Østrigs politik: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Flertydige WL: New YorkNew York City
m bot: indsæt skabelon autoritetsdata; kosmetiske ændringer
Linje 8:
 
== Forsvar ==
Forsvaret er baseret på en almen [[værnepligt]] for alle mandlige statsborgere i alderen fra 17 til 50 år. Kvinder kan aftjene en frivillig militærtjeneste. Forbundshæren består af ca. 35.000 værnepligtige og konstabler og 75.000 mand i militsen. Værnepligten er seks måneder (før 2006 var den otte måneder). Forsvarsbudgettet er med 0,71 % af [[Bruttonationalprodukt|BNP]] (ca. 1,8 mia. euro) blandt de laveste i verden.
 
Siden 1974 kan værnepligtige gennemføre civiltjeneste, hvis de af samvittighedsgrunde nægter værnepligt. Denne varer ni måneder.
Linje 17:
Efter [[jerntæppet]]s fald i 1989 besluttede Østrig gennem den nye artikel 23f i forfatningsloven et retligt grundlag for at kunne medvirke i fredsbevarende indsatser. Landet deltager herefter i [[NATO]]-programmet [[Partnerskab for fred]].<ref>[http://www.nato.int/pfp/sig-cntr.htm Signatures of Parterneship for Peace Framework Document]</ref>
 
Østrigs indtræden i EU blev indenrigspolitisk begrundet med, at man "indgår som neutralt land i EU".<ref>''Warum der EU-Reformvertrag aus verfassungsrechtlicher Sicht keiner Volksabstimmung bedarf – Rechtsgutachten im Auftrag des Herrn Bundespräsident'', em. o. Univ.-Prof. Dr. Theo Öhlinger, Universität Wien, s. 15 [http://www.hofburg.at/rte/upload/rechtsgutachten_univ_prof_dr_oehlinger.pdf Online] {{de sprog}}</ref> Østrig har observatørstatus i [[Vestunionen]].<ref>[http://www.weu.int/Delegations.htm Vestunionens hjemmeside]</ref> Med udvidelsen af Vestunionens opgaver i 1992 besluttede Østrig at deltage i fredsbevarende og humanitære opgaver. Samme beslutning traf man indenfor rammerne af den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik samt EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.
 
Dette skal ses i sammenhæng med formuleringen af forfatningsloven om neutraliteten, der fastslår 1) at Østrig af fri vilje erklærer sin stedsevarende neutralitet med henblik på varigt at kunne hævde sin uafhængighed udadtil og sit territoriums ukrænkelighed, og at Østrig med alle til rådighed stående midler vil opretholde og forsvare neutraliteten, og 2) at Østrig til sikring heraf i al fremtid vil undlade at tiltræde militære forbund og ikke vil tillade fremmede stater at oprette militære støttepunkter på sit territorium.
 
Dette betyder ikke, hvilket der allerede ved neutralitetslovens vedtagelse blev lagt vægt på, at Østrig ikke kan tage stilling til internationale spørgsmål og f.eks. fremme vestlige værdier. Det operative er alliancefriheden og forbuddet mod at stationere fremmede tropper i Østrig. Neutraliteten gælder i Østrig som en vigtig politik værdi, hvis bevarelse et flertal af befolkningen går ind for.<ref>''Große Mehrheit der Österreicher für Neutralität'', Umfrage für Reader’s Digest: Land soll sich an Anti-Terror-Einsätzen beteiligen [http://www.readers-digest.de/presse/magazin/libs/oesterreich_nato.rtf Online] {{de sprog}}</ref> En ophævelse af forfatningsloven om den evige neutralitet vil i givet fald kræve to tredjedeles flertal i Nationalrådet. Østrigske forfatningsjurister er ikke enige om, hvorvidt neutraliteten er så væsentlig en del af den Anden Republiks forfatning, at man i tilfælde af en afskaffelse tillige måtte gennemføre en folkeafstemning om spørgsmålet.<ref>F.eks. udtaler Statsretsprofessor Theodor Öhlinger i forbindelse med diskussionen om Østrigs ratificering af EU-forfatningen, at når man ændrer en af Østrigs forfatnings grundstene, så sker der "en ændring af grundprincippernes værdier og dermed også en formel ændring af grundprincipperne. Og en ændring af grundprincipperne kræver en folkeafstemning." (Philip Behnken, Carsten Wogatzky: ''Österreich: Nicht in bester Verfassung'', [http://www.europa-digital.de/aktuell/dossier/verfassung/archiv/aut1.shtml europa-digital.de], offentliggjort den 12.05.2005, besøgt den 27.04.2008). Modsat mener andre statsretseksperter, at neutraliteten er fastsat gennem en forfatningslov, og dermed kan afskaffes som enhver anden forfatningslov.</ref>
 
== Udenrigspolitik ==
Linje 68:
Nationalrådet har tre formænd (benævnt ''Nationalratspräsident''), der også virker som stedfortræder for forbundspræsidenten, hvis denne er forhindret i at udøve sit hverv.<ref>[http://www.parlament.gv.at/NR/PRAES/AUFGG/Aufgaben_Portal.shtml Republik Österreich, Parlament, Präsidium des Nationalrates – Aufgaben und gestzliche Grundlagen]. Besøgt 10.05.2008</ref> Nationalrådet kan udstede mistillidserklæring til hele regeringen eller enkelte ministre.
 
Alle love forberedes i udvalg ([[tysk (sprog)|tysk]]: ''Ausshuss'') og besluttes i Nationalrådet. For at en lov kan opnå gyldighed skal Forbundsrådet have givet sin tilslutning. Såfremt denne tilslutning ikke kan opnås, kan Nationalrådet ophæve et veto fra Forbundsrådet gennem et såkaldt ''Beharrungsbeschluss'', der i praksis betyder, at Nationalrådet genfremsætter forslaget uden at det skal til høring i Forbundsrådet igen.<ref>Bundespressedienst, 2000, s. 14</ref>
 
==== Forbundsrådet ====
Linje 158:
Alle noter er på [[tysk (sprog)|tysk]] medmindre andet er angivet.
{{reflist|3}}
{{autoritetsdata}}
 
[[Kategori:Østrigs politik| ]]