Norge: Forskelle mellem versioner

Disse stater havde basis i [[klan]]er eller [[stamme (folk)|stammer]] fx hordere fra [[Hordaland]] i det vestlige Norge. I det niende århundrede havde hver af disse små stater [[Ting (folkeforsamling)|ting]] (lokale eller regionale forsamlinger), hvor man forhandlede og afgjorde uenigheder. Disse [[tingsted (jura)|tingsteder]], mange med [[hørg]] (altre,) lå ofte på de ældste og bedste gårde, ejet af høvdinge eller velhavende bønder. Med de regionale ting kom efterhånden større enheder med forsamlinger af repræsentanter fra flere områder. På denne måde gik udviklingen mod skabelsen af lagtinget (forsamling til forhandling og lovgivning). Gulatinget havde sit tingsted ved [[Sognefjorden]] og kan have været centrum for en adelsstyret konføderation langs de vestlige fjorde og øer under navnet Gulatingslag. Tilsvarende var Frostatinget forsamlingen af ledere fra områderne omkring [[Trondheimsfjorden]]. Her er der tegn på, at jarlerne fra Lade nær [[Trondheim]] har øget Frostatingslaget til at omfatte kystlandet fra [[Romsdalsfjorden]] til [[Lofoten]]. Der udviklede sig også et lagting omkring [[Mjøsa]] mod øst, som fik etableret mødested i [[Eidsvoll]] under navnet Eidsivating. Området omkring [[Oslofjorden]], der i perioder var tæt knyttet til [[Danmark]], dannede Borgarting med tingsted ved [[Sarpsborg]].

Om morgenen den 9. april flygtede kongen og stortingsmedlemmer fra Oslo. Om aftenen den 9. april udstedte Stortinget en fuldmagt, der gav regeringen bemyndigelse til at handle på parlamentets vegne, indtil parlamentet igen kunne samles.<ref name=OdysseP28/> Fuldmagtens intension var at regeringen kunne forhandle med tyskerne.<ref name=Elverumsfullmakten>[[Lars Borgersrud]] (23. december 2016). «General Fleischer var forsommeren 1940 ikke alene om å akseptere et tysk-dominert Europa, tilpasse seg og vente på en fredskonferanse. Fleischers feiltrinn og andres». Aftenposten, s. 29</ref><ref name=OdysseP28/> En delegation blev oprettet samme dag for at tage til Oslo for at forhandle med tyskerne.<ref name=OdysseP28>[http://www.dagsavisen.no/helg-nye-inntrykk/reportasjer/1940-en-sinnssvak-odyss%C3%A9-1.348311 1940: «En sinnssvak odyssé» - I blytunge biler på råtne vårveier flyktet konge og kronprins i blinde gjennom et hærtatt Norge. Uten livvakter og uten kontakt med regjering eller landets væpnede styrker. Nesten arrestert i Sverige, gjemt i godsvogn og i skjul hos skipsreder. En thriller fra virkeligheten.], side 28</ref> Parlamentsmedlemmerne "ønsket at rejse hjem før noe forhandlingsresultat kunne ventes at foreligge. Derfor foreslo Hambro at regeringen skulle ha fuldmagt til at godta et forhandlingsresultat på vegne av Stortinget".<ref name=Elverumsfullmakten /> (Fuldmagtenfuldmagten blev mundtlig udformet af formanden for [[Stortinget]], [[Carl Joachim Hambro (politiker)|C. J. Hambro]]., Detdet skete i [[Elverum]].<ref name=Elverumsfullmakten />; Fuldmagtenfuldmagten blev senere kaldt for [[Elverum-fuldmagten]].<ref>[http://www.dagbladet.no/kultur/slik-solgte-den-norske-politiske-eliten-frivillig-landet-til-nazistene/62289657 Slik solgte den norske politiske eliten frivillig landet til nazistene - Dagbladet<!-- Bot genereret titel -->]</ref>).

Om aftenen den 9. april blev et [[statskup]] forsøgt af den norske [[Nazisme|nazist]] [[Vidkun Quisling]] -– leder af partiet [[Nasjonal Samling]]. Den 10. april nægtede kongen at godkende et tysk krav om en ny regering.<ref name=OdysseP28/> I stedet tog tyskerne selv magten under ledelse af rigskommissær [[Josef Terboven]].<ref name=autogeneret1>{{cite web | url = http://www.nuav.net/volunter.html | title = Norwegian volunteers in the wehrmacht and SS | publisher = www.nuav.net | author = Bjørn Jervås | accessdate = 2012-10-15 }}</ref>

[[Finnmark|Finnmark Fylke]] blev befriet af [[Den Røde Hær]] i [[1944]]-–[[1945|45]], mens den tyske besættelsesmagt kapitulerede endeligt [[8. maj]] [[1945]].

De tre højeste bjerge (''fjelde'' på [[Norsk (sprog)|norsk]]) er [[Galdhøpiggen]] på 2.469&nbsp;m, [[Glittertind]] på 2.460&nbsp;m og [[Storen|Stora Skagastølstind (Storen)]] på 2.405&nbsp;m.<ref name=geo /> I almindelighed består fjeldene mest af hård [[granit]] og [[gnejs]], der suppleres af relativt pæne forekomster af [[skifer]], [[sandsten]] og [[kalksten]]. Norge har [[tempereret klima]], specielt langs kysten, som påvirkes af [[Golfstrømmen]] og den dominerende vestenvind, hvilket giver højere temperaturer og mere nedbør, end man skulle forvente så langt mod nord, især langs kysterne. I hovedlandet har man fire tydelige årstider, hvor vintrene inde i landet generelt er koldere og med mindre nedbør. [[Østlandet]], dvs. egnen omkring Oslo, hvor størstedelen af befolkningen bor, har samme klimatiske og naturmæssige forhold som Sydsverige. Klimaet inde i landet er mere barskt, og i den nordlige del hersker [[Subpolarklima|subarktiske]] forhold; på [[Svalbard]] er der [[Polarklima|arktisk]] [[tundra]]klima.

Norge benytter sig i lighed med de fleste øvrige europæiske lande af et [[civilret]]ssystem, hvor lovene skabes og vedtages i Stortinget og reguleres i [[Retsvæsenet i Norge|retsvæsenet]]. Det består af en [[højesteret]] ("''høyesterett''") med 19 faste dommere med en højesteretsjustitiarius og en appelkomité ("''høyesteretts kjæremålsuttvalg''"), appeldomstole ("''lagmannsrett''"), by- og distriktsdomstole ("''tingrett''") samt et forligsråd ("''forliksrådet''").<ref>{{cite web | url = http://www.norway.org/aboutnorway/society/political/judiciary/ | title = The Judiciary | publisher = www.norway.org | accessdate = 2012-10-21 }}</ref> Retsvæsenet er uafhængigt af den lovgivende og den udøvende magt. Det er statsministeren, der udpeger højesteretsdommerne, men de skal godkendes af Stortinget og af kongen i statsrådet. Dommere til domstolene på de øvrige niveauer udpeges normalt af kongen på efter statsministerens forslag.

Fonden er blandt de aller største investorer i verden, og ejer per juli 2009 mere end 1,25 % af alle børsnoterede aktier i Europa. Statens pensjonsfond er verdens næststørste statsejede [[kapitalfond]], efter [[Abu Dhabi Investment Authority|''Abu Dhabi Investment Authority'']].

Staten kontrollerer olieressourcerne ved en kombination af statsligt medejerskab af de store operatører på området (således ejedes omkring 62 % af [[Statoil]] af den norske stat i 2007) samt ved fuldstændigt ejerskab af [[Petoro]], der har en markedsværdi på omkring det dobbelte af Statoil, og SDØE (''Statens Direkte Økonomiske Engasjement''). Endelig uddeler staten koncessionen til at søge efter olie samt til selve udvindingen. Den tidligere nævnte pensionsfond investeres på veletablerede finansielle markeder uden for Norge. Man anvender den såkaldte "handlingsregel", der går ud på ikke at bruge mere end 4 % af fonden hvert år, svarende til det normale afkast af fonden.

Investeringer i ny infrastruktur og vedligehold af jernbanenettet finansieres over statsbudgettet, og der ydes tilskud til passagertransport.<ref>{{cite web | url = http://www.regjeringen.no/nb/dep/sd/tema/kollektivtransport.html?id=1387 | publisher | Norges regering | title = Kollektivtransport | accessdate = 2013-01-21 }}</ref> NSB opererer langdistancetog, herunder nattog, regionale forbindelser og pendlertog i de store byer Oslo, Bergen og Stavanger. – Se(se samlet oversigt over jernbanenettet i [[Jernbanen i Norge]]).

Det [[Nordiske sprog|nordiske]] sprog [[Norsk (sprog)|norsk]] har to officielle skrevne former: [[Bokmål]] og [[nynorsk]]. Begge disse sprog anerkendes som officielle sprog, idet de kan bruges i offentlig administration, skoler, kirker og medier. Bokmål er langt mest udbredt og anvendes af 80-85 % af befolkningen. Omkring 95 % af befolkningen taler norsk som modersmål, selv om mange taler en eller anden form for [[dialekt]], som kan afvige betydeligt fra det skrevne sprog. Alle dialekterne er indbyrdes forståelige, selv om folk, der stort set kun behersker deres egen dialekt, kan have besvær med at forstå visse fraser eller udtalen i nogle andre dialekter. Der tales og skrives også flere [[Uralske sprog|uralske]] [[samiske sprog]] i landet, særligt i mod nord, af folk, der hører til [[samer]]ne (det estimeres, at omkring en tredjedel af de norske samer taler et samisk sprog<ref>{{cite web | url = http://eplads.norden.org/nordenssprak/kap2/2c/01.asp?lang=da | title = Nordens sprog med rødder og fødder - Samiske sprog | publisher = norden.org | accessdate = 2013-01-12 }}</ref>). De, der taler det, har ret til at blive undervist på samisk, uanset hvor i landet de bor, og borgerne har også ret til at kommunikere med det offentlige i et af flere samiske sprog. Det [[Kvener|kvenske]] mindretal har historisk set talt [[Kvensk (sprog)|kvensk]], ligeledes et uralsk sprog; det betragtes som et selvstændigt sprog i Norge, mens det generelt i Finland betragtes som en finsk dialekt. I Norge er det få eller ingen kvener, der kender og behersker sproget. Ifølge [[Kainun institutti]], det norske institut for kvensk sprog og kultur, er "den typiske moderne kvener en norsktalende nordmand, der kender sin afstamning.".<ref>{{cite web | url = http://www.kvenskinstitutt.no/kvener/ | title = Kvener | publisher = Kainun institutti | accessdate = 2013-01-12 | language = norsk }}</ref> Endelig er der nogle, der argumenterer for at gøre [[Tegnsprog|norsk tegnsprog]] til et officielt sprog i landet.

Omvendt blev den norske grundlov først i 1990 ændret, så [[førstefødselsret]]ten til den norske trone blev absolut, hvilket betyder, at det ældste barn af en regent bliver tronfølger uafhængigt af kønnet. Loven blev dog ikke ændret med bagudrettet virkning, så det er først for regentbørn født efter 1990, at denne ligestilling gælder: "For dem som ere fødte tidligere end Aaret 1990 gjælder ligevel at Mand gaar foran Kvinde." (Norges grundlov, §6<ref>{{cite web | url = http://www.lovdata.no/all/hl-18140517-000.html#6 | title = Kongeriget Norges Grundlov | date = 1990-07-13 | language = norsk | accessdate = 2013-01-13 }}</ref>).