Invasiv art: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
→‎Hvad kendetegner en invasiv plante?: sletter afsnit – Wikipedia er en encyklopædi, ikke en guide. Desuden havde den ingen kilder; det hader jeg.
Linje 48:
 
Den bestemmelse er ikke et særligt effektivt værn mod nye invasive planter. Mange af de invasive plantearter naturen rummer i dag, er netop ikke bevidst plantet ud i naturen, men er typisk først plantet i haver. Herfra har de spredt sig til naturen. Og privates import, indkøb og udplantning på egen jord er ikke reguleret af nogen lovgivning.{{kilde mangler|dato=april 2016}}
 
== Hvad kendetegner en invasiv plante? ==
 
En invasiv plante er, overordnet set, kendetegnet ved 6 faktorer:
 
=== 1. Planten er ikke naturligt hjemmehørende i den danske natur ===
 
Med ikke naturligt hjemmehørende menes, at planten bevidst eller ubevidst er blevet bragt til Danmark, primært via mennesker. Den danske natur består af ca. 3.000 forskellige plantearter, og af dem er ca. 1.000 plantearter naturligt hjemmehørende i Danmark. Det betyder, at de selv har spredt sig til Danmark fra eksempelvis vores nabolande. Andre er opstået som naturlige krydsninger mellem de hjemmehørende plantearter.
 
De resterende ca. 2.000 plantearter er bevidst eller ubevidst bragt ind i Danmark af mennesker. Det gælder eksempelvis mange af vores nytteplanter, så som kartofler og visse kornsorter. De indførte planter har udviklet sig over tid, og er gradvist blevet optaget blandt de naturligt hjemmehørende plantearter. En del af de indførte plantearter har været her i så mange år, at vi slet ikke længere opfatter dem som i indførte, men som ”naturlige” danske plantearter. Det gælder eksempelvis gulerødder og mange bær og frugtsorter.
 
De indførte plantearters tilpasning til naturligt hjemmehørende plantearter har betydet, at der gradvis er sket en afbalancering mellem plantearterne. Denne afbalancering sikre, at der ikke er en planteart, som bliver for dominerende.
 
Plantearterne holder hinanden på plads i det økologiske rum, og andre faktorer så som dyr, er ligeledes med til at sikre denne balance. Både fordi de spiser planterne, og fordi de i mange tilfælde hjælper planterne med at sprede sig, via eksempelvis frø. For langt de fleste indførte planters vedkommende, er der ikke de helt store problemer med at indgå som en naturlig tilpasset del af de hjemmehørende plantearter.
 
=== 2. Klimatilpasning ===
 
Den invasive plante skal komme fra et område der har samme klima som Danmark eller også skal den kunne tilpasse sig meget hurtigt. Mange planter, som i andre dele af verden opfattes som invasive, vil aldrig kunne blive invasive i Danmark, fordi de ikke kan trives i vores klima.
 
=== 3. Hurtig udbredelse eller multipel udbredelse ===
 
En invasiv plante skal være i stand til at brede sig meget hurtigt og/eller brede sig over lange afstande. Den hurtige udbredelse sikrer, at planten meget hurtigt får fodfæste på voksepladsen, og dermed er den også hurtig til at fortrænge andre planter og dyr fra området.
 
Den hurtige udbredelse handler også om at planten kan sprede sig over lange afstande. Hvis planten ikke kan sprede sig over lange afstande, vil den ofte ”kun” blive en lokal plage. Manglende evne til at sprede sig over lange afstande gør desuden planten sårbar overfor menneskets målrettede forsøg på at udrydde den.
 
Udtrykket multipel udbredelse dækker over de planter, som kan sprede sig på mere end én måde. Det kunne eksempelvis være både ved frø og rodskud.
 
=== 4. Ingen eller få naturlige fjender ===
 
I det geografiske område hvor den invasive plante kommer fra, vil den normalt have naturlige fjender i det økologiske rum. Det kan eksempelvis være snegle eller bladlus der spiser bladene, større dyr der spiser blade, kviste og grene, eller forskellige former for plantesygdomme, som er med til at mindske plantens spredning. Det holder planten på plads i det økologiske rum, og sikre dermed en balance mellem den invasive plante og de omgivende planter og dyr.
 
Invasive planter i den danske natur har normalt få eller inge fjender, og derfor kan de brede sig hurtigt og hæmningsløst.
 
=== 5. Hurtig vækst ===
 
Den invasive plante vokser meget hurtigt. Det betyder, at der er kort tid mellem planten er et frø eller et rodskud, til den bliver en voksen plante. Den er så at sige i stand til at ”overhale” mange af de hjemmehørende arter i kampen om at blive fuldt udvokset, og dermed i stand til at sprede sig via frø eller rodskud.
 
Nogle af de trætyper vi har i de danske skove er ikke naturligt hjemmehørende i Danmark, men importeret. Selv om eksempelvis et grantræ sætter mange hundredetusinde frø via koglerne, bliver træet ikke regnet for invasivt, netop fordi det ikke vokser særligt hurtigt. Det har en meget langsom vækst og dermed langsom spredningshastighed.
 
=== 6. Få eller ingen krav til vokseplads ===
 
Den invasive plante stiller få eller ingen krav til voksepladsen. Dermed har den meget større mulighed for at finde voksesteder, og sprede sig.
 
== Et eksempel på en invasiv plante ==