Elis Regina: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Taketa (diskussion | bidrag) billede |
PHE77 (diskussion | bidrag) retter fejl i cite-skabelon |
||
Linje 25:
'''Elis Regina Carvalho Costa''' ([[17. marts]] [[1945]] i [[Porto Alegre]], [[Brasilien]] – [[19. januar]] [[1982]] i [[Sao Paulo]]) var en brasiliansk [[sanger]]inde. En af [[Brasilien]]s vigtigste og mest populære [[musiker]]e.<ref name="TheBrazilian">[http://books.google.com/books?id=7MFD-EoTR7MC&pg=PA82&dq=%22Elis+Regina%22+dead+OR+death+OR+died&lr=&cd=2#v=onepage&q=%22Elis%20Regina%22%20dead%20OR%20death%20OR%20died&f=false The Brazilian sound: samba, bossa nova, and the popular music of Brazil] By Chris McGowan, Ricardo Pessanha. Temple University Press. p.82</ref>
Elis Regina Carvalho Costa blev født d. 17. marts 1945 i Porto Alegre, Brasilien. Hun døde 36 år gammel 19. januar 1982 i Sao Paulo af en overdosis kokain blandet med alkohol. Født i en arbejderfamilie, der sad i små kår, voksede hun op til at blive en af Brasiliens mest elskede, mest kendte og bedst betalte kunstnere nogensinde. For brasilianerne er hun simpelthen bare "Elis." <ref name="TheBrazilian"/><ref name="Brasil.gov">{{Cite journal | title= Elis Regina (1945–1982)| publisher=Federative Republic of Brazil| url=http://www.brasil.gov.br/old/copy_of_imagens/sobre/cultura/artistas-brasileiros/elis-regina-1945-1982/view| accessdate=24. marts 2015| postscript= <!--None-->}}</ref>
Det siges at Elis begyndte at synge, fordi familien ikke havde råd til at anskaffe et piano. Hun fik sit lokale gennembrud allerede som 12-årig, hvor hun vandt førstepris i en sangkonkurrence for børn på en lokal radiostation. Som 15-årig, i 1959, fik hun sin første pladekontrakt og som 18-årig, omtrent på det tidspunkt hvor militæret overtog magten i Brasilien ved et kup, flyttede Elis til Rio. Det var i bossanovaens storhedstid, men den let akademiske, kølige sound passede dårligt til Elis' utøjlede stemme. I stedet blev hun en katalysator for en ny, mere rå og upoleret lyd, der dengang gik under betegnelsen "tropicalia" eller "tropicalismo". I 1965 sang hun ved en stor national musikfestival sangen "Arrastão", en kontroversiel sang, som var et skjult angreb på militærregimet. Det blev startskuddet til en karriere, der i intensitet aldrig er overgået af nogen brasiliansk kunstner. Som 21-årig var Elis den højst betalte sanger i Brasilien. Hendes eksplosivt voksende popularitet gjorde hende ombejlet af de mange nye talentfulde sangskrivere, som [[Gilberto Gil]], [[Caetano Veloso]], [[João Bosco]], [[Chico Buarque]] og [[Milton Nascimento]], der kappedes om at få deres sange indsunget af hende.
Elis Regina blev blandt musikere og kolleger kaldt "furacao" (betyder orkan) på grund af sit voldsomme temperament. Hendes temperament skaffede hende mange fjender gennem hendes korte, hektiske liv og på privatfronten førte det til ulykkelige afbrudte kærlighedsforhold og skilsmisser. Hun var en kontroversiel figur som tog chancer, både i sin karriere og i sit offentlige liv. Politisk kom hun også i uføre, da hun på en Europa-turné i 1969 på et [[pressemøde]] omtalte den brasilianske junta som en flok [[Gorilla (voldsmand)|gorillaer]]. Det resulterede i at hun, under trusler om fængsling, følte sig presset til at synge den brasilianske nationalsang ved en stor ceremoni arrangeret af juntaen for at fejre Brasiliens "frihedsdag." Det tog hende flere år at få vendt den negative reaktion på den hændelse i det overvejende venstreorienterede brasilianske musikmiljø.
Efter sin anden skilsmisse i slutningen af 70'erne begyndte Elis at bruge kokain regelmæssigt, men det lykkedes hende at holde sin stigende afhængighed skjult for venner og familie. Det er stadigvæk en ubekræftet myte, at hun under sine indspilninger bevidst var påvirket af kokain, fordi hun mente, at det gav hendes stemmes udtryk noget ekstra. Faktum er, at Elis' stemme var af en særlig karakter, ikke egentlig smuk, til tider nærmest skurrende, men altid påtrængende og nærværende med en beundringsværdig kontrol.
| |||