Benny Andersen: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Linje 37:
=== Barndom ===
[[Fil:benny-andersen_DSC03905.jpg|thumb|right|Benny Andersen læser op i Aarhus 2009 {{byline|Hreinn Gudlaugsson}}]]
Benny Andersen voksede op i et arbejderhjembodel under trange kår. Hans far var murerarbejdsmand, men selvom familien var hårdt presset økonomisk og måtte flytte 12 gange inden for Benny Andersens første fire leveår, var det meget vigtigt for dem, at Benny Andersen og hans bror fik mulighed for at udfolde sig i den retning, de gerne ville. Familien investerede således i et klaver, før Benny Andersen var fyldt ti, og på det lærte han at spille. Allerede i sine helt unge år læste Benny Andersen også meget. Han kunne læse, før han kom i skole, og i sin skoletid læste han mange og tunge værker. Heriblandt [[Jean-Paul Sartre|Sartre]], [[Marcel Proust|Proust]] og [[Franz Kafka|Kafka]].<ref name="Tim Vakler">''Der hvor man vakler – Syv markante mænd om deres livs udfordringer'', Tim K. Christensen, Borgen, 2009. ISBN 978-87-21-03512-9.</ref> Senere fortalte han, at han formentlig var så optaget af læsningen, fordi han forsøgte at finde sin egen unikke identitet. Han følte ikke, han kunne følge med de andre frembusende fyre i skolen. Han følte sig mere som den intellektuelle, følsomme type, og derfor søgte han sine egne veje:
 
''"Tit læste jeg obskure ting på originalsproget, og noget af det har jeg aldrig åbnet siden. Nærmest af frygt. Jeg havde en Kafka-periode og så en Dostojevskij-periode, hvor jeg læste de her dystre værker, som næsten kunne være farlige i deres substans, så surrealistisk var det. ... Jeg tror i høj grad, at det var mit unge, udefinerede jeg, der prøvede at finde en identitet. Jeg stræbte efter at være særegen. Jeg kan huske, at jeg engang slog ordet ’sær’ op i ordbogen, og så stod der, at det betød unik. Det gav genklang i mig. unik! Det var det, jeg higede efter at blive.''<ref name="Tim Vakler"/>