Forskel mellem versioner af "Eksistentiel psykologi"

Link
(Ret)
Tags: Visuel redigering Mobilredigering Mobilwebredigering
(Link)
Tags: Visuel redigering Mobilredigering Mobilwebredigering
Den eksistentielle psykologi blev grundlagt i [[Europa]] og [[USA]] i tiden før og omkring [[Anden Verdenskrig]]. Den eksistentielle psykologi kan forstås som en udløber af den [[Eksistentiel filosofi|eksistentielle filosofi]], der fokuserer på de psykiske sider af menneskets eksistens. Det vil sige, at den eksistentielle psykologi forstår menneskets [[psyke]] med udgangspunkt i menneskets måde at træde frem i verden og forholde sig til dets tilværelse på. Dermed bliver filosofiske begreber om fx valg, frihed, mening og angst relevante for den psykologiske forståelse af menneskets tanker, følelser og handlinger. Samtidig lægger den eksistentielle psykologi vægt på temaer, der er særligt væsentlige eller grundlæggende for menneskets psykiske eksistens som fx seksualitet, kærlighed og død.
 
Nogle af de tidlige eksistentielle psykologer var lægerne [[Viktor Frankl]]<ref>Fx Viktor Frankl (2000). Psykologi og eksistens. Gyldendal</ref> og [[Ludwig Binswanger]]. De mente, at den vestlige psykologi var blevet for naturvidenskabeligt orienteret og havde mistet blikket for menneskets mulighed for at forholde sig til dets egen tilværelse. I [[efterkrigstiden]] stod den skotske psykiater [[Ronald D. Laing]] for at udbrede tilgangen i England<ref>Fx Ronald D. Laing: Det spaltede selv. 2001, Hans Reitzels Forlag</ref>, mens den amerikanske psykolog [[Rollo May]]<ref>Fx Rollo May (1958). Eksistentiel psykologi. Gyldendal</ref> var med til at udbrede den eksistentiel-humanitiske psykologi i USA som et modsvar til datidens fremherskende [[psykoanalyse]] og [[behaviorisme]]. May mente, at psykoanalysen og behaviorismen overså, at mennesket havde en grundlæggende frihed og dermed også muligheder for at træffe valg ud over, hvad der var givet af arv og miljø. Den eksistentiel-humanistiske psykologi var både inspireret af den [[Eksistentiel filosofi|eksistentielle filosofi]] og den [[Eksistentiel terapi|eksistentielle terapi]] fra Europa samt af den [[Humanistisk psykologi|humanistiske psykologi]] fra USA<ref>Jf. ''Eksistentialisme i eksistentiel psykologi, psykiatri og psykoterapi'' IN Jonas Holst, Paw Amdisen og Jens Viggo Nielsen (2009). ''At tænke eksistensen. Eksistenstænkningens historie og betydning.'' Aarhus: Aarhus Universitetsforlag</ref>.
 
Historisk set har den eksistentielle psykologi da også både udviklet sig i et tæt samspil med den [[Eksistentiel filosofi|eksistentielle filosofi]] og den [[Eksistentiel terapi|eksistentielle terapi]]<ref>Anders Dræby Sørensen & Kurt Keller, 2015</ref> <ref>“Filosofisk helbredelse: Perspektiver i eksistentiel psykologi og terapi”, Statsbiblioteket 2016</ref>. I dag omfatter området blandt andre navne som [[Irvin D. Yalom]] og [[Emmy van Deurzen|Emmy van]]. Deurzen
 
I Danmark har den eksistentielle psykologi ikke mindst været repræsenteret af den danske psykolog Bo Jacobsen, der blandt andet har udgivet bøgerne ''Eksistensens psykologi'' fra 1998<ref>Bo Jacobsen ''Eksistensens psykologi, 1998''</ref> og ''Livets dilemmaer - en invitation til eksistentiel psykologi'' fra 2009<ref>Bo Jacobsen, ''Livets dilemmaer,'' 2009</ref>. Også psykologen [[Bjarne Jacobsen]] har udgivet en bog med titlen ''Eksistentiel psykologi''<ref>[[Bjarne Jacobsen]] - Eksistentiel psykologi</ref>''.'' Desuden har filosoffen [[Anders Dræby]] skrevet og redigeret flere bøger om eksistentiel psykologi og [[eksistentiel terapi]].<ref>Sørensen & Keller, 2015</ref><ref>Sørensen, 2016</ref>
Anonym bruger