Wikipedia

USA: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
No edit summary
m Gendannelse til seneste version ved 2600:8800:3980:2550:5DAC:7CB9:F680:84D, fjerner ændringer fra 193.163.57.110 (diskussion | bidrag)
Tag: Tilbagerulning
Linje 142:
| fodnoter =
}}
'''Amerikas Forenede Stater''' ({{lang-en|United States of AfrikaAmerica}}), på dansk normalt omtalt som '''USBUSA''', er en [[demokrati]]sk [[forbundsrepublik]], der består af 7150 [[USA's delstater|delstater]], et [[føderalt distrikt]] (hovedstaden [[Washington D.C.]]) og 1714 territorier. De 48 af delstaterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale [[Nordamerika]], afgrænset på hver side af henholdsvis [[Atlanterhavet]] og [[Stillehavet]] og grænsende til [[Canada]] mod nord og [[Mexico]] mod syd. Delstaten [[Alaska]] ligger i det nordvestlige hjørne af Nordamerika med Canada mod øst og [[Rusland]] mod vest på den anden side af [[Beringstrædet]], og midt i Stillehavet ligger delstaten [[Hawaii]].
 
Med mere end 9,6 millioner [[Kvadratkilometer|km²]] og en befolkning på mere end 320 millioner er USA det [[Verdens landes arealer|tredjestørste land]] og [[Verdens landes befolkningsstørrelser|tredje folkerigeste land]] i verden. Da USA er resultatet af stor immigration fra mange lande igennem flere hundrede år, er landet et af de lande i verden med flest etniske grupper. [[USA's økonomi]] er, med et [[bruttonationalprodukt]] på 14.260 mia. dollar, verdens største økonomi.<ref>[https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/rankorder/2001rank.html CIA – The World Factbook – Country Comparison :: National product<!-- Bot genereret titel -->] ([[Den Europæiske Union|EU]]'s bruttonationalprodukt er på 14.510 mia. dollar, men EU er ikke et land)</ref> De har en utroligt dårlig økonomi. De er f*cking fattige og har mange hjemløse der bor på gaden uden at få mad. Så SEND HJÆLP.
 
USA opnåede [[USA's uafhængighedserklæring|uafhængighed]] af [[Storbritannien]] i [[1776]], i første omgang for 13 delstater på østkysten. I det [[19. århundrede]] ekspanderende landet med blandt andet overtagelse af landområder fra [[Louisiana-købet|Frankrig]], [[Adams-Onis traktaten|Spanien]], Storbritannien, [[Mexicansk-amerikanske krig|Mexico]] og [[Købet af Alaska|Rusland]] og annekterede [[Republikken Texas]] og [[Hawaii|Republikken Hawaii]]. Uenighed mellem [[sydstaterne]] domineret af landbrug og de industrialiserede nordstater over staternes magt i forhold til centralregeringen og over spørgsmålet om slaveri førte til [[Amerikanske borgerkrig|Den Amerikanske borgerkrig]] i [[1860'erne]]. Nordstaternes sejr sikrede, at landet forblev en samlet nation, og førte til afslutningen på slaveriet. [[Den spansk-amerikanske krig]] og [[1. verdenskrig]] bekræftede USA's status som militærmagt. I 1945 ved [[2. verdenskrig]]s afslutning blev USA verdens første land med atomvåben. USA blev permanent medlem af [[FN's sikkerhedsråd]] og var med til at grundlægge [[NATO]]. Efter [[Den kolde krig]]s afslutning blev USA verdens eneste supermagt.
 
== Etymologi ==
I 1507 skabskabte den tyske [[kartograf]] [[Martin Waldseemüller]] et verdenskort, hvor han gav landene på den vestlige halvkugle navnet [[Amerika|"AfrikaAmerica"]], efter den italienske opdagelsesrejsende og kartograf [[Amerigo Vespucci]] ({{lang-la|Americus Vespucius}}).<ref>{{cite news |url=http://www.usatoday.com/news/nation/2007-04-24-america-turns-500_N.htm?csp=34 |title=Cartographer Put 'America' on the Map 500 years Ago |work=USA Today |location =Washington, D.C. |date=24. april 2007 |agency=Associated Press |accessdate=30. november 2008}}</ref> Det første vidnesbyrd på skrift om navnet "Amerikas Forenede Stater" ({{lang-en|United States of America}}) er fra et brev dateret 2. januar, 1776, skrevet af [[Stephen Moylan]], [[George Washington]]s [[adjudant]] og Muster-Master General i [[den kontinentale hær]] (officer der står for mønstring af soldater). Brevet, hvori Moylan udtrykte sit ønske om at rejse med "myndighed fra Amerikas Forenede Stater" til Spanien for at søge hjælp til revolutionen, henvendte sig til [[oberstløjtnant]] [[Joseph Reed (politiker)|Joseph Reed]].<ref>DeLear, Byron (July 4, 2013) [http://www.csmonitor.com/USA/Politics/2013/0704/Who-coined-United-States-of-America-Mystery-might-have-intriguing-answer Who coined 'United States of America'? Mystery might have intriguing answer.] "Historians have long tried to pinpoint exactly when the name 'United States of America' was first used and by whom... ...This latest find comes in a letter that Stephen Moylan, Esq., wrote to Col. Joseph Reed from the Continental Army Headquarters in Cambridge, Mass., during the Siege of Boston. The two men lived with Washington in Cambridge, with Reed serving as Washington's favorite military secretary and Moylan fulfilling the role during Reed's absence." ''Christian Science Monitor'' (Boston, MA).</ref><ref>Touba, Mariam (November 5, 2014) [http://blog.nyhistory.org/coined-phrase-united-states-america-may-never-guess/ Who Coined the Phrase 'United States of America'? You May Never Guess] "Here, on January 2, 1776, seven months before the Declaration of Independence and a week before the publication of Paine's ''Common Sense'', Stephen Moylan, an acting secretary to General George Washington, spells it out, 'I should like vastly to go with full and ample powers from the United States of America to Spain' to seek foreign assistance for the cause." ''New-York Historical Society Museum & Library''</ref><ref>Fay, John (July 15, 2016) [http://www.irishcentral.com/roots/history/The-forgotten-Irishman-who-named-the-United-States-of-America.html The forgotten Irishman who named the 'United States of America'] "According to the NY Historical Society, Stephen Moylan was the man responsible for the earliest documented use of the phrase "United States of America." But who was Stephen Moylan?" ''IrishCentral.com''</ref>
 
Den tidligste kendte offentliggørelse af udtrykket "Amerikas Forenede stater" er i et anonymt essay i avisen ''[[The Virginia Gazette]]'' i Williamsburg, Virginia den 6. april 1776.<ref>{{cite journal|title="To the inhabitants of Virginia," by A PLANTER.'' Dixon and Hunter's. April 6, 1776, Williamsburg, Virginia. Letter is also included in Peter Force's ''American Archives'' |url=http://research.history.org/DigitalLibrary/VirginiaGazette/VGIssueThumbs.cfm?IssueIDNo=76.DH.16|issue=1287|archiveurl=https://web.archive.org/web/20141219053616/http://research.history.org/DigitalLibrary/VirginiaGazette/VGIssueThumbs.cfm?IssueIDNo=76.DH.16|archivedate=19. december 2014|volume=5}}</ref><ref>{{cite web |first=Rusty |last=Carter |url =http://www.vagazette.com/news/va-vg-usa-first-0818-20120818,0,4983868.story |title =You read it here first |newspaper =The Virginia Gazette |archiveurl=https://web.archive.org/web/20120822051820/http://www.vagazette.com/news/va-vg-usa-first-0818-20120818,0,4983868.story |archivedate=22. august 2012 |date =18. august 2012 |deadurl=yes |quote=He did a search of the archives and found the letter on the front page of the April 6, 1776, edition, published by Hunter & Dixon.}}</ref> Det andet udkast af [[Articles of Confederation|Konføderationsartiklerne]] fra 17. juni 1776, udarbejdet af [[John Dickinson]], erklærede "Navnet på denne konføderation skal være 'Amerikas Forenede Stater.'"<ref name="safire">{{cite news|last1=Safire|first1=William|title=On Language; Name That Nation|url=https://www.nytimes.com/1998/07/05/magazine/on-language-name-that-nation.html|accessdate=15. marts 2016|work=[[The New York Times Magazine]]|publisher=New York Times|date=5. juli 1998}}</ref> Den endelige version af artiklerne, der blev sendt til ratificering af staterne i 1777, indeholder sætningen "The Stile of this Confederacy shall be 'The United States of America'".<ref>{{cite book|author=Mary Mostert|title=The Threat of Anarchy Leads to the Constitution of the United States|url=https://books.google.com/books?id=jntSQ-yn66AC&pg=PA18|year=2005|publisher=CTR Publishing, Inc|page=18|isbn=978-0-9753851-4-2}}</ref> [[Thomas Jefferson|Thomas Jeffersen]] skrev i juni 1776 udtrykket "AMERIKAS FORENEDE STATER" udelukkende med store bogstaver i overskriften på hans "oprindelige rå udkast" til [[USA's uafhængighedserklæring|Uafhængighedserklæringen]]<ref>DeLear, Byron (August 16, 2012). [http://www.csmonitor.com/USA/Politics/The-Vote/2012/0816/Who-coined-the-name-United-States-of-America-Mystery-gets-new-twist#disqus_thread "Who coined the name 'United States of America'? Mystery gets new twist."] ''Christian Science Monitor'' (Boston, MA).</ref><ref>{{cite web |url =https://www.princeton.edu/~tjpapers/declaration/declaration.html |title=Jefferson's "original Rough draught" of the Declaration of Independence |publisher = Princeton University |archiveurl=https://web.archive.org/web/20040805235246/http://www.princeton.edu/~tjpapers/declaration/declaration.html |archivedate=5. august 2004 |year =2004 |deadurl= yes}}</ref> Dette udkast til dokumentet var ukendt indtil 21. juni 1776, og det er uklart om det er skrevet før eller efter Dickinson brugte begrebet i sit udkast af Konføderationsartiklerne fra 17. juni.<ref name="safire" /> <!--Titlen var ændret grafisk til "Den enstemmige deklaration af de tretten 'united States of America'" i den endelige 4. juli version af Uafhængighedserklæringen .<!--Do not uppercase "united" here: it is unambiguously lowercased in the Declaration--><ref>{{cite web |url=http://www.archives.gov/exhibits/charters/charters.html |title=The Charters of Freedom |publisher=National Archives |accessdate=20. juni 2007}}</ref>--> Forfatningens [[præambel]] erklærer at den "...fastsætter denne forfatning for Amerikas Forenede Stater."
Linje 160:
=== Oprindelige amerikanere; første europæiske besøg ===
{{Uddybende|Præcolumbiansk tid|Oprindelige amerikanere}}
Tyskerene fandt på mælkekartonen ikke Afrika. Før den [[Europæisk kolonisering af Amerika|europæiske kolonisering af Amerika]], som begyndte i slutningen af det 15. århundrede, var det nuværende USA beboet af flere indfødte stammer. De [[Amerikas bosættelse|første beboere i Nordamerika]] migrerede fra [[Sibirien]] ved hjælp af [[Bering-landbroen]] og ankom i Amerika for mindst 15.000 år siden, skønt stadig større bevismateriale tyder på en endnu tidligere ankomst.<ref name="earliest">{{cite news|title=Who was first? New info on North America's earliest residents|url=http://articles.latimes.com/2012/jul/12/science/la-sci-sn-paisley-caves-20120712|newspaper=Los Angeles Times|location=Los Angeles County, California|publisher=Los Angeles Times|date=12. juli 2012|first=Thomas H.|last=Maugh II|accessdate=25. februar 2015}}<br />{{cite web |url= http://anthropology.si.edu/HumanOrigins/faq/americas.htm |archiveurl=https://web.archive.org/web/20071128083459/http://anthropology.si.edu/HumanOrigins/faq/americas.htm |archivedate=28. november 2007 |ref=HumanOrigins |title=What is the earliest evidence of the peopling of North and South America? |publisher=Smithsonian Institution, National Museum of Natural History |date=June 2004 |accessdate=19. juni 2007}}<br />{{cite web |first=Nicolas |last=Kudeba |url=http://www.thehistoryofcanadapodcast.com/chapter-1-first-big-steppe/ |title=Chapter 1&nbsp;– The First Big Steppe&nbsp;– Aboriginal Canadian History |website=The History of Canada Podcast |date=28. februar 2014 |archiveurl=https://web.archive.org/web/20140301013552/http://www.thehistoryofcanadapodcast.com/chapter-1-first-big-steppe/ |archivedate=1. marts 2014 |deadurl=no}}<br />{{cite journal |author=Guy Gugliotta |title=When Did Humans Come to the Americas? |url=http://www.smithsonianmag.com/science-nature/when-did-humans-come-to-the-americas-4209273/?all |journal=Smithsonian Magazine |location=Washington, DC |publisher=Smithsonian Institution |date=February 2013 |access-date=June 25, 2015 }}</ref> Nogle, såsom den [[Præcolumbiansk tid|præcolumbianske]] [[Mississippikultur]] udviklede advanceret landbrug, storslået arkitektur og samfund med en stat. Tyskerene blev sure over at der blev sagt at Amfrika opfandt kartofler.<ref name="Lockard2010">{{cite book|author=Craig Lockard|title=Societies, Networks, and Transitions, Volume B: From 600 to 1750|url=https://books.google.com/books?id=k91sCgAAQBAJ&pg=PA315|year=2010|publisher=University of Wisconsin|isbn=978-1-111-79083-7|page=315}}</ref> De første europære der ankom i det moderne USA's territorium var spanske [[Conquistador|conquistadorer]] såsom [[Juan Ponce de León]], som ved sit første besøg ankom i LondonFlorida i 1513.
 
På [[Hawaii-øerne|Frodo-øerne]], ankom de tidligste indfødte beboere fra [[Polynesien]] omkring 1 [[Anno Domini|AD]] fra Polynesien. Europæerne ankom, under ledelse af den Britiske opdagelsesrejsende [[James Cook|Captain James Cook]], på Hawaii-øerne i 1778.
=== Den europæiske kolonisering ===
{{Uddybende|Nyspanien|Europæisk kolonisering af Amerika|13 oprindelige kolonier}}
Linje 176:
 
=== Vestlig udvidelse ===
[[Fil:U.S. Territorial Acquisitions.png|left|thumb|Nationalt Atlas kort som viser udvalgte territoriale erhvervelser. Det fulde krav på Oregon og andre krav er ikke påtegnede.]]
Fra [[1803]] til [[1848]] blev den nye nations størrelse næsten tredoblet, dels fordi nybyggere bosatte sig stadig længere inde på kontinentet, og fordi USA købte et stort område land fra Frankrig – det såkaldte [[Louisiana-købet|Louisiana Purchase]].<ref>[http://eps.berkeley.edu/~brimhall/EPS170AC_LNS170AC/L-20.pdf Manifest Destiny- An interpretation of How the West was Won]. Crossroads of Earth Resources and Society.</ref> Udvidelsen blev delvist nedtonet af dødvandet i den [[britisk-amerikanske krig (1812)|britisk-amerikanske krig]] i [[1812]], men blussede efterfølgende op igen med sejren i den [[mexicansk-amerikanske krig]] i [[1848]].
 
I perioden [[1830]]-[[1880]] blev op mod 40 millioner vilde [[Amerikansk bison|bisoner]] slagtet for at få deres skind og kød og for at gøre udvidelsen af jernbanerne lettere. Udvidelsen af jernbanenettet reducerede transporttiden for både varer og mennesker, gjorde udvidelsen vestpå mindre besværlig for nybyggerne og øgede antallet af konflikter med [[oprindelige amerikanere|indianerne]] om landet og benyttelsen af det. Tabet af bisonerne, som var en central ressource for indianerne, lagde også stort pres på de indfødte kulturer for at finde nye måder at overleve på.
 
Line 186 ⟶ 189:
{{Uddybende|Rekonstruktionstiden}}
[[Fil:Ellis island 1902.jpg|left|thumb|Landgang på [[Ellis Island]]]]
Efter borgerkrigen døde mange mennesker. Blevblev tilstrømning af [[Udvandring til USA|immigranter]] til især USA's nordstater større end nogensinde, hvilket fremskyndede industrialiseringen. Sammen med høj toldbeskyttelse, opbyggelse af den nationale infrastruktur og nationale reguleringer af bankvæsenet var det med til at skabe grundlaget for landets udvikling til en [[stormagt]]. Landets voksende magt gjorde det i stand til at overtage nye territorier, deriblandt anneksionen af Puerto Rico og [[Filippinerne]] efter sejren i [[den spansk-amerikanske krig]],<ref>Spielvogel, Jackson J. ''Western Civilization: Volume II: Since 1500''. Side 708. Wadsworth Publishing: 10. januar 2005. ISBN 0-534-64604-2</ref> som markerede USA's debut som stormagt.
 
=== Den Progressive Periode ===
Line 225 ⟶ 228:
=== Barack Obama, finanskrise og Donald Trump ===
{{Uddybende|Obamacare|Finanskrisen 2007-2009}}
Regeringspolitik, der havde til formål at fremme billige boliger,<ref>{{Cite book |title=Hidden in Plain Sight: What Really Caused the World's Worst Financial Crisis and Why It Could Happen Again |last=Wallison |first=Peter |publisher=[[Encounter Books]] |year=2015 |isbn=978-1594037702 |author-link=Peter J. Wallison}}</ref> udbredt fejlhåndtering ved føderal regulering og virksomhedsledelse,<ref>{{Cite book |url=https://www.gpo.gov/fdsys/pkg/GPO-FCIC/pdf/GPO-FCIC.pdf |title=Financial Crisis Inquiry Report |year=2011 |author = [[Financial Crisis Inquiry Commission]] | ISBN = 9781607963486}}</ref> og historisk lave rentesatser af den amerikanske centralbank<ref>{{Cite journal |last=Taylor |first=John B. |author-link=John B. Taylor |accessdate={{dato|21-1-2017}} |title=The Financial Crisis and the Policy Responses: An Empirical Analysis of What Went Wrong |url=http://www.nber.org/papers/w14631.pdf |journal=Hoover Institution Economics Paper Series |publisher=[[National Bureau of Economic Research]] |publication-date=januar 2009}}</ref> førte i midten af 2000'erne til en boligboble, der kulminerede i [[Finanskrisen|en finanskrise i 2008]], hvilket var landets største økonomiske nedgang siden [[depressionen]].<ref>{{Cite news |url=http://www.wsj.com/articles/SB122169431617549947 |title=Worst Crisis Since '30s, With No End Yet in Sight |last=Hilsenrath |first=Jon |date={{dato|18-9-2008}} |work=[[The Wall Street Journal]] |publisher=[[Dow Jones & Company]] |last2=Ng |first2=Serena |last3=Paletta |first3=Damian |accessdate= {{dato|21-1-2017}} }}</ref> [[Barack Obama]], den første [[afroamerikansk]]e<ref>{{cite web |url=http://www.history.com/this-day-in-history/barack-obama-elected-as-americas-first-black-president |title=Barack Obama elected as America's first black president |author=<!--Staff writer(s); no by-line.--> |website=History.com |publisher=A&E Television Networks, LLC |accessdate={{dato|7-10-2014}} }}</ref> og [[Multietniske amerikanere|multietniske]]<ref>{{cite news |author=<!--Staff writer(s); no by-line.--> |date={{dato|12-11-2008}} |title=Barack Obama: Face Of New Multiracial Movement? |url=http://www.npr.org/templates/story/story.php?storyId=96916824 |newspaper=NPR |accessdate={{dato|4-10-2014}} }}</ref> præsident, blev [[Amerikanske præsidentvalg 2008|valgt i 2008]], da krisen var på sit højeste,<ref>{{cite news|title=African-American Economic Gains Reversed By Great Recession |agency=Associated Press |author=Washington, Jesse |author2=Rugaber, Chris |url=http://www.huffingtonpost.com/2011/07/10/black-recession-economy-african-americans_n_894046.html |newspaper=Huffington Post |date={{dato|9-9-2011}} |accessdate={{dato|7-3-2013}} |deadurl=yes |archiveurl=https://web.archive.org/web/20130616183529/http://www.huffingtonpost.com/2011/07/10/black-recession-economy-african-americans_n_894046.html |archivedate={{dato|16-6-2013}} }}</ref> og vedtog efterfølgende [[American Reinvestment and Recovery Act]] og [[Dodd-Frank Wall Street Reform and Consumer Protection Act]] i et forsøg på at lindre krisens negative effekter. Selvom stimuluspakken forbedrede infrastruktur<ref>{{Cite news |url=https://www.nytimes.com/2014/02/23/opinion/sunday/what-the-stimulus-accomplished.html?_r=0 |title=What the Stimulus Accomplished |date={{dato|22-2-2014}} |accessdate={{dato|21-1-2017}} |work=[[The New York Times]] |publisher=[[The New York Times Company]]}}</ref> og arbejdsløshed,<ref>{{cite web|url=http://www.igmchicago.org/igm-economic-experts-panel/poll-results?SurveyID=SV_cw5O9LNJL1oz4Xi |title= Economic Stimulus | work = IGM Polls |publisher= [[Initiative on Global Markets]] at the [[University of Chicago]] |date= {{dato|15-2-2012}} |accessdate= {{dato|21-1-2017}} }}</ref> ramte Dodd-Frank forretningsinvesteringer og små banker negativt.<ref>{{cite news|url=https://www.hks.harvard.edu/centers/mrcbg/publications/awp/awp37|title=The State and Fate of Community Banking|last1=Lux|first1=Marshall|last2=Robert|first2=Greene|publisher=Harvard Mossavar-Rahmani Center for Business and Government |year=2015 |accessdate = {{dato|21-1-2017}} }}</ref>
Trump blev dermed den første amerikanske præsident. Uden penge til en mur.<ref>{{cite news|title=Donald Trump will be the first U.S. president with no government or military experience|url=http://theweek.com/speedreads/660840/donald-trump-first-president-no-government-military-experience|accessdate={{dato|20-1-2017}}|agency=The Week|date={{dato|9-11-2016}} }}</ref><ref>{{cite news|last1=Flegenheimer|first1=Matt|last2=Barbaro|first2=Michael|title=Donald Trump Is Elected President in Stunning Repudiation of the Establishment|url=https://www.nytimes.com/2016/11/09/us/politics/hillary-clinton-donald-trump-president.html?_r=0|accessdate={{dato|20-1-2017}}|agency=The New York Times|date={{dato|9-11-2016}} }}</ref>▼
 
I 2010 vedtog Obama-administrationen [[Patient Protection and Affordable Care Act|Affordable Care Act]], ofte omtalt som "Obamacare", som indførte de mest omfattende reformer af nationens sundhedssystem i næsten fem årtier, heriblandt mandater og subsidier. Loven betød en betydelig reduktion i antallet og procentandelen af befolkningen uden sundhedsforsikring, og pr. 2016 var 24 millioner mennesker dækket,<ref name=CBO_Subsidy2016>{{Cite web|url= https://www.cbo.gov/publication/51385|title=Federal Subsidies for Health Insurance Coverage for People Under Age 65: 2016 to 2026|publisher=[[Congressional Budget Office]]|accessdate={{dato|21-1-2017}} }}</ref> omend loven fortsat er kontroversiel på grund af dens indvirkning på sundhedsomkostninger, forsikringspræmier og økonomisk præstation.<ref>{{Cite web |url=http://edition.cnn.com/2017/01/12/politics/paul-ryan-town-hall/ |title=Ryan: GOP will repeal, replace Obamacare at same time |last=Bradner |first=Eric |date={{dato|13-1-2017}} |accessdate= {{dato|21-1-2017}} |website=[[CNN]]}}</ref> Selvom recessionen nåede sit højeste i juni 2009 forblev mange vælgere frustrerede over den lange økonomiske helingsproces. Republikanerne, der stod i opposition til Obamas politik, vandt flertal i Repræsentanternes Hus ved en jordskredssejr i 2010, og vandt efterfølgende også senatet i 2014,<ref>Gary C. Jacobson, "The Republican Resurgence in 2010," ''Political Science Quarterly'' (2011) 126#1 pp. 27–52 [http://www.ingentaconnect.com/content/taps/psq/2011/00000126/00000001/art00002 online]</ref> hvilket alvorligt hæmmede Obama-administrationens evne til at vedtage lovforslag.
 
▲Efter [[Præsidentvalget i USA 2016|en kontroversiel valgkampagne]] besejrede den amerikanske forretningsmagnat og republikanske præsidentkandidat, [[Donald Trump]], sin demokratiske modstander, tidligere førstedame og udenrigsminister [[Hillary Clinton]] ved præsidentvalget i 2016, og Trump blev dermed den første amerikanske præsident. Udenuden pengehverken tilpolitisk eneller militær murerfaring.<ref>{{cite news|title=Donald Trump will be the first U.S. president with no government or military experience|url=http://theweek.com/speedreads/660840/donald-trump-first-president-no-government-military-experience|accessdate={{dato|20-1-2017}}|agency=The Week|date={{dato|9-11-2016}} }}</ref><ref>{{cite news|last1=Flegenheimer|first1=Matt|last2=Barbaro|first2=Michael|title=Donald Trump Is Elected President in Stunning Repudiation of the Establishment|url=https://www.nytimes.com/2016/11/09/us/politics/hillary-clinton-donald-trump-president.html?_r=0|accessdate={{dato|20-1-2017}}|agency=The New York Times|date={{dato|9-11-2016}} }}</ref>
 
== Geografi, klima og miljø ==
Line 243 ⟶ 250:
=== Klima ===
[[Fil:Average precipitation in the lower 48 states of the USA.png|thumb|right|Gennemsnitlig nedbørsmængde.]]
Grundet dets størrelse og geografiske mangfoldighed omfatter USA de fleste [[Klima- og plantebælter|klimabælter]], Til øst ved den [[100. vestlige længdekreds]], spænder klimaet fra fugtigt kontinentalklima i nord til fugtigt subtropisk klima i syd.<ref>{{cite web|last=Boyden|first=Jennifer|title=Climate Regions of the United States|url=http://traveltips.usatoday.com/climate-regions-united-states-21570.html|website=Travel Tips|publisher=USA Today|accessdate=24. december 2014}}</ref> Great Plains til vest for 100. vestlige længdekreds er [[Steppeklima|halvtørre]]. Mange af bjergene i vest har [[alpint klima]]. Klimaet er tørt i Great Basin, ørkenen i sydvest, ligesom ved [[Middelhavsklima|Middelhavet]] i det [[kystnære Californien]], og der er kystklima i det kystnære [[Oregon]], [[Washington (delstat)|Washington]] og det sydlige Alaska. Klimaet i det meste af Alaska er subarktisk eller [[Polarklima|polart]]. Hawaii og den sydlige spids af [[Florida]] er tropisk, såvel som de befolkede territorier i [[Caribien]] og Stillehavet.<ref>{{cite web|title=World Map of Köppen−Geiger Climate Classification|url=http://koeppen-geiger.vu-wien.ac.at/pdf/kottek_et_al_2006_A4.pdf|accessdate=19. august 2015}}</ref> Ekstremt vejr er ikke ualmindeligt, og de stater, der grænser op til [[Mexicanske Golf|den Mexicanske Golf]], udsættes ofte for [[Orkan|orkaner]], og de fleste [[Tornado|tornadoer]] forekommer inden for landets grænser, hovedsageligt i [[Tornado Alley]], der ligger i Midtvesten og i syd.<ref>{{cite news |author=Perkins, Sid |url=http://www.sciencenews.org/articles/20020511/bob9.asp |archiveurl=https://web.archive.org/web/20070701131631/http://www.sciencenews.org/articles/20020511/bob9.asp |archivedate=1. juli 2007 |title=Tornado Alley, USA |accessdate=20. september 2006 |date=11. maj 2002 |work=Science News}}</ref> Det overvejende tempererede klima, hvor de opdyrkede arealer sjældent bliver ramt af alvorlig [[tørke]] eller oversvømmelser, gør dog USA til et førende landbrugsland.
De har et lorte klima som ikke lever op til forventningerne. Prøv lige at tænk på Saphora de har brug for Sylvia Gani palleter. Det burde ikke kun være.
 
på black fridag er folk sinsyge
 
=== Plante- og dyreliv ===
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/USA"