Erik Rosenkrantz (1612-1681): Forskelle mellem versioner

Erik Rosenkrantz fødtes som søn af den berømte [[Holger Rosenkrantz (f. 1574)|Holger Rosenkrantz]] "den lærde" og [[Sophie Axelsdatter Brahe]]. Han var den niende ud af en talrig sødskendeflok på 13. Grundet hans faders meget store interesse for lærdom og undervisning, var det ganske naturligt at Erik og hans brødre fik tidens bedste uddannelse. Da Holger Rosenkrantz i [[1618]] fik [[lensmand]]sposter på [[Fyn]], flyttede familien til [[Odense]], hvor Erik sendtes til [[Odense Latinskole]]. I årene 1624-26 var han ved [[Sorø Akademi]]. 17 år gammel sendtes Erik af sted på den for en ung højadelsmand obligatoriske udlandsrejse. De første par år studerendestuderede han ved [[University of Oxford|universitet]] i [[Oxford]]. Herfra drog han 1631 til dendet berømte hollandske universitet i [[Leiden]]. I [[1634]] vendte han hjem til Danmark, hvor han deltog i "[[Det store Bilager]]", [[den udvalgte prins Christian]]s bryllup med prinsesse [[Magdalena Sibylla af Sachsen]]. Erik fik samme år titel af [[Kammerjunker (titel)|kammerjunker]]. 1635I1635 rejserrejste han atter af sted til udlandet. Hvor den første studierejse havde været koncentreret om boglige studier, søgte han denne gang blandt andet til det adelige akademi i [[Saumur]] i [[Frankrig]], hvor han dyrkede såkaldte adelige eksersitser – dvs. dans, fægtning, ridning m.m. Herudover bragte denne anden studierejse ham også til [[Paris]] og [[Orleans]]. Da han vendte hjem til Danmark i [[1637]], havde hans udlandsophold samlet varet 7 år.

Som godsejer var han i besiddelse af adskillige gårde. Fra forældrene arverarvede han [[Rosenholm Slot|Rosenholm]]. Han køber [[Vosnæsgård|Vosnæsgaard]], [[Høgholt (Hørmested Sogn)|Høgholt]] og [[Kærstrup]]. Via tre fordelagtige giftermål kom der yderligere en del gårde dertiltil.

Erik Rosenkrantz nåede at blive gift hele tre gange, da hans to første hustruer dørdøde ret unge. Første bryllup stod i Viborg 17. nov. 1644 m. Margrethe Albretsdatter Skeel (1626-47) til [[Lergrav]]. Hun døde kun 21 år gammel af børnekopper i Odense 1647. Efter et par år som enkemand indgårindgik Erik Rosenkrantz på ny ægteskab. Den udkårne ervar denne gang en fjern slægtning, Mette Pallesdatter Rosenkrantz (1632-65) til [[Lungholm]] og [[Rosenlund]]. Brylluppet stod i København 3. juni 1649. Hun var datter af den rige [[Palle Rosenkrantz (f. 1587)|Palle Rosenkrantz]] til Krenkerup. Selvom begge ægtefæller var ud af samme slægt, lå deres fælles aner mere end 200 år tilbage i tiden. Mette Rosenkrantz døde som kun 33-årig i 1665. Året efter, 1. oktober 1666, giftergiftede Erik sig med den betydeligt yngre Margrethe Iversdatter Krabbe (1640-1716) til [[Vemmetofte]]. Efter Erik Rosenkrantz' død 1681 sad hun som enke på godserne i 35 år.

I de tre ægteskaber fødtes 14 børn. I blandtBlandt dem af andet ægteskab må nævnes datteren Elisabeth Rosenkrantz (1654-1721) til Rosenholm og Møllerup, samt af tredje ægteskab sønnen, den senere statsminister [[Iver Rosenkrantz (gehejmeråd)|Iver Rosenkrantz]] (1674-1745).