Versionen fra 16. apr. 2019, 18:11 redigér Thue (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 815 edits +digitale gældsbreve, udtalelser fra professorer etc ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 17. maj 2019, 13:13 redigér fjern redigering Thue (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 815 edits →‎Underskift af gældsbreve: Andre måder end gennem fogedretten Gå til næste forskel →
Linje 40: ==Underskift af gældsbreve== I 2013 dømte både Østre of Vestre Landsret, at digitale underskrifter med NemID ikke var gyldige på gældsbreve. Så hvis en bank havde lånt penge ud på baggrund af en digital underskrift med NemID, kunne banken altså ~~kun~~ikke få pengene tilbage ~~igen hvis låneren friviligt betalte, og ikke~~ gennem tvang via ~~statens magtmonopol~~Fogedretten. Dette førte til ny lovgivning.<ref>https://www.version2.dk/artikel/landsretten-underskrift-med-nemid-er-ikke-gyldig-54750</ref><ref>https://www.danskrevision.dk/nyheder/2014/01/nyt-lovforslag-vil-ramme-aftaler-indgaaet-med-digital-signatur/</ref> I 2019 dømte højesteret i "Om tvangsfuldbyrdelse på grundlag af digitale gældsbreve" at tvangsfuldbyrdelse kunne ske, selv om brugerne var blevet tvunget til at udlevere deres kodes, hvis brugerne have handlet uagtsomt.<ref>http://www.hoejesteret.dk/hoejesteret/nyheder/Afgorelser/Documents/82-18.pdf</ref> Højesterets afgørelse skete på forkert retsgrundlag, da Højesteret i retsgrundlaget antog at NemID havde de kryptologiske egenskaber som et normalt sikkert public key-baseret underskriftsystem har, men som NemID ikke har på grund af de åbne sikkerhedshuller i NemID.

NemID: Forskelle mellem versioner