Multipel sklerose: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Lettere forståeligt ord sat ind i stedet for fremmedord. Tags: Visuel redigering Mobilredigering Mobilwebredigering |
PHE77 (diskussion | bidrag) retter fejl i cite-skabelon |
||
Linje 6:
|ICD10=G35
}}<!-- infobox skal tjekkes -->
'''Multipel sklerose''' eller '''Multipel sclerose''' (forkortet '''MS''', kaldes også '''encephalomyelitis disseminata''', '''dissemineret sklerose''', '''dissemineret sclerose''', '''sclerosis disseminata''' eller blot '''sklerose/sclerose''') er en kronisk, uhelbredelig [[neurologi]]sk [[sygdom]], som rammer [[centralnervesystem]]et, det vil sige [[hjerne]]n og [[rygmarv]]en. Mere præcist er det en sygdom i hvilken [[myelinskede]]r omkring hjernens og rygsøjlens [[axon]]er bliver beskadigede, hvilket fører til [[demyelineringssygdom|demyelinering]] og ardannelse såvel som et bredt spektrum af tegn og symptomer.<ref name="pmid18970977">{{cite journal|author=Compston A, Coles A|title=Multiple sclerosis|journal=Lancet|volume=372|issue=9648|pages=1502–17|
|url=}}</ref> De mest almindelige er nedsat førlighed, dårligt syn, lammelser og koordinationsvanskeligheder; men patienterne har forskellige symptomer alt efter hvor i hjernens eller rygmarvens myelin, betændelserne opstår. Sygdommen viser som regel sine første tegn hos unge voksne, og den er mest almindelig hos kvinder.<ref name="pmid18970977"/> Dens udbredelse ligger mellem 2 og 150 per 100.000.<ref name="pmid11603614">{{cite journal|author=Rosati G|title=The prevalence of multiple sclerosis in the world: an update|journal=Neurol. Sci.|volume=22|issue=2|pages=117–39|
MS påvirker nervecellerne i hjernen og rygsøjlens mulighed for at kommunikere med hinanden. Nerveceller kommunikerer ved at sende elektriske signaler kaldet [[aktionspotentiale]]r langs fibre kaldet axoner, som er pakket ind i en isolerende substans kaldet [[myelin]]. I MS angriber og skader ens eget [[immunforsvar]] myelinen. Når myelin går tabt kan axonerne ikke længere effektivt give signaler videre.<ref name="pmid11955556">{{cite journal
Linje 16:
|issue=9313
|pages=1221–31
|
|pmid=11955556
|doi=10.1016/S0140-6736(02)08220-X
Line 32 ⟶ 31:
En person med MS kan lide under næsten alle neurologiske symptomer eller tegn, inklusiv ændringer i fornemmelser ([[hypæstesi]] og [[paræstesi]]), muskelsvaghed, [[muskelkrampe]]r eller besvær ved bevægelser; vanskeligheder med koordination og balance ([[ataksi]]), problemer med talen ([[dysartri]]) eller synkebesvær ([[dysfagi]]), synsforstyrrelser ([[nystagmus]], [[optisk neuritis]] eller [[dobbeltsyn]]), træthed, [[akut smerte|akut]] eller [[kronisk smerte]] samt blære- og tarmproblemer.<ref name="pmid18970977"/> [[Kognitiv]] svækkelse i varierende grad og emotionelle symptomer på [[depression]] eller [[labil affekt|ustabilt humør]] er også almindeligt.<ref name="pmid18970977"/> [[Uhthoffs fænomen]], en forværring af eksisterende symptomer grundet udsættelse for temperaturer, der er højere end normalt, og [[lhermittes tegn]], en elektrisk følelse, der løber langs ryggen, når man bøjer nakken, er særligt karakteristiske for MS, men er ikke udelukkende tilknyttet sygdommen.<ref name="pmid18970977"/> Det primære kliniske mål for handicappenes progression og symptomernes alvor er [[Expanded Disability Status Scale]] (''EDSS'').<ref>{{cite journal |author=Kurtzke JF |title=Rating neurologic impairment in multiple sclerosis: an expanded disability status scale (EDSS) |journal=Neurology |volume=33 |issue=11 |pages=1444–52 |year=1983 |pmid=6685237 }}</ref>
Symptomer på MS optræder som oftest i episodiske perioder med akut forværring (kaldet [[attak]]ker, tilbagefald eller angreb), i en gradvist fremskridende forværring af neurologiske funktioner eller i en kombination af begge.<ref name="pmid8780061">{{cite journal|author=Lublin FD, Reingold SC|title=Defining the clinical course of multiple sclerosis: results of an international survey. National Multiple Sclerosis Society (USA) Advisory Committee on Clinical Trials of New Agents in Multiple Sclerosis|journal=Neurology|volume=46|issue=4|pages=907–11|
Virale infektioner så som almindelig forkølelse, influenza eller [[gastroenteritis]] øger risikoen for tilbagefald.<ref name="pmid18970977"/> [[Stress]] kan også udløse attakker.<ref name="pmid17439878">{{cite journal|author=Heesen C, Mohr DC, Huitinga I, ''et al.''|title=Stress regulation in multiple sclerosis: current issues and concepts|journal=Mult. Scler.|volume=13|issue=2|pages=143–8|
== Årsager ==
Line 47 ⟶ 46:
|issue=92
|pages=104–10
|
|pmid=14747002
|doi=10.1016/S1474-4422(03)00663-X
Line 71 ⟶ 69:
En forklaring på denne epidemiologiopdagelse kunne være, at en form for infektion produceret af en udbredt [[mikrobe]] snarere end en sjælden [[patogen]], er oprindelsen til sygdommen.<ref name="pmid17444504"/> Forskellige hypoteser har uddybet den mekanisme, hvormed dette kan forekomme. [[Hygiejnehypotese]]n foreslår, at eksponering til flere infektiøse agenser tidligt i livet beskytter med MS. MS ville være en [[autoimmun]] reaktion udløst i udsatte individer af flere infektiøse mikroorganismer.<ref name="pmid18970977"/> ''Prævalenshypotesen'' foreslår, at sygdommen skyldes et patogen, der er mere almindelig i regioner med høj MS-udbredelse. Dette patogen er meget almindeligt, og forårsager en asymptomatisk vedvarende infektion i de fleste individer. Kun i få tilfælde, og mange år efter infektionen fandt sted, forårsager det demyelinering.<ref name="pmid17444504"/><ref name="pmid8269393"/> Hygiejnehypotesen har fået mere opbakning end prævalenshypotesen.<ref name="pmid17444504"/>
Bevis for virus som årsag inkluderer tilstedeværelsen af [[oligoklonalt bånd|oligoklonale bånd]] i hjernen og [[cerebrospinalvæske]]n hos de fleste patienter, tilknytningen af flere virus med human demyelinerende [[encefalomyelitis]] og induktion af demyelinering i dyr gennem viral infektion.<ref name="pmid15721830">{{cite journal|author=Gilden DH|title=Infectious causes of multiple sclerosis|journal=Lancet Neurol|volume=4|issue=3|pages=195–202|
==Patofysiologi==
Line 80 ⟶ 78:
Mere specifikt ses der i MS tab af [[oligodendrocyt]]ter, som er involveret i dannelse og vedligeholdelse af [[nervecelle]]rnes [[myelin]]skeder, som effektiviserer videreformidlingen af disses elektriske signaler ([[aktionspotential]]er).<ref name="pmid11955556"/>
Dette fører til en fortynding eller fuldkomment tab af myelinskederne og yderligere nedbrydning af nervecellernes [[akson]]er som sygdommen skrider frem. Når myelinet tabes er det ikke længere muligt for cellen effektivt at videreformidle elektriske signaler.<ref name="pmid11955556"/> En reparationsprocess kaldet [[remyelinering]] finder sted i sygdommens tidlige stadie, men oligodendrocytterne er ikke tilstrækkelige til at få genopbygget cellernes myelinskeder.<ref name="pmid17531860">{{cite journal |author=Chari DM |title=Remyelination in multiple sclerosis|journal=Int. Rev. Neurobiol. |volume=79 |issue= |pages=589–620 |year=2007 |pmid=17531860|doi=10.1016/S0074-7742(07)79026-8 |url=}}</ref> Gentagne anfald medfører mindre effektiv remyelinering, indtil en arlignende aflejring (plaque eller læsion) dannes omkring det skadede akson.<ref name="pmid17531860"/> Forskellige læsionsmønstrer er blevet observeret i MS.<ref name="pmid17351524">{{cite journal |author=Pittock SJ, Lucchinetti CF |title=The pathology of MS: new insights and potential clinical applications |journal=Neurologist|volume=13 |issue=2 |pages=45–56 |
===Autoimmunologi===
MS menes at være en [[autoimmun|immun-medieret lidelse]], som opstår på baggrund af kompleks interaktion med individets genetiske baggrund og uidentificeret miljørelateret årsager.<ref name="pmid11955556"/> Skaderne i CNS menes at være forårsaget af angreb fra individets eget immunforsvar. Nogle af de cellulære komponenter som immunsystemet angriber ([[antigen|autoantigener]]) menes at være "myelin basisk protein" (MBP) og "proteolipid protein" (PLP). Det ofte ordinerede MS-medikament [[glatiramer acetate]] blev designet til at efterligne MBP, og fungere som afledningsmanøvre for autoreaktive immunceller, hvorved angreb på nervecelleaksonerne ville undgås. MBPs rolle i MS-patogenesen er dog omdiskuteret, da proteinet er lokaliseret inde i myelinskeden (frem for på overfladen), hvor immuncellerne ikke er i stand til at erkende det.
Nyere studier peger på myelinlipiders involvering i MS.<ref name="pmid22674551">{{cite journal |author=Ho PP, Kanter JL, Johnson AM, ''et al.'' |title=Identification of naturally occurring fatty acids of the myelin sheath that resolve neuroinflammation |journal=Sci Transl Med |volume=4 |issue=137 |pages=137ra73 |
Uanset om den cellulære autoantigen er et protein eller et lipid, kan reaktionen opstå som følge af, immuncellerne genkender et fremmed antigen, og efterfølgende krydsreagerer med organismens egne komponenter (kaldet [[antigen|selv antigener]]), da disse minder om det fremmede antigen - et fænomen kaldet [[molekylære mimicry]].<ref name="pmid11955556"/><ref name="pmid7534214">{{cite journal |author=Wucherpfennig KW, Strominger JL |title=Molecular mimicry in T cell-mediated autoimmunity: viral peptides activate human T cell clones specific for myelin basic protein |journal=Cell |volume=80 |issue=5 |pages=695–705 |
===Inflammation===
[[Inflammation]] er udover demyelinering det andet hovedsygdomstegn ved MS. Ifølge [[immunologi]]ske teorier vedrørende MS patogenesen er den inflammatoriske reaktion forårsaget af [[T-celle]]r, (en [[lymfocyt|lymfocyt type]] involveret i kroppens immunsystem).<ref name="pmid11955556"/> T-celler opnår adgang til hjernen gennem "sprækker" i [[blod-hjerne-barriere]]n. Undersøgelser af dyremodeller har også vist, at [[B-celle]]r spiller en mulig rolle.<ref name="pmid11596130">{{cite journal |author=Iglesias A, Bauer J, Litzenburger T, Schubart A, Linington C |title=T- and B-cell responses to myelin oligodendrocyte glycoprotein in experimental autoimmune encephalomyelitis and multiple sclerosis |journal=Glia |volume=36 |issue=2 |pages=220–34 |
T-cellerne genkender myelinet som fremmed, og angriber dette, som var det en indtrængende virus. Herved igangsættes en inflammatorisk reaktion, der stimulerer andtre immunceller, og opløselige faktorer som [[cytokin]]er og [[antistof (biologi)|antistof]]fer. Processen leder til yderligere lækage af blodhjerne-barrieren, som leder til en række andre skadende effekter såsom [[ødem|opsvulmen]], aktivering af [[makrofag]]er og yderligere aktivering af cytokiner og andre skadelide proteiner.<ref name="pmid11955556"/>
Line 98 ⟶ 96:
== Diagnose ==
MS kan være svært at [[diagnose|diagnosticere]], eftersom dets tegn og symptomer kan være lignende ved andre medicinske problemer.<ref name="pmid18970977"/><ref name="pmid11794488">{{cite journal|author=Trojano M, Paolicelli D|title=The differential diagnosis of multiple sclerosis: classification and clinical features of relapsing and progressive neurological syndromes|journal=Neurol. Sci.|volume=22|issue=Suppl 2|pages=
Kliniske data alene kan være tilstrækkelige for en diagnose af MS, hvis en person har været ramt af separate episoder af neurologiske symptomer, der er karakteristiske for MS.<ref name="pmid11456302"/> Eftersom nogle søger lægehjælp efter kun et angreb, kan andre tests fremskynde og lette diagnosen. De mest almindeligt anvendte diagnostiske værktøjer er [[neuroradiologi]], analyse af [[cerebrospinalvæske]] og [[evokeret potentiale|evokerede potentialer]]. [[Magnetresonanstomografi]] af hjernen og rygrad viser områder med demyelinering (læsioner eller plak). [[Gadolinium]] kan administreres [[Perifert venekateter|intervenøst]] som kontrast til at fremhæve aktiv plak og ved eliminering til at påvise eksistensen af historiske læsioner, der ikke er associerede med symptomer på tidspunktet for evalueringen.<ref name="pmid11456302"/><ref name="pmid18256986">{{cite journal|author=Rashid W, Miller DH|title=Recent advances in neuroimaging of multiple sclerosis|journal=Semin Neurol|volume=28|issue=1|pages=46–55|
Testning af [[cerebrospinalvæske]]n fra en [[lumbalpunktur]] kan give dokumentation for kronisk [[betændelse]] i [[centralnervesystem]]et. Cerebrospinalvæsken er blevet testet for [[oligoklonalt bånd|oligoklonale bånd]], som er en betændelsesmarkør fundet i 75–85% af mennesker med MS.<ref name="pmid11456302"/><ref name="pmid16945427">{{cite journal
|author=Link H, Huang YM|title=Oligoclonal bands in multiple sclerosis cerebrospinal fluid: an update on methodology and clinical usefulness|journal=J. Neuroimmunol.|volume=180|issue=1-2|pages=17–28|
Eftersom ingen kendte tests er fuldstændig specifikke i forhold til MS, kan en fuldstændig sikker diagnose kun stilles med [[biopsi]]er eller [[obduktion]]er.
Nervesystemet hos en person med MS svarer ofte mindre aktivt på stimulering af [[synsnerve]]n og [[sensorneuron|sensornerverne]] grundet demyelinering af axonerne. Disse hjernereaktioner kan undersøges ved hjælp af [[visuelt evokeret potentiale|visuelle]] og sensorevokerede potentialer.<ref name="pmid10802774">{{cite journal|author=Gronseth GS, Ashman EJ|title=Practice parameter: the usefulness of evoked potentials in identifying clinically silent lesions in patients with suspected multiple sclerosis (an evidence-based review): Report of the Quality Standards Subcommittee of the American Academy of Neurology|journal=Neurology|volume=54|issue=9|pages=1720–5|
=== Klassificering ===
Line 116 ⟶ 114:
# progressiv relapserende.
Den relapserende-remitterende type er karakteriseret ved uforudsigelige attakker efterfulgt af perioder på måneder eller år, hvor sygdommen forholder sig nogenlunde rolig ([[remission (medicin)|remission]]) uden nye tegn på sygdomsaktivitet. Problemer opstået under angreb kan enten forsvinde eller efterlade [[følgesygdom]]me, hvor det sidstnævnte dog er mere almindeligt som en funktion af tid.<ref name="pmid18970977"/> 85-90% af alle patienter med MS, har et begyndende sygdomsforløb, der kan beskrives af den relapserende-remitterende type.<ref name="pmid8780061"/> Når problemerne altid forsvinder mellem attakker, kaldes typen nogle gange for ''godartet MS''.<ref name="pmid18219812">{{cite journal|author=Pittock SJ, Rodriguez M|title=Benign multiple sclerosis: a distinct clinical entity with therapeutic implications|journal=Curr. Top. Microbiol. Immunol.|volume=318|pages=1–17|year=2008|pmid=18219812|doi=10.1007/978-3-540-73677-6_1}}</ref> Den relapserende-remitterende type begynder som regel med et [[klinisk isoleret syndrom]] (CIS). I CIS har patienten angreb, der tyder på [[demyelinering]], men opfylder ikke alle kriterierne for MS.<ref name="pmid18970977"/><ref name="pmid15847841">{{cite journal|author=Miller D, Barkhof F, Montalban X, Thompson A, Filippi M|title=Clinically isolated syndromes suggestive of multiple sclerosis, part I: natural history, pathogenesis, diagnosis, and prognosis|journal=Lancet Neurol|volume=4|issue=5|pages=281–8|
Sekundær progressiv MS beskriver omkring 65 % af de, der indledningsvist har haft relapserende-remitterende MS, men som begynder at have progressive neurologiske problemer mellem akutte angreb uden nogen egentlig periode med remission.<ref name="pmid18970977"/><ref name="pmid8780061"/> Lejlighedsvise tilbagefald og mindre remissioner kan forekomme.<ref name="pmid8780061"/> Den gennemsnitlige tid mellem sygdommens udbrud og ændring fra relapserende-remitterende til sekundær progressiv MS er 19 år.<ref name="pmid16545751">{{cite journal|author=Rovaris M, Confavreux C, Furlan R, Kappos L, Comi G, Filippi M|title=Secondary progressive multiple sclerosis: current knowledge and future challenges|journal=Lancet Neurol|volume=5|issue=4|pages=343–54|
Den primære progressive type beskriver de cirka 10–15%, der aldrig oplever remission efter deres første MS-symptomer.<ref name="pmid17884680">{{cite journal|author=Miller DH, Leary SM|title=Primary-progressive multiple sclerosis|journal=Lancet Neurol|volume=6|issue=10|pages=903–12|
Progressiv relapserende MS beskriver de personer, der fra start oplever støt neurologisk tilbagegang, men lider af klare angreb oveni. Dette er den mindst almindelige af alle MS-typerne.<ref name="pmid8780061"/>
Tilfælde med ikke-standardiserede forløb er også blevet beskrevet. Disse benævnes nogle gange som [[grænsetyper af multipel sklerose]] og inkluderer [[neuromyelitis optica|Devics syndrom]], [[Balo-koncentrisk sklerose]], [[Diffus myelinoklastisk sklerose|Schilders diffuse sklerose]] og [[Marburg multipel sklerose]].<ref name="pmid16446632">{{cite journal|author=De Seze J|title=Borderlines types of multiple sclerosis|language=
== Håndtering ==
Line 144 ⟶ 142:
Behandling af progressiv MS er mere vanskeligt end af relapserende-remitterende MS. Mitoxantron har vist positive resultater hos patienter med sekundær progressiv og progressiv-relapserende mønstre. Det er moderat effektivt til at reducere sygdommens progression og hyppigheden af tilbagefald hos patienterne i det korte løb.<ref name="pmid16235298"/> Ingen behandlinger har endnu vist sig at have nogen effekt på den primære progressive MS.<ref name="pmid15907149">{{cite journal |author=Leary SM, Thompson AJ |title=Primary progressive multiple sclerosis: current and future treatment options |journal=CNS drugs |volume=19 |issue=5 |pages=369–76 |year=2005 |pmid=15907149 |doi=10.2165/00023210-200519050-00001}}</ref>
Som ved enhver slags behandling har disse behandlinger flere bivirkninger. En af de mest almindelige er irritation ved injektionspunktet for glatiramacetat og de intravenøse behandlinger. Over tid kan der udvikle sig en synlig bule på injektionsstedet som følge af destruktionen af fedtvæv, kendt som [[lipoatrofi]]. Interferoner kan give symptomer, der er lig influenza;<ref name="pmid17131933">{{cite journal |author=Sládková T, Kostolanský F |title=The role of cytokines in the immune response to influenza A virus infection |journal=Acta Virol. |volume=50 |issue=3 |pages=151–62 |year=2006 |pmid=17131933 }}</ref> nogle patienter, der tager glatiramer oplever en reaktion efter injektionen med rødmen, trykken for brystet, hjertebanken, åndenød og angst, som normalt varer mindre end tredive minutter.<ref name="pmid14974077"/> Mere farligt er [[hepatotoxicitet|leverskader]] fra [[interferon]]er og mitoxantron,<ref>Primetherapeutics – serious liver damage per FDA – [http://www.primetherapeutics.com/DrugNews/flash/Avonex.pdf Primetherapeutics]</ref><ref>Betaseron [package insert]. Montville, NJ: Berlex Inc; 2003</ref><ref>Rebif [package insert]. Rockland, MA: Serono Inc; 2005.</ref><ref>Avonex [package insert]. Cambridge, MA: Biogen Inc; 2003</ref><ref name="pmid16750460">{{cite journal |author=Fox EJ |title=Management of worsening multiple sclerosis with mitoxantrone: a review |journal=Clinical therapeutics |volume=28 |issue=4 |pages=461–74 |year=2006 |pmid=16750460 |doi=10.1016/j.clinthera.2006.04.013}}</ref> de immunosuppressive effekter og hjertetoksicitet som mitoxantron også giver anledning til;<ref name="pmid16750460"/> samt den formodede sammenhæng mellem natalizumab og nogle tilfælde af [[progressiv multifokal leukoencefalopati]].<ref>{{cite journal |author=Kleinschmidt-DeMasters BK, Tyler KL |title=Progressive multifocal leukoencephalopathy complicating treatment with natalizumab and interferon beta-1a for multiple sclerosis |journal=N Engl J Med |volume=353 |issue=4 |pages=369–74 |
{{cite web| title=Brain Infections Return for Multiple Sclerosis Drug Tysabri| url=http://blogs.wsj.com/health/2008/08/01/brain-infections-return-for-multiple-sclerosis-drug-tysabri| accessdate= 2008-08-01| format= | publisher= | date=2008-08-01 }}</ref>
Line 175 ⟶ 173:
[[Prognose]]n (den forventede fremtidige udvikling af sygdommen) for en person med multipel sklerose afhænger af typen af sygdommen; individets køn, alder og første symptomer; samt graden af [[handicap]], personen oplever.<ref name="pmid8017890">{{cite journal|author=Weinshenker BG|title=Natural history of multiple sclerosis|journal=Ann. Neurol.|volume=36 |issue=Suppl|pages=S6–11|year=1994|pmid=8017890|doi=10.1002/ana.410360704}}</ref> Sygdommen udvikler sig og tiltager i løbet af årtier, hvor 30 er det gennemsnitlige antal år fra sygdommens fremkomst til personens død.<ref name="pmid18970977"/>
Visse karakteristika er forbundet med en bedre kurs for den sygdomsramte herunder at være kvinde, have den relapserende-remitterende type, have [[neuritis optica]] i udgangspunktet, at få få anfald i de tidlige år samt opdagelse af sygdommen tidligt.<ref name="pmid8017890"/><ref name="pmid3495637">{{cite journal|author=Phadke JG|title=Survival pattern and cause of death in patients with multiple sclerosis: results from an epidemiological survey in north east Scotland|journal=J. Neurol. Neurosurg. Psychiatr.|volume=50|issue=5|pages=523–31|
Den [[forventet levealder|forventede levealder]] for personer med MS er 5 til 10 år lavere end ikkeberørte personer.<ref name="pmid18970977"/> Næsten 40% af patienterne når at fylde 70 år.<ref name="pmid3495637"/> Ikke desto mindre er to tredjedele af dødsfaldene hos personer med MS direkte forbundet med konsekvenserne af sygdommen.<ref name="pmid18970977"/> [[Selvmord]] er også en langt større risikofaktor hos personer med MS end hos ikkeberørte personer, mens infektioner og komplikationer er væsentlig større risikofaktorer hos MS-patienter med store handicap.<ref name="pmid18970977"/>
Selvom de fleste patienter mister deres evne til at gå før de dør, er 90 % stadig i stand til at gå selvstændigt 10 år efter sygdommens fremkomst og 75% efter 15 år.<ref name="pmid3495637"/><ref name="pmid11321195">{{cite journal|author=Myhr KM, Riise T, Vedeler C, ''et al''|title=Disability and prognosis in multiple sclerosis: demographic and clinical variables important for the ability to walk and awarding of disability pension|journal=Mult. Scler.|volume=7|issue=1|pages=59–65|
== Epidemiologi ==
Line 185 ⟶ 183:
To primære mål bliver brugt i [[epidemiologi]]ske studier: [[incidens]] og [[prævalens]]. Incidens er antallet af nye tilfælde per enhed af personer per tidsenhed (typisk antallet af tilfælde per tusind personer per år); mens prævalens er det totale antal af tilfælde af sygdommen i befolkningen på et givet tidspunkt.
Prævalens er kendt for ikke kun at afhænge af incidens men også på [[overlevelsesrate]] og migration af berørte personer. MS har en prævalens der er mellem 2 og 150 per 100.000 afhængig af landet eller specifik befolkning.<ref name="pmid11603614"/> Studier om befolkningsmæssige og geografiske mønstre af epidemiologiske mål har været meget almindeligt inden for MS,<ref name="pmid8269393">{{cite journal|author=Kurtzke JF|title=Epidemiologic evidence for multiple sclerosis as an infection|journal=Clin. Microbiol. Rev.|volume=6|issue=4|pages=382–427|
MS fremkommer typisk hos voksne i 30'erne, men det kan også vise sig allerede i barndommen.<ref name="pmid18970977"/> Den primær progressive type er mere almindelig hos 50-årige personer.<ref name="pmid17884680"/> Som med mange autoimmune sygdomme er sygdommen mere almindelig hos kvinder, og den trend kan være stigende.<ref name="pmid18970977"/><ref name="pmid18606967">{{cite journal|author=Alonso A, Hernán MA|title=Temporal trends in the incidence of multiple sclerosis: a systematic review|journal=Neurology|volume=71|issue=2|pages=129–35|
}}</ref> Hos børn er kønsratioen højere,<ref name="pmid18970977"/> mens personer over 50 bliver ramt i cirka samme grad uafhængigt af køn.<ref name="pmid17884680"/>
Line 201 ⟶ 199:
Før Charcot havde Robert Carswell (1793–1857), en britisk professor i [[patologi]], og [[Jean Cruveilhier]] (1791–1873), en fransk professor i patologisk anatomi, beskrevet og illustreret mange af sygdommens kliniske detaljer., men identificerede den ikke som en separat sygdom.<ref name="pmid3066846">{{cite journal
|author=Compston A|title=The 150th anniversary of the first depiction of the lesions of multiple sclerosis|journal=J. Neurol. Neurosurg. Psychiatr.|volume=51|issue=10|pages=1249–52|
Efter Charcots beskrivelse beskrev [[Eugène Devic]] (1858–1930), [[Jozsef Balo]] (1895–1979), [[Paul Ferdinand Schilder]] (1886–1940) og [[Otto Marburg]] (1874–1948) specialtilfælde af sygdommen. Sygdommen fik ikke sit nuværende navn før 1955.<ref name="pmid18970977"/> Gennem hele det 20. århundrede fandt en vigtig udvikling sted med hensyn til teorier om MS-årsager og -patogenese, mens effektive behandlinger først begyndte at dukke op omkring år 1990.<ref name="pmid18970977"/>
Line 208 ⟶ 206:
Der er adskillige historiske beskrivelser af mennesker, der levede kort før og efter sygdommen blev beskrevet af Charcot, der sandsynligvis havde MS.
En ung kvinde kaldet Halldora, som boede i [[Island]] omkring år 1200, mistede pludselig sit syn og sin mobilitet, men efter at have bedt til helgenerne genvandt hun sine evner syv dage efter. [[Sankt Lidwina]] af [[Schiedam]] (1380–1433), en [[Nederlandene|hollandsk]] [[nonne]], kan være en af de første klart identificerbare MS-patienter. Fra hun var 16 til sin død som 53-årig, led hun af intermitterende smerter, svaghed i benene og synstab—typiske MS-symptomer.<ref name="pmid390966">{{cite journal|author=Medaer R|title=Does the history of multiple sclerosis go back as far as the 14th century?|journal=Acta Neurol. Scand.|volume=60|issue=3|pages=189–92|
[[Augustus d'Este|Augustus Frederick d'Este]] (1794–1848), søn af prins [[Augustus Frederick, Duke of Sussex]] og [[Lady Augusta Murray]] og barnebarn af [[George 3. af Storbritannien]], led næsten helt bestemt af MS. D'Este efterlod en detaljeret dagbog beskrivende hans 22 år, hvor han levede med sygdommen. Hans dagbog begyndte i 1822 og sluttede i 1846, selvom den forblev ukendt for offentligheden indtil 1948. Hans symptomer begyndte i 28-års alderen med et pludseligt forbigående synstab efter en vens begravelse. Unde hans sygdoms udviklede han svaghed i benene, klodsethed på hænderne, følelsesløshed, svimmelhed, blæreforstyrrelser og [[impotens]]. I 1844 begyndte han at bruge rullestol. På trods af sygdommen beholdte han et optimistisk livssyn.<ref>{{cite book |last= Firth|first=D |title= The Case of August D`Esté|year=1948 |publisher=Cambridge University Press |location=Cambridge}}</ref><ref name="pmid16103678">{{cite journal|author=Pearce JM|title=Historical descriptions of multiple sclerosis|journal=Eur. Neurol.|volume=54|issue=1|pages=49–53|year=2005|pmid=16103678|doi=10.1159/000087387}}</ref>
Line 227 ⟶ 225:
=== Diagnostiske metoder ===
Nye diagnostik- og udviklingsevalueringsmetoder er også blevet undersøgt. Målingen af [[antistof (biologi)|antistoffer]] mod myelinproteiner som [[myelin oligodendrocytglycoprotein]] og [[myelin basic protein]] kan være brugbart i diagnosen. [[Optisk koherenstomografi]] af øjets [[retina]] kan bruges som et mål for responsen til medicinering, [[axon]]degenerering og [[hjerneatrofi]].<ref>{{cite journal |author=Albrecht P, Fröhlich R, Hartung HP, Kieseier BC, Methner A |title=Optical coherence tomography measures axonal loss in multiple sclerosis independently of optic neuritis |journal=J Neurol |volume=Online |issue=11| pages =1595 |year=2007 |pmid=17987252 |doi=10.1007/s00415-007-0538-3}}</ref><ref>{{cite journal |author=Gordon-Lipkin E, Chodkowski B, Reich DS ''et al'' |
=== Forudsigelse af udvikling ===
På nuværende tidspunkt er der ingen klinisk etablerede [[medicinsk laboratorie|laboratorieundersøgelser]] tilgængelige, som kan forudsige prognose. Flere lovende tilgange er dog blevet foreslået, heriblandt målingen af en [[lipid]]specifik [[immunoglobulin M]] som indikator for langsigtede udfald.<ref name="pmid18755821">{{cite journal|author=Thangarajh M, Gomez-Rial J, Hedström AK, ''et al''|title=Lipid-specific immunoglobulin M in CSF predicts adverse long-term outcome in multiple sclerosis|journal=Mult. Scler.|volume=14|issue=9|pages=1208|
=== Kronisk cerebrospinal venøs insufficiens ===
Forsker [[Paolo Zamboni]] har foretaget forskning, der tyder på, at MS ikke er en autoimmun lidelse, men en [[blodkredsløbet|vaskulær]] sygdom, [[kronisk cerebrospinal venøs insufficiens]], i hvilken hjernens vener er forsnævrede. Han teoretiserer, at dette leder til opbygningen af [[jern]] i hjernen, hvilket forårsager MS-symptomer. Han har udført et operativt indgreb for at korrigere, hvad han mener er venøs insufficiens og påstår, at nogle patienter har vist betydelig bedring.<ref name="zamboni2009">{{cite journal |last1=Zamboni |first1=P |last2=Galeotti |
{{citat|Vi ville tage vel imod nogle randomiserede, kontrollerede, dobbeltblindede undersøgelser, der belyser emnet, men før da vil vi ikke opmuntre vores patienter til at hoppe i med begge fødder for at foretage denne procedure, hvilken har betydelige risici og ikke er blevet bevist sikker.<ref name=MedPost/><ref>MS Resource Centre http://www.msrc.co.uk/index.cfm?CFID=2797780&CFTOKEN=19383080</ref><ref group="note">Citat oversat fra ''"We would welcome some randomized, controlled, double-blinded studies to look at the issue, but before then would not be encouraging our patients to jump in with both feet to do this procedure, which has significant risks and has not been proven to be safe."''</ref>}}
Line 254 ⟶ 252:
</div>
== Videre læsning ==
* {{cite journal |author=Langgartner M, Langgartner I, Drlicek M |title=The patient's journey: multiple sclerosis |journal=BMJ |volume=330 |issue=7496 |pages=885–8 |
== Eksterne henvisninger ==
| |||