Wikipedia

Løve: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m Kommatering og grammatik.
m retter cite-skabelon
Linje 35:
 
== Taksonomi og udvikling ==
Løven er en [[art]] i slægten ''[[Panthera]]'', og dens nærmeste slægtninge er nogle af de andre arter i denne slægt: [[tiger]]en, [[jaguar]]en og [[leopard]]en. Løven udviklede sig i [[Afrika]] for mellem 1 million og 800.000 år siden, før den spredte sig gennem den [[holarktis]]ke region.<ref>{{Cite journal|lastlast1= Yamaguchi |firstfirst1=Nobuyuki| coauthorslast2=Alan Cooper, Lars |first2=Alan|last3=Werdelin and |first3=Lars|last4=Macdonald|first4=David W. Macdonald|yeardate=2004august |month=August2004 |title= Evolution of the mane and group-living in the lion (Panthera leo): a review|journal=Journal of Zoology |volume=263 |issue=4 |pages=329–342 |doi=10.1017/S0952836904005242 }}</ref> Den er første gang registreret som [[fossil]] i Europa for 700.000 år siden som underarten ''[[Panthera leo fossilis]]'' ved [[Isernia]] i [[Italien]]. Det var denne løveart, den senere [[huleløve]] (''Panthera leo spelaea'') udviklede sig fra for omkring 300.000 år siden. I løbet af den sene [[Pleistocæn]] spredte løven sig til Nord- og Sydamerika og udviklede sig til ''Panthera leo atrox'', den [[Amerikansk løve|amerikanske løve]].<ref>{{Cite book|last=Turner |first=Allen |year=1997 |title=The big cats and their fossil relatives : an illustrated guide to their evolution and natural history |location=New York |publisher=Columbia University Press |isbn=0-231-10229-1 |pages=}}</ref> Løven uddøde i det nordlige [[Eurasien]] og Amerika i slutningen af den sidste [[istid]] for omkring 10.000 år siden;<ref name="BurgerJ-Molecular-phylogeny"/> dette kan have skyldtes, at den [[Pleistocæn megafauna|pleistocæne megafauna]] uddøde.<ref>{{Cite web| last = Harington | first = CR | title = American Lion | work = Yukon Beringia Interpretive Centre website | publisher = Yukon Beringia Interpretive Centre | year = 1996 | url =http://www.beringia.com/research/lion.html | accessdate = 2010-03-08}}</ref>
 
=== Underarter ===
[[Fil:Asiatic african lions.jpg|thumb|Afrikansk (øverst) og asiatisk (nederst) løve som illustreret i ''Johnsons Book of Nature'']]
Traditionelt er der blevet anerkendt tolv [[underart]]er af nulevende eller uddøde løver, hvoraf den største var [[Atlasløve]]n.<ref>[http://www.tigerhomes.org/animal/barbary-lion.cfm Barbary Lion – Panthera leo leo – Largest Lion Subspecies] Retrieved on 19 September 2007</ref> Underarterne blev adskilt på forskelle i mankens udseende, størrelse og udbredelse. Da disse egenskaber er meget intetsigende og kan variere fra individ til individ, var de fleste af disse former muligvis slet ikke rigtige underarter – specielt da de ofte var baseret på materiale, hvis oprindelsessted ikke var kendt (ofte fra zoologiske haver), og som kunne have "påfaldende, men unormale" morfologiske egenskaber.<ref name="zoos_encyclopedia">{{cite encyclopedia |last=Grisham |first=Jack |editor=Catherine E. Bell |title=Lion |encyclopedia=Encyclopedia of the World's Zoos |volume=Volume 2: G–P |year=2001 |publisher=Fitzroy Dearborn |location=Chofago |id=ISBN 1-57958-174-9 |pages=733–739 }}</ref> I dag accepteres generelt kun otte underarter,<ref name="BurgerJ-Molecular-phylogeny">{{Cite journal|author=Burger, Joachim ''et al.'' |monthdate=Marchmarts |year=2004 |title=Molecular phylogeny of the extinct cave lion ''Panthera leo spelaea'' |journal=[[Molecular Phylogenetics and Evolution]] |pmid=15012963 |volume=30 |issue=3 |pages=841–849 |doi=10.1016/j.ympev.2003.07.020| url= http://www.uni-mainz.de/FB/Biologie/Anthropologie/MolA/Download/Burger%202004.pdf| accessdate=2007-09-20 |format=PDF}}</ref><ref name="Conservation-Genetics:Preserving-Genetic-Diversity" /> men en af disse ([[kapløve]]n, tidligere beskrevet som ''Panthera leo melanochaita'') er muligvis også ugyldig.<ref name="Conservation-Genetics:Preserving-Genetic-Diversity" /> Selv de tilbageværende syv underarter kan være for mange; [[mitokondrie]]variation blandt nulevende afrikanske løver er beskeden, hvilket kunne tyde på, at alle sub-sahariske løver kan betragtes som en enkelt underart eller muligvis deles i to centrale [[klade]]r: en vest for [[Great Rift Valley]] og en øst for. Løver fra [[Tsavo]] i det østlige Kenya er genetisk meget tættere på løver i [[Transvaal]] (Sydafrika) end på løver i [[Aberdarebjergene]] i det vestlige Kenya.<ref>{{Cite journal|lastlast1=Barnett |firstfirst1=Ross |coauthorslast2=Nobuyuki Yamaguchi, Ian |first2=Nobuyuki|last3=Barnes and Alan |first3=Ian|last4=Cooper |first4=Alan|year=2006 |title=The origin, current diversity and future conservation of the modern lion (''Panthera leo'') |journal= Proceedings of the Royal Society B: Biological Sciences |pmid=16901830|volume=273 |issue=1598 |pmc=1635511 |pages=2119–2125 |doi=10.1098/rspb.2006.3555 |url= http://www.adelaide.edu.au/acad/publications/papers/Barnett%20PRS%20lions.pdf |format=PDF|accessdate=2007-09-04}}</ref><ref>{{Cite journal|lastlast1=Dubach |firstfirst1=Jean| coauthorslast2=et ''al'' |yeardate=januar 2005 |month=January |title=Molecular genetic variation across the southern and eastern geographic ranges of the African lion, ''Panthera leo'' |journal=Conservation Genetics |volume=6 |issue=1 |pages=15–24 |doi=10.1007/s10592-004-7729-6}}</ref>
 
==== Recente ====
Linje 56:
* ''P. l. atrox'', kendt som den [[amerikansk løve|amerikanske løve]] eller amerikanske huleløve, eksisterede i stort antal i Amerika fra [[Canada]] til [[Peru]] i den pleistocæne epoke indtil for omkring 10.000 år siden. Denne form, samt huleløven, betragtes sommetider som separate arter, men nylige fylogenetiske studier antyder, at de begge er underarter af løven (''Panthera leo'').<ref>Barnett, Ross ''et al.'' (2009): [http://www.clas.ufl.edu/users/mbinford/GEOXXXX_Biogeography/Literature_reports_by_students/Sixth%20Report/Townsend_2009_BarnettEtAl_Pleistocene_Lion_Phylogeography.pdf Phylogeography of lions (Panthera leo ssp.) reveals three distinct taxa and a late Pleistocene reduction in genetic diversity] [[Molecular Ecology|Mol. Ecol.]] Vol.18, p.1668-1677.</ref><ref name="BurgerJ-Molecular-phylogeny" /> Dette var en af de største underarter af løver, der har eksisteret, og dens kropslængde bliver vurderet til at have været 1,6-2,5&nbsp;m.<ref name="Quaternary extinctions">{{Cite book|last=Martin |first=P.S. |title=Quaternary Extinctions |year=1984 |publisher= University of Arizona Press|location= Tucson, Arizona|url=http://books.google.com/?id=O8SgPwAACAAJ|isbn=0-8165-1100-4 }}</ref>
* ''[[Panthera leo fossilis|P. l. fossilis]]'' var udbredt for omkring 500.000 år siden; der er blevet fundet fossiler i [[Tyskland]] og [[Italien]]. Underarten var større end nutidens afrikanske løver og kunne blive på størrelse med den amerikanske huleløve.<ref name="BurgerJ-Molecular-phylogeny" /><ref>Ernst Probst: Deutschland in der Urzeit. Orbis Verlag, 1999. ISBN 3-572-01057-8</ref> [[Fil:Lascaux-diverticule-félins.jpg|thumb|[[Huleløve]]r i [[Lascaux-hulerne]].]]
* ''P. l. spelaea'', kendt som [[huleløve]]n opstod i Eurasien for 300.000 til 10.000 år siden.<ref name="BurgerJ-Molecular-phylogeny" /> Denne art er kendt fra [[hulemaleri]]er fra [[ældre stenalder]] (som vist til højre) samt elfenbensfigurer og andet,<ref name="Packer00">{{Cite journal| lastlast1=Packer | firstfirst1=Craig | coauthorslast2=Jean Clottes |first2=Jean | title=When Lions Ruled France | journal=Natural History | volume=| issue=| pages=52–57 | monthdate=Novembernovember | year=2000 | url=http://www.lionresearch.org/current_docs/m_pdf/36.pdf | format=PDF | accessdate=2007-08-27}}</ref> der tyder på at den havde udstående ører, haledusk, måske svage tigerlignende striber og at i det mindste nogle havde krave eller primitiv manke omkring halsen, det vil sige muligvis hanner.<ref name="Koenigswald02"/>
* ''[[Panthera leo vereshchagini|P. l. vereshchagini]]'', er en form fundet i [[Jakutien]] ([[Rusland]]), [[Alaska]] ([[United States|USA]]), og [[Yukon]] ([[Canada]]). Analyser af kranier og kæber af denne løve viser, at den var tydeligt større end den europæiske huleløve og mindre end den amerikanske løve.<ref name="BurgerJ-Molecular-phylogeny" /><ref>{{Cite journal|lastlast1= Baryshnikov|firstfirst1=G.F. |coauthorslast2=G. Boeskorov |first2=G. |year=2001 |title=The Pleistocene cave lion, ''Panthera spelaea'' (Carnivora, Felidae) from Yakutia, Russia |journal=Cranium |volume=18 |issue=1 |pages=7–24 |doi=}}</ref>
 
==== Tvivlsomme ====
Linje 70:
Løver er kendt for at kunne parre sig med [[tiger]]e (oftest de [[Sibirisk tiger|sibiriske]] og [[Bengalsk tiger|belgalske]] underarter) og derved skabe hybrider kaldet [[liger]]e og [[tigon]]er.<ref>{{Cite book|last=Guggisberg |first=C. A. W. |title=Wild Cats of the World |year=1975 |publisher=Taplinger Publishing |location=New York |isbn=0-8008-8324-1 }}</ref> De er også blevet krydset med [[leopard]]er, hvilket har skabt [[leopon]]er,<ref>{{Cite book|author=Doi H, Reynolds B |title=The Story of Leopons |year=1967 |publisher=Putnam |location=New York |oclc=469041 <!--Too old for ISBN-->}}</ref> samt [[jaguar]]er, som har skabt [[Hybridkatn|jaglioner]]. [[Marozi]]en er angiveligt en plettet løve eller en naturligt forekomende leopon, mens den [[Congolesisk plettet løve|congolesiske plettede løve]] er en kompleks løve-jaguar-leopard-hybrid kaldet en lijagulep. Sådanne hybrider blev engang ofte fremavlet i zoologiske haver, men dette frarådes nu på grund af fokus på at bevare arter og underarter. Hybrider avles stadig i private menagerier og i zoologiske haver i [[Kina]].
 
Ligeren er en krydsning mellem en hanløve og en huntiger.<ref name="liger">{{Cite book| lastlast1=Markel |first first1=Scott| coauthorslast2=León | first2=Darryl León| year= 2003 |title=Sequence Analysis in a Nutshell: a guide to common tools and databases | publisher= O'Reily |location=Sebastopol, California |isbn=0-596-00494-X}}</ref> Da det væksthæmmende gen fra huntigeren mangler, overføres kun det vækstfremmende gen fra hanløven til ungen, hvilket gør at ligeren vokser sig langt større end begge forældre. De har fysiske og adfærdsmæssige egenskaber fra begge forældrearter (prikker og striber på en sandfarvet baggrund). Hanligere er altid sterile, men hunligere er typisk frugtbare. Hanner har omkring 50 % chance for at få en manke, men hvis de gror en, så vil den typisk være beskeden: omkring 50 % i størrelse af en normal løvemanke. Ligere er typisk mellem 3,0 og 3,7&nbsp;m lange og kan veje mellem 360 og 450&nbsp;kg eller mere.<ref name="liger" /> Den mindre udbredte tigon er en krydsning mellem en løvinde og en hantiger.<ref>{{Cite web|url=http://www.britannica.com/eb/article-9001344/tigon|title= tigon - Encyclopædia Britannica Article|accessdate=12. september 2007}}</ref> Løven er således kun den tredjestørste katteart, hvis man medregner hybridarten [[liger]]. <!--(commented out – not really necessary – can reinsert when ref arises) Because the male tiger does not pass on a growth-promoting gene and the lioness passes on a growth inhibiting gene, tigons are often relatively small, only weighing up to 150 kilograms (350 lb),{{Fact|date=August 2007}} which is about 20 percent smaller than lions. As with ligers, they have physical and behavioural traits from both parental species and males are sterile.-->
 
== Fysiske kendetegn ==
Linje 88:
[[Fil:wiki lion.jpg|thumb|left|[[Termografi]]sk billede af en løve, der viser den isolerende manke]]
Den voksne hanløves manke er unik blandt kattedyrene og et af artens tydeligste kendetegn. Den får løven til at virke større, hvilket hjælper den med at virke skræmmende; dette bruger løven under konfrontationer med andre løver og med artens største rivaler i Afrika, de [[Plettet hyæne|plettede hyæner]].<ref>
{{Cite web| last=Trivedi | first=Bijal P. | title=Are Maneless Tsavo Lions Prone to Male Pattern Baldness? | publisher=National Geographic | year=2005 | url=http://news.nationalgeographic.com/news/2002/04/0412_020412_TVtsavolions.html | accessdate=2007-07-07}}</ref> Mankens tilstedeværelse, farve og størrelse forbindes med genetiske forudsætninger, kønsmodenhed, klima og [[testosteron]]produktion; tommelfingerreglen er, at jo mørkere og kraftigere manken er, desto sundere er løven. Løvinder, der søger mage foretrækker hanner med tykkest og mørkest manke.<ref name="Trivedi02">{{Cite web| last=Trivedi | first =Bijal P. | title=Female Lions Prefer Dark-Maned Males, Study Finds | work=National Geographic News | publisher=National Geographic | date=22. august 2002 | url=http://news.nationalgeographic.com/news/2002/08/0822_020822_TVlion.html| accessdate= 2007-09-01}}</ref> Forskning i [[Tanzania]] peger også på at længden på manken signalerer kampsucces i han-han-forhold. Mørkmankede individer kan have længere reproduktive liv og deres unger har større sandsynlighed for at overleve – til gengæld lider de, på grund af deres enorme manke, i årets varmeste måneder.<ref name=West>{{Cite journal|lastlast1=West |firstfirst1=Peyton M. |coauthorslast2=Packer, Craig |yearfirst2=2002Craig |monthdate=Augustaugust 2002 |title=Sexual Selection, Temperature, and the Lion's Mane |journal=[[Science (journal)|Science]] |volume=297 |issue=5585 |pages= 1339–43 |doi=10.1126/science.1073257 |pmid=12193785}}</ref> I flokke der indeholder en sammenslutning af to eller tre hanner er det muligt at løvinder vil gå efter at parre sig mere aktivt med hanner som har tyk manke.<ref name="Trivedi02"/>
[[Fil:Maneless lion from Tsavo East National Park.png|thumb|En [[Tsavoløve|mankeløs hanløve]], som heller ikke har meget behåring på kroppen. Fra Tsavo East National Park i Kenya]]
[[Fil:Color Lion Plate East Africa comparison.jpg|thumb|left|En farvepalet, der viser mankevariationer blandt løver i Østafrika]]
 
Videnskabsfolk mente engang at nogle underarters status kunne bevises ved [[morfologi (biologi)|morfologi]], heriblandt mankens størrelse. Morfologi blev brugt til at identificere underarter såsom [[Atlasløve]]n og [[kapløve]]n. Forskning har dog indikeret at miljømæssige påvirkninger såsom omgivelsernes temperatur kan have indflydelse på størrelsen og farven på en løves manke.<ref name=West/> Den koldere temperatur i europæiske og nordamerikanske [[zoologisk have|zoologiske haver]] kan for eksempel resultere i en tykkere manke. Dermed kan manken ikke bruges til at identificere underarter.<ref name="Conservation-Genetics:Preserving-Genetic-Diversity">{{Cite journal|lastlast1=Barnett |firstfirst1=Ross |coauthorslast2=Yamaguchi|first2=Nobuyuki Yamaguchi, |last3=Barnes|first3=Ian Barnes and Alan |last4=Cooper |monthfirst4=AugustAlan |yeardate=august 2006 |title=Lost populations and preserving genetic diversity in the lion ''Panthera leo'': Implications for its ''ex situ'' conservation |journal=Conservation Genetics |volume=7 |issue=4 |pages=507–514 |doi=10.1007/s10592-005-9062-0}} <!-- url not accessible at the moment http://abc.zoo.ox.ac.uk/Papers/consgen06_lion.pdf--></ref><ref name="yamaguchi-haddane">{{Cite journal|lastlast1=Yamaguchi |firstfirst1=Nobuyuki |coauthorslast2=Haddane |first2=B. Haddane |year=2002 |title=The North African Barbary lion and the Atlas Lion Project |journal=International Zoo News |volume=49 |pages=465–481}}</ref> Den asiatiske underarts hanner har dog generelt tyndere manke end den gennemsnitlige afrikanske løves.<ref name="Menon">{{Cite book|last=Menon |first=Vivek |year=2003 |title=A Field Guide to Indian Mammals |location=Delhi |publisher=Dorling Kindersley India |isbn=0-14-302998-3| pages=}}</ref>
 
Der er fundet mankeløse løver i [[Senegal]] og [[Tsavo East nationalpark]] i Kenya, og den oprindelige hvide løvehan fra Timbavati havde heller ingen manke. Hormonet [[testosteron]] er blevet forbundet med mankens vækst, og derfor har [[Kastration|kastrerede]] løver ofte en meget lille – og nogle gange slet ingen – manke, da fjernelsen af [[testikler]]ne hæmmer produktionen af testosteron.<ref>{{Cite journal| first = Linda | last = Munson | date = 3. marts 2006 | title = '''Contraception in felids''' | journal = Theriogenology| pmid = 16626799 | volume = 66 | issue = 1 | pages = 126–134 | doi = 10.1016/j.theriogenology.2006.03.06 }}</ref> Manglen på en manke kan somme tider også findes i indavlede løvebestande; indavl fører også til forringet frugtbarhed.<ref>{{Cite web| last=Trivedi | first =Bijal P. | title=To Boost Gene Pool, Lions Artificially Inseminated | work=National Geographic News | publisher=National Geographic | date=12. juni 2002 | url=http://news.nationalgeographic.com/news/2002/06/0612_020612_TVlion.html| accessdate= 2007-09-20}}</ref>
Linje 119:
Løvinder udfører størstedelen af jagten for deres flok, da de er mindre, hurtigere og mere adrætte end hannerne, og ikke tynges af den tunge og iøjnefaldende manke, som bliver ekstremt varm ved overanstrengelse. De opfører sig som en koordineret gruppe for at kunne følge og nedlægge deres bytte. Mod jagtens slutning har hannerne en tendens til at ville besidde det dræbte dyr, når løvinderne har fået nedlagt byttet. Der er større sandsynlighed for at de deler med ungerne end med løvinderne, men de deler sjældent et bytte som de selv har dræbt. Mindre byttedyr ædes på jagtstedet, og deles dermed blandt jægerne; når byttedyret er større trækkes det ofte tilbage til flokkens område. De store byttedyr deles nemmere,<ref name="Schaller133">Schaller, p. 133</ref> selvom flokkens medlemmer ofte opfører sig aggressivt overfor hinanden, idet de alle forsøger at få fat i så meget mad som muligt.
 
Både hanner og hunner forsvarer flokken mod ubudne gæster. Nogle individer leder altid forsvaret mod indtrængende, mens andre holder sig mere tilbage.<ref>{{Cite journal|lastlast1=Heinsohn|firstfirst1= R. |coauthorslast2=Packer |first2=C. Packer|year=1995 |title=Complex cooperative strategies in group-territorial African lions |journal=Science |volume=269 |issue=5228 |pages=1260–1262 |doi=10.1126/science.7652573 |pmid=7652573}}</ref> Løver har en tendens til at indtage bestemte roller i deres flok. F.eks. kan de løver, der ikke fører an ved forsvaret af flokken, bidrage til gruppen på andre vigtige måder.<ref>{{Cite journal|last=Morell|first= V. |year=1995 |title=Cowardly lions confound cooperation theory |journal=Science |volume=269 |issue=5228 |pages=1216–1217|doi=10.1126/science.7652566 |pmid=7652566}}</ref> En alternativ hypotese går ud på, at der er en vis belønning forbundet med at være en leder som afværger de ubudne gæster, og løvindernes rang i flokken reflekteres af dette.<ref>{{Cite journal|last=Jahn|first= Gary C. |year=1996 |title=Lioness Leadership |journal=Science |volume=271 |issue=5253 |page=1215 |doi=10.1126/science.271.5253.1215a |pmid=17820922 }}</ref> Flokkens hanner (eller han) skal forsvare deres adgang til hunnerne overfor udefrakommende hanner, som forsøger at overtage adgangen til hunnerne og dermed blive en del af flokken på bekostning af de eksisterende hanner. Hunner danner den stabile sociale enhed i en flok, og tolererer ikke fremmede hunner;<ref name="Schaller37">Schaller, p. 37</ref> medlemskab af flokken ændres kun ved løvinders fødsel eller død,<ref name="Schaller39">Schaller, p. 39</ref> selvom nogle hunner forlader flokken og bliver nomader.<ref name="Schaller44">Schaller, p. 44</ref> Hanner skal derimod forlade flokken, når de bliver omtrent 2-3 år gamle.<ref name="Schaller44"/>
 
=== Jagt og byttedyr ===
Linje 130:
Løvernes byttedyr er hovedsageligt store pattedyr, specielt [[gnu]]er, [[impala]]er, [[zebra]]er, [[Afrikansk bøffel|bøfler]] og [[vortesvin]] i Afrika, og [[nilghai-antilope]], [[vildsvin]] og forskellige [[hjort]]earter i Indien. Mange andre arter jages, afhængigt af tilgængelighed. Disse omfatter normalt [[hovdyr]] som vejer mellem 50 og 300&nbsp;kg såsom [[kudu]], [[koantilope|hartebeest]], [[gemsbok]] og [[eland]]antiloper.<ref name="nowak"/> Til tider kan de tage relativt små arter såsom [[Thomsongazelle]]r eller [[springbuk]]ke. Løver som jager i grupper er i stand til at nedlægge de fleste dyr, selv sunde, voksne dyr, men de angriber generelt sjældent meget store byttedyr, såsom fuldvoksne [[giraf]]fer, på grund af faren for at komme til skade.
 
Omfattende undersøgelser viser, at hunløver normalt nedlægger pattedyr, der i gennemsnit vejer 126 kg, mens hanløvers bytte i gennemsnit vejer 399 kg.<ref>Radloff, Frans G. T.; Du Toit, Johan T. (2004). "Large predators and their prey in a southern African savanna: a predator's size determines its prey size range". ''Journal of Animal Ecology'' '''73''': 410–423. {{Doi|10.1111/j.0021-8790.2004.00817.x}}</ref> I Afrika er gnuer som nævnt det foretrukne byttedyr (de udgør næsten halvdelen af løvernes bytte i [[Serengeti]]), fulgt af zebraer.<ref>''The Art of Being a Lion'' pg 186, Christine and Michel Denis-Huot, Friedman/Fairfax, 2002</ref> Løver jager ikke fuldt udvoksede [[elefant]]er, ligesom de udelukker de fleste voksne [[flodhest]]e, [[næsehorn]], mindre [[gazelle]]r, [[impala]]er og andre adrætte antiloper. Giraffer og [[Afrikansk bøffel|bøfler]] tages dog visse steder. Giraffer jages eksempelvis ofte i Kruger National Park.<ref name="Pienaar69">{{Cite journal|author=Pienaar U de V |year=1969 |title=Predator-prey relationships amongst the larger mammals of the Kruger National Park |journal=Koedoe |volume=12 |pages=108–176 |id= }}</ref> I Manyara Park står bøfler for op til 62 % af løvernes kost på grund af bøflernes store tæthed.<ref>"Among the Elephants", Iain and Oria Douglas-Hamilton, 1975</ref> Af og til kan løver tage flodheste, men voksne næsehorn undgås generelt. Også vortesvin tages ofte, hvis de er til stede.<ref>{{Cite journal|lastlast1=Hayward |firstfirst1= Matt W. |coauthorslast2=Kerley |first2=Graham Kerley| year=2005| title=Prey preferences of the lion (''Panthera leo'') |journal=Journal of Zoology |volume=267 |issue=3 |pages=309–322 |doi=10.1017/S0952836905007508}}</ref> I nogle områder specialiserer løven sig i at jage atypiske byttedyr; dette er tilfældet ved Savuti i [[Botswana]], hvor løverne jager unge elefanter.<ref>{{Cite web|last=Kemp| first=Leigh| url=http://www.go2africa.com/africa-travel-articles/elephant-eaters-of-the-savuti| title=The Elephant Eaters of the Savuti| publisher=go2africa |accessdate=8. marts 2010}}</ref> Parkguider i området har rapporteret om at løverne, drevet af ekstrem sult, begyndte at nedlægge babyelefanter, og derefter gik videre til ungdyr og somme tider fuldvoksne dyr om natten hvor elefanternes syn er dårligt.<ref>{{Cite news|title=King of the jungle defies nature with new quarry |first=Damien |last=Whitworth |date=9. oktober 2006 |publisher=The Australian |url=http://www.news.com.au/story/0,23599,20547955-38195,00.html |accessdate=2007-07-20 |archiveurl=https://archive.is/ZONz|archivedate=2012-05-27}}</ref> Løver angriber også husdyr; i Indien udgør kvæg en betragtelig del af deres kost.<ref name=Menon/> De er i stand til at dræbe andre rovdyr såsom [[leopard]]er, [[puma]]er, [[hyæne]]r og [[hyænehund]]e, selvom de (i modsætning til de fleste andre kattedyr) sjældent æder rivalerne efter at have dræbt dem. De spiser også ådsler fra dyr der enten er døde af naturlige årsager (sygdom) eller dræbt af andre rovdyr, og holder konstant øje med omkredsende [[grib (fugl)|gribbe]], da de er klar over at disse indikerer et dyr der enten er dødt eller har problemer.<ref name="Schaller213">Schaller, p. 213</ref> En løve kan proppe sig og æde op til 30&nbsp;kg på en gang;<ref name="simba">{{Cite book|last= Guggisberg|first=C. A. W. |title=Simba: the life of the lion. |year=1961 |publisher=Howard Timmins |location=Cape Town |isbn= }}</ref> hvis den er ude af stand til at æde hele byttedyret vil den hvile i et par timer hvorefter den vil fortsætte. På en varm dag kan flokken trække sig ind i skyggen og efterlade en han eller to til at stå vagt.<ref name="Schaller2706">Schaller, p. 270–276</ref> En voksen løvinde kræver i gennemsnit omkring 5&nbsp;kg kød hver dag, mens en han kræver omkring 7&nbsp;kg.<ref>{{Cite web|title=Lions |publisher=Honolulu Zoo |url=http://www.honoluluzoo.org/lion.htm |accessdate=2007-07-20 }}</ref>
 
[[Fil:Lions and a Zebra b.jpg|thumb|En floks jægere deler en zebra.]]
Linje 145:
Normalt integrerer moderen ikke sig selv og sine unger i flokken igen, førend ungerne er seks til otte uger gamle.<ref>Scott, Jonathon; Scott, Angela. s. 45</ref> Somme tider sker denne introduktion til floklivet dog tidligere, specielt hvis andre løvinder har født omtrent samtidigt. Løvinder i en flok synkroniserer eksempelvis ofte deres reproduktionscyklusser så de kan samarbejde i opdragelsen og diegivningen af deres unger (når først ungerne er igennem den første tid isoleret med deres mor). Ungerne dier hos enhver hun i flokken, der giver mælk. Udover den større beskyttelse giver synkrone fødsler også den fordel at ungerne ender med at være omtrent samme størrelse, og har dermed en lige chance for overlevelse. Hvis en løvinde for eksempel føder et kuld unger nogle måneder efter en anden løvinde, vil de yngre unger, grundet deres mindre størrelse, normalt blive domineret af større unger ved måltider – og som følge deraf er der større sandsynlighed for at de yngre unger dør af sult.
[[Fil:PregnantLioness.jpg|thumb|En drægtig løvinde (th).]]
Udover sult er der også mange andre farer for løveunger, såsom [[sjakaler]], hyæner, leoparder, [[kampørn]]e og slanger. Selv bøfler kan, hvis de får færten af løveunger, ofte trampe frem mod det buskads eller den hule hvor de holder til, og gøre deres bedste for at trampe ungerne ihjel mens de forsøger at holde løvinden på afstand. Ydermere dræber nye hanner ofte alle eksisterende unger hvis det lykkes dem at afsætte den dominerende han i en flok,<ref name="Packpus83">{{Cite journal|author=Packer, C., Pusey, A. E. |yeardate=1983 |month=Maymaj 1983 |title= Adaptations of female lions to infanticide by incoming males|journal= American Naturalist |volume=121 |issue=5 |pages=716–728 |url=http://www.lionresearch.org/current_docs/6.pdf |accessdate=2007-07-08 |doi= 10.1086/284097|format=PDF}}</ref> måske fordi hunner ikke bliver frugtbare og modtagelige for parring før deres unger bliver voksne eller dør. Alt i alt dør op imod 80 % af ungerne før de bliver to år gamle.<ref>{{Cite book|last=Macdonald |first=David |year=1984 |title=The Encyclopedia of Mammals|publisher=Facts on File|location=New York |page=31|isbn= 0-87196-871-1}}</ref>
 
Når de bliver introduceret til resten af flokken for første gang mangler ungerne til at begynde med selvtillid når de bliver konfronteret med andre voksne løver end deres mor. De begynder dog snart efter at blande sig i flokkens liv, og leger sammen eller forsøger at ville lege med de voksne løver. Løvinder med deres egne unger har større sandsynlighed for at tolerere andre løvinders unger end løvinder, der ikke selv har unger. Hanløvernes tolerance overfor unger varierer — nogle gange vil en han tålmodigt lade ungerne lege med hans hale eller hans manke, mens en anden kan snerre eller baske ungerne væk.<ref>Scott, Jonathon; Scott, Angela; p. 46</ref>
Linje 158:
Selvom fuldvoksne løver ikke trues af nogle naturlige rovdyr tyder noget på, at størstedelen dør en voldsom død, dræbt af mennesker eller andre løver.<ref name="Schaller183">Schaller, s. 183</ref> Dette er især tilfældet for hanløver, der som flokkens centrale beskyttere har en større sandsynlighed for at komme i kamp med rivaler. Selvom en hanløve kan blive 15 eller 16 år gammel (hvis han undgår at blive afsat af andre hanner), bliver de fleste voksne hanner ikke mere end 10 år gamle. Dette er grunden til at hanløvens gennemsnitlige levealder er betragteligt mindre end løvindens i naturen. Løver af begge køn kan dog såres eller ligefrem dræbes af andre løver når to flokke med overlappende territorier kommer i konflikt med hinanden.
[[Fil:Lion female in tree, Serengeti.jpg|thumb|En af de træklatrende løver i Serengeti, Tanzania]]
Diverse arter af [[flåt]]er sætter sig ofte i løvers øre-, nakke- og [[lyske]]regioner.<ref name="Schaller184">Schaller, s. 184</ref><ref>{{Cite book|lastlast1=Yeoman |firstfirst1=G. |coauthorslast2=Walker |first2= Jane B. Walker |title=The ixodid ticks of Tanzania|year=1967 |publisher=Commonwealth Institute of Entomology |location=London |oclc=955970}}</ref> Voksne eksemplarer af forskellige arter fra bændelormslægten ''[[Taenia (bændelorm)|Taenia]]'' er blevet isoleret fra tarmen efter løverne har indtaget larveformer fra antilopekød.<ref>{{Cite journal|last=Sachs |first=R |year=1969|title=Untersuchungen zur Artbestimmung und Differenzierung der Muskelfinnen ostafrikanischer Wildtiere [Differentiation and species determination of muscle-cysticerci in East African game animals] |journal=Zeitschrift für tropenmedizin und Parasitologie |volume=20 |issue=1 |pages=39–50 |pmid=5393325}} {{de icon}}</ref> Løver i [[Ngorongoro Conservation Area|Ngorongoro-krateret]] blev ramt af et udbrud af stikfluer (''[[stikflue|Stomoxys calcitrans]]'') i 1962; dette resulterede i udmagrede løver, som blev dækket af blodige bare pletter. Løver forsøgte uden held at undgå de bidende fluer ved at klatre op i træer eller kravle ned i hyænegrave; mange omkom eller udvandrede og bestanden sank fra 70 til 15 individer.<ref>{{Cite journal|last=Fosbrooke |first=Henry |year=1963 |title=The stomoxys plague in Ngorongoro |url=http://jstor.org/stable/1781718 |journal=East African Wildlife Journal |volume=1 |issue=6|pages=124–126 |doi=10.2307/1781718}}</ref> Et nyere udbrud i 2001 dræbte seks løver.<ref name="Nkwame06">{{Cite news| last=Nkwame|first= Valentine M | title=King of the jungle in jeopardy | publisher=The Arusha Times | date=9. september 2006 | url=http://www.arushatimes.co.tz/2006/36/features_10.htm | accessdate=2007-09-04}}</ref> Løver er, særligt i fangenskab, sårbare overfor [[hundesyge]]-virus (CDV), [[FIV]] og [[Felin Infektiøs Peritonitis|FIP]].<ref name="zoos_encyclopedia"/> CDV spredes gennem tamhunde og andre [[rovdyr (orden)|rovdyr]]; et udbrud i 1994 i [[Serengeti nationalpark]] førte til at mange løver udviklede neurologiske symptomer såsom krampeanfald. Under udbruddet døde flere løver af [[lungebetændelse]] og [[encephalitis|hjernebetændelse]].<ref>{{Cite journal|author=M.E. Roelke-Parker ''et al.'' |yeardate=februar 1996 |month=February |title=A canine distemper epidemic in Serengeti lions (''Panthera leo'') |journal= Nature|volume=379 |issue= 6564|pages=441–445 |url=http://www.lionresearch.org/current_docs/17.pdf |format=PDF|accessdate=2007-07-08 |doi=10.1038/379441a0|pmid=8559247}}</ref> FIV, som minder om [[HIV]] uden at have kendt negativ påvirkning af løver, har en så foruroligende effekt på huskatte at [[Species Survival Plan|SSP]]-programmet anbefaler systematisk test af løver i fangenskab. Den findes med høj til endemisk frekvens i flere vilde løvebestande, men er stort set fraværende hos asiatiske og namibiske løver.<ref name="zoos_encyclopedia"/>''
 
=== Kommunikation ===
Linje 180:
|publisher = Greenwood Publishing Group, 2000
|isbn = 0313308160}}</ref>]]
I Afrika kan løver findes på savanner med spredte ''[[Acacia]]''-træer, som bruges til skygge;<ref>{{Cite book|last=Rudnai|first= Judith A. |title=The social life of the lion |year=1973 |publisher=s.n. |location=Wallingford |isbn=0-85200-053-7 }}</ref> deres levesteder i Indien er en blanding af tør savanneskov og meget tør løvfældende kratskov.<ref>{{Cite web| title=The Gir - Floristic | work=Asiatic Lion Information Centre | publisher=Wildlife Conservation Trust of India | year=2006 | url=http://www.asiaticlion.org/gir-floristic.htm | accessdate=2007-09-14}}</ref> I tidligere tider levede der løver over store dele af det sydlige [[Eurasien]], fra [[Grækenland]] til Indien og det meste af Afrika med undtagelse af den centrale [[regnskov]] og [[Sahara]]-ørkenen. Således skrev [[Herodot]] eksempelvis om at løver var almindelige i Grækenland omkring 480 f. Kr.; de angreb pakkameler tilhørende den persiske konge [[Xerxes 1. af Persien|Xerxes]] under hans march igennem landet. [[Aristoteles]] betragtede dem som sjældne i 300 f. Kr., og ved 100 e. Kr. var de udryddet.<ref name="Schaller5">Schaller, p. 5</ref> En bestand af den asiatiske løve overlevede i [[Kaukasus]] frem til det tyvende århundrede.<ref>{{Cite book| lastlast1=Heptner| firstfirst1= V.G.| coauthorslast2=Sludskii |first2=A. A. Sludskii| year=1989| title=Mammals of the Soviet Union: Volume 1, Part 2: Carnivora (Hyaenas and Cats)|publisher=Amerind| location=New York| isbn=9004088768}}</ref>
 
Arten blev udryddet i [[Palæstina]] i [[Middelalderen]], og i det meste af resten af Asien efter skydevåben blev lettilgængelige i det [[18. århundrede]]. Mellem det sene 19. og tidlige 20. århundrede blev de ligeledes udryddet i [[Nordafrika]] og [[Sydvestasien]]. Ved slutningen af det 19. århundrede var løven forsvundet fra [[Tyrkiet]] og det meste af Indien,<ref name=zoos_encyclopedia /><ref>{{Cite web|title=Past and present distribution of the lion in North Africa and Southwest Asia. |year=2001 |publisher=Asiatic Lion Information Centre |url=http://www.asiatic-lion.org/distrib.html |accessdate=2006-06-01 }}{{Dead link|date=September 2010}}</ref> mens der sidst blev set levende asiatiske løver i [[Iran]] i 1941 (mellem [[Shiraz]] og Jahrom i [[Fars (provins)|Fars]]), selvom der dog blev fundet ådsler fra en løvinde ved [[Karun]]flodens banker i [[Khusistan (provins)|Khuzestan]] i 1944. Efterfølgende har der ikke været nogle pålidelige rapporter fra landet.<ref name="simba"/> Underarten overlever nu kun i og omkring [[Gir Forest National Park|Gir-skoven]] i det nordvestlige Indien.<ref name="Asiaticweb"/> Der lever omkring 300 løver i det 1.412&nbsp;km² store reservat i [[Gujarat]], som dækker det meste af skoven. Deres antal er langsomt stigende.<ref>{{Cite web| author=Wildlife Conservation Trust of India | title=Asiatic Lion - Population | work=Asiatic Lion Information Centre | publisher=Wildlife Conservation Trust of India | year=2006 | url=http://www.asiaticlion.org/population-gir-forests.htm | accessdate=2007-09-15}}</ref>
Linje 189:
 
Bevarelse af både afrikanske og asiatiske løver har ført til oprettelsen af nationalparker og reservater; blandt de bedst kendte er [[Etosha nationalpark]] i [[Namibia]], [[Serengeti nationalpark]] i Tanzania og [[Kruger National Park]] i det østlige [[Sydafrika]]. Uden for disse områder resulterer problemer med løvers møde med husdyr og mennesker ofte i at løverne elimineres.<ref>{{Cite web| last=Roach | first=John | title=Lions Vs. Farmers: Peace Possible? | work=National Geographic News | publisher=National Geographic | date=16. juli 2003 | url=http://news.nationalgeographic.com/news/2003/07/0716_030716_lions.html | accessdate=2007-09-01}}</ref> I Indien er den 1.412&nbsp;km² [[Gir Forest National Park]] i den vestlige del af landet det sidste tilbageværende område for den asiatiske løve. Nationalparken var hjemsted for omkring 359&nbsp;løver (pr. april 2006). Som i Afrika har de mange nærtbeliggende menneskelige beboelser ført til sammenstød mellem løver, husdyr, lokale beboere og ansatte hos nationalparken.<ref>
{{Cite journal|lastlast1= Saberwal|firstfirst1=Vasant K|coauthorslast2=Gibbs|first2= James P. Gibbs, Ravi |last3=Chellam and |first3=Ravi|last4=Johnsingh|first4=A. J. T. Johnsingh |yeardate=1994juni |month=June1994 |title= Lion-Human Conflict in the Gir Forest, India|journal=Conservation Biology |volume=8 |issue=2 |pages=501–507 |doi=10.1046/j.1523-1739.1994.08020501.x}}</ref>
 
[[Fil:Cub chewing on a piece of bark with mother in 2009.jpg|thumb|En løveunge leger med et stykke bark]]
Linje 196:
=== I fangenskab ===
[[Fil:Lion in captivity.JPG|thumb|Løve i fangenskab]]
Løver er en del af en gruppe af eksotiske dyr, som har været centrale i [[zoologisk have|zoologiske haver]] siden slutningen af det 18. århundrede; medlemmer af denne gruppe er alle større [[hvirveldyr]] og omfatter elefanter, næsehorn, flodheste, store primater og andre store kattedyr; zoologiske haver søgte ofte at indfange så mange af disse arter som muligt.<ref name="dc81">de Courcy, s. 81</ref> Selvom mange moderne zoologiske haver er mere selektive i deres udvælgelse af dyrearter,<ref>de Courcy, s. 82</ref> er der over 1.000 afrikanske og 100 asiatiske løver i zoologiske haver og dyreparker på verdensplan. De betragtes som en "ambassadørart" og beholdes ofte til brug ved turisme, undervisning og forvaltning af bestanden.<ref name="WAZA">{{Cite web|author=Dollinger P, Geser S|title= Animals: WAZA'S virtual zoo - lion|work=WAZA'S virtual zoo|publisher=WAZA (World Association of Zoos and Aquariums)|url= http://www.waza.org/virtualzoo/factsheet.php?id=112-007-002-001&view=Cats|accessdate=2007-09-07}}</ref> Løver kan blive mere end 20 år i fangenskab; Apollo, en løve i [[Honolulu Zoo]] i [[Honolulu]], [[Hawaii]], døde 22 år gammel i august 2007. Hans to søstre, født i 1986, er stadig i live (pr. august 2007).<ref>{{Cite journal|last=Aguiar|first=Eloise|yeardate=august 2007|month=August|title=Honolulu zoo's old lion roars no more|journal=Honolulu Advertiser|url=http://the.honoluluadvertiser.com/article/2007/Aug/08/ln/hawaii708080394.html|accessdate=2007-09-04}}</ref> Avlsprogrammer må tage løvernes oprindelse i betragtning, for at undgå at forskellige underarter blandes, hvad der nedsætter den forvaltningsmæssige værdi.<ref>{{cite book|url=http://books.google.com/?id=vLZKnsCk89wC&pg=PA437&dq=conservation+lion+breeding+captivity+subspecies+separate&q|accessdate=2010-09-12|author=Frankham, Richard; Ballou, Jonathan; Briscoe, David |title=Introduction to Conservation Genetics |page=437|publisher=Cambridge University Press|date=2009|isbn=0521702712|unused_data=Cambridge, England}}</ref>
 
Løver blev holdt og avlet af [[Assyrien|assyriske]] konger så tidligt som 850 f.Kr.,<ref name="Schaller5"/> og [[Alexander den store]] siges at have fået foræret tamme løver af [[Malhi]]erne i det nordlige Indien.<ref>{{Cite book|author=Smith, Vincent Arthur|authorlink=|title= The Early History of India|year=1924|page=97|publisher=Clarendon Press|location=Oxford|isbn=}}</ref> Senere i [[Romerriget|romertiden]] holdt kejseren løver, der var beregnet til at tage del i [[gladiator]]kampe eller henrettelser. Kendte romere, såsom [[Lucius Cornelius Sulla|Sulla]], [[Pompejus]] og [[Julius Cæsar]], beordrede ofte masseslagtninger af flere hundrede løver ad gangen.<ref>Thomas Wiedemann, ''Emperors and Gladiators'', Routledge, 1995, s. 60. ISBN 0-415-12164-7.</ref> I Østen blev løver tæmmet af de indiske prinser, og [[Marco Polo]] beskrev at [[Kublai Khan]] holdt løver indendørs.<ref>Baratay & Hardouin-Fugier, s. 17.</ref> De første europæiske "zoologiske haver" var spredt ud blandt adelige og kongelige familier i det 13. århundrede, og kaldtes helt frem til det 17. århundrede for [[seraglio]]er; herefter blev de kaldt [[menageri]]er, en udvidelse af [[rædselskabinet]]ter. De spredte sig fra Frankrig og Italien til resten af Europa i [[Renæssancen]].<ref>Baratay & Hardouin-Fugier, s. 19–21, 42.</ref>
Linje 214:
== Kulturelle fremstillinger ==
[[Fil:Lion Darius Palace Louvre Sb3298.jpg|thumb|upright|En løve på en dekoration fra [[Dareios 1.|Dareios den stores]] palads i [[Achæmenidiske dynasti|det persiske rige]] (550-330 f.Kr.).]]
Løven har været et ikon for menneskeheden i flere tusinde år og er blevet fremstillet i kulturer i Europa, Asien og Afrika. På trods af eksempler på angreb på menneske er løver generelt blevet positivt afbilledet som stærke og noble. En typisk afbildning er som "junglens konge" eller "dyrenes konge". Af samme grund har løven længe været et populært symbol på kongelighed og statslighed<ref name="Garai73">{{Cite book|last=Garai |first=Jana |title=The Book of Symbols |year=1973 |publisher=Simon & Schuster |location=New York |isbn=0-671-21773-9}}</ref> såvel som et symbol på mod. F.eks. medvirker løven i flere af [[Æsop]]s fabler fra det 6. århundrede f. Kr.<ref>{{Cite book| authorauthor1=Aesop|coauthorsauthor2= Gibbs L |title=Aesop's Fables |series=Oxford World's Classics |year=2002 |publisher=Oxford University Press |location=Oxford |isbn=0192840509}}</ref>
 
Repræsentationer af løver går 32.000&nbsp;år tilbage. [[Løvemennesket]] hugget i elfenben fra Hohlenstein-Stadel-hulen i [[Schwäbische Alb]] i det sydvestlige [[Tyskland]] er blevet vurderet til at være omkring 32.000&nbsp;år gammelt og fra [[Aurignacienkultur]]en.<ref name="BurgerJ-Molecular-phylogeny"/> I [[Lascaux]]-hulerne findes to løver, der parrer sig, i et 15.000 år gammelt [[Palæolitisk]] [[hulemaleri]]. [[Huleløve]]r portrætteres også i [[Chauvetgrotten]], der blev fundet i 1994. Disse vurderes at være 32.000&nbsp;år gamle,<ref name="Packer00"/> omend de muligvis er på alder med Lascaux eller yngre.<ref>{{cite conference| first=Christian | last=Züchner | title=Grotte Chauvet Archaeologically Dated | date=September 1998 | location=International Rock Art Congress IRAC ´98 - Vila Real – Portugal | url=http://www.uf.uni-erlangen.de/chauvet/chauvet.html | accessdate =2007-08-27}}{{Dead link|date=September 2010}}</ref>
Linje 220:
I det [[Oldtidens Ægypten|gamle Ægypten]] blev løvinder (den stærke jæger) tilbedt som krigsguder, og blandt guderne i det [[Panteon|egyptiske panteon]] er [[Bastet|Bast]], [[Mafdet]], [[Menhit]], [[Pakhet]], [[Sekhmet]], [[Tefnut]] og [[Sfinx]]en.<ref name="Garai73" /> [[Løven fra Nemea]] var et symbol i oldtidens Grækenland og Rom og repræsenteret som stjernetegnet [[Løven (stjernetegn)|Løven]] og beskrevet i mytologi, hvor dens skind bæres af helten [[Herakles]].<ref>{{Cite book|last=Graves |first=R |authorlink=Robert Graves |title=Greek Myths |year=1955|publisher=Penguin |location=London |isbn=0-14-001026-2|pages=465–469 |chapter=The First Labour:The Nemean Lion}}</ref>
 
Løven var et fremtrædende symbol i det gamle [[Mesopotamien]] (fra [[Sumer]] op til [[Assyrien|assyriske]] og [[Babylonien|babylonske]] tider), hvor den var stærkt associeret med kongelighed.<ref>{{Cite journal |last=Cassin |first=Elena |year=1981 |title= Le roi et le lion |journal=Revue de l'histoire des religions | trans_title = The king & the lion | volume=298 |issue=198–4 |pages=355–401 | url = http://www.persee.fr/web/revues/home/prescript/article/rhr_0035-1423_1981_num_198_4_4828 |format=PDF | accessdate = 3. december 2009|language=Frenchfransk|doi=10.3406/rhr.1981.4828}}</ref> Det er i Babylon, at den bibelske [[Profeten Daniel|Daniel]] siges at være blevet frelst fra løvens hule.<ref>[[Daniels bog|Daniel]] 6</ref>
 
== Fodnoter ==
Linje 226:
 
=== Citerede tekster ===
* {{Cite book|lastlast1=Baratay |firstfirst1=Eric |coauthorslast2=Elisabeth Hardouin-Fugier |first2=Elisabeth |title=Zoo : a history of zoological gardens in the West |year=2002 |publisher=Reaktion Books |location=London |isbn=1861891113}}
* {{Cite book|last=Blunt |first=Wilfred |title=The Ark in the Park: The Zoo in the Nineteenth Century |year=1975 |publisher=Hamish Hamilton |location=London |isbn=0241893313}}
* {{Cite book|last=de Courcy |first=Catherine |title=The Zoo Story |year=1995 |publisher=Penguin Books |location=Ringwood, Victoria |isbn=0140239197}}
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Løve"