Stellers søko: Forskelle mellem versioner

[[Fil:Rhytinae Stelleri dentes.jpg|left|thumb|Benplader, der brugtes til at tygge med]]Stellers søko blev mindst 8-9m lang som voksen,<ref>{{cite book|title=Manatees|author=Sally M. Walker|publisher=Lerner Publications|year=1999}}</ref>, og var dermed langt større end de nulevende arter. Vægten skønnes at have været mellem 8 og 10 tton.<ref>{{cite journal|title=The Weight of the Steller Sea Cow|author=Victor B. Scheffer|journal=Journal of mammalogy|volume=53|issue=4|month=November |yeardate=november 1972|pages=912–914|doi=10.2307/1379236|jstor=1379236}}</ref>. Udseendet var lidt som en [[sæl]], men med en hvallignende hale. Ifølge Steller ''"kommer dyret aldrig på land, men lever altid i vandet. Dets hud er sort og tyk, som barken på en gammel eg..., hovedet er lille i forhold til kroppen, det har ingen tænder, men kun to flade, hvide benplader, en i overmunden og en i undermunden"''. Ifølge Steller var dyret helt tamt og levede af store [[brunalger]] ([[kelp]]). Tilsyneladende var dyret ude af stand til at dykke.<ref name="EllisNTB">{{cite book| last = Ellis| first = Richard| authorlink = Richard Ellis (biologist) | title = No Turning Back: The Life and Death of Animal Species| publisher = Harper Perennial | year = 2004| location = New York City| page = 113| isbn =0-06-055804-0 }}</ref>.

Fundet af [[fossil]]er antyder at Stellers Søko har været udbredt langs hele kysten af det nordlige Stillehav, så langt sydpå som [[Japan]] og [[Californien]]. Det er sandsynligt at jagt fra de oprindelige folk omkring Stillehavet reducerede bestanden til området omkring [[Kommandørøerne]].<ref name = "Anderson">{{cite journal

| monthdate = July | year =juli 1995

| accessdate = 2008-11-02}}</ref>.

Zoologen [[Leonhard Hess Stejneger]] skønnede at der på det tidspunkt Stellers søko blev opdaget var færre end 1.500 dyr tilbage og derfor allerede på det tidspunkt var stærkt truet af udryddelse fra jagt.<ref>{{cite web |url=http://www.sirenian.org/sirenianevolution.pdf |title=Evolution of the Sirenia |first=Caryn |last=Self-Sullivan |date=2007-02-25 |publisher=Sirenian International |accessdate=2007-04-19}}</ref>. Efter Stellers opdagelse blev de resterende dyr hurtigt dræbt af sælfangere og søfolk. De var eftertragtede for deres skind, der blev brugt til at lave både af, men også for deres værdifulde [[spæk]], der var velsmagende og holdts sig godt og desuden brændte med en klar flamme uden at sode.