Theodor Lipps: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Retter flertydige links til Følelse (link ændret til Følelse (emotion)) med DisamAssist.
m retter cite-skabelon
Linje 33:
Lipps virkede især inden for området psykologisk æstetik. Til hans betydeligste arbejder hører ''Grundtatsachen des Seelenlebens'', 1883 ("Grundlæggende kendsgerninger vedrørende sjælelivet") og ''Raumästhetik und geometrisch-optische Täuschungen'', 1897 ("Rumæstetik og geometrisk-optiske bedrag").
 
Sent i livet adopterede han ideer fra [[Husserl]]. Da nogle af hans studenter ikke brød sig om hans psykologisme, slog de sig sammen med nogle af Husserls studenter og dannede en gren af [[fænomenologi]]en: ''Essensernes fænomenologi''.<ref>[[:en:Phenomenology of essences|Phenomenology of essences]]{{en sprog}} &nbsp; og &nbsp; [[:en:Munich phenomenology|Munich phenomenology]] {{de sprog}}.</ref>
 
De logiske love opfattede han som naturlove for vores tænkning og forbandt en viljens æstetik til kunstnerisk frembringelse med en teori om indføling (ty. Einfühlung <ref>Om "det tredje indfølingskoncept": [[:de:Einf%C3%BChlungstheorie#Das_3._Einf.C3.BChlungskonzept|Das 3. Einfühlungskonzept]] {{de sprog}} </ref> ). Han anså den analyserende psykologi som grundvidenskab for [[logik]], [[etik]] og [[æstetik]].<ref> Se afsnit om psykologisme i [[:de:Philosophie_des_19._Jahrhunderts#Psychologismus|Philosophie des 19. Jahrhunderts]] {{de sprog}} ("Filosofi i det 19. århundrede")</ref>.
 
[[Sigmund Freud]] var en stor beundrer af Theodor Lipps, som var en vigtig støtte for ideerne om det [[Ubevidst#Det ubevidste|ubevidste]] og empatien.<ref>{{cite journal| last=Pigman| first= G.W.| url=http://www.ncbi.nlm.nih.gov/entrez/query.fcgi?cmd=Retrieve&db=PubMed&list_uids=7628894&dopt=Abstract | title=Freud and the history of empathy| journal=The International journal of psycho-analysis| yeardate= april 1995| month=April| volume=76 (Pt 2)| pages=237-56}} ("Freud og historien om empati")</ref>
 
;Indføling, empati