Auteur: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Lidt mere
Lidt mere
Linje 1:
{{harflertydig4|Auteur kan også være en betegnelse for en [[forfatter]]}}
 
En '''auteur''' er et udtryk, der anvendes om en filminstruktør med et særligt kunstnerisk udtryk. Auteuren er i denne tankegang en kunstner, der formår at sætte sig eget personlige aftryk på de film, som hun laver, hvorimod en såkaldt ''metteur-en-scene'' indretter sig selv og sin filmkunst efter gældende normer og konventioner. Begrebet opstod hos kredsen omkring det [[paris]]iske tidsskrift [[Cahiers du Cinema]]. Ifølge den såkaldte auteur-teori er der en række auteurs, som gennem deres filmkunst brød studiesystemets monopol og skabte film med personlige kunstneriske udtryk. Teorien, der opstod i [[1950'erne]], pegede på bl.a. [[John Ford]], [[Orson Welles]] og [[Alfred Hitchcock]] som de store auteurs, men senere blev også instruktører i den [[ny bølge]]: [[Claude Chabrol]], [[François Truffaut]], [[Jean-Luc Godard]], [[Eric Rohmer]] og [[Jacques Rivette]] betegnet som sådanne. Målet med en auteur-analyse er at belyse, hvorvidt en given film kan påvise at afspejler et instruktørens særlige filmiske stil eller dennes særlige tematiske valg.
 
== Auteurteori ==
Målet med en auteur-analyse er at belyse, hvorvidt en given film kan påvise at afspejler et instruktørens særlige filmiske stil eller dennes særlige tematiske valg. Filmkritikeren Andrew Sarris (1928-2012) introducerede i 1962 auteurteorien til et amerikansk publikum med artiklen "Notes on the Auteur Theory in 1962." Heri fremagde han en model, hvor kun instruktøren, der er i stand til at give en film en indre mening kan anses for at være en auteur. I Sarris' øjne skulle en instruktør demonstrere en teknisk kompetence (''techne''), have sin egen karakteristiske stil (''personal style'') samt en gennemgående idé i sine værker (''interior meaning''), før man med rette kunne hende for en auteur. Året efter fik Sarris dog et modsvar fra kritikeren Pauline Kael, som betonede filmselskabernes betydning for den individuelle films udformning.
 
Filmteoretikeren Peter Wollen (f. 1938) kobler i værket ''Signs and Meaning in the Cinema'' auteurteorien til [[strukturalismen]]. Wollen opfatter auteuren som en ”struktur i teksten,” hvilket skal betyde, at en auteur for Wollen ikke er det samme som [[Instruktør|instruktøren]], der har stået bag filmen. Denne strukturalistiske tilgang søgte så at sige at ”kappe forbindelsen” mellem film og instruktør og dette er blevet set som et forsøg på at lægge afstand fra den noget romantiske kunstopfattelse i auteurdiskursen.<ref>Iben Thorving Laursen (2001) "Auteuren som kulturelt fænomen." ''Kontur - Tidsskrift for kulturstudier''.</ref> Der er dog også den indvending, at andre end instruktører kan have auteurstatus, fx manuskriptforfattere med en særlig stil som fx [[Charlie Kaufman]]. Denne pointe ligger i forlængelse af den generelle kritik af auteurteori, der mener, at instruktøren hyldes på bekostning af andre bidragsydere som [[Skuespiller|skuespillere]], [[Filmproducer|producere]], [[Filmklipning|filmklippere]] mv. En kritiker har således påpeget, at hvor auteurteorien har en fortid som en ideologisk position, så bør dens anvendelse i dag ses som blot en blandt mange andre fortolkningsperspektiver.<ref>[http://cutmagazine.dk/wp-content/uploads/2017/10/CUT-110.pdf Andreas Halskov (2016) "Kameraet som pen – fra auteurteori til auteuranalyse." ''Cut'' nr. 110, s. 6]</ref>
 
== Noter ==