Fællesskabets Mindelund af 1969: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Lklundin (diskussion | bidrag) m →Mindelundens historie: småret (egen) |
Lklundin (diskussion | bidrag) |
||
Linje 29:
Der eksisterede allerede under [[besættelsen]] et mindesmærke for de danske faldne fra [[Waffen-SS]]. Det blev indviet [[2. juni]] [[1944]] i parken ved [[Høveltegård]] i [[Nordsjælland]], hvor [[Schalburgkorpset]] skole hørte hjemme. Datoen var ikke tilfældig, da det var på den dato, frikorpsets leder, Christian Frederik von Schalburg, var faldet i [[1942]]. Indvielsen foregik under [[Knud Børge Martinsen]]s ledelse, Schalburgs afløser og nu leder af Schalburgkorpset, og med deltagelse en række ledende tyskere i Danmark: [[Werner Best]], [[Otto Bovensiepen]], [[Günther Pancke]], [[Gottlob Berger]] og [[Bruno Boysen]]<ref>Anders Monrad Petersen: ''Schalburgkorpset – historien om korpset og dets medlemmer 1943-45'', Odense Universitetsforlag:Odense 2000 ISBN 87-7838-565-2, s. 90-91 og Haaest 1995, s. 350 med billeder fra indvielsen</ref>. Mindesmærket havde form som en [[gravhøj]] med en lille [[stendysse]] anbragt på toppen. På højens sider var der anbragt marmorplader med navnene på de døde angivet med metalbogstaver<ref>[[John T. Lauridsen]]: ''Dansk nazisme 1930-45 – og derefter'', Gyldendal:København, 2002, ISBN 87-02-00548-4, s. 74f. Billeder af mindesmærket kan findes i [[Den Nationale Billedbase]] via [[Det Kongelige Bibliotek]]s hjemmeside.</ref>. Dette mindesmærke blev dog umiddelbart efter befrielsen fjernet<ref name="Christensen 1998">Christensen, Poulsen og Smith 1998, s. 401</ref>.
[[1960]] begyndte en gruppe bestående af tidligere officerer i Frikorps Danmark og medlemmer af [[DNSAP]], bl.a. [[Ejnar Jørgensen]] (født [[20. marts]] [[1898]]), medstifter af DNSAP og [[Folketinget|folketingsmand]] for partiet fra marts [[1943]]<ref>Lauridsen 2002, s. 510</ref>, at arbejde for oprettelsen af en mindelund<ref name="Christensen 1998"/>. I [[1969]] donerede Harry Jensen (som faktisk aldrig havde været i Frikorpset, men arbejdede som OT-mand (OT = "[[Organisation Todt]]") i Norge) en grund på 7.150 kvadratmeter til [[Fællesskabets Mindefond af 1969]] for 4.000 kroner med henblik på oprettelsen af en mindelund<ref>Pilegaard 1988, s. 207 angiver giverens navn som Henry Jensen, men dette stemmer ikke med angivelsen bl.a. i Kristiansen og Kvist 2000. I betragtning af angivne detaljer hos Pilegaard 1988 virker det dog sandsynligt, at oplysningerne om, at grunden ikke som ellers flere steder angivet direkte blev foræret til foreningen, er sande.</ref>.
Planen om mindelunden blev offentligt kendt lørdag den [[12. juni]] 1971 via ''Folkebladet'' i [[Randers]], der på forsiden med store typer fortalte: "''NAZI-mindelund skal placeres ved Gudenå!''"<ref>Pilegaard 1988, s. 207 tilskriver ''[[Viborg Stifts Folkeblad]]'' offentliggørelsen af planerne, men et kig her viser den første omtale af planerne [[18. juni]] 1971</ref> Det skabte debat. Allerede mandag den [[14. juni]] kunne ''Folkebladet'' på forsiden fortælle om protester fra bl.a. [[Jørgen Barfod]] som formand for [[Sammenslutningen af danske fanger fra Frihedskampen 1940-45]] og [[Jens Toldstrup]]. I [[Folketinget]] stillede [[Mogens Camre]], daværende [[folketingsmedlem]] for [[Socialdemokratiet]], [[23. juni]] et spørgsmål til [[statsminister]] [[Hilmar Baunsgaard]]: "''Hvad agter regeringen at gøre for at forhindre de planer, som en kreds af tidligere nazister og nazisympatisører har om at oprette en mindepark for faldne landssvigere?''" Statsministeren afviste dog at blande sig under henvisning til, at man ikke ville indskrænke den personlige handlefrihed, hvis der ikke forelå en konflikt med den vedtagne lovgivning<ref>''[[Folketingstidende]]'', Forhandlingerne, 122, 1970-71, III, spalte 7791-93</ref>. Mindelunden blev indviet lørdag den [[25. september]] 1971 under medvirken af kaptajn [[Poul Sommer]], kaptajn i det tyske luftvåben og leder af [[Sommerkorpset]] under [[Besættelsen]]. Ca. 100 veteraner og pårørende var mødt op foruden et indbudte tyske veteraner fra [[Flensborg]]. Ved indvielsen sagde Poul Sommer:
| |||