Hundeslæde: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m →‎top: Typo fixing, typos fixed: linie → linje ved brug af AWB
formatering, wikilinks, sprogret, fjernet skabelon om for kort artikel
Linje 1:
[[Fil:Dogsled.JPG|thumb|En hundeslæde med mennesker på]]
[[Fil:Dog sled road sign ilulissat 2007-08-23 retouched.jpg|thumb|Skilt i [[IlulisatIlulissat]]]]
En '''hundeslæde''' er en [[slæde]] trukket af en eller flere [[slædehund]]e og bruges til at rejse gennem [[sne]]- og isområder. Oprindeligt  et transpormiddeltransportmiddel i arktiske egne,[[Grønland]], [[Alaska]], [[Canada]] og [[Sibirien]]. I dag også som hobby/fritidsaktivitet i mange lande med passende klima, Norge, Sverige, Finland, Østrig, Schweiz, USA mv. Der bruges flere forskellige typer slæder.
 
Der er 3 hovedtyper:
 Der er 3 hovedtyper .Den grønlandske slæde anvendes på overflader med mest is og kun lidt sne. Mederne er smalle. Hundene er spændt for i vifteform, hver hund har sin egen line forbundet til slæden. Toboggaen bruges i terræn med høj sne, oprindeligt i Canadas skovområder. Den er smal og består af en slags kæmpe ski. Hundene er forspændt  
 
 Der er 3 hovedtyper .Den grønlandske slæde anvendes på overflader med mest is og kun lidt sne. [[Mede|Mederne]] er smalle. Hundene er spændt for i vifteform, hvor hver hund har sin egen line forbundet til slæden. Toboggaen bruges i terræn med høj sne, oprindeligt i Canadas skovområder. Den er smal og består af en slags kæmpe ski. Hundene er forspændt  
enkeltvis på  en lang række. Traditionelt var der ofte en ”forløber”,  en person på snesko der trampede sneen for hundene.
 
Toboggaen bruges i terræn med høj sne, oprindeligt i Canadas skovområder. Den er smal og består af en slags kæmpe ski. Hundene er forspændt enkeltvis på  en lang række. Traditionelt var der ofte en ”forløber”,  en person på [[snesko]] der trampede sneen for hundene.
”Nome”- slæden , også kaldet ”Nansen”-slæden  er en slags mellemting af de to ovennævnte med middelbrede meder og velegnet til  terræn med både is og sne. Hundene løber i par på en lang linje, evt. med en førerhund alene  i spidsen.
 
”Nome”- slæden , også kaldet ”Nansen”-slæden  er en slags mellemting af de to ovennævnte med middelbrede meder og velegnet til  terræn med både is og sne. Hundene løber i par på en lang linje, evt. med en førerhund alene  i spidsen.
Nomeslæden og toboggaen køres  med  en førerhund. På Grønland køres normalt ikke med førerhund.. Ofte forveksles førerhunden med  den såkaldte ”bas ” , som er hundespandets  dominerende individ og øverst i hakkeordenen, men som ingen funktion har  i  forbindelse med selve kørslen.
 
Nomeslæden og toboggaen køres  med  en førerhund. På Grønland køres normalt ikke med førerhund.. Ofte forveksles førerhunden med  den såkaldte ”bas ” ”bas”, som er hundespandets  dominerende individ og øverst i hakkeordenen, men som ingen funktion har  i  forbindelse med selve kørslen.
Slædehunde har historiske været af ret blandet herkomst racemæssigt. Oftest nævnes 3  racer: Grønlandsk slædehund, Siberian Husky og  Alaskan Malamute. I væddeløbs sammenhæng ser man i dag andre racer, bl.a. jagthunderacer.
 
Slædehunde har historiske været af ret blandet herkomst racemæssigt. Oftest nævnes 3  racer: [[Grønlandshund|Grønlandsk slædehund]], [[Siberian Husky]] og  [[Alaskan malamute|Alaskan Malamute]]. I væddeløbs sammenhængvæddeløbssammenhæng ser man i dag andre racer, bl.a. jagthunderacer.
En slædehund kan som general rettesnor trække sin egen vægt dvs. omkring 30 - 40.kg.Og kan tilbagelægge omkring 60 km om dagen i gennemsnitlig dagsmarch. Hundeslæden styres med kommandoråb og pisk.
 
En slædehund kan som generalgenerel rettesnor trække sin egen vægt dvs. omkring 30 - 40. kg.Og Den kan tilbagelægge omkring 60 km om dagen i gennemsnitlig dagsmarch. Hundeslæden styres med kommandoråb og pisk.
Grønlandsk: Stop: ”Uniit”, højre/ venstre:  ”juv” / ” ili”
 
EngelskGrønlandsk: Stop: Whoa; ”Uniit”, højre/ venstre:  ”juv” ” gee”/ ” haw”{{substub|dato=2010}}ili”
 
Engelsk: Stop: Whoa; højre/ venstre:  ” gee”/ ” haw”
[[Kategori:Hundeslæde| ]]