Paavo Nurmi: Forskelle mellem versioner

'''Paavo Nurmi''' ([[13. juni]] [[1897]] i [[Turku]] – [[2. oktober]] [[1973]] i [[Helsinki]]) var en [[Finland|finsk]] [[Mellemdistanceløber|mellem-]] og [[langdistanceløber]], der i sin karriere satte 22 udendørs verdensrekorder i perioden [[1922]]-[[1931]]. Han er desuden kendt for at have vundet ni guld- og tre sølvmedaljer ved de [[olympiske lege]] i [[Sommer-OL 1920|1920]], [[Sommer-OL 1924|1924]] og [[Sommer-OL 1928|1928]].

Han satte også 29 verdensrekorder indendørs, der dog først kunne anerkendes af [[IAAF]] fra [[1987]].

Paavo Nurmi deltog første gang ved [[sommer-OL 1920]] i [[Antwerpen]], og han vandt tre guldmedaljer: [[10.000-meter-løb|10.000 m]], [[cross country]] individuelt og for hold, samt en sølvmedalje i [[5000-meter-løb|5000 m]].

Denne bedrift overgik han ved [[sommer-OL 1924|OL 1924]] i [[Paris]], hvor det blev til fem guldmedaljer: [[1500-meter-løb|1500 m]], [[5000-meter-løb|5000 m]], [[3000-meter-løb|3000 m]] holdløb samt [[cross country]] individuelt og for hold. Blandt de bemærkelsesværdige forhold omkring dette var, at der kun gik 26 minutter mellem finalerne i 1500 m og 5000 m, og at Nurmi satte verdensrekord i begge discipliner. Han fik ikke lov til at stille op i [[10.000-meter-løb|10.000 m]] af sit eget forbund og dermed mulighed for at forsvare guldmedaljen fra fire år forinden, idet man frygtede for hans helbred på grund af alle de discipliner, han deltog i. DetteDet blev han så fortørnet over, at han få uger efter legene tilbage i [[Helsinki]] slog verdensrekorden på distancen med en tid, der ikkeførst blev overgået før efter næsten tretten år.

DetteDet blev afslutningen på Paavo Nurmis olympiske karriere, idet han, skønt han trænede til [[Sommer-OL 1932|OL 1932]] i [[Los Angeles]] for at afslutte sin karriere med guldmedalje på [[maratonløb|maratondistancen]], blev forhindret i deltagelse efter beskyldninger om at have modtaget for store beløb i forbindelse med nogle løb i [[Tyskland]]. Anklagen kom fra [[Sverige|svenske]] ledere,. hvilketDet førte til en mangeårig krise mellem de to lande på det sportslige plan. Nurmi drog alligevel til Los Angeles, hvor han trænede i den olympiske landsby, men skønt alle deltagerne i maratonløbet gik i forbøn for ham, fik han ikke tilladelse til at deltage.

Paavo Nurmi regnes med sine ni guldmedaljer, hvilket efterfølgende (kun er overgået af [[Michael Phelps]]), som en af [[olympiske lege|OL-historiens]] helt store skikkelser. Da Helsinki i [[sommer-OL 1952|1952]] fik tildelt værtskabet, var det naturligt, at han skulle have en særlig placering i dette arrangement, hvilket han fik ved at være den sportsudøver,. derHan tændte flammen på stadion.

Efter sin succes ved OL i 1924 blev Nurmi inviteret til [[USA]] i fem måneder i [[1925]], hvor han deltog i 55 arrangementer, derafde 45 indendørs. Han vandt de 53 heraf og måtte reelt blot se sig besejret én gang (på 880 yards, en kort distance for Nurmi), idet han måtte opgive at fuldføre det andet løb, han ikke vandt. Undervejs satte han en lang række verdensrekorder, men alle indendørsrekorder blev først anerkendt flere år efter hans død.

Han satte i alt 22 udendørs [[Verdensrekord i atletik|verdensrekorder]] som følger:

Efter sin aktive karrieresportskarriere drev Paavo Nurmi en herreekviperingsbutik, og desuden ejede han et byggefirma, der opførte en række beboelsesejendomme i og omkring Helsinki.

Han var gift i en kort periode ([[1932]]-[[1935|35]]) gift med Sylvia Nurmi, og parret fik sønnen Matti, der var i den finske elite i mellemdistanceløb i 1950'erne. BortsetPaavo fra dette forholdNurmi var Paavo Nurmi noget af en enspænder, der helst holdt andre mennesker på afstand. Under sin aktive karriere var han kendt for at være meget fåmælt og blev kaldt den "tavse finne". Derfor var det en speciel begivenhed, da han tillod et radiotransmitteret interview med sig i [[1967]] i forbindelse med sin 70-årsfødselsdagårs fødselsdag, og interviewet blev muligvis kun til virkelighed, fordi intervieweren var ingen ringere en den finske præsident [[Urho Kekkonen]], der var en stor sportsentusiast.

I sin alderdom fik han problemer med helbredet med blandt andet hjerteanfald, slagtilfælde og svigtende syn. I den periodeNu omtalte han sport som spild af tid, når man sammenlignede med videnskab og kunst. Da han døde, fik han en [[statsbegravelse]] som en af alle tiders største finske sportsnavne.