Forskel mellem versioner af "Isidor Henius"

5 bytes fjernet ,  for 1 år siden
m
bot:Ret ISBN syntaks - WPCW fejl 69
(FD)
m (bot:Ret ISBN syntaks - WPCW fejl 69)
| hæder =
}}
'''Isidor Henius''' (født [[25. december]] [[1820]], død 1901) var ud af en fattig jødisk familie i [[Polen]] og kom til verden i den polske by [[Torun]], som også var [[Kopernikus]] fødeby.<ref>Henning Bender, Aalborgs Industrielle Udvikling 1735 til 1940 - Aalborgs Historie Bind 4, Udgivet af Aalborg Kommune s. 145, ISBN: 87-982530-1-8</ref> [[Preussen]] havde nogle år tidligere besat området. Isidors fader var possementsmager, som fik 16 børn. Han var en flittig mand, men kunne ikke skaffe føden til alle disse mennesker, så de levede i stor fattigdom. Isidor kom som 13 årig i lære hos en søster og svoger, som havde et lille brænderi i [[Soldau]]. Senere kom Isidor til et herregårdsbrænderi, hvor han lærte at fremstille gær. 16 år gammel var han udlært og bestyrede et lille brænderi i nærheden, hvor han var blevet udlært. I 1838 besluttede Isidor sig for at drage til [[Danmark]], da han havde en bror i [[Aarhus|Århus]] og en onkel i [[København]]. Faderen havde ligeledes arbejdet i Danmark. I juni 1838 begav Isidor sig til fods til Danmark med 30 [[Reichsmark]] på lommen. Der var næsten 1200 kilometer til Århus, som blev gennemført på seks uger. Isidor kunne lave [[gær]] og [[eddike]], så han fik hurtigt arbejde med at anlægge en gær- og eddikefabrik for en mand i Århus. Da Isidor var færdig med at etablere fabrikken ville han prøve noget andet og besluttede sig for at rejse til København med skib. 17 år gammel blev Isidor engageret til at starte Danmarks første kartoffelbrænderi af brænderiejer Marcussen i [[Fiolstræde]] nr. 7. Kartoffeldyrkningen var ved at vinde indpas i Danmark, men havde været anvendt i [[Polen]] og [[Tyskland]] i mange år. Hos Marcussen lærte Isidor dampmaskinen at kende, som blev anvendt til at trække vand op. At anlægge kartoffelbrænderier blev Isidors beskæftigelse i årene fremover i hele Danmark.
 
Isidor kom til [[Aalborg]] i marts 1841 for at oprette et brænderi for brødrene Jørgen og Franz Herskind. Dette blev oprettet i [[Vesterå (Aalborg)|Vesteraa]] 11, og blev Aalborgs første dampdrevne brænderi. Brænderiet kørte godt, men var plaget af en række arbejdsulykker, og måtte derfor lukke i 1843. Derefter blev Henius hyret til at indrette brænderi for Peter Wibroe i "Spritgaarden" i [[Jomfru Ane Gade]]. Wibroe havde allerede drevet et højt moderne brænderi her, der var modeleret efter undervisningsbrænderiet i Sølvgade København. Henius bestyrede brænderiet fra 1843-1845, hvorefter han forlod fabrikken til fordel for en bestyrelsespost i Aalborgs Priviligerede Sirups- og Spritfabrik i juli 1845. Denne fabrik blev styret som interesseselskab bestående af Isidor Henius, samt købmændene L.H. Jacoby, S.J. Rée, og O.Th. Thorbrøgger. Købmændene skulle skaffe kapital og Henius blev sat til at styre fabrikkens daglige drift, samt indkøb. Denne fabrik lå på Urbansgade.<ref>Henning Bender, Aalborgs Industrielle Udvikling 1735 til 1940 - Aalborgs Historie Bind 4, Udgivet af Aalborg Kommune s. 146-148, ISBN: 87-982530-1-8</ref>
 
Fabrikken klarede sig ikke godt de første par år, men endte med at slå igennem med så overvældende kraft, at det blev karakteriseret som et industrielt gennembrud. Dette skyldes særligt Henius interesse for teknologi, og særligt hans udvikling indenfor destillationsprocesser. Henius havde tidligere eksperimenteret med destillationskøling og forsøgte [[fusel]]fjernelse over kul, og med indførelsen af et [[kolonnedestillation]]sapparat i 1860 lykkedes det ham at gøre Aalborggensisk brændevin "fuselfri". Dette var endda en billig process, og det gjorde fabrikken førende indenfor brændevinsproduktion.<ref>Henning Bender, Aalborgs Industrielle Udvikling 1735 til 1940 - Aalborgs Historie Bind 4, Udgivet af Aalborg Kommune s. 148-150, ISBN: 87-982530-1-8</ref> Henius købte sig senere fri af de andre og kom til at eje fabrikken, som han i 1881 sammenflettede med finansmanden [[C.F. Tietgen]]s fabrikker under navnet [[De Danske Spritfabrikker]].<ref>Henning Bender, Aalborgs Industrielle Udvikling 1735 til 1940 - Aalborgs Historie Bind 4, Udgivet af Aalborg Kommune s. 153, ISBN: 87-982530-1-8</ref> I de 50 år fra 1881-1930 foregik produktionen i fabrikker ved Urbansgade og Ved Stranden tæt ved [[Aalborg Havn]].<ref>Henning Bender, Aalborgs Industrielle Udvikling 1735 til 1940 - Aalborgs Historie Bind 4, Udgivet af Aalborg Kommune s. 307, ISBN: 87-982530-1-8</ref>
 
Isidor Henius er far til [[Max Henius]], [[Erik S. Henius]] og [[Louis Henius]]. Max Henius var med til at grundlægge [[Rebildfesten]], som afholdes siden 1912 på et 81 [[hektar]] stort område i [[Rebild Bakker]] i [[Rold Skov]].
577.128

redigeringer