Forskel mellem versioner af "Albigensiske korstog"

m
bot: Fjern unicode-kontrollerede tegn - WPCW fejl 16
m (→‎Oprindelse: Småret)
m (bot: Fjern unicode-kontrollerede tegn - WPCW fejl 16)
 
I juli indtog korsfarerne den lille landsby Servian og fortsatte mod [[Béziers]], hvor de ankom den 21. juli. Under kommando af den pavelige Legat [[Arnaud Amaury]]<ref>{{Cite book| url=http://books.google.com/?id=2Rol-mcRCbAC&pg=PA120&lpg=PA120&dq=innocent+albigensian+crusade+bull#v=onepage&q&f=false|author=MD Costen|title=The Cathars and the Albigensian Crusade|publisher=Manchester University Press 1997|page=121|isbn=0-7190-4331-X| date=1997-11-15}}</ref> omringede de byen og forlangte, at katolikkerne i byen kom ud, og at katharerne overgav sig<ref>VC §89</ref>; begge krav blev afvist og byen faldt den efterfølgende dag, da et mislykket udfald blev forfulgt tilbage gennem de åbne porte<ref>VC §90-91</ref>. [[Massakren ved Béziers|Hele befolkningen blev slagtet]] og byen brændte ned til grunden. Samtidige kilder skønner antallet af døde til mellem femten og tyve tusinde. Sidstnævnte tal vises i Arnaud Amaury rapport til paven.<ref>Cistercienser forfatteren [[Cæsar af Heisterbach]] beretter, at Arnaud Amaury, da en korsridder spurgte om hvordan man kan skelne katharerne fra katolikkerne, svarede: ''"Caedite eos! Novit enim Dominus qui sunt eius!"'' - ("Dræb dem [alle]. Herren genkender sine egne!"). Modsat raporterer Arnaud Amaury i et brev til paven i august 1209 (col.139):
 
<blockquote>mens diskussioner stadig var i gang med baronerne omkring frigivelsen af ​​demdem i byen, der blev anset for at være katolikker, de ansatte og andre personer med lav grad og ubevæbnede blev byen angrebet [af korsriddere] uden at vente på ordrer fra deres ledere. Til vores forbløffelse, skreg de "til våben, til våben!", i løbet af to eller tre timer krydsede voldgravene og bymurene og Béziers blev taget. Vores mænd skånede ingen, uanset rang, køn eller alder, og brugte sværdet mod næsten 20.000 mennesker. Efter denne store nedslagtning blev hele byen udplyndret og brændt, som en mirakuløs guddommelig hævn ... </blockquote></ref> Nyheden om rædslerne i Bézers spredtes hurtigt, og mange byer overgav sig uden kamp.
 
Korstogets næste store mål var [[Carcassonne]]. Byen var godt befæstet men sårbar og overbefolket pga. de mange flygtninge<ref>VC §92-93</ref>. Korfarerne befandt sig uden for byen den 1. august 1209, og belejringen varede ikke længe<ref>VC §94-96, PL §XIV</ref>. Den 7. august havde korsfarerne afbrudt byens vandforsyning. Raimond-Roger forsøgte at forhandle, men blev taget til fange under våbenhvilen, og byen overgav sig 15. august<ref>VC §98</ref>. Indbyggerne blev ikke massakreret, men blev tvunget til at forlade byen&nbsp;— nøgne i henhold til [[Peter af les Vaux-de-Cernay]]. [[Simon de Montfort, den 5. jarl af Leicester|Simon de Montfort]]<ref>VC §101</ref>, der nu overtog ledelsen af korshæren, fik overdraget kontrollen med områderne omkring Carcassonne, Albi og Béziers. Efter Carcassonnes fald overgav de fleste andre byer sig uden kamp. Albi, [[Castelnaudary]], [[Castres]], [[Fanjeaux]], [[Limoux]], [[Lombers]] og [[Montréal, Aude|Montréal]] faldt hurtigt i løbet af efteråret<ref>VC §108-113</ref>. Imidlertid gjorde nogle byer, der havde overgivet sig, senere oprør.
 
Den næste kamp centrerede sig omkring landsbyen Lastours, ikke langt fra Carcassonne, og borgen Cabaret. [[Pierre-Roger de Cabaret]] modstod et angreb i december 1209<ref>VC §114</ref>, og kampene ophørte stort set vinteren over, men mange nye korsfarere stødte til hæren<ref>VC §115-140</ref>. I marts 1210 blev byen Bram indtaget efter en kort belejring<ref>VC §142</ref>. I juni blev den godt befæstede by [[Minerve, Hérault|Minerve]] belejret<ref>VC §151</ref>. Byen modstod et kraftigt bombardement, men i slutningen af ​​junijuni blev den vigtigste brønd ødelagt, og den 22. juli overgav byen sig<ref>VC §154</ref>. Katharerne i landbyen fik muligheden for at omvende sig, og de 140, der nægtede, blev brændt på bålet<ref>VC §156</ref>. I august fortsatte korsridderne til borgen [[Château de Termes|Termes]]<ref>VC §168</ref>. Trods Pierre-Roger de Cabaret gjorde udfald, var belejringen solid, og i december faldt byen<ref>VC §169-189</ref>. Det var den sidste kamphandling det år.
 
Da kampene blev genoptaget i 1211, havde Arnaud-Amaurys og Simon de Montforts handlinger skabt modvilje hos adskillige fyrster i løbet af vinteren, inkl. Raymond VI af Toulouse<ref>VC §194</ref>, som var blevet [[ekskommunikation|ekskommunikeret]] igen. Korsfarerne vendte talstærkt tilbage til Lastours i marts, og Pierre-Roger de Cabaret overgav sig snart. I maj blev [[Aimery de Montréal]]s borg generobret, han og hans ledende riddere blev hængt, og adskillige hundrede katharer blev brændt på bålet<ref>VC §215</ref>. Byerne [[Cassès]]<ref>VC §233 PL §XVII</ref> og [[Montferrand]]<ref>VC §235</ref> faldt i begyndelsen af juni, og korsfarerne satte kursen mod [[Toulouse]]<ref>VC §239</ref>. Byen blev belejret, men for en gang skyld manglede angriberne både forsyninger og mænd, og Simon de Montfort trak sig derfor tilbage i slutningen af måneden<ref>VC §243</ref>. Opmuntret angreb Raymond VI Simon de Montfort ved Castelnaudary i september<ref>VC §253-265</ref>. Montfort brød belejringen<ref>VC §273-276, 279</ref>, men Castelnaudary faldt, og Raymonds styrker fortsatte med at befri over 30 byer<ref>VC §266, 278</ref>, inden det hele gik i stå ved Lastours i efteråret. Det efterfølgende år blev en stor del af provinsen erobret af de katolske styrker<ref>VC §286-366, PL §XVOO</ref>.
577.085

redigeringer