Kyrassér: Forskelle mellem versioner

En '''kyrassér''' eller '''kyradsér''' var en [[Kavaleri#Tungt kavaleri|tung kavalerist]], der bar et [[kyras]] (et [[harnisk|bryst- og rygharnisk]]) af jern eller stål og en høj [[Hjelm (hovedbeklædning)|hjelm]]. Kyrassérer dukkede op i slutningen af ​​14001400-tallet og var efterkommere af middelalderens [[ridder]]e i [[rustning]]. Disse mellem til stærkt rustede ryttere var bevæbnet med [[lanse]], [[kårde]], [[pistol]] eller en kort [[karabin]]. Det [[kavaleri#Tungt kavaleri|tunge kavaleri]] er nu kun iført de traditionelle uniformer som livvagter ved parader og ceremonielle lejligheder.

I slutningen af 1700-tallet bar mange landes tunge kavaleri ikke kyras (eller kun brystplade), men [[Napoleon]] troede på værdien af d​​enden defensive udrustning og øgede antallet af kyrasregimenter fra ét til fjorten, som alle havde helkyras og udstyrede sine to karabinierregimenter med kyras efter [[slaget ved Wagram]] under [[Napoleonskrigene]].

I nogle europæiske lande, især [[Frankrig]], betød erfaringerne fra ​​NapoleonskrigeneNapoleonskrigene, at kyrassérer stadig var rygraden i kavaleriet i 1914, men under [[skyttegrav]]skrigen 1914-1918 erstattede stålhjelm og camouflageuniform hurtigt hestehårhjelm og kyrads.