Lipka-tatarer: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Patchfinder (diskussion | bidrag)
m bot: Fjern unicode-kontrollerede tegn - WPCW fejl 16
Linje 1:
[[Fil:Lukiskes mosque.jpg|thumb|right|215 px|Tatar moské og begravelsesplads på [[Lukiškių aikštė]] ({{lang-da|Lukiškės plads}}) (1830), [[Vilnius]]. Moskeen blev erstattet med en mere traditionel i 1867]]
'''Lipka tatarer''' (også kendt som litauiske tatarer, hviderussiske tatarer, polske tatarer, Lipkowie, Lipcani eller Muślimi) er en gruppe tatarer, der oprindeligt bosatte sig i [[Storfyrstendømmet Litauen]] i begyndelsen af ​​13001300-tallet. De første nybyggere prøvede at bevare deres [[Shamanisme|shamanistiske]] religion og søgte asyl blandt de ikke-kristne litauere<ref name="galve.lt"/>. Mod slutningen af 1300-tallet ankom en anden bølge af tatarer, muslimer, der blev inviteret til Storfyrstendømmet af [[Vytautas den Store af Litauen|Vytautas den Store]]. Disse tatarer slog sig først ned i [[Det egentlige Litauen]] omkring [[Vilnius]], [[Trakai]], [[Grodno]] og [[Kaunas]]<ref name="galve.lt"/> og spredte sig senere til andre dele af Storfyrstendømmet, der senere blev en del af [[Den polsk-litauiske realunion]], i områder der er en del af det nuværende [[Litauen]], [[Hviderusland]] og [[Polen]]. Fra begyndelsen af ​​deresderes bosættelse i Litauen var de kendt som Lipka-tatarer. Selvom de bevarede deres religion, blev deres historie knyttet tæt til den overvejende kristne polsk-litauiske realunion. Fra [[Slaget ved Tannenberg (1410)|slaget ved Grunwald]] og fremefter deltog Lipka-tatarernes [[Kavaleri#Let kavaleri|lette kavaleriregimenter]] i alle betydelige slag på Litauen og Polens side.
 
Lipka-tatarernes oprindelse kan spores tilbage til staterne, der efterfulgte det mongolske imperium under [[Djengis Khan]], [[Den Hvide Horde]], [[Den Gyldne Horde]], [[Krim-khanatet]] og [[Kazan-khanatet]]. De tjente oprindeligt som en fyrstelig militær kaste, men blev senere byboere kendt for deres håndværk, heste og gartnerfærdigheder. Igennem århundreder modstod de [[assimilation]] og fastholdt deres traditionelle livsstil. Mens de var meget knyttet til deres religioner, mistede de over tid deres oprindelige Tatar-sprog og gik for de flestes vedkommende over til at tale polsk<ref name="Harvard"/>. Der er stadig små grupper af Lipka-tatarer i dagens Litauen, Hviderusland og Polen, samt samfund i [[USA]].