Forskel mellem versioner af "Estragon"

1.174 bytes tilføjet ,  for 2 år siden
Tilføjelse af dyrkningsinstruktioner
m (Små sproglige justeringer.)
(Tilføjelse af dyrkningsinstruktioner)
| binomial_autoritet = [[Carl von Linné|L.]]
}}
'''Estragon''' (''Artemisia dracunculus''), også kaldet drageurt, kongesalat og eddikemalurt, er en [[staude]] med en opret, svagt forgrenet vækst. Den dyrkes for sine karakteristiske, [[anis|anis-]][[duft|duftende]] [[blad_(plantedel)|blad]], en duft, der i øvrigt ændres under tørring. Navnet ''estragon'' stammer via [[fransk (sprog)|fransk]] fra [[latin]]: ''dracunculus'' = "lille [[drage (fabeldyr)|drage]]". Stavemåden '''Es<span style="text-decoration:underline">d</span>ragon''' er udbredt, men ikke anerkendt af [[Dansk Sprognævn]].
== Beskrivelse ==
''Estragon'' er en flerårig, [[urteagtig plante]], der bruges som [[krydderurt]]. [[Stængel_(plantedel)|Stænglerne]] er lysegrønne, svagt furede og behårede. Bladene er [[bladstilling|spredtstillede]], linjeformede og helrandede. Oversiden er skinnende mørkegrøn, mens undersiden er lysegrøn.
 
[[Blomst]]erne er samlet i små kurve, som igen danner små [[Blomsterstand|stande]] ved bladhjørnerne. Hvis planten [[Blomstring (botanik)|blomstrer]] – hvad der er sjældent i [[Danmark]] – er de enkelte blomster hvide-lysegrønne og ganske små. [[Frugt]]erne er [[nød]]der med en kort [[fnok]]. Hverken blomster eller [[Frø (plantedel)|frø]] ses dog ret ofte i Danmark, hvor man dyrker den sterile klon ”fransk estragon”.
 
Rodnettet består af vandrette [[Jordstængel|jordstængler]] og kraftige, dybtgående [[Rod (plantedel)|rødder]]. Planten breder sig ved skud fra de underjordiske udløbere.
 
Planten når en højde af omkring 60 centimeter og bliver cirka en meter bred.
 
Frøformerede planter af arten forhandles under navnet "russisk estragon". Det er planter, som blomstrer og sætter frø, men som ikke har den franske estragons fine, krydrede duft og smag.
 
== Hjemsted ==
 
På de nationale græsningsområder ved [[Baiyinxile]] i det [[Indre Mongoliet]], Kina, vokser [[Art (biologi)|arten]] i 1.000-1.600 meters højde på tørre, næsten [[Træ (organisme)|træløse]] [[steppe (biotop)|stepper]] med [[brunjord]] sammen med eksempelvis [[asiatisk stenurt]], [[blågrøn gåsefod]], ''Caragana microphylla'' (en art af [[ærtetræ]]), [[dahurisk ensian]], [[flerårig hør]], [[fåresvingel]], [[grøn skærmaks]], [[gul snerre]], [[kantet løg]], [[kinesernellike]], [[lancetbladet rævebønne]], ''Lespedeza davurica'' (en art af [[kløverbusk]]), [[liden frøstjerne]], ''Melilotus suaveolens'' (en art af [[stenkløver]]), ''Phlomis mongolica'' (en art af [[løvehale]]), [[sibirisk prydløg]], [[smalbladet timian]], ''Spiraea aquilegifolia'' (en art af [[spiræa]]), [[strandkarse]], [[sølværenpris]] og [[vejpileurt]]<ref><!--[http://rms1.agsearch.agropedia.affrc.go.jp/contents/JASI/pdf/society/60-2236.pdf-->rms1.agsearch.agropedia.affrc.go.jp: Toru Nakamura, Takako Go, Wuyunna and Ichiroku Hayashi: ''Effects of Grazing on the Floristic Composition of Grasslands in Baiyinxile, Xilingole, Inner Mongolia'' (= ''Grassland Science'' 2000, nr. 45, side 342-350) {{en sprog}}</ref>
 
== Dyrkning ==
Planten trives i sol eller halvskygge gerne et lunt sted i læ. Om sommeren må den ikke mangle vand, men bør kun gøres moderat, da overgødning kan gøre den sårbar om vinteren. I vintermånederne tåler planten ikke våd jord om rødderne, og derfor er det vigtigt at dyrke den i veldrænet jord og gerne et højbed.
 
Planten formerer sig ved skud fra underjordiske udløbere, og man kan desuden få nye planter ved deling eller stiklinger. Den er lettest at dele om foråret, hvor hver udløber let bliver til en ny plante. Stiklinger er også lettest at få til at lykkes tidligt på sæsonen, hvor unge skud kan placeres et skyggefuldt sted f.eks. i drivhus eller mistbænk. For at holde planten sund bør den deles og flyttes hver tredje år.<ref>http://www.urtegartneriet.dk/Portraetter/FranskEstragon.htm</ref>
 
== Indholdsstoffer ==
Blade og unge skud af planten er et velkendt og populært [[krydderi]], der indgår i blandinger som "fines herbes" og "bouquet garni" samt i [[bearnaisesauce]] og [[sauce tartare]]. I det franske køkken er kanin tilberedt med med dijonsennep og estragon en klassiker.
 
Medicinsk har planten været brugt for sine fordøjelsesfremmende, varmende, febernedsættende, vanddrivende, ormedrivende og generelt stimulerende egenskaber. Tygning af bladende skulle hjælpe mod tandpine og hikke. Planten indeholder blandt andet store mængder A- og C-vitamin og jod.
Frøformerede planter af arten forhandles under navnet "russisk estragon". Det er planter, som blomstrer og sætter frø, men som ikke har den franske estragons fine, krydrede duft og smag.
 
{{-}}{{søsterlinks
{{søsterlinks
|commons=Artemisia dracunculus
|species=Artemisia dracunculus
28

redigeringer