|
BIOGAS ER NOGET PIS MAN ER SYG HVIS MAN KAN LIDE BIOGAS KH MATHIASSSSSSSSSSSS
[[Fil:Biogas spoerring.jpg|thumb|Biogasanlægget ved [[Spørring]] nord for Århus drives af Aktieselskabet Bånlev Biogas. Bånlev står for Biogas Århus Nord Leverandørforening, – Det var tidligere Århus Kommunes Biogasanlæg]]
GG
'''Biogas''' opstår ved [[nedbryder|nedbrydningsprocesser]] overalt i naturen. Gassen består fortrinsvis af [[methan]] (CH<sub>4</sub>). Produktionen af biogas foregår kun under [[anaerob]]e forhold, da reaktionens [[Katalysator (kemi)|katalysator]], metanbakteriernes enzymer, kun fungerer under dioxygenfrie (anaerobe) forhold.
Stofskifteprocessen kan bl.a. foregå i en [[mose]], hvor den fremstillede metangas betegnes [[sumpgas]]. Vandet i mosen er stillestående, og derved opstår der O<sub>2</sub>-mangel. Nogle mikroorganismer som f.eks. den tidligere omtalte metanbakterie kan leve under anaerobe forhold, hvor de skaffer sig energi ved anaerob [[respiration (biokemi)|respiration]]:
: 4 H<sub>2</sub> + CO<sub>2</sub> → CH<sub>4</sub> + 2 H<sub>2</sub>O.
Da CO<sub>2</sub> ofte findes i rigelige mængder under anaerobe forhold, er det vigtigt, at andre mikroorganismer danner H<sub>2</sub> igennem gæringsprocesser. Nogle forskere mener, at metanbakterien er flere mia. år gammel, da deres arvemasse afviger markant fra andre bakteriers. De er derfor nu karakteriseret ved deres eget [[Domæne (biologi)|domæne]]: [[Archaea]], der adskiller sig fra de to andre domæner: [[Bakterier]] og [[eukaryoter]]. Desuden var der for flere mia. år siden intet ilt tilstede på [[Jorden]], så respiration måtte dengang (som nu) foregå under dioxygenfrie forhold.
På et biogasanlæg modtager man [[biomasse]] i form af husdyrgødning fra landbrug og organiske produkter fra slagterier, mejerier, husholdninger mfl. Biomassen omdannes i en kæmpe tank, hvor bakterierne får optimale vækstbetingelser:
* en temperatur fra omkring 35 °C (mesofil) til omkring 52 °C (termofil)
* reguleret [[surhedsgrad]]
* anaerobe forhold
Den dannede metangas opsamles og brændes senere af, hvorved man udvinder [[energi]] f.eks. varme og el. Den afgassede biomasse er et energifattigt [[gødning]]sprodukt rigt på næringssalte. Nyttevirkningen ved energiomsætningen i kraftvarmeanlæg er ca. 85 %, heraf 40 % elektricitet og 45 % til udnyttet varme.
Nye forsøg viser, at et gårdanlæg til fremstilling af biogas kan spare op mod 14.000 tons [[Kuldioxid-ækvivalent|CO<sub>2</sub>-ækvivalenter]] pr. år. Besparelsen i biogasfællesanlæg er ca. 90 kg CO2-ækvivalenter pr. tons biomasse der afgasses. Heraf stammer ca. 40 kg fra den mængde naturgas der erstattes. Yderligere ca. 45 kg skyldes at metantabet fra gylletanke mindskes og via energiudnyttelsen omdannes til CO<sub>2</sub>, idet nemlig metan har en ca. 21 gange kraftigere [[drivhuseffekt]] end CO<sub>2</sub>,og endelig er der en reduktion som følge af lavere tab af lattergas (N<sub>2</sub>O) ved udbringning af afgasset husdyrgødning sammenlignet med rågylle.
Dertil kommer, at den afgassede biomasse har en bedre gødningseffekt end rågylle. Denne fordel kan yderligere øges, hvis man [[separation|separerer]] den afgassede biomasse i en tør del og en vandig del. I den tørre del vil hovedparten af [[fosfor]]et findes, mens [[kvælstof]]indholdet primært findes i væskedelen. Især den bedre udnyttelse af kvælstofindholdet indebærer en betydelig energibesparelse, da der herved kan spares i forbruget af handelsgødning, der skal fremstilles ved forbrug af el og fossile brændstoffer.
== Eksterne henvisninger ==
{{søsterlinks|commonskat=Bioenergy|wikt=biogas}}
* [http://www.biogasbranchen.dk Brancheforeningen for Biogas – Hjemmeside med oplysninger og rapporter om biogas]
* [http://www.klimadebat.dk/biogas-i-landbruget-r370.php Historisk artikel om biogas i Danmark]
{{Autoritetsdata}}
[[Kategori:Vedvarende energi]]
[[Kategori:Luftforurening]]
[[Kategori:Økologi]]
| 