Valdemar Sejr: Forskelle mellem versioner

Valdemar var 12 år, da hans far døde. I [[1187]] overtog han [[hertugdømme]]t [[Sønderjylland]], som [[biskop Valdemar]] (en [[frille]]søn af [[Knud 5.]]) havde styret i hans sted. De to navnebrødre foretog i [[1189]] et fælles hærtogt, hvorved de erobrede Ditmarsken fra ærkesædet i [[Bremen]]. Et par år senere blev det imidlertid afsløret, at biskoppen planlagde at overtage kongemagten. Han flygtede fra Danmark, men vendte tilbage i [[1192]] med en fremmed hær, i et mislykket forsøg på at tage magten med støtte af grev [[Adolf 3. af Holsten]] og kongerne [[Knut Eriksson af Sverige]] og den norske [[kong Sverre]]. I stedet blev han taget til fange af den unge hertug, der lod ham fængsle på [[Søborg]], hvor biskoppen sad indespærret de næste fjorten år.<ref>[http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Kirke_og_tro/Biskop/Valdemar Valdemar | Gyldendal - Den Store Danske<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Hertug Valdemar lykkedes ikke i at indtage [[Lauenburg (Elben)|Lauenborg]]; men ved en natlig overrumpling af [[Hamburg]] [[juleaften]] [[1201]] tog Valdemar grev Adolf til fange og løslod ham ikke uden mod Lauenborgs overgivelse.<ref name="Salm 418">[http://runeberg.org/salmonsen/2/24/0428.html Olrik, s. 418]</ref> Valdemar Sejrs nye generation, har fået et navne skifte. De hedder Seiersen.