Wikipedia

Danmark: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m bare mindre stavefejl
Tags: Erstattet blanking Visuel redigering
m Gendannelse til seneste version ved Økonom, fjerner ændringer fra Yalayala911 (diskussion | bidrag)
Tag: Tilbagerulning
Linje 1:
{{semibeskyttet}}
<br />
{{harflertydig}}
:{{redirflertydig|DK}}
{{Infoboks land2
| lokalt_navn =
| konventionelt_lang_navn = [[Kongeriget Danmark]]
| almindeligt_navn = Danmark
| billede_flag = Flag of Denmark.svg
| billede_våbenskjold = National Coat of arms of Denmark.svg
| symbol_type = Rigsvåben
| symbol_type_artikel = Danmarks rigsvåben
| billede_kort = Kingdom of Denmark (orthographic projection).svg
| kort_bredde = 265px
| kort_tekst = {{Farve|#000000|Kongeriget Danmark}}s placering <small>(mørkegrøn)</small>:<br> – [[Grønland]], [[Færøerne]] <small>(i cirkel)</small>, og Danmark.
| billede_kort2 = EU-Denmark.svg
| kort_bredde2 = 265px
| kort_tekst2 = {{korttekst|placering_farve=mørkegrøn|region=[[Europa]]|region_farve=mørkegrå|underregion=EU|underregion_farve=lysegrøn|forklaring=EU-Denmark.svg}}
<!-- Nationale symboler -->
| nationalt_motto = Intet.<br />(Dronningens [[danske monarkers valgsprog|valgsprog]]: ''Guds hjælp, Folkets kærlighed, Danmarks styrke'')
| nationalmelodi = ''[[Der er et yndigt land]]''[[Fil:United States Navy Band - Der er et yndigt land.ogg|center|Der er et yndigt land]]
| kongesang = ''[[Kong Christian stod ved højen Mast]]''[[Fil:United_States_Navy_Band_-_Kong_Kristian_stod_ved_højen_mast.ogg|center|Kong Christian stod ved højen Mast]]
| nationaldag = Ingen (se dog [[Grundlovsdag]])
<!-- Befolkningen -->
| hovedstad = [[København]]<sup>1</sup>
| bredde_d=55 |bredde_m=43 |bredde_ns=N |længde_d=12 |længde_m=34 |længde_øv=E
| største_by = hovedstad
| officielle_sprog = [[Rigsdansk|Dansk]]<sup>2</sup>
| nationale_sprog =
| regionale_sprog = [[Færøsk (sprog)|Færøsk]]<br>[[Grønlandsk (sprog)|Grønlandsk]]<br>[[Tysk (sprog)|Tysk]]<sup>3</sup>
| sprog_type =
| sprog =
| sprog_sub = <!-- er denne anden type sprog en underkategori for den forrige type? ("ja" eller "nej") -->
| etnicitet = [[Danskere]] 86,3 % <br /> [[Indvandrer]]e 10,5 % <br /> [[Efterkommer]]e 3,2 %<ref name=folk2/>
| etnicitet_år = 2019
| demonym = Dansk eller [[Danskere|dansker]]/danskere
<!-- Regering -->
| lovgivende = [[Folketinget]]
| overhus =
| underhus =
| regeringsform = [[Enhedsstat|Unitær]] [[Parlamentarisme|parlamentarisk]] [[konstitutionelt monarki]]
| leder_titel1 = [[Kongerækken|Monark]]
| leder_titel2 = [[Danske statsministre|Statsminister]]
| leder_titel3 = [[Folketingets præsidium|Folketingets formand]]
| leder_navn1 = [[Margrethe 2.|Dronning Margrethe II]]
| leder_navn2 = [[Lars Løkke Rasmussen]]
| leder_navn3 = [[Pia Kjærsgaard]]
| leder_titel5 = [[Folketingsvalget 2015|Nuværende regering]]
| leder_navn5 = [[Regeringen Lars Løkke Rasmussen III]]
<!-- op til 6 -->
| leder_titel6 =
| leder_navn6 =
| uafhængighedsform = Etableret
| uafhængighedsnote = [[7. århundrede|7.]] eller [[8. århundrede]]
| etableret_begivenhed1 = [[Kalmarunionen]]
| etableret_dato1 = [[17. juni]] [[1397]]
| etableret_begivenhed2 = [[Danmark-Norge]]
| etableret_dato2 = [[1536]]
| etableret_begivenhed3 = [[Helstaten]]
| etableret_dato3 = [[14. januar]] [[1814]]
| etableret_begivenhed4 = [[Danmarks Riges Grundlov]]
| etableret_dato4 = [[5. juni]] [[1849]]
| etableret_begivenhed5 = [[Dansk-Islandsk Forbundslov af 1918|Danmark-Island]]
| etableret_dato5 = [[1. december]] [[1918]] - [[17. juni]] [[1944]]
| optagetEUdato = [[1. januar]] [[1973]]
<!-- Areal og befolkning -->
| areal_placering = 134³
| areal_størrelse = 1 E10
| areal_fodnote =
| areal_label = Danmark
| areal = 43,098.31
| areal_label2 = Færøerne
| areal_data2 = [[1 E9 m²|1.393,4 km²]] [[Verdens landes arealer|(nr. 180)]]
| areal_label3 = Grønland
| areal_data3 = [[1 E12 m²#2 til 2.9|2.166.086 km²]] [[Verdens landes arealer|(nr. 13)]]
| procent_vand = 1,6
| kystlinjer = 7314<ref name=superficie>{{Cite web |url=http://www.oratlas.com/libro-mundial/dinamarca/geografia |title=Dinamarca - Geografía - Libro Mundial de Hechos |publisher=CIA |accessdate=15. februar 2017}}</ref>
| grænser = 69 <ref>{{cite web|title=BEV22{{!}}Sydslesvig på kryds og tværs|url=https://books.google.dk/books?id=1SRADwAAQBAJ&pg=PT12&lpg=PT12&dq=dansk+gr%C3%A6nse+til+tyskland+l%C3%A6ngde+67+km&source=bl&ots=pxda1TlfQl&sig=yrbQVjTUkBa5rg0u4mhD9cxluoU&hl=de&sa=X&ved=2ahUKEwj-p4v1lafeAhUD26QKHWR7Ax0Q6AEwBXoECAQQAQ#v=onepage&q=67%20km&f=false|publisher=SAGA|accessdate=27. oktober 2018|date= 27. oktober 2018}}</ref>
| grænseroptil = [[Tyskland]]
| befolkningstal_anslået = 5.806.081<ref>{{cite web|title=BEV22{{!}}Befolkningens udvikling efter kommune, bevægelsesart og køn|url=http://www.statistikbanken.dk/FT|publisher=Danmarks Statistik|accessdate=21. februar 2019}}</ref>
| befolkningstal_anslået_år = [[1. januar]] [[2019]]
| befolkningstal_anslået_placering = 116<ref>[https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/rankorder/2119rank.html Country Comparison: Population. CIA's World Factbook. Data fra juli 2017. Besøgt 9. februar 2018.]</ref>
| befolkningstal_folketælling =
| befolkningstal_folketælling_år =
| befolkningstæthed = 136,36
| befolkningstæthed_placering = 88
| FR_fod5 = &nbsp;<small>(Danmark)</small>
| befolkningstilvækst = {{stigning}} 0,835 % om året<small>(2015-2016)</small><ref>{{cite web|title=Population growth (annual %)|url=https://data.worldbank.org/indicator/SP.POP.GROW?locations=DK|accessdate=23. december 2017}}</ref>
| befolkningstal_label2 = Færøerne
| befolkningstal_data2 = 49.884
| befolkningstal_label3 = Grønland
| befolkningstal_data3 = 55.860
<!-- Økonomi -->
| BNP_KKP_år = 2017
| BNP_KKP = 287,8 [[Milliard|mia.]] [[dollar|USD]]<ref name="ciaworldfactbook" />
| BNP_KKP_placering = 60
| BNP_KKP_pr._indbygger = 50.100 [[dollar|USD]]<ref name="ciaworldfactbook">{{cite web|title=The World Factbook|CIA's World Factbook om Danmark|url=https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/da.html|publisher=CIA|accessdate=8. maj 2019|date=30. april 2019}}</ref>
| BNP_KKP_pr._indbygger_placering = 30
| BNP_nominelt_år = 2018
| BNP_nominelt = 2.218,3 [[Milliard|mia.]] [[kroner]]<ref name=statistikbanken/>
| BNP_nominelt_placering =
| BNP_nominelt_pr._indbygger = 382.900 [[kroner]]
| BNP_nominelt_pr._indbygger_placering =
| Gini = 27,7
| Gini_ref = <ref name="eurogini" />
| Gini_placering = 9 i EU
| Gini_år = 2016
| Gini_kategori = lav
| Gini_ændring = stigning
| HDI_år = 2015
| HDI = 0,929
| HDI_ref = <ref name="HDI">{{cite web |url=http://hdr.undp.org/en/2018-update |title=Human Development Report 2018 Statistical Update |year=2018 |accessdate=8. maj 2019 |publisher=United Nations Development Programme}}</ref>
| HDI_placering = 11
| HDI_kategori = meget høj
| HDI_ændring = uændret
<!-- Topografi -->
| højestepunkt =
| højestepunkt_meter =
| højestepunkt2 =
| højestepunkt_meter2 =
| størstesø = [[Arresø]]
| størstesø_areal = 40,72
| længsteflod =
| længsteflod_længde =
| størsteø = [[Sjælland]]
| størsteø_areal = 7031
<!-- Andet -->
| valuta = [[Danske kroner|Dansk krone]]
| valutakode = DKK
| tidszone = [[CET]]<sup>4</sup>
| utc_forskel = +1
| tidszone_sommertid = [[CEST]]<sup>4</sup>
| utc_forskel_sommertid = +2
| sommertid_note =
| antipoder = <!-- lande eller øer der er antipodisk til denne/dette -->
| dato_format = <!-- måden man skriver datoer (dd-mm-åååå, åååå.mm.dd osv.) + kalender (CE, AH osv.) -->
| kører_på = Højre
| internetdomæne = [[.dk]]<sup>5,6</sup>
| telefonkode = 45<sup>7</sup>
| kendingsbogstaver (bil) = '''DK'''
| luftfartøjsregistreringskode = '''OY'''<br />helikoptere '''OY-H'''
| iso3166kode = DK
| billede_kort3 =
| fodnoter = <!-- til alle fodnoter der ikke er nummeret -->
| fodnote1 = [[Nuuk]] er hovedstaden i [[Grønland]]; og [[Tórshavn]] er hovedstaden på [[Færøerne]].
| fodnote2 = I [[Grønland]] [[grønlandsk (sprog)|grønlandsk]]; på [[Færøerne]] [[Færøsk (sprog)|færøsk]] og dansk.
| fodnote3 = [[Tysk (sprog)|Tysk]] er [[Den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog|mindretalssprog]] i Sønderjylland.
| fodnote4 = Kun Danmark, ikke Færøerne og Grønland.
| fodnote5 = Internetdomæne for Grønland [[.gl]]; og Færøerne [[.fo]].
| fodnote6 = Internetdomænet [[.eu]] er delt med andre [[EU]]-lande.
| fodnote7 = Telefonkode for Grønland <code>+299</code>; og Færøerne <code>+298</code>.
<!-- op til 7 -->
}}
'''Danmark''', officielt '''[[Kongeriget Danmark]]''', er et [[land]] i [[Norden]] og en [[suveræn stat]], der ligger som den sydligste af de [[Skandinavien|skandinaviske]] nationer, sydvest for [[Sverige]] og syd for [[Norge]], og [[grænse]]r til [[Tyskland]] mod syd. Danmark danner sammen med [[Grønland]] og [[Færøerne]] [[Rigsfællesskabet|Det Danske Rige]], også kaldet [[Kongeriget Danmark]]. Danmark er omgivet af flere have: [[Vesterhavet]] (Nordsøen), [[Skagerrak]] og [[Kattegat]] på [[vest (retning)|vest]]-, [[nord]]- og [[øst]]siden af [[Jylland]], [[Kattegat]] og [[Østersøen]] nord og syd for de danske [[ø]]er. Danmark består af halvøen [[Jylland]] og [[Beboede danske øer|443 navngivne øer, småøer]] og [[holm (ø)|holme]], med de største øer [[Sjælland]], [[Nørrejyske Ø]] og [[Fyn]]. Landet er kendetegnet ved flad, dyrkbar jord og sandkyst, lav højde og [[tempereret klima]]. Danmark har et samlet areal på {{convert|42924|km2|lk=in|abbr=on}}, landareal {{convert|42394|km2|lk=in|abbr=on}}; det samlede areal inklusive Grønland og Færøerne er 2.210.579 km².
 
De tidligste sikre tegn på [[menneske]]lig tilstedeværelse i dagens Danmark er fra den [[ældre stenalder]] for ca. 10.000 år siden. Landets tidlige historie er præget af skiften mellem ekspansionsfaser (i [[vikingetiden]] ikke mindst under [[Knud den Store]], senere i [[middelalderen]] under [[Valdemarerne]] og i [[Kalmarunionen]]) og indimellem disse opløsningsperioder og [[borgerkrig]]e. Den seneste danske borgerkrig var [[Grevens Fejde]] i 1534-36, der ledte til [[reformationen i Danmark]] 1536. De følgende århundreder blev præget af [[svenskekrigene]], der efterhånden førte til Danmarks tab af [[Skånelandene]]. [[Forfatning]]smæssigt blev det hidtidige [[adelsvælde]] i [[1660]] afløst af [[enevælde]]n. Med underskrivelsen [[grundlovsdag]] [[1849]] af [[Danmarks Riges Grundlov|den danske grundlov]] blev en mere repræsentativ styreform indledt, og ved [[systemskiftet 1901]] slog [[parlamentarisme]]n igennem. [[Industrialiseringen i Danmark]] fra 1800-tallets midte forandrede landet gennemgribende og satte gang i en langvarig [[økonomisk vækst]]. Tyskernes [[besættelsen|besættelse af Danmark]] under [[2. verdenskrig]] førte til en [[udenrigspolitik|udenrigspolitisk]] nyorientering, så Danmark i 1949 blev medlem af [[NATO]]. I 1973 blev Danmark medlem af EF (nu [[EU]]).
 
1. januar 2019 var folketallet 5.806.081. Ved den første folketælling i 1735 var der 718.000 danskere. Siden da er befolkningstallet steget stort set uafbrudt, primært fordi den [[forventet levealder|forventede levealder]] er blevet meget længere. Derudover har der siden 1960'erne i de fleste år været positiv [[indvandring til Danmark|nettoindvandring til Danmark]]. 1. januar 2019 udgjorde [[indvandrer]]e og [[efterkommer]]e som defineret af [[Danmarks Statistik]] i alt 794.000 personer, svarende til 13,7 % af den samlede befolkning.
 
[[Dansk (sprog)|Dansk]] er det officielle [[sprog]]. Danmark har [[konstitutionelt monarki]], og statsministeren fungerer som regeringschef, mens [[Folketinget]] er den lovgivende forsamling. Landet er inddelt i [[Danmarks regioner|fem regioner]] og [[Kommuner i Danmark|98 kommuner]].
 
Danmark betragtes med et [[bruttonationalprodukt]] på 2.218,3 milliarder kr. i 2018 (382.900 kr. pr. indbygger) som et rigt land. Velstanden skabes hovedsageligt i [[servicesektor]]en, hvor 80 % af de [[Beskæftigelse|beskæftigede]] arbejder.
 
== Etymologi ==
[[Fil:Runic stone Jellinge Denmark.jpg|thumb|left|[[Jellingstenene|Jellingestenen]], kaldet Danmarks dåbsattest, på grund af dens inskription om at [[Harald Blåtand]] "gjorde danerne kristne".]]
[[Fil:Solvognen - Do 2010 1276.jpg|thumb|Solvognen fra bronzealderen cirka 1350 f. Kr. er et tydeligt tegn på en religiøs og kulturel udvikling.]]
{{uddybende|Danmarks etymologi}}
Danmark (''Denamearc'') nævnes i et manuskript der også indeholder den [[Angelsaksiske Krønike]], nærmere betegnet ''The Abingdon Chronicle II''. I manuskriptet, som menes at være nedskrevet i det 11. århundrede,<ref>[http://www.bl.uk/manuscripts/FullDisplay.aspx?ref=Cotton_MS_Tiberius_B_I digitaliseret version]</ref> genfortælles [[Orosius]] på [[angelsaksisk]], og i det pågældende afsnit berettes om nordmanden Ottar - den angelsaksiske genfortælling blev i ældre tid traditionelt tilskrevet [[Alfred af England|Alfred den Store]] (849-899).<ref>Paulus Orosius (editor Henry Sweet, M.A.): [http://www.archive.org/stream/extractsfromalfr02alfruoft#page/n5/mode/2up Extracts from Alfred's Orosius], Oxford Clarendon Press, [[London]], september 1885, bind 2, side 16</ref> Den latinske sammenstilling ''In marca vel regno Danorum'' forekommer hos den østfrankiske [[krønike]]skriver [[Regino af Prüm]]<ref name="Christiansen_s119">Christiansen, side 119</ref> som her skildrer [[Otto den Store|Otto I]] i år 965 indkalder til [[bisp]]e-møde.<ref name="Christiansen_s119" /><ref>Niels Refskou,: ''In marca vel regno Danorum. En diplomatarisk analyse af forholdet mellem Danmark og Tyskland under Harald Blåtand'', Kirkehistoriske Samlinger, [[1985]], side 19-33</ref><ref>Niels Refskou: ''Det retlige indhold af de ottonske diplomer til de danske bispedømmer'', Scandia 52, [[1986]], side 173</ref><ref>Hoops ed. [https://books.google.dk/books?id=uDlZPlHJwSAC&pg=PA152&dq=%22In+marca+vel+regno+Danorum%22&hl=de&sa=X&ved=0ahUKEwj42OimuK_NAhXC2SwKHWDAB4kQ6AEIQjAH#v=onepage&q=%22In%20marca%20vel%20regno%20Danorum%22&f=false "Dänemark"] ''RGB'' '''5''' (Walter de Gruyter, 1984)</ref>
 
Ordet Danmark er også nævnt på [[Jellingstenene|Jellingestenene]], som daterer sig til år ca. 950.
 
Ordet ''Danmark'' består af to led. Forstavelsen "Dan-" henviser til danerne eller, ifølge Saxo, til sagnkongen [[Kong Dan|Dan]].<ref>[http://www.nordiskisrael.dk/artikler/daner_og_jyder_dan_og_judadan.html Daner og Jyder: Dan og Juda-Dan – af Mikkel Stjernholm Kragh]</ref> Der er utallige referencer til daner forskellige steder i Europa hos både [[antikken]]s [[Grækenland|græske]] og [[Romerriget|romerske]] [[historiker]]e (som [[Gregor af Tours]], [[Jordanes]] og [[Procopius]]) og hos [[middelalderen]]s (som [[Adam af Bremen]], [[Beovulfkvadet|Beowulf]], [[Widsith]] og [[Ældre Edda]])
 
På [[norrønt]] blev folket i [[genitiv]] flertal kaldt "danir", som kan betyde noget i retning af "fladlandsbeboere". "[[Daner]]" er sandsynligvis en afledning af det [[indoeuropæisk]]e ''*dhen-'', som betyder "flade, fladt bræt".<ref>[http://www.utexas.edu/cola/centers/lrc/ielex/PokornyMaster-X.html Indo-European Lexicon, Pokorny Master PIE Etyma], side 249, Linguistics Research Center, College of Liberal Arts, The University of Texas at Austin, hentet fra Julius Pokorny: ''Indogermanisches etymologisches Wörterbuch'', Bern: Francke, 1959, 1989.</ref>
Ordet ''Danmark'' kan altså have betydet "fladlandsbeboernes grænseland" og var muligvis i begyndelsen begrænset til [[skov]]ene i [[Slesvig (område)|Slesvig]], altså danernes grænseland til tyskerne mod syd.<ref>Nielsen, Niels Åge (1969). "Daner", i Dansk etymologisk ordbog. Gyldendal, København.</ref>
 
"[[-mark|Mark]]" blev på [[oldhøjtysk]] og [[angelsaksisk]] brugt i betydningen "grænseland", og den politiske tone genfindes også i ordet, og embedet, [[markgrevskab]], ligesom endelsen muligvis også har forbindelse til skovområder som [[Finnmark]] eller [[Telemark]].<ref>Asernes æt [http://verasir.dk/show.php?file=chap5-10.html Daner, Danir, Vandfolket]</ref>
Mens "Danmark", i almindelig sprogbrug entydigt refererer til [[konge]]-riget og [[nationalstat]]en Danmark, så dukker identiske eller lignende stednavne også op i den svenske geografi:
''{{illsup|sv|Danmark (Uppsala kommune)|Danmark, Uppsala kommun|Danmark}}'', sogn i [[Uppsala län]];
''Dannemark'', en ø i [[skærgård]]en ved [[Göteborg]],<ref>{{harvtxt|vastsverige.com}}</ref>
et skovområde i [[Karlshamn]], [[Blekinge]];<ref>[http://www.sverigeplats.se/blekinge-lan/karlshamn/dannemark.html Dannemark]</ref><!--56° 19' 0" North, 14° 52' 0" East-->
''Dannemarka'', Västra Götalands län, vest for [[Vättern]].<ref>[http://www.sverigeplats.se/vastra-gotalands-lan/hjo/dannemarka.html Dannemarka]</ref>
 
== Historie ==
{{uddybende|Danmarks historie}}
{{se også|Danmarks økonomiske historie|Danske besiddelser|Tidslinje for Danmarks historie}}
 
=== Forhistorie fra oldtid til vikingetid (10500 f.Kr. – 1047 e.Kr.) ===
 
{{uddybende|Danmarks forhistorie|Vikingetid}}
 
Den danske forhistorie før [[stenalder]]en er mest [[geologi]]sk historie, fordi der ikke er sikre tegn på mennesker. Man har spekuleret i, at [[neandertaler]]e for 100.000 år siden eller mere har opholdt sig i det nuværende Danmark, men der er ikke klare tegn herpå.<ref>[http://www.phdcup.dk/wp-content/uploads/2017/03/formidling_trine-kellberg-nielsen.pdf Trine Kellberg Nielsen: Har der været neandertalere i Danmark? Formidlingstekst fra Ph.D.-cup 2017.]</ref> For cirka 15.000 år siden begyndte [[indlandsis]]en at vige nordpå i forbindelse med en klimaændring.<ref name="Britannica">[http://ia311326.us.archive.org//load_djvu_applet.php?file=2/items/EncyclopaediaBritannica1911HQDJVU/Encyclopedia_Britannica_08_Demijohn_-_Edward_the_black_prince.djvu Denmark] på ''[[Encyclopædia Britannica]] Eleventh Edition'', s. 24.</ref> Herpå fulgte i de næste årtusinder tre forskellige indvandringsbølger til Danmark: For ca. 10.000 år siden (ca. 8.000 f.Kr.) indvandrede nogle jægere og samlere, som ifølge [[DNA]]-analyser var små og meget mørkhudede med grå eller blålige øjne. Derefter fulgte for ca. 6.000 år siden (4.000 år f. Kr.) det folk, der bragte agerbrug til landet, og dermed lod [[bondestenalder]]en afløse [[jægerstenalder]]en. Og ca. 1.000 år senere (omkring 3.000 f.Kr.) kom endelig et hyrdefolk (kendt som [[Jamna-kulturen]]) med oprindelse i Østeuropa, der med stor sandsynlighed medbragte det [[indoeuropæiske sprog]], som [[dansk (sprog)|dansk]] nedstammer fra.<ref>[http://politiken.dk/debat/article5648656.ece Danskerne vil uddø med lukkede grænser. Interview med DNA-forskeren [[Eske Willerslev]] i "''[[Politiken]]''" den 29. oktober 2016.]</ref><ref>''Danskernes forfædre - mørkhuderne''. Artikel i Berlingske af Lars Henrik Aagaard 4. april 2017.</ref>
 
Cirka 1700 f.Kr. begyndte [[bronzealder]]en i Danmark, og cirka 500 f.Kr. fulgte [[jernalder]]en.<ref>{{Harvnb|Kjersgaard|1993|p=24.}}</ref><ref>{{Harvnb|Ebbesen|1993|p=6-7.}}</ref> Sidstnævnte var underinddelt i [[keltisk jernalder]], [[romersk jernalder]] og [[germansk jernalder]]. Allerede i slutningen af jernalderen, dvs. i 700-tallet, kan der have eksisteret en stærk, dansk centralmagt. Herom vidner det kolossale [[forsvar]]sværk [[Dannevirke]] og [[Kanhavekanalen]] [[Samsø]].<ref>{{Harvnb|Ebbesen|1993|p=18.}}</ref><ref>[http://www.fortidsmindeguide.dk/Udskriv-PDF.288.0.html Kanhave vikingetidskanal over Samsø]</ref>
 
Den danske historie indledes i det [[8. århundrede]], hvor de skriftlige kilder begynder at omtale forholdene her. Den nordiske regions [[Forhistorisk tid|forhistoriske tid]], og såvel den efterfølgende [[vikingetiden|vikingetid]], omtales også, selv af [[historiker]]ne, som ''oldtid''. Her begynder de nordfra-kommende (danske, svenske og norske) [[vikinger]] at hærge og [[Handel|handle]] i det meste af Europa.<ref>{{Harvnb|Christensen|1996|p=11.}}, og {{Harvnb|Ebbesen|1993|p=15-6+65+92.}}</ref> På den måde er [[vikingetiden]] en overgangsfase mellem forhistorien og den danske [[middelalder]]. Fra denne tid stammer [[Jellingstenene]] og [[Gorm den Gamle]], som er den første konge i den traditionelle danske [[Kongerækken|kongerække]]. Danske og skandinaviske vikinger spillede i det meste af vikingetiden en stormagtsrolle i Europa, bl.a. på grund af den stærke [[flåde]].<ref>Poul Bo Christensen: ''Danmarks historie'' 1996. LM. s. 12 ISBN 87-7476-252-4.</ref> Fra slutningen af 800-tallet blev der grundlagt danske bosættelser i [[England]], og i 1013 og igen i 1016 erobrede danske konger hele England.<ref>[http://danmarkshistorien.dk/perioder/vikingetiden-ca-800-1050/ Vikingetiden, ca. 800-1050. Danmarkshistorien.dk, Aarhus Universitet. Besøgt 22. februar 2018.]</ref> Efter [[Knud den Store]] blev vikingeimperiet igen svækket, og England gik tabt. Da [[Svend Estridsen]] fik [[trone]]n i [[1047]], var Danmarks tid som vikingemagt forbi.<ref>{{Harvnb|Deurs|1996|pp=60.}}</ref>
 
=== Middelalder (1047-1536) ===
{{uddybende|Danmarks historie (1047-1397)|Danmarks historie (1397-1536)}}
 
Efter ca. [[1050]] begynder en periode, hvor en mere fredelig kontakt med det øvrige Europa fik stadigt stigende betydning, f.eks. med indførelse af [[kristendom]]men, [[kultur]]påvirkninger og nye driftsformer for [[landbrug]]ene. Andre tre forhold fik også større betydning: kongernes forsøg på at øge deres indenlandske magt, deres forsøg på at udvide det udenrigske magtområde, f.eks. under [[Valdemarerne]], og striden med [[Hanseforbundet]].<ref>{{Harvnb|Simonsen|2000|p=14+31.}}</ref><ref>[http://www.aerenlund.dk/lubeck/lubeck.html Lübeck] aerenlund.dk. Besøgt 13. januar 2010.</ref>
 
Den indenlandske magtkamp stod først mellem stormændene på den ene side og kongemagten og [[Kirke (institution)|kirken]] på den anden. Senere blev det til en strid mellem kirken og kongemagten. Udenrigspolitisk forsøgte man at skabe og fastholde et østersørige, kulminerende i [[Kalmarunionen]] af [[1397]].<ref>{{Harvnb|Kjersgaard|1993|p=92.}}</ref> Samarbejde med Hanseforbundet var en handelsmæssig nødvendighed, men også et konstant [[politisk]] problem. Dette byforbund fik stor indflydelse på landets forhold og var i perioder den reelle magt i landet.<ref>{{Harvnb|Brinckmann|Poulsen|1998|p=10+12.}}</ref>
 
=== Reformationen og tabte krige (1536-1660) ===
{{uddybende|Danmarks historie (1536-1660)}}
[[Fil:Scandinavia_1658.gif|right|thumb|Ved [[freden i Roskilde]] måtte [[Danmark-Norge]] afstå de danske landsdele i Skåneland og de norske len Trondheim og Bohus til [[Sverige]].<br />{{farveboks|red}} Halland var i 1645 afstået til Sverige for en 30-årig periode.<br />{{farveboks|yellow}} Landsdelene Skåneland og Bohus len.<br />{{farveboks|purple}} Landsdele, som gjorde oprør og vendte tilbage til dansk styre i 1660.]]
I 1534-36 oplevede Danmark sin sidste [[borgerkrig]] i form af [[Grevens Fejde]] mellem [[borger]]e og [[bonde|bønder]] på den ene side og [[adel]]en på den anden.<ref>[http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/grevens-fejde-1534-36/ Grevens Fejde 1534-36. Websiden danmarkshistorien.dk, Aarhus Universitet. Dateret 6. juli 2012.]</ref> Den førte til [[reformationen i Danmark|reformationen]] i 1536 med overgang til en [[lutheranisme|luthersk]] [[protestantisme]] og tab af [[pave]]ns og kirkens indflydelse, der udgjorde et markant skifte i Danmarks historie. Kongerne inddrog kirkegodset og stod på den baggrund stærkt over for [[adel]]en,<ref>{{Harvnb|Ingvorsen|1981|p=31.}}</ref> dog blev meget af rigdommen brugt til krigsførelse. Tydeligst er dette eksemplificeret ved renæssancekongen [[Christian IV]], der nok lod opføre smukke bygninger mange steder i landet, men som led alvorlige nederlag ved sin deltagelse i [[trediveårskrigen]] i Tyskland.<ref>{{Harvnb|Ingvorsen|1981|p=39.}}</ref> Den fortsatte kamp mod Sverige medførte nederlag på nederlag med stadige tab af territorier, først øerne i Østersøen, men senere også danske kerneprovinser som [[Skånelandene]] ved [[Freden i Roskilde]] i [[1658]].<ref>{{Harvnb|Scocozza|1997|p=141.}}</ref><ref>[http://roskildefreden.dk/ Roskildefreden] på roskildefreden.dk. Besøgt 17. februar 2010.</ref>
 
=== Enevælde, tab af Norge og Guldalder (1660-1848) ===
{{uddybende|Danmarks historie (1660-1814)|Danmarks historie (1814-1848)}}
 
Umiddelbart efter [[Karl Gustav-krigene]] gennemførte kongen et [[statskup]] i [[1660]], hvor han afskaffede den gamle forfatning og indførte [[enevælde]]n med støtte fra [[borgerskab]]et.<ref>{{Harvnb|Ingvorsen|1981|p=44.}}</ref> En ny embedsadel voksede frem ved kongernes gunst, og byernes borgere fik efterhånden øget indflydelse. Landet var præget af den kulturelle påvirkning fra [[Frankrig]] og af kongernes tyskprægede forvaltning. Med [[stavnsbåndet]]s ophævelse og senere med andre reformer inden for [[landbrug]]et fik landet [[økonomi]]sk fremgang. Denne blev afbrudt af Englandskrigene, da [[England|englænderne]] [[Københavns bombardement|bombarderede København]] i [[1807]] og tog den danske flåde.<ref>{{Harvnb|Ingvorsen|1981|p=60+67.}}</ref> Danmarks sluttede sig til [[Napoleon 1. af Frankrig|Napoleon]], mens Sverige allierede sig med England. Med [[Wienerkongressen|freden i Wien]] ([[1815]]) blev Danmarks union med Norge opløst.<ref>{{Harvnb|Scocozza|1997|p=166-7.}}</ref> I 1813 oplevede Danmark en [[Statsbankerotten 1813|statsbankerot]], men fra 1830'erne startede den såkaldte [[kornsalgsperiode]], en langvarig højkonjunktur for landets vigtigste erhverv, landbruget.<ref>[http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/udenrigshandel-foer-1848/ Steen Busck: Udenrigshandel før 1848. Fra danmarkshistorien.dk, Aarhus Universitet. Dateret 6. juli 2012.]</ref> Kulturelt blev perioden en opgangstid for f.eks. dansk filosofi, digtning og billedkunst ([[guldalder]]en) med forfattere som f.eks. [[H.C. Andersen]], [[Søren Kierkegaard]] og [[N.F.S. Grundtvig]].<ref>[http://www.danmarkskonger.dk/konge47f.htm Statsbankerotten 1813] danmarkskonger.dk. Besøgt 12. januar 2010.</ref><ref>[http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Litter%C3%A6re_perioder/guldalder Guldalder] [[Den Store Danske]] Besøgt 12. januar 2010.</ref>
 
=== Demokrati, industrialisering og besættelse (1849-1945) ===
{{uddybende|Danmarks historie (1848-1901)|Danmarks historie (1901-1945)}}
 
[[Danske Monarki|Det danske monarki]] bestod efter freden i Wien af kongeriget og [[hertugdømmerne]] [[Hertugdømmet Slesvig|Slesvig]], [[Hertugdømmet Holsten|Holsten]] og [[Sachsen-Lauenburg|Lauenborg]] samt [[danske kolonier|kolonierne]]. Fordi Slesvig var et dansk [[len]] med både dansk- og tysktalende befolkning, hvorimod Holsten og Lauenborg var med i det [[Tyske forbund]], udbrød der stridigheder mellem tilhængerne af [[Helstatspolitikken|Helstats-]] og [[Ejderpolitikken]], som hver havde sit nationale synspunkt.<ref>[http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_-_historie/Danmark_-_historie_(1814-1900) Danmark – historie (1814-1900)] [[Den Store Danske]]. Besøgt 12. januar 2010.</ref><ref name="B og P s. 130">{{Harvnb|Brinckmann|Poulsen|1999|p=130.}}</ref> Dette førte til et oprør mod Danmark og den [[Treårskrigen|1. Slesvigske Krig]], som Danmark med hjælp fra England vandt. I forbindelse [[Revolutionerne i 1848|med revolutionerne i Europa i 1848]] fik Danmark en demokratisk styreform med [[Danmarks Riges Grundlov|grundloven]] i 1849.<ref>{{Harvnb|Brinckmann|Poulsen|1999|p=131+133.}}</ref>
[[Fil:Grundlovgivende rigsforsamling - Constantin Hansen.jpg|thumb|left|[[Den grundlovsgivende forsamling]] den [[23. oktober]] [[1848]]. Maleri af [[Constantin Hansen]].]] De underliggende brudlinjer i det sønderjyske spørgsmål var dog ikke fjernet, og i [[1864]] brød den [[2. Slesvigske Krig]] ud. Den tidligere støtte fra udlandet var der ikke længere, og hæren led nederlag, især i [[slaget ved Dybbøl]]. Resultatet blev tabet af hertugdømmerne, herunder også den dansktalende del af Slesvig.<ref>{{Harvnb|Brinckmann|Poulsen|1981|p=136.}}</ref><ref>{{Harvnb|Skovmand|1980|p=71-76+81.}}</ref>
 
Omkring [[1870]] kom [[industrialisering]]en i gang i Danmark, og den blev fremmet ved anlægget af et tætmasket [[Danske jernbaner|jernbanenet]] og af talrige [[færge]]- og fragtbådsforbindelser mellem landsdelene.<ref>{{Harvnb|Staun|2001|p=4.}}</ref><ref>{{Harvnb|Kjersgaard|1993|p=250.}}</ref>
 
Samtidig betød opsvinget i landbruget ([[andelsbevægelsen]]), der begyndte med mælkecentrifugen i [[1878]], en forøget købekraft hos landbefolkningen og førte til et befolkningsoverskud, hvilket accelererede den tilstrømning fra land til by, som var begyndt allerede ti år før – fra [[1870]]. Dermed fik byerhvervene en kærkommen reserve af billig arbejdskraft.
 
Husning af disse mange tilflyttere skete meget vilkårligt, hvilket ikke bremsede de [[epidemi]]er, som hærgede [[København]] og de større provinsbyer allerede 16 år før andelsbevægelsen kom i gang.<ref>[http://www.kb.dk/udstillinger/Medhist/Kolera/koebenhavn1853.htm Epidemien i København] 2002. Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek. Besøgt 19. januar 2010.</ref><ref>{{Harvnb|Skovmand|1980|p=103.}}</ref> Gennem [[kloak (byplan)|kloakering]], oprettelse af skoler og udbygning af sundhedsvæsnet fik man dog efterhånden sat skik på folkesundheden.<ref>[http://www.leksikon.org/art.php?n=1091 Sundhedsvæsen]. [http://www.leksikon.org/author.php?n=261 Signild Vallgårda] på det ''[[socialist]]iske'' [[leksikon.org]]. Besøgt 19. januar 2010.</ref>
 
På arbejdsmarkedsfronten lykkedes det at dæmpe uroen, da det danske [[arbejdsmarked]] ved [[Septemberforliget|storkonflikten i 1899 fik sin grundlov]], hvor [[fagbevægelsen]] anerkendte arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet, og arbejderne fik ret til at organisere sig.<ref>[http://www.christianehoej.dk/arkiv/infsamf05.asp Fagbevægelsen og fleksibiliteten] Lars K. Christensen. Besøgt 12. januar 2010.</ref> De sidste årtier af 1800-tallet blev præget af en langvarig [[forfatningskampen|forfatningskamp]]. Det godsejerdominerede parti [[Højre (1881)|Højre]] havde regeringsmagten i over 30 år (1870-1901), selvom oppositionspartiet [[Venstre]] havde flertal i Folketinget i det meste af perioden. I 1901 kom endelig [[systemskiftet]], hvor Venstreministeriet [[Regeringen Deuntzer]] blev dannet. Siden har [[parlamentarisme]]n været hovedreglen i Danmark.<ref> Først som sædvane, men fra [[1953]] [[grundlov]]ssikret.</ref>
 
Danmark holdt sig uden for [[1. verdenskrig]], og forsyninger til de krigsførende lande gav arbejde og indtjening til mange.<ref>{{Harvnb|Kjersgaard|1993|p=266.}}</ref> Efterhånden fik [[kvinde]]rne også [[valgret]] (1915),<ref>[http://www.danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/danske-kvinders-adresse-til-regering-og-rigsdag-den-5-juni-1915/ Danske kvinders adresse til regering og rigsdag den 5. juni 1915] danmarkshistorien.dk. Besøgt 12. januar 2010.</ref> og det tyske nederlag i [[1918]] medførte en folkeafstemning, så Nordslesvig blev genforenet med Danmark, men afstemningen efterlod et tysk mindretal i Danmark og et dansk i [[Tyskland]].<ref>{{Harvnb|Kjersgaard|1993|p=271.}}</ref> Den økonomiske krise i [[1930'erne]] betød massearbejdsløshed, men også forbedring af [[Kanslergadeforliget|samfundets støtte]] til dårligt stillede.<ref>{{Harvnb|Kjersgaard|1993|p=285-6.}}</ref> Bl.a. som følge af genoprustningen af de europæiske stormagter kom der atter gang i produktionen i Danmark. [[Besættelsen|Tyskland holdt Danmark besat]] under [[2. verdenskrig]] indtil [[5. maj]] [[1945]], og [[Bornholm]] var derefter [[Bornholms besættelse|besat]] af [[Sovjetunionen|sovjetiske]] tropper indtil den [[5. april]] [[1946|året efter]]. Den danske regering vedblev under den tyske besættelse at fungere indtil 1943, men der opstod efterhånden en [[Modstandsbevægelsen|modstandsbevægelse]], der var medvirkende til, at landet kunne tælles med blandt de allierede lande, der oprettede [[FN]] i [[1945]].<ref>[http://www.danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/hartvig-frisch-s-om-fn-medlemskab-i-rigsdagen-6-september-1945/ Hartvig Frisch (S) om FN-medlemskab i Rigsdagen 6. september 1945] danmarkshistorien.dk. Besøgt 12. januar 2010.</ref> [[Island]], der i 1918 var blevet et selvstændigt land i [[personalunion]] med Danmark, forlod i [[1944]] efter en [[Islands folkeafstemning om republik 1944|folkeafstemning]] unionen og udråbte en republik.<ref>Tage Kaarsted (2004): Krise og krig. 1925-1950. Bind 13 af Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie. S. 253.</ref>
 
=== Efterkrigstid (1945-1990) ===
{{uddybende|Danmarks historie (1945-1990)}}
 
I årene efter 2. verdenskrig var Europa delt ideologisk og efter landegrænser. Frygten for [[Sovjetunionen]] førte til, at Norge og Danmark valgte at deltage i NATO ([[1949]]).<ref>{{Harvnb|Holm-Svendsen|1999|p=50.}}</ref> Det gav dog samtidig landet adgang til [[Marshall-planen]], der var ment som en støtte til genopbygning af de europæiske lande.<ref>{{Harvnb|Holm-Svendsen|1993|p=9.}}</ref> Det skabte gode tider i landet, og [[kommunisme]]n mistede efterhånden taget i den brede befolkning. Storpolitisk var situationen fastlåst, og det gav meget få manøvremuligheder i dansk udenrigspolitik, men på det økonomiske område var der dog plads til ændringer. Herunder udbygningen af [[velfærdsmodel|velfærdssamfundet]], som regeringer af forskellig politisk observans var aktivt medvirkende til at forme. I [[1960'erne]] skete en stor tilgang af kvinder til arbejdsmarkedet sideløbende med en stærk udbygning af [[den offentlige sektor]]. I løbet af 1960'erne kom der gang i forhandlingerne om dansk deltagelse i EF (det senere [[EU]]), og i [[1972]] bekræftede en [[folkeafstemning]] Danmarks optagelse i fællesskabet.<ref>[http://www.eu-oplysningen.dk/spsv/off/alle/54/ Hvordan kom Danmark med i EF?] eu-oplysningen.dk. 11. august 2005. Besøgt 12. januar 2010.</ref> Ved flere senere afstemninger blev samarbejdet trinvis udvidet.<ref>{{Harvnb|Clasen|Fibiger|2003|p=22.}}: "Denne gang stemte danskerne ja til [[Maastricht-traktaten]]"</ref><ref>[http://www.eu-oplysningen.dk/nyheder/euidag/2009/oktober/Irland/ Folkeafstemning i Irland: Ja til Lissabontraktaten] 10. oktober 2009. Besøgt 12. januar 2010.</ref> Med [[oliekrisen]] i [[1973]] startede en økonomisk [[recession]], ligesom '' [[jordskredsvalget]]'' samme år førte til politisk ustabilitet. Samtidig havde Danmark et kronisk underskud på [[betalingsbalance]]n. Fra [[1982]] førte forskellige regeringer ledet af [[Poul Schlüter]] en stram økonomisk politik, der kulminerede med "[[kartoffelkuren]]". Årtiet blev på denne baggrund betegnet som "fattig-firserne".<ref>{{Harvnb|Rasmussen|2004|pp=15.}}</ref><ref>{{Harvnb|Villaume|2005|pp=306.}}</ref>
 
=== Efter Den Kolde Krig (1990-) ===
{{uddybende|Danmarks historie (1990-)}}
[[Fil:Paris 2006-02-11 anti-caricature protest bannieres dsc07543.jpg|thumb|Demonstranter i Paris protesterer mod de [[Muhammed-tegninger]], som 12 danske tegnere lavede. Mange danskere frygtede efter tegningernes udgivelse, at Danmark skulle blive et mål for terrorister pga. tegningerne.]]
 
Med [[jerntæppet]]s fald i [[1989]], [[Tysklands genforening]] i [[1990]] og [[Sovjetunionen#Gorbatjovs reformer og Sovjetunionens opløsning|Sovjetunionens opløsning]] i de følgende år blev der skabt helt nye vilkår for dansk udenrigspolitik, der blev langt mere aktiv<ref>[http://www.danskhistorie.dk/emner/krige/udenrigspolitik_i_1990erne/ Udenrigspolitik i 1990'erne] danskhistorie.dk. Besøgt 13. januar 2010.</ref>: Støtte til de [[Baltikum|baltiske]] lande, udvidelsen af NATO, øget integration i EU og militær deltagelse i aktioner på Balkan, i Afghanistan og Irak.<ref>[http://www.tidsskrift.dk/visning.jsp?markup=&print=no&id=92451 Dansk udenrigspolitik efter Kosovo] tidsskrift.dk. Besøgt 13. januar 2010.</ref><ref>[http://www.information.dk/187216 Afghanistan og Irak har gavnet Foghs kandidatur]. Charlotte Aagaard. 3. april 2009. Besøgt 13. januar 2010.</ref> I 1990 havde Schlüter-regeringernes stramme økonomiske politik skabt [[betalingsbalance|overskud på betalingsbalancen]] for første gang siden [[1962]]. I løbet af [[1990'erne|90'erne]] lykkedes det under [[Poul Nyrup Rasmussen]]s regering at nedbringe [[arbejdsløshed]]en væsentligt. Den såkaldte kickstart satte gang i en højkonjunktur, og arbejdsmarkedsreformer med vægt på aktiv arbejdsmarkedspolitik formindskede den strukturelle ledighed.<ref name=TMA>Torben M. Andersen (2008): Udviklingslinjer i dansk økonomi. S. 1-34 i: T. M. Andersen, H. Linderoth, V. Smith og N. Westergård-Nielsen: Beskrivende dansk økonomi. 3. udgave, Bogforlaget Handelsvidenskab, 2008. S. 28</ref> I flere bølger fik landet en stærk tilstrømning af udenlandske statsborgere, især fra [[den tredje verden]], der kom hertil dels som [[flygtning]]e og dels som [[familiesammenføring|familiesammenførte]].<ref>[http://www.denstoredanske.dk/index.php?sideId=97616 indvandrere (Indvandring til Danmark)] [[Den Store Danske]]. Besøgt 13. januar 2010.</ref><ref>[http://www.solidaritet.dk/soli02-1/Indvandring.htm Indvandringens danmarkshistorie] solidaritet.dk. Ågot Berger. Besøgt 13. januar 2010.</ref> Efterhånden viste det sig at indvandringen skabte problemer, og diskussionen om hvilken politisk linje der skal lægges, har været og er stadig et aktuelt tema.<ref name="DenStoreDanske">[http://www.denstoredanske.dk/index.php?sideId=97616 indvandrere (Indvandring til Danmark – Indvandrerpolitik og indvandrerdebat i Danmark)] [[Den Store Danske]]. Besøgt 13. januar 2010.</ref><ref>[http://www.b.dk/danmark/df-indvandrere-skal-dele-danske-vaerdier DF: Indvandrere skal dele danske værdier] Philip Egea Flores og Bjarne Steensbeck. 13. september 2007. Besøgt 13. januar 2010.</ref><ref>[http://annalyttiger.wordpress.com/2008/01/26/sf-vil-have-%C3%B8get-indvandring/ SF vil have øget indvandring] Anna Lyttiger. 26. januar 2008. Besøgt 13. januar 2010.</ref>
 
Udenrigspolitisk var årtiet der startede med årtusindskiftet, præget af [[Terrorangrebet den 11. september 2001|terrorangrebet i USA den 11. september 2001]], som udløste krigen i [[Afghanistan]]<ref>[http://www.mod.uk/DefenceInternet/AboutDefence/CorporatePublications/DoctrineOperationsandDiplomacyPublications/OperationsInAfghanistan/OpHerrickCasualtyAndFatalityTables.htm Op Herrick casualty and fatality tables - Publications - Inside Government - GOV.UK] , [http://www.mod.uk/NR/rdonlyres/03645441-065E-4E0A-9F62-B8AEBDAC8151/0/opherrickcasualtytablesto15june2010.pdf www.mod.uk], [http://www.mod.uk/NR/rdonlyres/03645441-065E-4E0A-9F62-B8AEBDAC8151/0/opherrickcasualtytablesto15june2010.pdf www.mod.uk]</ref> og senere i [[Irak]], hvor den [[USA|amerikansk]] ledede [[koalitionen af villige lande|koalition af villige lande]] med dansk deltagelse angreb Irak og styrtede [[Saddam Hussein]]s regering.
I [[2005]] tegnede 12 danskere hver en [[satire|satirisk]] tegning af islams [[profet]] [[Muhammed]] for at sætte fokus på at ytringsfriheden var truet, hvilket førte til reaktioner fra muslimer i Danmark og udlandet. Efter tegningerne har spekulationer gået på, om Danmark skulle blive et mål for terror.<ref>[http://www.dr.dk/Nyheder/Temaer/Oevrige_temaer/2006/Tegninger/Artikler/195323.htm Tegninger var meningsløse, men muslimer overreagerer] 16. februar 2006. Besøgt 13. februar 2010.</ref><ref>[http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2009/10/29/204727.htm De fleste frygter ikke terror] 29. februar 2009. Besøgt 13. februar 2010.</ref>
Indenrigspolitisk førte [[Regeringen Anders Fogh Rasmussen II|VK-regeringerne]] ledet af [[Anders Fogh Rasmussen]] en [[kontraktpolitik]] med [[skattestoppet]] som grundlag for den [[økonomisk politik|økonomiske politik]]. Fogh Rasmussen tilbragte 8 år i statsministeriet, indtil han trak sig tilbage for at overtage posten som [[generalsekretær]] i [[NATO]].
Efterfølgeren, [[Lars Løkke Rasmussen]] tiltrådte i [[2009]] under [[finanskrisen]], som bl.a. medførte stigende arbejdsløshed og et stort underskud på [[finansloven|statsfinanserne]]. I [[2011]] blev han afløst af en S-SF-R-regering under Helle Thorning-Schmidt, der i det store og hele videreførte forgængerens økonomiske politik. I 2015 blev hun igen afløst af Lars Løkke Rasmussen, først i spidsen for en ren [[Venstre]]-regering og fra november 2016 i en [[koalitionsregering]] sammen med [[Liberal Alliance]] og [[Det Konservative Folkeparti]].
 
Et af de store økonomiske spørgsmål i årene lige efter årtusindskiftet var, hvorvidt den danske [[finanspolitisk holdbarhed|finanspolitik var holdbar]] på lang sigt i lyset af de forventede kommende befolkningsændringer med flere ældre. Efter flere økonomiske forlig, der har forbedret de langsigtede offentlige finanser, har såvel regeringen som [[vismændene|de økonomiske vismænd]] siden [[2012]] vurderet, at finanspolitikken nu er holdbar på lang sigt. Ifølge vismændene vurderes finanspolitikken endda at være overholdbar, sådan at de fremtidige offentlige udgifter bliver mindre end skatteindtægterne.<ref name=luksusproblem>[https://dors.dk/oevrige-publikationer/kronikker-artikler/danmarks-oekonomiske-luksusproblem Danmarks økonomiske luksusproblem. Kronik af De Økonomiske Råds formandskab i Berlingske 24. august 2017.] </ref>
 
== Politik og regering ==
{{Uddybende|Danmarks politik}}
{{Se også|Regeringen Lars Løkke Rasmussen III}}
 
[[Fil:Danmarks statsminister Lars Loekke Rasmussen pa Nordiskt globaliseringsforum 2010.jpg|thumb|upright|Danmarks statsminister, [[Lars Løkke Rasmussen]]]]
[[Fil:Dronning_Margerethe_5_sep_2004.jpg|thumb|upright|[[Margrethe 2.]] er regent, men styrer ikke landet]]
[[Fil:Pia Kjærsgaard (2014).JPG|thumb|upright|Folketingets formand [[Pia Kjærsgaard]]]]
Danmark har [[konstitutionelt monarki]], og det [[Danmarks politik|politiske system]] tager udgangspunkt i [[Grundloven af 1849]]. Statsministeren, [[Lars Løkke Rasmussen]], er regeringschef. Før Grundloven af 1849 udgjorde [[Kongeloven]] fra [[1665]] det centrale stykke lovgivning i den danske forfatning. Visse dele af loven gælder fortsat. Danmark har [[repræsentativt demokrati]], som i visse tilfælde afholder [[folkeafstemning]] ved vigtige beslutninger.<ref>{{harvnb|Munksgaard|2000|p=48-9.}}</ref><ref>[http://www.dr.dk/NYHEDER/htm/magasiner/politik/ordbog/indhold.htm Håndbog i politik] dr.dk.</ref>
 
=== Rigsstyrelse ===
Monarken, [[Margrethe 2.|Dronning Margrethe]], er [[statsoverhoved]] med ceremonielle opgaver.<ref>{{harvnb|Gammelgaard|Sørensen|1998|p=36.}}</ref> Hun er afskåret fra at udføre politiske opgaver, men har en formel rolle i forhold til [[Dronningerunde|udnævnelse af]] og afskedigelse af regeringer og underskrivelse af vedtagede love.<ref>{{harvnb|Jørgensen|1995|p=10-22.}}</ref> Disse opgaver er der dog fastlagt (i praksis ufravigelige) procedurer for.
 
=== Magtens tredeling ===
Styret er opdelt mellem de tre magter, den udøvende magt, som ligger hos regeringen, den lovgivende magt som ligger hos Folketinget og den dømmende magt, som ligger hos domstolene. Grundloven siger, at både monarken og Folketinget udgør den lovgivende magt, men dette betyder i praksis regeringen og Folketinget.<ref>{{harvnb|Gammelgaard|Sørensen|1998|p=18. (billedet på siden)}}</ref> Danmark har den [[Lutheranisme|evangelisk-lutherske kirke]] som [[statsreligion]], men Grundloven sikrer [[religionsfrihed]]. Dog skal den danske regent være af evangelisk-luthersk tro.<ref name="Grundloven">[http://grundloven.dk/ Grundloven nr. 169. 5. juli 1953] Besøgt 20. januar 2010.</ref>
 
[[Fil:Ft-oct-2009-1.jpg|thumb|left|Det danske parlament, [[Folketinget]]]]
[[Folketinget]] er landets parlament og lovgivende magt, som består af 179 medlemmer, hvoraf to vælges fra Færøerne og to fra Grønland.<ref name="Jør.">{{harvnb|Jørgensen|1995|p=16.}}</ref> De fire mandater plejer hverken at stemme for eller imod i forbindelse med indenrigspolitiske forhold, men støtter dog som regel i krisesituationer det parti, de føler sig tættest knyttede til. Folketingsmedlemmerne vælges ved [[forholdstalsvalg|forholdstalsmetoden]], men kandidaterne opstilles lokalt, hvormed politikerne bevarer en vis afhængighed af de lokale valgkredse. Folketinget har en [[spærregrænse]] på 2%, men et [[kredsmandat]] kan give adgang.<ref>[https://www.borger.dk/samfund-og-rettigheder/valgsystemet/folketingsvalg-og-folkeafstemninger/om-folketingsvalg Om folketingsvalg] borger.dk. Besøgt 6. oktober 2017.</ref> Valg holdes hvert fjerde år, men statsministeren kan opløse Folketinget når som helst og udskrive et nyt valg. Det seneste folketingsvalg blev afholdt d. 18. maj 2015. Regeringen kan ikke have et flertal imod sig i [[Folketinget]]; regeringen behøver således ikke at have et flertal bag sig og kan således bestå af partier, der samlet har mindre end halvdelen af Folketingets pladser.<ref>{{harvnb|Gammelgaard|Sørensen|1998|p=45.}}</ref> Folketingsmedlemmerne mødes fire gange om ugen til debat.<ref>{{harvnb|Gammelgaard|Sørensen|1998|p=25.}}</ref>
 
Traditionelt har de fleste danske regeringer været [[mindretalsregering]]er med støtte fra ikke-regeringspartier, og samarbejde hen over midten har været mest typisk.<ref>{{cite web|url=http://www.b.dk/din-mening/radikale-ved-historisk-skillevej|title=Radikale ved historisk skillevej|publisher=[[Berlingske Tidende]]|date=2007-06-17|accessdate=2007-08-17}}</ref><ref>Svendsen, Palle:[http://www.tidsskrift.dk/visning.jsp?markup=&print=no&id=93801= Brud eller kontinuitet i nyere dansk parlamentarisme] fra ''Politica'', bind 26 (1994). Besøgt 13. februar 2010</ref> [[Socialdemokratiet]] og Venstre har haft størst indflydelse som regeringsbærende partier siden systemskiftet i 1901.<ref>[http://www.digitaldanmarkshistorie.dk/filer/Partihistorie.doc. Partiernes århundrede] Besøgt 12. januar 2010.</ref> [[Regeringen Lars Løkke Rasmussen III|Den nuværende trepartiregering]] har 22 [[ministerium|ministre]]. Ministrene udpeges af statsministeren og behøver ikke at sidde i Folketinget eller være i noget parti.<ref>{{harvnb|Munksgaard|2000|p=71-2.}}</ref>
 
Domstolene er uafhængige af regering og folketing. [[Højesteret#Højesteret i Danmark|Højesteret]] er den øverste domstol og har det sidste ord ved tvister og tvivlsspørgsmål ift. loven. Højesteret har dermed en vis politisk betydning, da de i sidste ende kan dømme lovforslag og politiske handlinger ulovlige i forhold til Grundloven.<ref>[http://www.domstol.dk/HOJESTERET/PRAKTISKEOPLYSNINGER/HOJESTERET/Pages/default.aspx Højesterets virksomhed]. 19. december 2006. Besøgt 11. januar 2010.</ref> EU-domstolen har efterhånden også form af øverste myndighed på mange områder i landet,<ref>[http://www.euo.dk/fakta/institutioner/domstolen/ EU-domstolen] euoplysningen.dk. Besøgt 15. januar 2010.</ref> ligesom Højesteret også har rettet ind efter [[Menneskerettighedsdomstolen]], jf. [[Jens Olaf Jersild#Grønjakke-sagen|Jens Olaf Jersilds Grønjakkesag]].
 
Grundloven af 1953 sikrer – i fællesskab med indarbejdelsen af [[Den Europæiske Menneskerettighedskonvention]] i dansk lov i 1992 – danske borgeres [[Menneskerettighederne|menneskerettigheder]].<ref>[http://menneskeret.dk/internationalt/den+europ%c3%a6iske+menneskerettigheds-+konvention/om+konventionen International] Besøgt 12. januar 2010.</ref> I 2017 placerede [[Transparency International]] Danmark som det næstmindst korrupte land i verden efter New Zealand.<ref>[https://www.transparency.org/news/feature/corruption_perceptions_index_2017 Corruption Perceptions Index 2017. Transparency International, offentliggjort 21. februar 2018.]</ref> Den amerikanske organisation [[Freedom House]] rangerer Danmark som "frit" med hensyn til politiske rettigheder og borgerlige frihedsrettigheder.<ref>[https://freedomhouse.org/report/freedom-world/2016/denmark Denmark (2016) Freedom House] Danmark rangeres som nr. 1 i begge kategorier på en skala fra et til syv, hvor et er "mest fri" og syv "mindst fri". Besøgt 8. februar 2018.</ref>
 
=== Udenrigsforhold og militær ===
{{uddybende|Danmarks udenrigsforhold|Forsvaret}}
 
[[Fil:20050706-3 w9w6544-515h.jpg|thumb|Tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen med USA's tidligere præsident George W. Bush, hvis udenrigspolitik Danmark støttede.]]
Danmark er medlem af forskellige sammenslutninger som f.eks. [[EU]], [[FN]], [[NATO]] og [[Nordisk Råd]].<ref>{{harvnb|Munksgaard|2000|p=78-81+83}}</ref> Som medstifter af [[NATO]] afbrød Danmark i [[efterkrigstiden]] halvandet århundredes [[neutralitet]] og forsøgte under [[Kolde Krig|koldkrigstiden]] at knytte de østeuropæiske lande til [[Vesten]], heriblandt de [[baltiske lande]] ([[Estland]], [[Letland]] og [[Litauen]]), som Danmark ydede stor støtte til. Tidligere har danskerne haft et skeptisk forhold til EU, de stemte som de eneste imod [[Maastricht-traktaten]] og andre traktater. Danmark har dog også haft en vis indflydelse i EU, landet fik i 2002 10 lande fra [[Centraleuropa|Central-]] og [[Østeuropa]] til deltage i unionen.<ref name="State Dept">[http://www.state.gov/r/pa/ei/bgn/3167.htm Background Notes: Denmark] [[Udenrigsministeriet (USA)|Det amerikanske udenrigsministerium]]. Maj 2008.</ref> I en [[Folkeafstemningen om Danmarks deltagelse i den fælles valuta|folkeafstemning fra 2000]] stemte danskerne nej til at udskifte den danske krone med [[euro]]en som valuta, og i 2015 var der i [[Folkeafstemningen om retsforbeholdet|en anden folkeafstemning]] flertal imod at ophæve det danske retsforbehold indenfor EU.
 
Efter krisen om [[Muhammed-tegninger]]ne boykottede flere muslimske lande danske produkter i protest mod den danske regerings afvisning af at fordømme disse tegninger. En af Danmarks ambassader blev af samme årsag udsat for brandstiftelse. Forholdet til de fleste muslimsk regerede lande er siden blevet forbedret, mens [[islamisme|islamister]] endnu i [[2010]] fremsatte trusler mod danske interesser.<ref> Se også om angrebet på [[Kurt Westergaard]]</ref>
 
Eftersom [[Arktis]] rummer relativt store mængder af olie og naturgas, som [[Grønland]] grænser op til sammen med [[Canada]], [[USA]], [[Norge]] og [[Rusland]], er der opstået tvist mellem de enkelte om retten til området.<ref>[[Uffe-Ellemann Jensen]]: [http://uffeellemann.blogs.berlingske.dk/2009/04/01/kold-krig-i-arktis/ Kold krig i Arktis ?] på ''berlingsketidende.dk''. 1. april 2009. Besøgt 7. februar 2010.</ref> Danmark hører til blandt de [[frihandel]]sorienterede EU-lande og arbejder derfor sammen med bl.a. England normalt for at fjerne handelsrestriktioner.
 
Norden er en vigtig [[ideologi]]sk samarbejdspartner, som Danmark har tætte kulturelle bånd til. Landene handler meget med hinanden, og [[Den nordiske pasunion|deres indbyggere kan rejse frit i hinandens lande]].<ref name="Abildgaard, s.50">{{harvnb|Abildgaard et. al|2001|p=50}}</ref> I de seneste par år har de to medlemmer i [[Rigsfællesskabet]], Grønland og Færøerne, fået større medbestemmelse på udenrigspolitiske områder, såsom [[geopolitisk]]e emner samt søgning efter [[olie]]. Danmark har altid givet FN opbakning både politisk og økonomisk,<ref name="Abildgaard, s.50"/> men de danske [[NGO]]'er og private organisationer varetager også en væsentlig andel af den [[wikt:bilateral|bilateral]]e [[udviklingsbistand|bistand]]. Danmark bidrager årligt med 0,75 % af [[bruttonationalindkomst]]en i samlet udviklingsbistand.<ref>[http://openaid.um.dk/da/oda/main-categories 2016: Danmarks officielle bistand til udviklingslandene fordelt på hovedkategorier. DANIDAs hjemmeside, besøgt 8. februar 2018.]</ref> og forsøger at støtte sine 20 primære samarbejdslande i [[den tredje verden]] på områder som økonomisk vækst, social- og miljøforhold.<ref>{{harvnb|Abilgaard et. al|2001|p=51}}</ref>
 
[[Fil:Danish Military Police.JPG|thumb|left|Danske MP-soldater. Danmark er medlem af Nato og tæt knyttet til [[USA]], og deltog blandt andet i invasionen af Irak og krigen i Afghanistan.]]
 
Det danske forsvarsbudget for 2010 var på ca. 23 milliarder kroner,<ref>Finansloven for 2001 – § 12 Forsvarsministeriet</ref> og forsvarsudgifterne udgør dermed 1,06 % af [[BNP]].<ref>{{Kilde |author=Emil Rottbøll |dato={{dato|2009-02-03}} |titel=Danske soldater er billigst i drift |url=http://www.information.dk/181481 |udgiver=[[Dagbladet Information|Information]] |besøgsdato={{dato|2018-03-05}}}}</ref> Det danske forsvar består af de fire grene [[Hæren]], [[Hjemmeværnet]], [[Søværnet]] og [[Flyvevåbnet]]. Mænd har [[værnepligt]], men langt fra alle skal aftjene den – det afgøres, hvem der skal, ved lodtrækning. Kvinder (og de mænd som ikke blev udtrukket) kan vælge at aftjene frivillig militærtjeneste.<ref>{{kilde |titel=Forsvarets dag og værnepligt |url=http://www.fmn.dk/videnom/Pages/ForsvaretsdagogVaernepligt.aspx |udgiver=[[Forsvarsministeriet]] |besøgsdato={{dato|2018-03-05}}}}</ref> Årligt aftjener omtrent 6500 unge danske kvinder og mænd militærtjeneste. Tjenestetiden varer 4-12 måneder afhængig af tjenestested.<ref>{{kilde |titel=Værnepligt |url = https://www.borger.dk/politi-retsvaesen-forsvar/Forsvar-og-beredskab/Vaernepligt |udgiver=[[borger.dk]] |besøgsdato={{dato|2018-03-05}}}}</ref>
 
Efter 2. verdenskrigs afslutning måtte Danmarks militær næsten bygges op fra grunden. Til dette arbejde blev der bl.a. ydet støtte fra [[USA]] og andre allierede i [[NATO]],<ref>[http://www.dr.dk/magtensbilleder/index.asp?pageID=forsvar&menuID=m_pol Forsvar] Besøgt 12. januar 2010.</ref> som Danmark var med til at stifte i 1949. Da der siden [[den kolde krig]]s afslutning ikke har været nogen trusler om invasioner af landet, har man i stedet indsat styrkerne i udlandet for at støtte konfliktramte lande i at dæmpe og forebygge konflikter.<ref>{{harvnb|Abildgaard et. al|2001|p=52}}</ref> Siden [[terrorangrebet 11. september 2001]] har Danmark desuden aktivt deltaget i terrorbekæmpelsen.<ref name="State Dept"/> De tre største internationale engagementer har været i [[Kosovo]] ([[Kosovo Force|KFOR]]), [[Afghanistan]] ([[International Security Assistance Force|ISAF]]) og [[Irak]] ([[Koalitionen af Villige Lande under Irakkrigen|MNF-I]]).
 
=== Rigsfællesskabet, regioner og kommuner ===
{{uddybende|Rigsfællesskabet|Danmarks kommuner|Regioner i Danmark}}
[[Fil:The Danish Commonwealth.gif|thumb|[[Rigsfællesskab|Det Danske Rige]] består af Danmark, Grønland og Færøerne]]
Udover det egentlige Danmark, der ligger i [[Skandinavien]], omfatter [[Rigsfællesskabet]] også de to områder [[Grønland]] og [[Færøerne]]. Områderne hører ifølge grundlovens §1 til [[Kongeriget Danmark]] og deler derfor grundlov og statsoverhoved med Danmark. De to områder har dog begge egen regering ledet af henholdsvis en [[landsstyreformand]] (Grønland) og en [[lagmand]] (Færøerne). Færøerne opnåede selvstyre i [[1948]] og Grønland i [[1979]]. De to områder er dog ikke fuldt uafhængige,<ref>[https://www.google.dk/search?hl=da&q=gr%C3%B8ndland+og+f%C3%A6r%C3%B8erne+er+en+del+af+rigsf%C3%A6llesskabet&meta=&aq=f&oq= Rigsfællesskabet] [[Udenrigsministeriet]]s hjemmeside. 8. juli 2008. Besøgt 12. januar 2010.</ref> f.eks. skal [[folkeskole]]rne udover det lokale sprog undervise i [[dansk (sprog)|dansk]]. Staten yder økonomisk bloktilskud til begge områder i Kongeriget, ligesom staten yder bloktilskud til regionerne og kommunerne i Danmark. Udenrigsforhold varetages som hovedregel af regeringen i København med inddragelse af både Grønland og Færøerne, når det vedrører disse. Hvert område repræsenteres også ved to pladser i Folketinget.<ref name="Jør."/>
 
Danmark er inddelt i [[Danmarks regioner|fem regioner]] og [[Kommuner i Danmark|98 kommuner]]. Regionerne blev oprettet 1. januar [[2007]] og erstattede de tidligere 13 [[amt]]er. På samme tid blev kommunerne samlet til større enheder, og deres antal blev reduceret fra 270 til 98.<ref>[http://www.denstoredanske.dk/index.php?sideId=165963 Strukturreformen] [[Den Store Danske]]. Besøgt 12. januar 2010.</ref> De nye regioners største ansvar er at administrere sundhedssektoren.<ref>[http://www.conmoto.dk/Default.aspx?ID=398 Fra helhed til sundhed] conmoto.dk. Besøgt 12. januar 2010.</ref>
 
Regionerne er [[Region Hovedstaden]], [[Region Sjælland]], [[Region Syddanmark]], [[Region Midtjylland]] og [[Region Nordjylland]].
 
[[Ertholmene]] er ikke del af en [[kommune]], men hører under [[Forsvarsministeriet]].<ref>{{Kilde nyheder | first=Jonas | last=Michael Kjær | title=Christiansø betaler ikke sundhedsbidrag | date=15. november 2006 | url =http://www.dr.dk/Regioner/Bornholm/Nyheder/Christiansoe/2006/11/15160130.htm | work =dr.dk | accessdate =12. august 2007}}</ref>
 
=== Uddannelsesvæsen ===
[[Fil:N-f-s-grundtvig-portræt.jpg|thumb|left|[[N.F.S. Grundtvig]], en af 1800-tallets største kulturpersonligheder, idemand til [[folkehøjskole]]rne]]
Uddannelserne i Danmark er tilgængelige for landets borgere. Finansieringen foregår gennem skatter og for [[privatskole]]rnes vedkommende også via en vis egenbetaling. I 2001 var der 1683 [[folkeskole]]r. Antallet var faldet til 1276 i 2017. Antallet af børn i folkeskolen faldt med 4,5% fra 2007 til 2016, mens børn i fri- og privatskoler blev 3,9% flere.<ref>[https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/antallet-af-folkeskoler-er-faldet-med-23-procent Antallet af folkeskoler er faldet med 23 procent. 24. februar 2017.] Hentet 10. marts 2017.</ref>I Danmark er der i følge grundlovens §76 ikke skolepligt, men undervisningspligt<ref name='LOV nr 169 af 05/06/1953'> {{cite web | url = https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=45902#K8 | title = Danmarks Riges Grundlov | accessdate = 2014-02-25 | date = 1953-06-05 | publisher = retsinformation.dk}}</ref> Det betyder, at alle skal have undervisning fra 0-9. klasse. Forældrene kan vælge mellem [[folkeskole]]n, private grundskoler og [[hjemmeundervisning]].<ref>[http://www.skole-foraeldre.dk/Skolebestyrelse/SkolebestyrelsensOpslagsbog/Undervisningspligt.aspx Undervisningspligt] Besøgt 25. maj 2013.</ref> Derefter - eller evt. efter et frivilligt ekstra skoleår i 10. klasse - er der mulighed for at tage en [[Ungdomsuddannelser i Danmark|ungdomsuddannelse]] i form af enten en [[erhvervsuddannelse|erhvervsrettet ungdomsuddannelse]] eller en [[Gymnasiale uddannelser i Danmark|gymnasial uddannelse]]. Der bliver derefter udbudt en lang række forskellige [[Videregående uddannelser i Danmark|videregående uddannelser]] på forskellige niveauer og indenfor diverse [[erhverv]].
 
Der findes i alt otte [[universiteter i Danmark]], hvoraf det ældste er [[Københavns Universitet]]. Derudover findes [[Aarhus Universitet]], [[Syddansk Universitet]], [[Aalborg Universitet]] og [[Roskilde Universitet]] som alle er polyfakultære universiteter, samt [[Danmarks Tekniske Universitet]], [[Copenhagen Business School]] og [[IT-Universitetet i København]], der er monofakultære.
[[Professionshøjskole]]r eller såkaldte university colleges findes spredt ud over hele landet. Desuden findes uddannelsesinstitutioner indenfor musik, kunst og arkitektur.
 
En specialitet i det danske uddannelsessystem er de danske [[folkehøjskole]]r, som især er inspireret af [[N.F.S. Grundtvig]]s og [[Christen Kold]]s tanker. Det er eksamensfri [[kostskole]]r med vægt på livsoplysning og personlig og samfundsmæssig [[dannelse]].
 
== Geografi ==
{{Uddybende|Danmarks geografi|Søer i Danmark|Danmarks flora og fauna}}
 
Danmark er med sit ''samlede'' areal (land (42.394 km²) og vand) 43.094&nbsp;km² [[Verdens landes arealer|verdens 132. største land]] og er i både ''samlet'' areal og i ''land''areal mindre end [[Slovakiet]] og ''lidt'' større end [[Schweiz]]. ''Land''arealet i [[Estland]] (42.388 km²) er på størrelse med Danmarks landareal.<ref>[https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/rankorder/2147rank.html "Rank Order" – Area] CIA. 9. oktober 2008. Besøgt 20. oktober 2008.</ref> Danmark ligger i [[Skandinavien]], beliggende i det [[Nordeuropa|nordlige Europa]], og grænser kun til Tyskland mod syd. Landet er omgivet af flere have: [[Vesterhavet]] mod vest, [[Skagerrak]] mod nord, [[Kattegat]] og [[Øresund]], og [[Østersøen]] mod syd.<ref name="Lexopen">[http://lexopen.dk/lande/geo/Danmarks%20geografi.html Danmarks geografi] hos [[Lexopen]]. Besøgt Besøgt 1. februar 2010.</ref> Mellem disse have findes mange sunde og bælter: Dels [[Limfjorden]] (som er et sund) mellem Vesterhavet og Kattegat, dels [[Lillebælt]], [[Storebælt]] og [[Øresund]] mellem Kattegat og Østersøen og dels en lang række mindre farvande mellem øerne. Den største del af arealet udgør [[halvø]]en Jylland (23.872&nbsp;km²), mens resten fordeler sig på 1419 øer, heraf 443 navngivne.<ref>[http://www2.kms.dk/C1256AED004EA666/(AllDocsByDocId)/1D7EE8822587E667C1256AEF0030ABF6?open&page=strste&omr=KORT_DK_I_TAL Danmarks øer]</ref> De tre største øer er [[Sjælland]], Den [[Nørrejyske Ø]] (Vendsyssel-Thy) (siden 1825, nuværende åbning siden 1862) og [[Fyn]].<ref>Politikens oplysning [http://politiken.dk/pol_oplys/article469073.ece Hvilke øer er de 10 største i Danmark efter areal og befolkning?] på ''politiken.dk''. 8. februar 2008. Besøgt 7. februar 2010.</ref>
 
=== Topografi ===
[[Fil:Sandy_cliff_beach_at_North_Sea,_Denmark_2004_ubt.jpeg|thumb|left|Sandet kyst på [[Vendsyssel]], [[Nordjylland]]]]
Det lille land har på grund af det store antal mindre øer og fjorde en af Europas længste kystlinjer på 7.314&nbsp;km.<ref>[http://dbis.informatik.uni-freiburg.de/content/courses/SS06/Praktikum/Programmierung%20in%20SQL/coastline.html ''Oversigt over verdens kystlinjer''], kort i størrelsesforhold 1:100.000.</ref> Der er 368 kilometer fra det nordligste punkt på [[Skagens Odde|Skagens Nordstrand]] til det sydligste punkt på [[Gedser Odde]] og 452 kilometer fra det østligste punkt på [[Østerskær]] til det vestligste punkt på [[Blåvands Huk]]. En cirkel med samme samlede areal som Danmark ville have en omkreds på 736 km med en [[diameter]] på 234 km (landareal:730 hhv. 232,33 km). Visse steder findes der mange små [[Søer i Danmark|søer]]. Landskabet er generelt fladt med [[slette]]r, [[klint]]er og [[klit]]ter og [[Lammefjord]] som det laveste punkt på landjorden med -7,5 [[meter|m]].<ref>[http://tgt.dk/inspiration/tema/ferieidanmark/margueritruten/article914.ece Sjælland:Bløde bakker og stor slotte] tgt.dk. Besøgt 20. oktober 2008.</ref><ref name="Lexopen"/> Det højest ikke-menneskeskabte punkt er [[Møllehøj]]<ref>[http://www.kms.dk/Nyheder/Arkiv/2005/280205_hoejste_punkt.htm Nyt højeste punkt i Danmark], Kort- og Matrikelstyrelsen.</ref> ved [[Skanderborg]] med 170,86 m, næsthøjest [[Yding Skovhøj]] med 170,77 m og endelig [[Ejer Bavnehøj]] med 170,35 m. Disse punkter er alle beliggende i samme område, kaldet [[Ejer Bjerge]], nogle [[kilometer|km]] sydvest for [[Skanderborg]].<ref>[http://www.danskebjerge.dk/dansktop.htm Se Google-kort med de højeste punkter markeret]</ref>
 
Landskabet varierer på de forskellige landsdele: [[Østdanmark]] har et varieret [[terræn]]. Heriblandt har [[Bornholm]] et specielt landskab med [[grundfjeld]]. [[Vestjylland]]s landskab består af [[ager]]marker, [[plantage]]r og smalle [[eng]]e. [[Nordjylland]] har sandede kyster med storklitter og lave forsumpede sletter.<ref>{{harvnb|Abildgaard et.al|2001|p=148-52}}</ref>
 
=== Klima og miljø ===
[[Fil:Grib skov.jpg|thumb|[[Bøgetræ]]et findes stort set overalt i Danmark]]
Danmarks [[klima]] er [[Tempereret klima|tempereret]]. Vintrene er milde med en gennemsnits[[temperatur]] på 0 grader celsius i januar og februar og somrene er kølige med en gennemsnitstemperatur 15,7 grader celsius i august.<ref>{{kilde |titel=Klimanormaler DK |url=http://www.dmi.dk/vejr/arkiver/normaler-og-ekstremer/klimanormaler-dk/ |udgiver=[[DMI]] |besøgsdato={{dato|2018-03-05}}}}</ref> Der er regionale forskelle i temperatur, nedbør og sol.<ref>{{cite web|url= https://ing.dk/artikel/grafik-beviser-jylland-moerkest-samt-koldest-vaadest-187840 |title=Grafik beviser det: Jylland ER mørkest - samt koldest og vådest|work=[[Ingeniøren]]|date=28. oktober 2016|accessdate=28. oktober 2016}}</ref> [[Vejrekstremer i Danmark#Temperaturer|Undertiden]] kan der forekomme kolde, [[Fastlandsklima|kontinentalt]] prægede vintre, kaldet [[isvinter|isvintre]], ligesom der kan forekomme hede somre. Den højeste [[temperatur]], som siden [[1874]] er blevet målt i Danmark er 36,4&nbsp;°C, hvilket blev målt [[10. august]] [[1975]] på [[Holstebro]] Flyveplads.<ref name="Meteorologiske ekstremer">[http://www.dmi.dk/vejr/arkiver/normaler-og-ekstremer/vejrekstremer-dk/ Meteorologiske ekstremer i Danmark] Sidst opdateret 29. oktober 2013. Besøgt 25. februar 2014</ref> Den laveste temperatur, som siden 1874 er blevet målt på dansk jord, er -31,2&nbsp;°C, som blev målt i [[Hørsted Sogn|Hørsted]] i [[Thy]] [[8. januar]] 1982.<ref name="Meteorologiske ekstremer"/>
 
Danmarks [[flora (botanik)|flora]] tilhører den tempererede løvskovszone. Sammenlignet med andre lande i Europa er floraen forholdsvis artsfattig.<ref>[http://www.gejrfuglen.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=125:danmarks-arter-arternes-danmark&catid=9:nyheder&Itemid=2 Danmarks arter - arternes Danmark (oversigt). Gejrfuglen, Østjysk Biologisk Forening, besøgt 21. februar 2019.]</ref> De danske skove er nogenlunde ligeligt fordelt på [[løvskov|løv]]- og [[nåleskov]]. [[Rødgran]]en er det almindeligste træ, da det dækker 16 % af skovarealet, mens [[bøgetræ]]er står for 13 %.<ref>[http://www.skovforeningen.dk/site/fakta_om_skov_trae/ Fakta om Danmarks skove. Fra Skovforeningens hjemmeside. Hentet 5. juli 2014.]</ref> Træer som [[eg]], [[Almindelig Ask|ask]] og [[elm]] er sjældne i den danske natur. [[Fauna|Dyrelivet]] ligner dyrelivet i resten af Centraleuropa. Udbygningen af [[infrastruktur]]en forhindrer dyrenes [[genpulje]] i at blive større, hvilket er årsag til, at mange [[arter]] er truede eller [[uddød]]e i Danmark.<ref>Se [http://www.sns.dk/1pdf/rodlis.pdf Skov- og naturstyrelsens rødliste for planter og dyr]</ref> Den samlede bestand af 22 arter af danske agerlandsfugle er faldet med 36 % mellem 1990 og 2008. Dette anses for at være en indikator for faldende [[biodiversitet]] i agerlandet.<ref name="ftr"/>
 
=== Verdensarv ===
 
To naturområder i Danmark og et i Grønland vurderes at være så enestående i global sammenhæng, at de er optaget på [[UNESCO's Verdensarvsliste]].<ref name=heritage>[http://whc.unesco.org/en/list/ World Heritage List. UNESCO's hjemmeside, besøgt 8. februar 2018.]</ref> Det drejer sig om:
 
* [[Stevns Klint]]
* [[Vadehavet]] - der strækker sig langs både den danske, tyske og nederlandske kyst
* [[Ilulissat Isfjord]]
 
== Økonomi ==
{{Uddybende|Danmarks økonomi}}
 
[[Fil:Claas combine in Denmark.jpg|thumb|Trods generelt stigende eksport og produktion er ret få i dag beskæftiget indenfor landbruget i Danmark]]
 
[[Bruttonationalprodukt]]et var i 2018 på 2.218,3 milliarder kr., mens BNP pr. indbygger var 382.900 kr.<ref name=statistikbanken>[http://www.statistikbanken.dk/NAN1 Danmarks Statistik, Statistikbanken. Tabel NAN1: Forsyningsbalance, Bruttonationalprodukt (BNP), beskæftigelse mv. efter transaktion og prisenhed. Hentet 8. maj 2019.]</ref> Da Danmark også modtager betydelige nettorenteindtægter fra udlandet, var [[bruttonationalindkomst]]en endnu større, nemlig 2.271,8 mia. kr.<ref>[http://www.statistikbanken.dk/NAN2 Danmarks Statistik, Statistikbanken. Tabel NAN2: Real disponibel bruttonationalindkomst mv. efter transaktion og prisenhed. Hentet 8. maj 2019.]</ref> Danmark er dermed et relativt rigt land. Landet er samtidig karakteriseret ved en ret høj andel af befolkningen i beskæftigelse, hvilket ikke mindst skyldes kvindernes [[erhvervsfrekvens]]. Landet har i europæisk sammenhæng en relativt lav ledighed, stor [[udlandsformue]], lav [[offentlig gæld]] og en lav, men stigende [[indkomstulighed]].
 
=== Erhvervsstruktur ===
 
Den danske [[arbejdsstyrke]] tæller omkring 2,85 millioner personer. 79,8 % af de beskæftigede arbejder i [[serviceerhverv]], mens 17,6 % er tilknyttet industrien eller bygge- og anlægssektoren. [[Landbrug]]et, der engang var landets hovederhverv, er i forhold hertil i vore dage en mindre vigtig økonomisk faktor for beskæftigelsen: Kun godt 2 % (63.000 personer) er beskæftiget i landbrug og gartneri, mens 5.000 personer eller 0,2 % arbejder inden for [[skovbrug]] og 2.300 personer (0,1 %) ved [[fiskeri]]et (november 2017).<ref name=ras300>[http://statistikbanken.dk/RAS300 Statistikbanken, tabel RAS300: Beskæftigede (ultimo november) efter branche (DB07), socioøkonomisk status, alder og køn. Hentet 8. maj 2019.]</ref>
 
Det dyrkede areal i Danmark udgjorde i 2018 63% af landets samlede areal, hvilket er den højeste dyrkningsintensitet i verden.<ref name="ftr">[http://www.ft.dk/samling/20161/almdel/mof/bilag/230/1717575.pdf ''Udviklingen af landbrugslandet gennem seks årtier fra 1954 til 2025'', Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 230, Folketinget.dk 2017]</ref>
 
Fiskeri udgør omkring 3% af den samlede vareeksport, og de største fiskerihavne (målt på værdien af de landede fisk) ligger i [[Skagen]], [[Hanstholm]], [[Thyborøn]], [[Hirtshals]] og [[Hvide Sande]].<ref>[http://lbst.dk/fiskeri/fiskeristatistik/publikationer/fiskeristatistisk-aarbog/ Fiskeristatistisk Årog 2016. Udgivet af Landbrugs- og Fiskeristyrelsen december 2017. Landbrugsstyrelsens hjemmeside, besøgt 8. februar 2018.]</ref>
 
=== Valutaforhold og udenrigsøkonomi ===
 
Den danske valuta er [[kronen]]. Gennem [[ERM II|den europæiske valutakursmekanisme]] (ERM II) fører Danmark [[fastkurspolitik]] over for euroen, så valutakursen altid ligger på omtrent 7,45 kroner pr. euro. Dette medfører, at [[Nationalbanken]] altid må tilpasse den danske [[pengepolitik]] i forhold til [[Den Europæiske Centralbank]]s politik.<ref>[http://www.nationalbanken.dk/da/publikationer/Documents/2009/10/pengepol_3udg_dk_web.pdf Pengepolitik i Danmark. 3. udgave, 2009. Danmarks Nationalbank.]</ref> Efter at Danmark ved en folkeafstemning i september 2000 valgte at beholde kronen i stedet for at indføre euroen som valuta, er der stor politisk opbakning til at fortsætte fastkurspolitikken på ubestemt tid. Det gør Danmark relativt unikt blandt andre vestlige lande, idet landet dermed i dag er det eneste [[OECD]]-land, der fører fastkurspolitik, hvor landets samhandelspartnere typisk enten følger en [[inflationsmålsætning]] eller har erstattet deres nationale valuta med euroen.
 
Danmarks økonomi er meget afhængig af samhandel med udlandet. I 2018 udgjorde [[import]]en således 49,3 % og [[eksport]]en 54,7 % af BNP.<ref name=statistikbanken/> Danmark fører traditionelt en ret [[frihandel]]sorienteret politik, blandt andet gennem landets medlemskab af EU, OECD og [[WTO]].
 
Danmark er nettobidragyder til EU, dvs. den danske stat betaler mere til EU, end landet modtager. I 2016 var det danske nettobidrag til EU på 639 mio. euro eller 0,22 % af Danmarks bruttonationalindkomst. Belgien, Tyskland, Frankrig, Østrig og Storbritannien gav større nettobidrag som andel af BNI i 2016.<ref>[http://www.eu.dk/fakta%20om%20eu/statistik/nettobidrag Nettobidrag. Medlemslandenes nettoposition i forhold til bidrag og udbetalinger fra EU's budget EU-Oplysningens hjemmeside. Data hentet 8. februar 2018.]</ref>
 
=== Offentlige finanser og beskatning ===
 
[[Danmarks økonomi]] er bygget op om den [[skandinaviske velfærdsmodel]], der garanterer alle borgere sociale ydelser. Den udbyggede velfærdsstat medfører en stor [[offentlig sektor]] og et tilsvarende højt [[skattetryk]], der i 2018 var på 44,9 % af BNP.<ref>[http://www.skm.dk/skattetal/statistik/generel-skattestatistik/skattetrykket-i-danmark-2009-2015/ Skattetrykket i Danmark - 2012-2018. Fra skatteministeriets hjemmeside. Hentet 8. maj 2019].</ref> For de 10 % af skatteyderne, der betaler [[topskat]], var [[marginalskat]]ten i 2016 i gennemsnit 56,4 % inklusive [[arbejdsmarkedsbidrag]]. For alle skattepligtige personer tilsammen var den gennemsnitlige marginalskat på arbejdsindkomst i 2016 på 38,9 %.<ref>[http://www.skm.dk/skattetal/statistik/indkomstfordeling/marginalskatten-for-samtlige-skattepligtige-i-2016 Skatteministeriets hjemmeside: Marginalskatten for samtlige skattepligtige i 2016. Dateret 1. marts 2016.]</ref>
=== Økonomiske udfordringer ===
 
Ved indgangen til [[1980'erne]] havde den danske økonomi betydelige balanceproblemer i form af høj og stigende [[ledighed]], høj [[inflation]] og vedvarende underskud på [[betalingsbalance]]n. Samtidig var den [[offentlig gæld|offentlige gæld]] stigende. Inflationen er siden blevet lav og stabil, ikke mindst på grund af Danmarks troværdige fastkurspolitik. Betalingsbalanceunderskuddet satte rekord i 1986, men er siden 1990 vendt til et vedvarende betalingsbalanceoverskud, dog med undtagelse af 1998). Ændringen skyldtes dels den langvarige [[lavkonjunktur]] 1997-2003, hvor [[investering]]erne var lave, og dels en stigende national [[opsparing]], blandt andet på grund af udbredelsen af tvungne [[arbejdsmarkedspension]]er samt en række [[skattereform]]er, der har reduceret [[rentefradrag]]et. I 2017 havde Danmark et overskud på betalingsbalancen på 162 mia. kr.<ref>[https://dst.dk/da/Statistik/nyt/NytHtml?cid=26697 Nyt fra Danmarks Statistik nr. 44, 8. februar 2018. Udenrigsøkonomi 2017: Stort overskud på varehandlen uden for Danmark.]</ref> og en udlandsformue på 1119 mia. kr. eller 54 % af BNP.<ref>[https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/udenrigsoekonomi/betalings-og-kapitalbalance/kapitalbalance Danmarks Statistiks kapitalbalance ultimo 3. kvartal 2017. Hentet 8. februar 2018.]</ref>
 
Ledigheden nåede i 1993 sit rekordniveau i efterkrigstiden på 12 % af arbejdsstyrken. Det skyldtes både, at der på det tidspunkt var en kraftig lavkonjunktur, og at den strukturelle ledighed var høj. Såvel bedre konjunkturer som en række reformer, der har skabt den danske ”[[flexicurity]]”-model og dermed begrænset strukturledigheden, har siden skabt et stort fald i ledigheden.<ref>[http://dors.dk/graphics/Synkron-Library/Publikationer/Rapporter/Efter%E5r_2002/kap3.pdf Det Økonomiske Råd: Ledighed og løndannelse. Kapitel IIi i Dansk Økonomi, efterår 2002.]</ref> I 2008 nåede bruttoledigheden et lavpunkt på 2,7 %. På grund af finanskrisen steg ledigheden igen og var i 2012 på 6,1 %. Den registrerede bruttoledighed var 4,2 % i 2016.<ref>[http://www.statistikbanken.dk/aulp01 Statistikbanken, tabel AULP01: Fuldtidsledige i pct. af arbejdsstyrken efter område, alder og køn. Danmarks Statistik. Data hentet 8. februar 2018.]</ref>
 
Også den danske offentlige nettogæld nåede at blive betalt under de gode tider i [[1990'erne]] og [[2000'erne]], så den offentlige sektor i 2008 havde en nettoformue på knap 108 mia. kr.<ref>[http://www.statistikbanken.dk/OFF13 Statistikbanken, OFF13: Finansielle konti efter sektor, konto, konsolideret/ukonsolideret, aktiv/passiv og finansielt instrument. Hentet 20. november 2013]</ref> Under finanskrisen er denne formue igen blevet vendt til en, omend ret beskeden, offentlig nettogæld på knap 51 mia. kr. eller 2,4 % af BNP ultimo september 2017.<ref>[https://dst.dk/da/Statistik/nyt/NytHtml?cid=26665 Nyt fra Danmarks Statistik nr. 5022, 20. december 2017. Offentligt kvartalsregnskab 3. kvt. 2017: Kursstigninger mindsker offentlig nettogæld.]</ref> Et mere alvorligt strukturelt problem for de offentlige finanser har dog været den fremtidige befolkningsudvikling med flere ældre. Det har været baggrunden for en række tiltag siden 2005, der skal fremtidssikre de offentlige finanser, startende med [[velfærdsforliget]] i 2006. Det vurderes i dag, at disse tiltag har været mere end tilstrækkelige til at sikre, at finanspolitikken er [[finanspolitisk holdbarhed|holdbar]] på lang sigt.<ref name=luksusproblem/>
 
Dansk økonomi præges ifølge [[de økonomiske vismænd]] i dag af tre andre udfordringer, nemlig [[konjunktur]]situationen, en lav produktivitetsvækst i serviceerhvervene og udsigt til stigende sociale forskelle.<ref>[https://dors.dk/oevrige-publikationer/kronikker-artikler/vismaendene-tre-stoerste-udfordringer-dansk-oekonomi Vismændene: Her er de tre største udfordringer for dansk økonomi. Kronik af De Økonomiske Råds formandskab i JP/Finans 10. januar 2018.]</ref> Efter at have været i en lavkonjunktur i en årrække siden finanskrisen kom den danske økonomi op på sit strukturelle (eller konjunkturneutrale) niveau i 2017, og for en tid kom risikoen for en overophedning af økonomien på dagsordenen, inden meldingerne igen blev mere afdæmpede. Samtidig har en lav [[produktivitet]]svækst vakt bekymring i de senere år. I 2012 nedsatte den daværende regering en [[produktivitetskommissionen|produktivitetskommission]] for at undersøge årsagerne. I 2014 kom kommissionen med sin slutrapport, der bl.a. pegede på forbedringer i uddannelsessystemet og bedre konkurrenceforhold, hvis produktiviteten skulle sættes i vejret.
 
Endelig er [[indkomstfordeling]]en blevet mere [[økonomisk ulighed|ulige]] i de seneste årtier. Ifølge Danmarks Statistiks opgørelser er Gini-koefficienten steget fra 22,1 i 1987 til 29,3 i 2017, en stigning på ca. 33 pct.<ref>[http://statistikbanken.dk/ifor41 Statistikbanken, tabel IFOR41: Ulighedsmål målt på ækvivaleret disponibel indkomst efter ulighedsmål og kommune. Hentet 8. maj 2019.]</ref> Ifølge en opgørelse fra [[Eurostat]] i 2016 ligger Danmark på en niendeplads, hvad angår lighed i indkomstfordelingen.<ref name=eurogini>[http://epp.eurostat.ec.europa.eu/tgm/table.do?tab=table&language=en&pcode=tessi190 Eurostats hjemmeside: Gini coefficient of equivalised disposable income - EU-SILC survey. Data hentet 8. februar 2018.]</ref>
 
== Infrastruktur ==
[[Fil:Storebæltsbroen from Sjælland.jpg|thumb|left|[[Storebæltsbroen]] forbinder [[Fyn]] og [[Sjælland]]]]
{{Uddybende|Danmarks infrastruktur}}
 
[[Danmarks infrastruktur]] er veludbygget og generelt i god stand<ref>[http://www.oem.dk/publikationer/html/vvilkaar/kap09_1.htm Vækstvilkår i Danmark] på ''oen.dk''. Besøgt 7. februar 2010.</ref> og består hovedsageligt af almindelige [[landevej]]e, [[motorvej]]e og et [[jernbane]]net med to primære togselskaber, [[Arriva]] og [[DSB]]. Danmark var i 2000 nr. 29 i verden blandt lande med flest kilometer [[motorvej]] pr. indbygger.<ref>[https://www.nationmaster.com/country-info/stats/Transport/Highways/Total/Per-capita Nationmaster.com, besøgt 21. februar 2019.]</ref> [[Lastbil]]er er oftest den del af transportkæden, der leverer godset til den endelige destination, og dominerer derfor den danske godstransport. Den står også for ca. 80 % af den samlede godstransport, skibe og færger udgør ca. 19 %, mens jernbanen står for kun ca. 1 % af den indenlandske godstransport.<ref>Transportminiteriet, april – [http://www.trm.dk/graphics/Synkron-Library/trafikministeriet/Publikationer/2009/godsredeg%F8relsen/Endelig%20redeg%F8rlse%2007-04-09.pdf Redegørelse om "Fremtidens godstransport"], s 1-2</ref> Flere end 170 millioner passagerer transporteres årligt på jernbanenettet.<ref name="Jernbanen i tal">[http://www.bane.dk/visArtikel.asp?artikelID=136 Banedanmark: Jernbanen i tal]</ref> Der findes fem internationale [[lufthavn]]e i Danmark, hvor [[Kastrup Lufthavn]] med sine knap 21 millioner passagerer årligt er Skandinaviens største lufthavn.<ref>[http://borsen.dk/transport/nyhed/135264/ Kastrup styrkes som Nordens største lufthavn] Børsen.dk 7. februar 2008. Besøgt 18. oktober 2008.</ref> Den fungerer som lufthavn ikke bare for danskere, men også for store dele af den sydsvenske befolkning. Andre store lufthavne er [[Billund Lufthavn|Billund]] i Jylland og [[Aalborg Lufthavn|Aalborg]], [[Esbjerg Lufthavn|Esbjerg]] og [[Aarhus Lufthavn|Aarhus]].
 
Som en af verdens største søfartsnationer har Danmark et omfattende færgenetverk i både ind- og udland.<ref>[http://www.oem.dk/sw18649.asp Verdens beslutningstagere for søsikkerhed samles i København] på ''oem.dk''. 1. maj 2007. Besøgt 7. februar 2010.</ref> Færgerne spillede tidligere en vital rolle mellem landsdelene, men efter at faste forbindelser etableredes over [[Lillebæltsbroen (1935)|Lillebælt]] (1935) og [[Storebæltsbroen|Storebælt]] (1997-98), spiller færgerne primært en rolle for småøerne. [[DR]] er Danmarks offentlige broadcaster,<ref name=BBC>[http://news.bbc.co.uk/2/hi/europe/country_profiles/1032760.stm Country Profile: Denmark] BBC News. Sidst opdateret 8. juli 2008. Besøgt 18. oktober 2008.</ref> og landet har 26 tv-stationer plus 51 [[repeater]]e.<ref name=CIA/> Internet og mobiltelefon er meget udbredt, og der findes mere end dobbelt så mange mobil- som fastnettelefoner.<ref name=CIA/>
 
=== Energiforsyning ===
Det danske energiforbrug var i 2012 på 106 gigajoule pr. indbygger, hvilket var ca. 15 % mere end EU-gennemsnittet på 92 gigajoule.<ref>[http://www.ens.dk/sites/ens.dk/files/info/tal-kort/statistik-noegletal/aarlig-energistatistik/energistatistik2013.pdf Energistatistik 2013, s. 52 (Endeligt energiforbrug). Energistyrelsen, december 2014.]</ref> Energien anvendtes til transport, produktionsprocesser samt opvarmning og elforbrug i husholdningerne. [[Olie]] (34 %), [[naturgas]] (23 %), [[kul]] (14 %) og [[vedvarende energi]] (23 %) er de væsentligste energikilder i Danmark.<ref name=ens50>[http://www.ens.dk/sites/ens.dk/files/info/tal-kort/statistik-noegletal/aarlig-energistatistik/energistatistik2013.pdf Energistatistik 2013, s. 50. Energistyrelsen, december 2014.]</ref>
 
Den danske udvinding af olie og naturgas fra [[Nordsøen]] har spillet en betydelig rolle i Danmarks energiregnskab siden 1980'erne. Siden 1993 har landet været nettoeksportør af olie. siden 2004 har Nordsø-produktionen dog været for nedadgående. Hvad den samlede energibalance angår, har aktiviteterne i Nordsøen og en stigende produktion af indenlandsk energi betydet, at Danmark blev selvforsynende med energi i 1997 og bevarede en selvforsyningsgrad på over 100 % (dvs. landet var netto-eksportør af energi) til og med 2012. I 2013 blev landet igen netto-importør, da selvforsyningsgraden faldt til 93 %.<ref>[http://www.ens.dk/sites/ens.dk/files/info/tal-kort/statistik-noegletal/aarlig-energistatistik/energistatistik2013.pdf Energistatistik 2013, s. 4. Energistyrelsen, december 2014.]</ref> I 2013 var Danmark målt på produktionens størrelse nr. 39 blandt verdens 125 olieproducerende lande.<ref>[https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/rankorder/2241rank.html Crude Oil - Comparison]. [[CIA World Factbook]]. Hentet 17. juli 2015.</ref>
 
Vedvarende energi spiller en stigende rolle i energiforsyningen. Mens det samlede energiforbrug har været nogenlunde konstant siden 1990, er produktionen af vedvarende energi steget 206 % fra 1990 til 2013.<ref name= ens7>[http://www.ens.dk/sites/ens.dk/files/info/tal-kort/statistik-noegletal/aarlig-energistatistik/energistatistik2013.pdf Energistatistik 2013, s. 7. Energistyrelsen, december 2014.]</ref> Blandt EU-landene havde Danmark i 2012 den femtehøjeste andel af vedvarende energi i energiforbruget, nemlig 23 % mod EU-gennemsnittet på 11 %. Kun [[Letland]], [[Sverige]], [[Østrig]] og [[Finland]] havde en højere andel.<ref name=ens50/> I 2013 udgjorde energi fra vindkraft knap 30 % af den samlede vedvarende energiproduktion, mens produktionen af halm, træ og bionedbrydeligt affald stod for ca. 60 %.<ref name= ens7/> Betragter man alene elektricitetsproduktionen, kom 39 % af denne i 2014 fra vindmøller.<ref>{{cite web | url=http://ing.dk/artikel/tordnende-succes-39-procent-af-stroemmen-kom-fra-vindmoeller-i-2014-173290 | title=»Tordnende succes«: 39 procent af strømmen kom fra vindmøller i 2014 | publisher=[[Ingeniøren]] | accessdate=2015-01-06}}</ref><ref>{{cite web | url=http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2015/01/06/004325.htm | title=Rekordår: 39 procent af elforbruget er nu dækket af vindenergi | publisher=[[DR]] | accessdate=2015-01-06}}</ref>
 
En betydelig del af landets varmeenergi kommer fra [[kraftvarmeværk]]er, hvor overskydende varme fra elproduktionen bruges i [[fjernvarme]]nettet. Denne produktionsmetode er betydelig mere udbredt i Danmark end i resten af verden på grund af det relativt store varmebehov i Danmark, den tilstrækkelige befolkningstæthed og en bevidst politisk linje med bl.a. tilslutningspligt til kraftvarmeværker. Udnyttelsen af overskudsvarmen fra elproduktionen forøger kraftværkernes [[virkningsgrad]] og dermed den samlede energieffektivitet betydeligt.
 
== Demografi ==
{{Uddybende|Danmarks demografi}}
{{Se også|Danmarks største byer}}
 
[[Fil:Vor Frelsers Kirke-view10.jpg|thumb|København er den største by i Danmark med over 1 million indbyggere]]
Ifølge Danmarks Statistik havde Danmark 1. januar 2019 en befolkning på 5.806.081 indbyggere, hvoraf personer med dansk oprindelse udgjorde 86,3 % (5.012.000 personer), indvandrere 10,5 % (608.000 personer) og efterkommere som defineret af Danmarks Statistik 3,2 % (186.000 personer).<ref name=folk2>[http://www.statistikbanken.dk/folk2 Statistikbanken, tabel FOLK2: Folketal 1. januar efter køn, alder, herkomst, oprindelsesland og statsborgerskab. Danmarks Statistik. Hentet 21. februar 2019.]</ref> Af de 794.000 indvandrere og efterkommere har ca. en tredjedel en vestlig baggrund og to tredjedele en ikkevestlig baggrund.
 
=== Fordeling ===
Befolkningen er geografisk set ujævnt fordelt: I [[Østdanmark]] bor ca. 250 personer pr. km², mens der vest for [[Storebælt]] bor omkring 100 personer pr. km².<ref>[http://www.statistikbanken.dk/BEF1A07 Statistikbanken BEF1A07] Besøgt 2. februar 2010.</ref> I hovedstaden [[København]] bor lidt over 1 million eller ca. en femtedel af hele landets befolkning.<ref>[http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2009/NR160.pdf Nyt fra Danmarks Statistik – tabel 2]</ref> 85% af befolkningen bor i byer.<ref>[http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Medborgerskab/Medborger_i_danmark/1+geografi+og+befolkning.htm 1 Geografi og befolkning]. 1. februar 2010.</ref> Der findes et tysk-sindet mindretal i [[Sønderjylland]].
 
Næsten en femtedel af befolkningen er under 15 år, og en anden femtedel er 65 år eller over, mens over halvdelen er 15-64 år.<ref name=CIA>[https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/da.html "Denmark" – ''The World Factbook''] 23. oktober 2008. Besøgt 24. oktober.</ref>
 
=== Indvandring ===
{{Uddybende|Indvandring til Danmark}}
[[Fil:Tjorring kirke.jpg|thumb|left|Kirke i Danmark: kristendommen er den mest udbredte religion i Danmark]]
Der er indbyggere fra over 200 forskellige oprindelseslande i Danmark. I 2019 er de 10 største grupper fordelt på oprindelsesland tyrkere, polakker, syrere, tyskere, irakere, rumænere, folk fra Libanon, Pakistan, Bosnien-Hercegovina og Iran.<ref name=folk2/> Derudover bor der i Danmark knap 17.000 personer født på Grønland og knap 11.000 personer født på Færøerne.
 
Indvandringen til Danmark var ret beskeden indtil 1960'erne, men tog så et opsving omkring 1970 og efter midten af 1980'erne. Ændringen skyldes især indvandring af [[gæstearbejder]]e og [[flygtning]]e og i anden omgang mulighederne for [[familiesammenføring]]. Desuden foregår der efterhånden en væsentlig indvandring på grundlag af studieopholdstilladelser. Stramninger af reglerne for flygtninge og familiesammenføring har siden medført et fald i disse kategorier, mens etableringen af et frit arbejdsmarked mellem Danmark og resten af EU efterhånden har medført en væsentlig indvandring fra andre EU-lande, især Tyskland og Polen.<ref name=PC>P.C. Mathiessen (2012): Befolkning og samfund. Handelshøjskolens forlag.</ref>
 
=== Befolkningsudvikling ===
Ifølge nogle beregninger var der ca. 1 million danskere i 1200-tallet, men landbrugskrise i 1300-tallet, [[den sorte død]] og andre epidemier reducerede siden befolkningen, så tallet 1 milliion først blev nået igen i 1800-tallet.<ref>H.C. Johansen (2005): Danmark i tal. Bind 17 af Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie.</ref> Den første folketælling af Danmarks indbyggere går helt tilbage til 1735,<ref>{{harvnb|Abildgaard et.al|2002|p=91.}}</ref> hvor folketallet udgjorde ca. 718.000.<ref>[http://www.vimu.info/general_04.jsp?id=mod_18_6&lang=da&u=child&flash=true&s=E679C26CFFD4D35346AD662EF46EF229 Befolkningsudvikling] på ''vimu.info.''. Besøgt 2. februar 2010.</ref> Fra 1769 til 1900 mere end tredobledes indbyggertallet.<ref name="Historie-nu">Preben Etwil [http://www.historie-nu.dk/site/index.php?option=com_content&task=view&id=590&Itemid=82 Den danske stamme]. 15. april 2008. Besøgt 2. februar 2010.</ref>
 
Ifølge Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning vil der i 2060 være ca. 6.511.000 indbyggere i Danmark – godt 8 % flere end i dag. Heraf vil danskerne udgøre ca. 79,6 %, indvandrerne ca. 13,0 % og efterkommerne ca. 7,4 %. Omkring 64 % af indvandrerne og efterkommerne vil komme fra ikkevestlige lande.<ref>[http://www.statistikbanken.dk/frdk115 Statistikbanken, tabel FRDK115: Befolkningsfremskrivning 2017 for hele landet efter tid og herkomst. Danmarks Statistik. Hentet 8. februar 2018.]</ref>
 
=== Sprog ===
[[Dansk (sprog)|Dansk]], som er det officielle sprog, tales overalt i landet.<ref>[http://www.bbc.co.uk/languages/european_languages/countries/denmark.shtml Languages across Europe – Denmark] Besøgt 17. oktober 2008.</ref> Dansk består af [[Danske dialekter|mange dialekter]] og kan deles ind i tre hovedgrupper: [[Østdansk]], [[ødansk]] og [[jysk]].<ref>{{harvnb|Cramer|Kirkegaard|1993|p=29-37.}}</ref> [[Tysk (sprog)|Tysk]] er som det eneste andet sprog officielt anerkendt som minoritetssprog i Danmark (i Sønderjylland).<ref>[http://www.region.dk/region/dk/regionswissen/kultur-freizeit/traditionen-sprache/sprache.php Sprog og dialekter syd for grænsen. Region Sønderjylland-Schleswigs hjemmeside. Besøgt 8. februar 2018.] </ref> Engelsk er et meget udbredt fremmedsprog.<ref name=CIA/>
 
=== Religion ===
Danmark har grundlovssikret religionsfrihed. 74,7 % af den danske befolkning var i januar 2019 medlem af den evangelisk-lutherske danske [[Folkekirken|folkekirke]].<ref>[http://www.km.dk/folkekirken/kirkestatistik/folkekirkens-medlemstal/ Folkekirkens medlemstal Folkekirkens medlemstal. Fra Kirkeministeriets hjemmeside. Besøgt 21. februar 2019.]</ref> 35 år tidligere, i 1984, var tallet 91,6 %.<ref>[http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2002/NR226.pdf Nyt fra Danmarks Statistik nr. 226, 6. juni 2002: Fortsat fald i folkekirkens medlemstal.]</ref> I en meningsmåling fra 2016 anførte 17 % af danskerne, at religion var meget vigtig i deres liv.<ref>[https://www.dr.dk/nyheder/kultur/tro/flertal-af-danskerne-religion-er-ikke-meget-vigtig-i-mit-liv Flertal af danskerne: Religion er ikke meget vigtig i mit liv. Artikel på dr.dk 7. november 2016.]</ref> Ifølge en anden meningsmåling i 2017 betegnede 48 % af danskerne sig som ikke-troende.<ref>[http://nyheder.tv2.dk/samfund/2017-10-31-danskerne-dropper-religion-antallet-af-ikke-troende-i-staerk-vaekst Danskerne dropper religion - antallet af ikke-troende i stærk vækst. Nyhed på 31. oktober 2017.]</ref> Med nettoindvandring fra bl.a. en række muslimske lande i de sidste 50 år er [[islam i Danmark]] blevet landets næststørste religion med ca. 5,5 % [[muslimer]] i 2019 (ca. 320.000 mennesker)<ref>[https://www.mm.dk/tjekdet/artikel/hvor-mange-muslimer-er-der-i-danmark Hvor mange muslimer er der i Danmark? Artikel på Mandag Morgens hjemmeside 18. marts 2019.]</ref> Der er omkring 170 [[moskeer i Danmark]].<ref>[https://ebooks.au.dk/index.php/aul/catalog/view/239/171/750-2 Kühle, L. og M. Larsen (2017): Moskeer i Danmark II: En ny kortlægning af danske moskéer og muslimske bedesteder. Center for Samtidsreligion, Aarhus Universitet.]</ref> De øvrige trosretninger er [[katolicisme]] med 35.000 tilhængere, [[Jehovas vidner]] med 15.000 tilhængere, 6.000 [[Jødedom|jøder]] - de fleste dog sekulære<ref>[https://mosaiske.dk/jodisk-historie-i-danmark/ Dansk jødisk historie. Det jødiske samfund i Danmark, besøgt 21. februar 2019.]</ref>, [[Baptisme|baptister]] med 5.500 tilhængere, 5.000 tilhængere af [[Pinsebevægelsen]], og 4.500 er [[mormon]]er. Desuden er der en del andre trosretninger og [[frikirke]]r med under 3.000 medlemmer hver.
 
== Kultur ==
{{Uddybende|Danmarks kultur}}
 
Det danske folk rangeres ofte som et af de mest tilfredse folk i hele verden. I OECD's indeks 2017 over befolkningernes selvrapporterede tilfredshed er danskerne den befolkning, hvor livstilfredsheden er næsthøjest, kun overgået af nordmændene.<ref>[http://www.oecdbetterlifeindex.org/topics/life-satisfaction/ Life Satisfaction. OECD Better Life Index. Besøgt 8. februar 2018.]</ref>
 
=== Værdier ===
 
Dansk kultur forstået som de [[danske værdier|værdier]], holdninger, vaner, skikke og særlige forhold, der udgør den nationale identitet,<ref>[https://www.information.dk/bogforbog/2013/03/saerlige-danske-nationale-identitet Jon Faber:''Den særlige danske nationale identitet''. Information 22. marts 2013.]</ref> kan næppe afgrænses præcist.<ref>[https://www.information.dk/debat/1999/12/dansk-kultur Søren Christian Sørensen:''Hvad er dansk kultur?''. Dagbladet Information 7. december 1999.]</ref> Den officielle [[Danmarkskanon]] fra 2016 giver dog et bud i form af de 10 værdier, som fik størst tilslutning blandt de godt 300.000 danskere, der deltog i kanon-afstemningen:
# [[Velfærdssamfund]]et
# [[Frihed]]
# [[Tillid]]
# Lighed for [[lov (jura)|loven]]
# [[Ligestilling|Kønsligestilling]]
# [[Dansk (sprog)|Det danske sprog]]
# [[Forening]]sliv og frivillighed
# [[Frisind]]
# [[Hygge]]
# [[Kristendom|Den kristne kulturarv]]
 
De 10 øvrige værdier, der deltog i afstemningen, var [[andelsbevægelsen|andelstanken]], det deltagende [[folkestyre]], folkelige bevægelser, [[folkeoplysning]], [[håndværk]], begrænset [[magt]]distance, [[landskab]]er og [[bygning]]skultur, medmenneskelighed, plads til forskellighed og Danmark i verden.<ref name="b1">{{cite web |url=http://www.b.dk/kultur/her-er-bertel-haarders-danmarkskanon |title=Her er Bertel Haarders Danmarkskanon |last=Munk-Petersen |first=Trine |authorlink=Berlingske |work=b.dk |date=12. december 2016 |accessdate=23. februar 2018 }}</ref>
 
=== Mad og drikke ===
{{Uddybende|Det danske køkken}}
[[Fil:Leverpostejmad.jpg|thumb|right|Rugbrød med leverpostej og evt. med noget rødbede er en typisk dansk mellemmad<ref>Undersøgelser i Tænk og Råd og Resultater – se Petersen 1997 s. 119 - Petersen, Halvor (1997), Et stykke med leverpostej - Danmarks nationalpålæg, Roskilde Museums Forlag, ISBN 87-88563-34-0</ref>]]
 
Traditionelt bygger [[det danske køkken]] på de planter og dyr, som er blevet dyrket, avlet eller fanget i landet. I bondekøkkenet i hele [[middelalderen]] og frem til midt i 1800-tallet var hovedbestanddelene således ''rugbrød'' og ''øl''.<ref>{{Harvnb|Meyer|Boyhus|2002}}</ref> I nyere tid er de gamle danske madtraditioner blevet suppleret med mange former for importerede fødevarer og madretter: [[Rugbrød]] og [[frikadelle]]r har fået konkurrence af [[pizza]], [[burger]] og [[kebab]].<ref>{{harvnb|Holm|1997|p=9.}}</ref> Danskerne har på verdensplan det største eller et af de største forbrug af [[kød]] pr. indbygger på over 100 kg årligt.<ref>Tal for kødforbruget per dansker fra ''[[FAO|Food and Agricultural Organisation]] of the United Nations (FAO)'' hentet fra [http://earthtrends.wri.org/searchable_db/index.php?theme=8&variable_ID=193&action=select_countries Earthtrends.org] angiver 145,9 kg for 2002, mens indenlandske tal fra [http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/SelectVarVal/Define.asp?MainTable=FVF1&PLanguage=0&PXSId=0 Statistikbanen] angiver noget lavere 109,8 kg for 2002 og 98,8 kg for 2005.</ref>
 
Det mest almindelige måltidsmønster består af tre hovedmåltider ([[morgenmad]], [[frokost]] og [[aftensmad]]),<ref name=dfvfmaaltid>Tal fra Danmarks Fødevareforskning: [http://www.dfvf.dk/Default.aspx?ID=12974&PID=112036&NewsID=928 Danskerne holder fast ved familiemåltidet.]</ref> hvoraf aftensmaden for de fleste er det største og vigtigste måltid. Det er karakteristisk, at ''frokosten'', måltidet midt på dagen, meget ofte er et koldt måltid, ofte en medbragt [[madpakke]] med [[smørrebrød]]. Festudgaven af dette hverdagsmåltid, [[det store kolde bord]], er en sammensætning af kolde og lune retter med brød, der ofte serveres ved højtider som [[jul]] og [[påske]].
 
[[Stegt flæsk med persillesovs]] blev i [[2014]] i en mediedækket afstemning med 63.000 deltagere kåret til at være Danmarks [[nationalret]]. Retten fik 27.893 stemmer og vandt dermed stort over de øvrige retter. [[Smørrebrød]] og [[hakkebøf]] fulgte på de næste pladser.<ref>[http://politiken.dk/mad/madnyt/ECE2459449/flaesk-er-hele-danmarks-nationalret/ Flæsk er hele Danmarks nationalret - Politiken.dk]</ref>
 
=== Musik ===
[[Fil:Carl Nielsen - Wind Quintet - 3. Praeludium - Adagio. Tema con variazioni - Un poco andantino, Min Jesus lad min hjerte få.ogg|thumb|Eksempel på [[Carl Nielsen]]s musik, blæserkvintetten med temaet fra ''[[Min Jesus, lad mit hjerte få]]'', spillet af [[James Galway]] og Carion quintet.]]
De første kendte komponister fra Danmark var tyskerne [[C.E.F. Weyse]] og [[Friedrich Kuhlau]] fra slutningen af 1700-tallet. Sammen med [[J.P.E. Hartmann]] blev [[Niels W. Gade]] toneangivende i dansk musik i [[1800-tallet]]. [[Carl Nielsen]] fra starten af 1900-tallet er den eneste internationalt kendte danske, klassiske komponist. Popgrupper som [[Aqua (band)|Aqua]] og [[Cartoons]] synger både i og uden for Danmark, og flere danske rockmusikere synger på engelsk. Af andre genrer har [[hiphop]]-gruppen [[Den Gale Pose]] gjort sig bemærket internationalt.<ref>{{harvnb|Abildgaard et.al|2001|p=271.}}</ref>
 
[[Fil:Hans Christian Andersen.jpg|thumb|left|Den verdenskendte danske digter, [[H. C. Andersen]]]]
 
=== Film ===
Dansk film har fået international anerkendelse, ikke mindst for sin vilje til at eksperimentere.<ref name=autogeneret2>[http://news.bbc.co.uk/2/hi/europe/country_profiles/1032760.stm Country profile: Denmark] på ''news.bbc.co.uk''. Besøgt 3. februar 2010.</ref> I 1995 udviklede danske filminstruktører en helt ny filmart, ''[[Dogme 95]]'', der udfordrede filmreglerne og skabte stor international opmærksomhed.<ref>{{harvnb|Abildgaard et.al|2001|p=282.}}</ref> Biograffilmproduktionen var på 18 biograffilm i 1975.<ref>[http://www.fafo.at/download/WorldFilmProduction06.pdf Weltfilmproduktionsbericht (Auszug)], Screen Digest, Juni 2006, s. 205–207 (besøgt 15. juni 2007) {{de sprog}}</ref> I 2017 fik 36 danske film biografpremiere (inklusive 10 dokumentarfilm). De danske films markedsandel er normalt mellem 20 og 30 % af alle biografbesøg i Danmark.<ref>[http://www.dfi.dk/DFI/Tal-og-fakta/Noegletal.aspx Nøgletal. Det danske filminstitut. Besøgt 23. februar 2018.]</ref> Blandt berømte filminstruktører er [[Carl Th. Dreyer]], [[Lars von Trier]], [[Bille August]], [[Thomas Vinterberg]] og [[Susanne Bier]].
 
Der er også lavet flere dokumentarfilm om Danmark, blandt andre [[Danmarksfilmen]] fra 1935, [[Danmark 1960]] og turistfilmen [[Danske billeder]] fra 1971, skrevet af henholdsvis [[Poul Henningsen]], [[Tørk Haxthausen]] og [[Klaus Rifbjerg]].
 
=== Litteratur ===
[[Fil:Frederiksborg-2.jpg|thumb|[[Frederiksborg Slot]] der er i [[nederlandsk renæssance]]stil]]
Den første [[Dansk litteratur|danske litteratur]] stammer helt tilbage fra 400 f.Kr.<ref name="Abildgaard, s. 235">{{harvnb|Abildgaard et.al|2001|p=235.}}</ref> Den ældste runesten, Kallerupstnen, er fra 700-tallet.<ref>[http://www.kulturarv.dk/1001fortaellinger/da_DK/kallerupstenen-ansgarkirken Kallerupstenen, Ansgarkirken. Kulturarv.dk. Besøgt 23. februar 2018.]</ref> Senere kom nedskrivninger af sagn og folkeeventyr man kender fra 1100- og 1200-tallet. En del af den første danske litteratur er derfor også de [[Islandsk litteratur i middelalderen|islandske]] [[saga]]er og [[Snorre Sturlasson]], som tilhørte den fælles [[Nordisk litteratur i middelalderen|nordiske litteratur]] dengang.<ref>[[Else Roesdahl]]: ''Vikingerners verden'', s. 16-18. Gyldendal. 4. udgave. 1993. ISBN 87-00-15666-3.</ref> [[Saxo Grammaticus]] fra [[1100-tallet]] er den første store danske forfatter, selvom han skrev på latin.<ref name="Abildgaard, s. 235"/> Lidt [[Dansk litteratur i middelalderen|dansk litteratur]] kendes fra middelalderen i øvrigt, men først i løbet af den spirende oplysningstid begyndte den danske litteratur for alvor med [[Ludvig Holberg]]s stadig aktuelle komedier. Som forløber for romantikken kan nævnes [[Johannes Ewald]] og [[Jens Baggesen]]. [[Det Moderne Gennembrud]] i perioden 1870-90 knæsatte en mere realistisk stil og gjorde strømningens hovedpersoner som [[Georg Brandes]], [[Henrik Pontoppidan]] og [[Herman Bang]] kendte langt ud over landets grænser. Den bedst kendte dansker er dog forfatteren [[H.C. Andersen]], der er kendt for sine mange eventyr, for eksempel ''[[Den Lille Havfrue]]'' og ''[[Den grimme ælling]].''<ref>Lars Bo Jensen: [http://www.andersen.sdu.dk/rundtom/stil.html H.C. Andersen – den største forfatter nogensinde!] Februar 2004. Besøgt 25. januar 2010.</ref>
 
=== Arkitektur ===
[[Danmarks arkitektur|Den danske arkitektur]] har sin tid helt tilbage hos vikingerne.<ref>[http://www.vikingdenmark.com/viking-houses-architecture-inside-layout.html Viking Houses from Viking Denmark]. Retrieved 14 November 2009.</ref> Den blev mere betydelig i [[middelalderen]], da de første kirker i [[romansk stil|romansk]] og [[gotik|gotisk stil]] blev bygget rundt om i hele landet.<ref>[http://www.natmus.dk/cons/walls/chrchpnt.htm Introduction to the Restoration of Danish Wall Paintings. From the National Museum of Denmark]. Retrieved 11 November 2009.</ref><ref>[http://www.visitdenmark.com/irland/en-ie/menu/turist/inspiration/detkulturelledanmark/kunst/churces-and-cathedrals.htm Churches and cathedrals. From VisitDenmark]. Retrieved 5 December 2009.</ref> [[Frederik 3.]] og [[Christian 4.]] fik hollandske og [[flamsk]]e designere til at bygge storslåede konge[[slot]]te og [[palads]]er i [[nederlandsk renæssance]]stil.<ref>[http://whc.unesco.org/en/list/696 Kronborg. UNESCO World Heritage Site]. Retrieved 11 November 2009.</ref><ref>[http://www.rosenborgslot.dk/asp/menu/menuPages/omslottet_2.asp?countryID=2 The History of Rosenborg Castle.] Retrieved 7 December 2009.</ref> I sin sene regeringstid kunne Christian 4. også indføre [[barok]]stilen, som var populær i en vis periode. Den [[neoklassisk arkitektur|neoklassiske arkitektur]] kom oprindeligt fra Frankrig, men blev langsomt indført af danskere, som i stigende grad udtrykte stilen. En produktiv periode med [[Historicisme (arkitektur)|historicisme]] endte med at udvikle sig til den [[nationalromatisk stil|nationalromantiske stil]]. Fra 1930'erne vandt den moderne stilart [[funktionalisme (arkitektur)|funktionalisme]] frem. Moderne værker af danske arkitekter er [[Sydney Opera House]] og [[Storebæltsbroen]].<ref>{{cite web| author = Kathy Marks| title = World Heritage honour for 'daring' Sydney Opera House| url = http://www.independent.co.uk/news/world/australasia/world-heritage-honour-for-daring-sydney-opera-house-455193.html| work = [[The Independent]]| publisher = Independent News & Media| date = 27. juni 2007| accessdate = 14. september 2009|archiveurl=http://web.archive.org/web/20100108032541/http://www.independent.co.uk/news/world/australasia/world-heritage-honour-for-daring-sydney-opera-house-455193.html|archivedate=8. januar 2010}}</ref>
 
Danmark har fem kultursteder på [[UNESCO's Verdensarvsliste]]: [[Jellingstenene]], [[Kronborg Slot]], [[Roskilde Domkirke]], Brødremenigheden i [[Christiansfeld]] og [[parforcejagtlandskabet i Nordsjælland]]. Desuden optræder landbrugsområdet [[Kujataa]] i Grønland på verdensarvslisten.<ref name=heritage/>
 
=== Sport ===
Danmark har flere populære sportsgrene. [[Fodbold]] er landets mest populære [[sport]], med en rig historie fra den internationale konkurrence. Danmarks strande og vandløb er populære steder for [[fiskeri]], [[kano]], [[kajak]] og en bred vifte af andre vand-tema sportsgrene. Andre populære sportsgrene er [[golf]], [[tennis]], [[cykling]] og indendørs sportsgrene som [[badminton]], [[håndbold]] og forskellige former for [[gymnastik]]. I [[Speedway (motorsport)|speedway]]-racing har Danmark vundet flere verdensmesterskaber, herunder [[VM i Speedway]] og [[Speedway World Cup]] i 2006 og 2008.
I 1992 vandt fodboldlandsholdet [[Europamesterskab (fodbold)|EM]].
 
De nationale håndboldhold har vundet en række medaljer i tidens løb. I [[EM i håndbold (mænd)|EM-historien på mændenes side]] er det blevet til i alt seks medaljer, nemlig to guldmedaljer (2008, 2012), en sølvmedalje (2014) og tre bronzemedaljer (2002, 2004 og 2006). Den største triumf for herrelandsholdet var dog, da man blev [[VM i håndbold 2019 (mænd)|verdensmestre i 2019]].
 
== Referencer ==
{{Reflist|3}}
 
== Bibliografi ==
<div class="references-small" style="-moz-column-count:1; column-count:1">
* {{Citation|last= Abildgaard et.al |first= Hanne
|year= 2001
|title= Bogen om Danmark
|publisher= Nordisk Bog Center A/S
|isbn= 87-7789-096-5}}
* {{Citation|last1= Brinckmann |first1= Henning |last2= Poulsen |first2= Jens Aage
|year= 1999
|title= Da Danmark blev mindre og verden større
|publisher= Gyldendal
|isbn= 87-00-32578-3 }}
* {{Citation|last1= Clasen |first1= Gry |last2= Fibiger |first2= Helle
|year= 2003
|title= Demokratiske øjebliksbilleder
|publisher= CDR-forlag
|isbn= 87-7841-339-7}}
* {{Citation
|last1=Cramer|first1=Jens|last2=Kirkegaard|first2=Peter
|year=1993
|title=Dansk sproglære for nordmænd
|publisher=Gyldendal
|isbn=82-417-0675-8}}
* {{Citation|last= Deurs |first= Piet van |year= 1996
|title= Spillet om magten - myte og virkelighed ■ 1
|publisher= DR Multimedie |location= København
|isbn= 87-7047-545-8 }}
* {{Citation|last= Ebbesen |first= Klaus
|year= 1993
|title= Danske regenter og deres tid
|publisher= Munksgaard
|isbn= 87-16-10401-3}}
* {{Citation|last1= Gammelgaard |first1= Frederik |last2=Sørensen |first2=Niels
|year= 1998
|title= Danmark - en demokratisk stat
|publisher= Alinea
|isbn= 87-23-00280-8}}
* {{Citation|last =Holm|first=Lotte|year = 1996|contribution-url = http://www.kum.dk/sw1925.asp
| editor-last =Overgaard
| editor-first =Tina
| editor2-last =Hansen
| editor2-first =Martin Winther
| title =Den danske madkultur
| article =Den danske madkultur
| edition =
| series = Kulturprofilen
| place =
| publication-place =
| publisher = Kulturministeriet|isbn =87-87361-47-7| url = http://www.kum.dk/sw1918.asp
}}
* {{Citation|last= Holm-Svendsen |first= Niels
|year= 1999
|title= Rock'n roll og nylon
|publisher= Gyldendal
|isbn= 87-00-33780-3}}
* {{Citation|last= Ingvorsen |first= Leif
|year= 1981
|title= Danmarks i syv århundrede 1100-1800
|publisher= Gad
|isbn= 87-12-52460-3}}
* {{Citation|last= Jensen |first= Ole Helmer
|year= 1990
|title= Modstand og befrielse
|publisher= Munksgaard
|isbn= 87-16-10540-0}}
* {{Citation|last= Jørgensen |first= Gitte
|year= 1995
|title= Sådan styres Danmark
|publisher= Flachs
|isbn= 87-7826-031-0}}
* {{Citation|last= Kjersgaard |first= Erik
|year= 1993
|title= Danmarks historie
|publisher= Aschehoug
|isbn= 87-11-12195-5}}
* {{Citation|last1=Meyer|first1=Claus|last2=Boyhus|first2=Else-Marie|url=http://www.clausmeyer.dk/da/faglige_engagementer/det_nye_nordiske_koekken/dansk_mad_og_madkultur_.html|title=Dansk mad og madkultur|year=2002|archiveurl=http://www.webcitation.org/5bAn9kWaC|archivedate=2008-09-28}}
* {{Citation|last= Munksgaard |first= Knud
|year= 2000
|title= Demokratiet i arbejde
|publisher= Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck
|isbn= 87-17-06963-7}}
* {{Citation|last= Scocozza |first= Benito |authorlink1=Benito Scocozza
|year= 1997
|title= Politikens bog om danske monarkier
|publisher= Politikens forlag
|isbn= 87-567-5772-7}}
* {{Citation|last1= Scocozza |first1= Benito |authorlink1=Benito Scocozza|last2= Jensen |first2= Grethe
|year= 1999
|title= Danmarkshistoriens Hvem, Hvad og Hvornår
|publisher= Politikens Forlag |location= København
|isbn= 87-567-6094-9 }}
* {{Citation|last= Simonsen |first= Kjartan
|year= 2000
|title= Danske regenter og deres tid
|publisher= Alinea
|isbn= 87-23-00641-2}}
* {{Citation|last= Skovmand |first= Sven
|year= 1980
|title= Historie 3
|publisher= Munksgaard
|isbn= 87-16-08135-8}}
* {{Citation
|editor1 = redaktionen för vastsverige.com
|editor2 = Öckerö turistinformation
|work = Göteborgs skärgård
|title = Ulön-Dannemark Naturreservat
|url = http://www.vastsverige.com/goteborgsskargard/b/49651/Ulon-Dannemark-Nature-reserves-Hamburgsund/
|place = vastsverige.com
|publisher = Turistrådet Västsverige
|ref = CITEREFvastsverige.com
}}</div>
 
== Eksterne henvisninger ==
{{Søsterlinks
| emne = Danmark
| commons = Danmark
| wikt = Danmark
| voyage = Danmark
| quote = Danmark
}}
{{Portal}}
=== På dansk ===
* [http://www.stm.dk/Index/mainstart.asp?o=1&n=3&s=1&str=stor Statsministeriets hjemmeside]
* [http://www.ft.dk Folketingets officielle hjemmeside]
* [http://www.dst.dk/ Danmarks Statistik]
* [http://www.dmi.dk/dmi/index/danmark.htm DMI, vejr klima og hav]
* [http://www.visitdenmark.com/danmark/da-dk/menu/turist/turistforside.htm Turistinformation om Danmark]
=== På engelsk ===
{{World Factbook|da|Danmark}}
* [http://ia311326.us.archive.org//load_djvu_applet.php?file=2/items/EncyclopaediaBritannica1911HQDJVU/Encyclopedia_Britannica_08_Demijohn_-_Edward_the_black_prince.djvu Danmark] på det nu frie [[Encyclopaedia Britannica|Encyclopaedia Britannica Eleventh Edition]] (kan findes på s. 23-43)
 
{{Danmarks regioner}}
{{Kongeriget Danmark}}
{{Nordisk Råd}}
{{EU}}
{{OECD}}
{{Europa}}
{{Navboks Danmarks politik}}
 
{{portaltop}}
{{Dagens artikel|dato=2. september 2005}}
{{lovende}}
 
{{autoritetsdata}}
{{Coord wd|type:country}}
 
[[Kategori:Kongeriget Danmark| Danmark]]
[[Kategori:Danmark| ]]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Danmark"