Auteur: Forskelle mellem versioner

Også filmkritikeren [[Richard Corliss]] har argumenteret imod Sarris' essay. I hans bog ''Talking Pictures: Screenwriters in the American Cinema, 1927-1973'' (1974) lægger Corliss i stedet vægt på manuskriptforfatternes centrale rolle i filmproduktion. Corliss skriver således, at Sarris' tilgang "may have done more harm than good in citing the director as the sole author of his film." I stedet for at udvide blikket på flere og flere af de vigtige bidragsydere i filmproduktioner mente Corliss, at Sarris' metode blot endte i "an endless coronation of the director." Corliss skriver,at instruktøren ganske rigtigt har et stort ansvar i skabelsen af en film, men at dette ansvar er over for noget: nemlig et ansvar over for manuskriptet. Instruktøren kan således ødelægge, filme eller forbedre dette forlæg. Corliss påpeger, at "The importance of a director's personal - or even visual - style is not at question here, only the assumption that he creates a style out of thin air instead of adapting it to the equally important styles of the story and performers." Instruktørens udøver altså en anseelig magt, men dennesdenne stilindflydelse skerhar medrammesættes et mere eller mindre fastlagt udgangspunkt iaf manuskriptet og skuespillernes bidrag. Således mener Corliss, at "a screenwriter's work should and can be judged by analyzing his entire career, as is done with a director."<ref>Richard Corliss (1974) ''Talking Pictures: Screenwriters in the American Cinema, 1927-1973''. Woodstock, New York: Overlook Press.</ref>