Keops: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Kiplings vers m.m. |
No edit summary |
||
Linje 48:
'''Keops''' (den græske version af hans egyptiske navn '''Khufu''' (oprindeligt '''Khnum-Khufu''' med betydningen "[guden] Khnum beskytter mig") var den anden [[farao]] i det fjerde [[dynasti]] i [[oldtiden]]s [[Egypt]]. Han var søn af sin forgænger, farao Sneferu, og dronning Hetepheres 1., og skal have haft tre koner. [[Ironi]]sk nok er den eneste bevarede statue af ham den mindste kongelige skulptur fra egyptisk oldtid, en 7,5 cm høj [[elfenben]]sstatue fundet ved Abydos. Så sent som i det 26. dynasti var hans gravkult stadig levende, og hans popularitet forøgedes i den romerske periode.<ref>https://www.bbc.co.uk/history/historic_figures/khufu.shtml</ref>
Selv var han far til såvel sin efterfølger, [[Djedefre]], som dennes efterfølger, [[Khafre]]. Hans græske navn Χέοψ (udtalt Cheops) stammer fra [[Herodot]] og [[Diodorus Siculus]]), hvorimod Manetho kaldte ham Σοῦφις (Sufis). [[Josefus]]) kaldte ham Σοφe (Sofe).<ref>Flavius Josephus, Folker Siegert (2008): ''Über Die Ursprünglichkeit des Judentums (Contra Apionem) bind 1, Flavius Josephus. Fra: ''Schriften Des Institutum Judaicum Delitzschianum'', Westfalen Institutum Iudaicum Delitzschianum Münster). Vandenhoeck & Ruprecht, Göttingen, ISBN 3-525-54206-2, s. 85.</ref> Senere arabiske historikere, som omtalte Keops og pyramidene, kaldte ham "Saurid" eller "Salhuk".<ref name="GMT">Massey, Gerald (1998): ''The natural genesis, or, second part of A book of the beginnings: containing an attempt to recover and reconstitute the lost origines of the myths and mysteries, types and symbols, religion and language, with Egypt for the mouthpiece and Africa as the birthplace'', bind 1. Black Classic Press, ISBN 1574780107, s. 224-228.</ref>
Keops regerede fra omkring [[2589 f.Kr.]] til [[2566 f.Kr.]], og er mest er kendt for konstruktionen af [[Den store pyramide i Giza|Keopspyramiden]], hvor han ligger begravet. [[Pyramide]]n er i dag et af [[verdens syv underværker]].<ref>http://www.bbc.co.uk/history/historic_figures/khufu.shtml The story of Khufu.</ref> Fra Herodot kommer idéen om, at Keops anvendte [[slaveri|slaver]] til at få rejst pyramiden. Herodot beskrev Keops som en ond og grusom konge, der tvang sin egen datter til [[prostitution]] da han gik tom for penge til sit byggeri. I Westcar-[[papyrus]]et beskrives Keops derimod som venlig mod sine undersåtter, med interesse for folks kår og [[magi]].<ref>https://www.bbc.co.uk/history/historic_figures/khufu.shtml</ref>
[[Rudyard Kipling]] skrev et vers om, at pyramidens hemmelighed nok egentlig var, at [[bygherre]]n havde snydt Keops for mange millioner:
Linje 62:
{{Højkulturer}}
{{Commonscat|Khufu}}
{{autoritetsdata}}
{{FD|Ukendt|Ukendt}}
| |||