Forskel mellem versioner af "Ruslands Socialdemokratiske Arbejderparti"

m
bot: Fjern unicode-kontrollerede tegn - WPCW fejl 16
m (bot: indsæt skabelon autoritetsdata)
m (bot: Fjern unicode-kontrollerede tegn - WPCW fejl 16)
 
Ved afstemningen den 23. August 1903 fik Lenins fraktion, der stillede krav om aktiv deltagelse i partiorganisationerne, flertallet.<ref>Astrid von Borcke: ''Die Ursprünge des Bolschewismus.'' Berchmans, München 1977, ISBN 978-3-87904-121-3, s. 510.[http://bibliotek.dk/hvilke_biblioteker.php?vrk_recid=%28lid%3D1053532+og+lok%3D820010%29+eller+%28lid%3D000377909+og+lok%3D810010%29&bib_nr= på danske biblioteker] (hentet 2013-08-10) {{de sprog}}</ref> Siden da kaldte fraktionen sig for [[bolsjevik]]ker ({{lang-da|~ flertallet ''eller'' flertalsfraktionen}}). Den anden fraktion kaldte sig for [[mensjevik]]ker ({{lang-da|~ mindretallet ''eller'' mindretalsfraktionen}}). Kort efter blev Lenin valgt til centralkomiteen og bosjevikkerne vandt valgene til [[centralkomite]]en og [[redaktion]]sudvalget for tidsskriftet ''"Iskra"''.
 
I øvrigt blev Lenin genvalgt til centralkomiteen på den 3. kongres i London i begyndelsen af ​​19051905, men trådte ud af centralkomiteen i slutningen af ​​19051905.
 
Programmatisk var begge fløje af partiet enige om, at de så sig selv som et [[marxisme|marxistisk]] parti, der efter en revolution ville etablere [[proletariatets diktatur]], der skulle føre frem mod det [[klasseløse samfund|klasseløse]] kommunistiske samfund. Ifølge [[Karl Marx|Marxs]] [[Historisk materialisme|historiske materialisme]] måtte den [[Revolution (politik)|proletariske revolution]] efterfølge en borgerlig revolution, der fjernede resterne af [[feudalisme]]. Imidlertid var [[borgerskab]]et numeriskt meget svagt i [[Russiske kejserrige|kejserriget]] ved århundredeskiftet, og udgjorde ikke nogen opposition mod regimet. RSDAP befandt sig dermed i den situation, at borgerskabet, som de så som [[klassefjende]] "holdt i tømmerne", men samtidigt stod i vejen for udviklingen. Bønderne ville partiet begunstige ved tilbagelevering af de såkaldte "''udskårne stykker''". Det land som landsbysamfundene havde mistet til ågerkarle og gennem godsejernes ''"indhegninger"'' siden afskaffelsen af [[livegenskab]]et.<ref>Manfred Hildermeier, ''Die Russische Revolution 1905-1921'', Suhrkamp, Frankfurt 1989, ISBN 3-518-11534-0, s. 41 [http://bibliotek.dk/hvilke_biblioteker.php?vrk_recid=%28lid%3D000534992+og+lok%3D810010%29&bib_nr= på danske biblioteker] (hentet 2013-08-10) {{de sprog}}</ref> Tilbageleveringen blev imidlertid ikke gennemført efter [[Februarrevolutionen (Rusland)|Februarrevolutionen]], men gennemført umiddelbart efter [[Oktoberrevolutionen]] af ''"Arbejder- og bonderegering"'' den 8. november 1917 med "Декрет о земле" ({{lang-da|dekretet om land}}).<ref>Сироткин В. От «военного коммунизма» к нэпу. Международная обстановка. — В кн.: Архивы раскрывают тайны…: Междунар. вопросы: события и люди / Сост. Н. В. Попов. — М.: Политиздат, 1991. — С. 46—75. {{ru sprog}}<br />({{lang-da|Sirotkin V.: ''Fra "[[krigskommunisme]]" til [[NEP]]. Den internationale situation.'' M. ​​PolitizdatPolitizdat, 1991. - s. 46-75}})</ref>.
 
== Kilder ==
546.492

redigeringer