Samantha Smith: Forskelle mellem versioner

Da [[Jurij Andropov]] efterfulgte [[Leonid Bresjnev]] som leder af Sovjetunionen i november 1982, bragte de vestlige aviser mange forside-fotografier og artikler om ham. Det meste af det var negativt og gav en opfattelse af ham som en ny trussel mod den vestlige verdens stabilitet. Andropov havde været Sovjets ambassadør i [[Ungarn]] under den [[ungarske revolution i 1956]] og formand for [[KGB]] fra 1967 til 1982. Under hans regering var han kendt i vesten for at knuse [[foråret i Prag]] og den brutale undertrykkelse af dissidenter såsom [[Andrej Sakharov]] og [[Aleksandr Solsjenitsyn]].<ref>Burns, John M. "The Emergence of Yuri Andropov". ''New York Times'', 06-11-1983. Hentet 04-01-08.</ref> Han begyndte sin regeringstid som sovjetisk leder ved at styrke [[KGB]]'s beføjelser og undertrykke dissidenter. Andropov erklærede, “kampen for menneskerettigheder var en del af en stort komplot om at underminere grundlaget af den sovjetiske stat.”<ref>Christopher Andrew and Vasili Mitrokhin. "The Mitrokhin Archive: The KGB in Europe and the West". Gardners Books, 2000. <nowiki>ISBN 0-14-028487-7</nowiki>.</ref> Store dele af den internationale spænding var fokuseret på både Sovjetunionens og USA's indsats for at udvikle våben, som kunne bruges i rummet. Begge regeringer havde store forskning- og udviklingsprogrammer brugt til at kunne udvikle sådanne våben. Men begge nationer var under stigende pres om at droppe dette projekt. I USA var [[præsident]]en [[Ronald Reagan]] under pres af en lobby af amerikanske forskere og våbeneksperter, mens den sovjetiske regering erklærede: “At forhindre militarisering af rummet er en af ​​dede mest trængende opgaver overfor menneskeheden”.<ref name=":0">"Pen Pals". ''Time'' magazine, May 9, 1983. Hentet 14. april 2008.</ref>