Buddhisme: Forskelle mellem versioner

2 bytes tilføjet ,  for 2 år siden
m
Robot: Kosmetiske ændringer
m (Datomaerker kilde mangler-skabeloner)
m (Robot: Kosmetiske ændringer)
# Helbredelsen går gennem den ottefoldige vej
 
I den forbindelse er alle former af buddhisme fokuseret på den ædle ottefoldige vej<ref>https://www.religion.dk/leksikon/otteleddede-vej-den</ref> (atthangika-magga), der altså er den sidste af de fire ædle sandheder (ariya-sacca).
 
Her spiller begrebet karma en afgørende rolle<ref>https://www.religion.dk/leksikon/karma</ref>. Alle handlinger har en virkning. Det drejer sig om at blive sig bevidst, at vi som mennesker er ansvarlige for vores handlinger. Karma er ikke skæbne, karma er indsigten i, at vores handlinger skaber glæde eller lidelse, og at de skaber noget ud over vores nuværende liv: karma er årsagen til alt, hvad der vil ske for os i fremtiden, og til alt hvad der sker med os lige nu.
 
== Buddhismen som religion ==
Buddhismen har gennem århundrederne udviklet sig i en mangfoldighed af retninger eller skoler. Nogle af disse retninger og skoler tillægger buddhismen en klar religiøs betydning<ref>Denne opfattelse findes i Anders Nielsen (2018). Buddhisme. Systime</ref>.
 
Buddhismen forholder sig almindeligvis ikke til overnaturlige skabninger (som [[Gud (monoteistisk)|Gud]] eller [[Gud (højere væsen)|guder]]). Nogle mener derfor, at buddhismen skal betragtes som en ikke-teistisk religion. Nogle former for buddhisme er ligefrem ateistiske<ref>http://www.vexen.co.uk/religion/buddhism_atheism.html</ref>, mens andre er mere religiøse. Der findes således nogle retninger og skoler, der tilbeder og giver offer til forskellige guder lavet af guld eller lignende. En række steder har buddhismen blevet optaget i lokale skikke og folketro, uden at den af den grund har mistet eller fjernet sig fra det, som er kernen og essensen i læren (Buddhadharma). I visse lokale former for buddhisme har man således en mytologi, hvor der indgår guder. Men også disse guder er ansvarlige for deres handlinger, skaber deres egen karma, bliver født og dør, og ingen gud kan tilintetgøre vores egen karma. Guderne lever i deres himmel og føler ingen smerte og ser derfor ingen mening i at befri sig fra eksistensen.
 
Hvordan man udfører Buddhismen i praksis afhænger af retning og individ og er altid påvirket af de kulturelle omgivelser. Buddhismen er i sit historiske forløb blevet tilpasset i relation til forskellige ritualer og kulturelle forhold. Eksempelvis er Zen Buddhisme er ikke den Buddhistiske retning. der findes i Sri Lanka, eller i Ladahk (Tibet). Det kan siges, at Buddhisme Theravada er fokuseret mere på en intern psykologisk praksis, nedskrevet i Pali Kanonen, på det første koncil efter Buddhas Nirvana. Her findes de oprindelige tekster af Buddhismen.
Andre opfatter hovedsagelig buddhismen som en filosofi eller som en filosofisk livsanskuelse<ref>Denne opfattelse præsenteres i kapitel 2 i Anders Dræby: Livskunsten - filosofien om at vågne op til livet. Akademisk Forlag, 2018</ref>: Som filosofi er buddhismen først og fremmest en søgen efter højere bevidsthed. Nogle fremhæver de filosofiske træk ved buddhismen, mens andre mener, at buddhismen helt generelt bør forstås som en filosofi og ikke som en religion i gængs forstand<ref>Se http://www.phendeling.dk/dokumenter/introduktion%20til%20buddhismen.pdf</ref>. Desuden har buddhismen siden sin begyndelse indeholdt en lang række filosofiske skoler og tænkere.{{kilde mangler|dato=august 2018}} Disse har enten systematiseret eller uddybet buddhismens lære.
 
== Buddhismens tre hovedretninger ==
Buddhismen dyrkes i hele verden, dog mest i Asien, i forskellige variationer, hvoraf de tre store hovedretninger er:{{kilde mangler|dato=maj 2019}}
 
* [[Theravada]]
* [[Mahayana]]
* [[Vajrayana]] - også kendt som diamantvejsbuddhisme eller tibetansk buddhisme
 
Mahayana er en gren af Theravada.
 
=== De fire tegn ===
Selv om Gautama levede et liv i luksus, følte han sig fanget og ulykkelig. En dag kørte han – trods sin fars ønske - en tur i karet uden for paladsets område. Først så han en gammel mand, så en syg mand med mange smerter og så en død mand. Gautama blev chokeret over al denne lidelse. Han spurgte sin kusk, hvad det betød, og fik at vide, at alderdom, sygdom og død rammer alle mennesker. Til sidst så han en asket, der var klædt i enkelt tøj. Han virkede glad og tilfreds. Gautama besluttede, at han ville være ligesom ham og søge efter forklaringen på al den ulykke, han så i verden.
 
=== Et nøjsomt liv ===
* [[Betinget samopståen]]
* [[Zenbuddhisme]]
* [[Sekulær buddhisme]]
 
== Referencer ==
 
== Litteratur ==
* Bertelsen, Jens Thodberg et. al. (2003). ''Religion – en grundbog i livsanskuelser.'' København: Gyldendal ISBN 87-00-11922-9
* Borup, Jørn (2005). ''Dansk dharma: buddhisme og buddhister i Danmark.'' Århus: Univers ISBN 87-91668-01-8
* Højholt, Lene (2002). ''Buddhas lære – og den tibetanske buddhisme.'' København: Gyldendal Uddannelse ISBN 87-00-40484-5
* Penney, Sue (2002). ''Buddhisme''. Indgår i serien Religion og Kultur. Forlaget Flachs ISBN 87-627-0068-5
* Tirsch, Dennis (2015). ''Buddhist Psychology and CBT''. Gulford Press
 
== Eksterne henvisninger ==