Danmarks økonomi: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Gendannelse til seneste version ved Økonom, fjerner ændringer fra 176.23.171.134 (diskussion | bidrag)
Tag: Tilbagerulning
m Robot: Kosmetiske ændringer
Linje 143:
=== 2000-tallet ===
[[Fil:Torben M. Andersen professor i nationalekonomi arhus universitet pa konferensen Fiscal consequences of the crises, som anornades av de nordiska finansministrarna 2010-03-22.jpg|thumb|Professor [[Torben M. Andersen]] har spillet en væsentlig rolle i de sidste årtiers økonomisk-politiske debat som bl.a. [[overvismand]] og formand for [[Velfærdskommissionen]].]]
I det nye årtusinde er der løbende dukket nye problemstillinger op, der har domineret den økonomisk-politiske debat. I årtusindets første årti kom velfærdsstatens fremtidige finansieringsproblemer i lyset af befolkningsudviklingen med flere ældre og dermed spørgsmålet om Danmarks [[finanspolitisk holdbarhed|finanspolitiske holdbarhed]] i søgelyset. Som følge af især [[velfærdsaftalen]] fra 2006 og [[tilbagetrækningsreformen]] i 2011 vurderes holdbarhedsproblemet i almindelighed at være blevet løst fra omkring 2012.<ref>[https://dors.dk/vismandsrapporter/dansk-oekonomi-efteraar-2016/kapitel-iii-finanspolitisk-holdbarhed Finanspolitisk holdbarhed. Kapitel III i De Økonomiske Råds Formandskab: Dansk Økonomi, efterår 2016. De Økonomiske Råds Sekretariat. S. 146.]</ref> Med en fortsat stigende positiv udvikling i de langsigtede offentlige finanser virker Danmarks finanspolitik endda i dag overholdbar. I stedet er problemstillinger som faldende produktivitetsvækst og stigende ulighed i indkomstfordeling og forbrugsmuligheder rykket i forgrunden i den politiske debat. Samtidig har den internationale [[Finanskrisen 2007-2009|finanskrisen 2007-2009]] og dens [[Den økonomiske krise i Danmark i 2008|efterdønninger i Danmark]] præget [[konjunktur]]situationen lige indtil 2017/18, hvor fokus i stedet er flyttet over på, om landet er på vej ind i en overophedning med mangel på arbejdskraft.
 
== Erhvervsstruktur ==
Linje 274:
Danmarks offentlige nettogæld var ved slutningen af 2017 27,3 mia. kr. eller 1,3 % af BNP.<ref name=nettogæld>[https://www.dst.dk/da/Statistik/nyt/NytHtml?cid=26666 Nyt fra Danmarks Statistik nr. 126, 23. marts 2018. Offentligt kvartalsregnskab 4. kvt. 2017: Fortsat fald i den offentlige finansielle nettogæld.]</ref> ØMU-gælden, der i modsætning til nettogælden ikke medregner de offentlige tilgodehavender, men blot er et bruttogældsbegreb, var på 775 mia. kr.<ref>[http://statistikbanken.dk/edp4 Statistikbanken, tabel EDP4: Danmarks ØMU-gæld og ØMU-underskud efter funktion og tid. Hentet 16. november 2018.]</ref> eller 36,1 % af BNP.<ref name=ømu/>
 
Finanspolitikkens holdbarhed er et mål for, om det skønnes muligt at finansiere de offentlige udgifter i alle fremtidige år med det givne skattesystem. Spørgsmålet, om finanspolitikken er holdbar, er kommet i fokus siden 2000 som følge af den større bevidsthed om, at [[demografi]]ske ændringer (især den stigende levealder) vil medføre udfordringer for finansieringen af velfærdsstaten. De økonomiske vismænd beregnede i årene 1998-2011 regelmæssigt, at Danmarks finanspolitik ikke var holdbar i lyset af den forventede fremtidige befolkningsudvikling, sådan at der var behov for en forbedring af de offentlige finanser.<ref>[https://dors.dk/files/media/rapporter/2012/f12/f12_kapitel_3.pdf Langsigtede finanspolitiske udfordringer. Kapitel III i De Økonomiske Råds Formandskab: Dansk Økonomi, forår 2012. S. 210.]</ref> Efter en række tiltag, bl.a. velfærdsaftalen fra 2006 og tilbagetrækningsaftalen i 2011, der begge har udskudt det tidspunkt, hvor fremtidige årgange kan modtage efterløn og/eller folkepension, har finanspolitikken i Danmark imidlertid været anset for at være holdbar.<ref name=dors17>[https://dors.dk/vismandsrapporter/dansk-oekonomi-foraar-2017/kapitel-2-holdbarhed-finanspolitiske-regler Holdbarhed og finanspolitiske regler. Kapitel II i De Økonomiske Råds Formandskab: Dansk Økonomi, forår 2017.]</ref> Siden da er de langsigtede udsigter for de offentlige finanser blevet yderligere forbedret, så både den danske regering og de økonomiske vismænd i 2018 har beregnet, at den såkaldte holdbarhedsindikator udgør omkring 1 pct. af BNP.<ref name=kp18/><ref>[https://dors.dk/vismandsrapporter/dansk-oekonomi-foraar-2018/kapitel-ii-finanspolitisk-holdbarhed Finanspolitisk holdbarhed. Kapitel II i De Økonomiske Råd: Dansk økonomi, forår 2018.]</ref> Det vil sige, at der ifølge disse beregninger er råd til permanent at forværre den offentlige saldo i samme størrelsesorden. Danmarks finanspolitik siges derfor i dag at være overholdbar.<ref>[https://lo.dk/moderniser-budgetloven-ved-det-forestaaende-servicetjek/ Modernisér budgetloven ved det forestående servicetjek. LO's hjemmeside 22. august 2018.]</ref>
 
=== Det danske skattesystem ===