Slaget ved Bornhøved (1813): Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Tilpasning af info-boksen til højre til artiklen |
Opdatering af kildehenvisninger |
||
Linje 1:
{{ingen kilder
{{harflertydig|Slaget ved Bornhøved}}
{{Militær konflikt
Linje 32:
Udfaldet af slaget samt tabstallene varierer markant afhængigt af kilden og begge parter tilskrev sig sejren i træfningen. Danske kilder beskriver typisk slaget som en dansk sejr og opgør de svenske tab til 22 døde, 55 sårende samt 128 heste og et ukendt antal sårede der slap med tilbage under den svenske tilbagetrækning. Tyske kilder skulle endda beskrive de svenske tab som højere endnu.<ref>[https://www.chakoten.dk/wp-content/uploads/Nr.-4-side-1-68-december-2013.pdf] https://www.chakoten.dk/wp-content/uploads/Nr.-4-side-1-68-december-2013.pdf</ref> De danske tab opgøres til 11 faldne, 45 sårede og 70 krigsfanger.
Svenske kilder omtaler omvendt slaget som en svensk sejr og opgør de svenske tab til 13 døde og 46 sårede, og de danske til 55 døde og sårede, samt 76 krigsfanger. Altså hersker den største uenighed om slagets udfald samt de svenske tab.
Slagets begrænsede taktiske betydning kan have bidraget til uenigheden om udfaldet. Danske kilder begrunder sejren med at den danske styrke beholdt valpladsen og at hæren efter slaget kunne fortsætte tilbagetrækningen mod Kiel, uden yderligere svensk indblanding. Svenske kilder begrunder sejren med den store forvirring man havde skabt i de danske rækker med en numerisk underlegen styrke. De [[Mörnerske hussarers]] indsats i slaget fremhæves også af danske kilder.<ref>[https://www.krigsvidenskab.dk/tre-betydningsfulde-slag-ved-bornhoved-798-1227-1813] https://www.krigsvidenskab.dk/tre-betydningsfulde-slag-ved-bornhoved-798-1227-1813</ref>
Slaget betragtes i øvrigt af mange som sidste gang danske og svenske hærenheder har været i direkte kamp.
Linje 42:
I [[H.C. Andersen]]'s roman ''[[Kun en Spillemand]]'' fra [[1837]] er slagets danske general [[Frederik af Hessen-Kassel|prins Frederik]] af Hessen omtalt positivt. Slaget er også omtalt i [[Steen Steensen Blicher]]s ''[[E Bindstouw]]'' fra [[1842]].
=== Referencer ===
<br /><references responsive="" />
{{DK-histstub}}
| |||