Tjernobylulykken: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Stavefejl.
Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering
Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering
Linje 58:
De antagede 4 røntgen i timen gav lederen [[Alexander Akimov]] anledning til at tro, at reaktoren stadig var intakt, til trods for at der lå stumper af grafit og atombrændsel rundt omkring værket. Målinger lavet med et andet dosimeter, der blev bragt ind i bygningen kl. 4:30, blev ignoreret under henvisning til, at instrumentet måtte være defekt. Akimov og hans hold blev i reaktorbygningen indtil næste morgen og forsøgte at pumpe vand ind i reaktoren. Ingen af dem bar beskyttelsesudstyr, og de fleste, herunder Akimov selv, døde indenfor de første tre uger efter ulykken.
 
Kort efter ulykken ankom brandfolk og forsøgte at slukke brandene. De første var en gruppe under ledelse af løjtnant [[Vladimir Pravik]] (der døde den [[9. maj]] 1986). DeDen fik ikke noget at vide om farerne ved radioaktiviteten i røgen og vragdelene, så da ilden var slukket omkring klokken 5, havde mange brandfolk modtaget enorme doser stråling. En af dem nåede, inden han døde, at fortælle om den radioaktivitetens "metalliske smag" og fornemmelsen af utallige små "nålestik" i ansigtet.
 
De såkaldte "likvidatorer", soldater og arbejdere der fik ordre på at rydde op på værket<ref>[http://www.berlingske.dk/verden/en-katastrofal-reaktion En katastrofal reaktion] Berlingske Tidende 1. december 2001</ref><ref>[http://www.dr.dk/Nyheder/Temaer/Oevrige_temaer/2006/Tjernobyl20/artikler/20060422130914.htm 90.000 menneskeliv til forskel] dr.dk 22. apr. 2006</ref>, pådrog sig store strålingsdoser. Ifølge sovjetiske oplysninger var mellem 300.000 og 600.000 af disse mennesker involveret i oprydningsarbejdet inden for en zone indtil 30 kilometer fra værket — mange af disse startede dog først deres arbejde to år efter ulykken.
 
Det vand, der var pumpet ind i reaktoren i et forgæves forsøg på at slukke branden, var løbet ned under gulvet i reaktorhallen og havde samlet sig i hulrum nedenunder. Brændende materiale på reaktorgulvet truede med at "brænde igennem" gulvet og nå ned til vandet; skete dette ville vandet komme i kog og muligvis udløse endnu større dampeksplosioner end den indledende ulykke. Sand og andre materialer, der var blevet nedkastet fra [[helikopter]]e, havde blot forværret denne krise. To af disse blev sendt ind med [[våddragt]]er for at dræne det opsamlede og stærkt radioaktive vand for derved at undgå den truende eksplosion{{bør uddybes|dato=2011}}.
 
De mest radioaktive murbrokker blev indsamlet fra, hvad der var tilbage af selve reaktoren. I løbet af den første uge efter ulykken blev reaktoren begravet i 5000 tons sand, [[bly]] og [[borsyre]], nedkastet fra helikoptere.