Aktionspotential: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m bot: indsæt skabelon autoritetsdata |
PHE77 (diskussion | bidrag) m retter cite-skabelon |
||
Linje 1:
[[Fil:Action potential vert.png|thumb|upright|'''A.''' Illustration af et ideelt aktionspotential, der viser dets faser, dvs. ændringerne i membranpotentialet i et bestemt punkt på [[cellemembran]]en som funktion af tiden. '''B.''' Målinger af aktionspotentialer er ofte forvrængede i forhold til det ideelle eksempel på grund af målemetoderne.|alt=Two plots of the membrane potential (measured in mV) versus time (ms). Top: idealized plot where the membrane potential starts out at -70 mV at time zero. A stimulus is applied at time = 1 ms, which raises the membrane potential above -55 mV (the threshold potential). After the stimulus is applied, the membrane potential rapidly rises to a peak potential of +40 mV at time = 2 ms. Just as quickly, the potential then drops and overshoots to -90 mV at time = 3 ms, and finally the resting potential of -70 mV is reestablished at time = 5 ms. Bottom: a plot of an experimentally determined action potential that is very similar in appearance to the idealized plot, except that the peak is much sharper and the initial drop is to -50 mV increasing to -30 mV before dropping back to the resting potential of -70 mV.]]
Et '''aktionspotential''' (undertiden skrevet '''aktionspotentiale'''<ref name=DDS>[https://ordnet.dk/ddo/ordbog?entry_id=41001404&query=potential Den Danske Ordbog] om ''aktionspotential''</ref>) er en signalmekanisme mellem levende [[celle (biologi)|celler]]. Ved et aktionspotential stiger cellens elektriske membranpotentiale brat for hurtigt at falde igen, hvilket efterfølges af en stilstandsperiode. Aktionspotentialer forekommer i mange typer [[dyrecelle]]r, under ét kaldt excitable celler, herunder [[neuron]]er, [[muskelcelle]]r og kirtelceller, samt visse [[plantecelle]]r. I neuroner spiller aktionspotentialet en central rolle i celle-celle-kommunikationen. I andre typer celler har det til formål at aktivere intracellulære processer. I muskelceller er aktionspotentialet eksempelvis det første skridt i en kæde af begivenheder, der i sidste ende fører til [[muskelkontraktion|kontraktion]] (sammentrækning). I [[bugspytkirtlen]]s [[betacelle]]r udløser de frigivelsen af [[insulin]].<ref name="pmid16464129">{{cite journal | author = MacDonald PE, Rorsman P | title = Oscillations, intercellular coupling, and insulin secretion in pancreatic beta cells | journal = PLoS Biol. | volume = 4 | issue = 2 | pages = e49 |
== Udløsning af aktionspotentialer ==
Aktionspotentialer udløses af særlige spændingsafhængige [[ionkanal]]er i cellenernes [[cellemembran|plasmamembran]].<ref name="pmid17515599">{{cite journal | author = Barnett MW, Larkman PM | title = The action potential | journal = Pract Neurol | volume = 7 | issue = 3 | pages = 192–7 |
I dyreceller forekommer der hovedsageligt to typer aktionspotentialer: Et der udløses af spændingsafhængige natriumkanaler, og et der udløses af spændingsafhængige calciumkanaler. Natriumbaserede aktionspotentialer varer typisk under et millisekund, hvorimod calciumbaserede aktionspotentialer kan vare i 100 millisekunder eller længere. I nogle typer neuroner udløser langsomme calciumbaserede aktionspotentialer en lang serie natriumbaserede aktionspotentialer. I hjertemuskelceller udløser et hurtigt natriumbaseret aktionspotential derimod en indstrømning af [[calcium]]ioner, der aktiverer calciumkanaler i den enkelte celles [[sarkolemma]]. De udefrakommende calciumioner og calciumionerne fra sarkolemma udløser tilsammen kontraktion af hjertemuskelcellen.
|