Forskel mellem versioner af "Det armenske folkedrab"

m
rettet link-url
m (tilføjet kilde)
m (rettet link-url)
Den norske missionær [[Bodil Biørn]] drev i byen Mezereh (nu [[Elazığ]]) og senere i [[Muş]] et børnehjem sammen med svenskeren [[Alma Johansson]], hvor de arbejdede for enker og forældreløse børn. Biørn var vidne til massakrerne i Mush og så de fleste af de børn, der var i hendes varetægt, blive myrdet sammen med armenske præster, lærere og hjælpere. Hun undslap efter ni dages hesteridt, men forblev i området i yderligere to år og under stadigt vanskeligere betingelser. Efter en periode hjemme i Norge vendte hun tilbage til Armenien og arbejdede for armenske flygtninge i Syrien og Libanon til sin pensionering i 1932. Biørn var også en habil fotograf. Mange af hendes fotografier befinder sig nu i Norges [[Riksarkivet (Norge)|Riksarkiv]]. Sammen med de kommentarer, hun skrev i sit fotoalbum eller på billederne bagsider, bærer disse billeder et stærkt vidnesbyrd om de uhyrligheder, hun overværede.<ref>{{cite web | url = http://www.arkivverket.no/webfelles/armenia/english.html | title = Armenia | publisher = Riksarkivet | accessdate = {{dato|23-3-2017}} }}</ref>
 
Den danske missionær [[Maria Jacobsen]], der arbejdede i [[Harput]], skrev om sine oplevelser i sin dagbog med titlen ''Maria Jacobsen – dagbog fra det armenske folkedrab'',<ref name=diis>{{cite web | title = Maria Jacobsen – dagbog fra det armenske folkedrab | url = https://folkedrab.dk/artikler/maria-jacobsen-dagbog-fra-det-armenske-folkedrab | publisher = folkedrab.dk | accessdate = {{dato|23-3-2017}} | month = april | year = 2012 | author = DIIS i samarbejde med [[Karsten Fledelius]] }}</ref> som ifølge folkedrabsforskeren Ara Safarian er en "dokumentation af største betydning" for forskningen i det armenske folkedrab. Jacobsen blev senere kendt for at have reddet tusinder af armeniere på forskellig måde i tiden efter folkemordet. Hun skrev: "det (er) ganske tydelig at Meningen med deres Afsendelse er det Armeniske Folks Udryddelse."<ref name=diis /> En anden dansk missionær [[Aage Meyer Benedictsen]] skrev om massakrerne, at det var "en rystende forbrydelse, muligvis den største i verdenshistorien: Forsøget, planlagt og udført med koldt blod på at myrde et helt folk, armenierne, under verdenskrigen." Den danske professor i [[filologi]] [[Johannes Østrup]] ved [[Københavns Universitet]] mødte flere ungtyrkiske ledere og politikere i tiden op til verdenskrigen. I sine erindringer mindes Østrup sit møde med Talat Pasha i efteråret 1910, hvor Talat åbent talte om sine planer om at "udrydde" armenierne.<ref>{{cite book | first = Johannes | last = Østrup | title = Erindringer | publisher = H. Hirschsprungs Forlag | year = 1938 | url = https://books.google.dk/books?id=GAI5SAAACAAJ&redir_esc=y | page = 118 }}</ref> Den danske lærer [[Karen Jeppe]] arbejdede med nødhjælp i [[Urfa]] og hjalp flere armeniere med at skjule sig, ligesom hun senere som kommissær for Folkenes Forbund ydede nødhjælp i [[Aleppo]] for armenske flygtninge og arbejdede for at befri fangne armeniere, der var gjort til slaver.<ref name="hamidian">{{cite web|title=Starten på den danske indsats for armenierne|url=http://www.ermenisoykirimi.net/Planche1.pdf|accessdate=1 Juni 2019||archive-url=https://web.archive.org/web/20120321064409/http://www.ermenisoykirimi.net/Planche1.pdf|archive-dateaccessdate=211 MarchJuni 2012|dead-url=yes|df=dmy-all2019}}</ref>
 
== Udstilling og skulptur i Danmark ==
6.765

redigeringer