Versionen fra 21. maj 2019, 14:54 redigér 192.38.33.16 (diskussion) →‎Centralasien Tag: Visuel redigering ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 2. jun. 2019, 16:52 redigér fjern redigering PHE77 (diskussion \| bidrag) Patruljanter 41.691 edits m retter cite-skabelon Gå til næste forskel →
Linje 52: == Undertyper af hiv == En af de største vanskeligheder i behandlingen af HIV er virussets store genetiske variation.<ref>name="pmid7723052">{{cite journal \| author = Robertson DL, Hahn BH, Sharp PM \| title = Recombination in aids viruses \| journal = J. Mol. Evol. \| volume = 40 \| issue = 3 \| pages = 249–59 \| ~~year~~date = marts 1995 ~~\| month = March~~ \| pmid = 7723052 \| doi = 10.1007/BF00163230\| url = }}</ref> Der er to hovedtyper af hiv – hiv-1 og hiv-2. Hiv-1 er relateret til virusser fundet i [[gorilla]]er og [[chimpans]]er i [[Vestafrika]] (SIV), mens hiv-2 er relateret til vira fundet i abearten ''Sodfarvet Mangabey'', der findes i skovene fra [[Senegal]] til [[Ghana]]. Det er HIV-1 gruppe M-virus, som er det dominerende og som forårsager aids. Gruppe M kan igen opdeles i flere undertyper baseret på deres genetiske data. Hiv-2 anses for at være mindre virulent og mindre smitsom end hiv-1. === Hiv-1 Gruppe M === Linje 59: Gruppe M er den mest almindelige type af HIV. Mere end 90% af alle tilfælde af HIV stammer fra denne gruppe. Inden for gruppe M er der mange undertyper, der er beskrevet som Subtype A, osv. Der er også en kombination af forskellige former for undertyper, såkaldte CRF (Cirkulant Recombinant Forms), som også er nummererede. CRF12_BF vil således betyde en kombination af subtype B og subtype F. * Undertype A: Normal i Vestafrika<ref name="pmid15332265">{{cite journal \| author = Bobkov AF, Kazennova EV, Selimova LM, ''et al.'' \| title = Temporal trends in the hiv-1 epidemic in Russia: predominance of subtype A \| journal = J. Med. Virol. \| volume = 74 \| issue = 2 \| pages = 191–6 \| ~~year~~date = oktober 2004 ~~\| month = October~~ \| pmid = 15332265 \| doi = 10.1002/jmv.20177}}</ref> * Undertype B: Den mest almindelige i Europa, Amerika, Thailand og Australien<ref name="Goudsmit">Goudsmit, Jaap. Viral Sex; The Nature of aids. Oxford University Press. New York, New York, 1997. Pg. 51-58. Retrieved May 25, 2008.</ref> * Undertype C: Top, Sydafrika, Indien og Nepal<ref name="Goudsmit" /> Linje 68: * Undertype H: Er kun registreret i det centrale Afrika<ref name="Avert" /> * Undertype I: Er nu omdefineret som CRF04_cpx, hvor CPX repræsenterer kompleks rekombination for flere undertyper * Undertype J: Er kun registreret i vest, nord og centrale Afrika og Vestindien.<ref name="pmid717053344">{{cite journal \| author = Hemelaar J, Gouws E, Ghys PD, Osmanov S. \| title = Global and regional distribution of hiv-1 genetic subtypes and recombinants in 2004.\| journal = aids \| volume = 20 \| issue = 16 \| pages = W13-23 \| ~~year~~date = marts 2006 ~~\| month = March~~ \| pmid = 17053344 }}</ref> * Undertype K: Er kun registreret i Congo og Cameroun<ref name="Avert" /> Linje 80: === Superinfektion === Superinfektion betegner en tilstand, hvor en allerede inficeret person inficeres igen af en anden streng af viruset.<ref name="pmid15995957">{{cite journal \|author=Smith DM, Richman DD, Little SJ \|title=hiv superinfection \|journal=J. Infect. Dis. \|volume=192 \|issue=3 \|pages=438–44 \|~~year~~date=august 2005 ~~\|month=August~~ \|pmid=15995957 \|doi=10.1086/431682 \|url=http://www.journals.uchicago.edu/cgi-bin/resolve?JID34381}}</ref> Det kan forekomme, hvis ikke den inficerede person ændrer risikoadfærd, men fortsætter med udveksling af brugte kanyler eller ubeskyttet sex. Super-infektion kan føre til resistensudvikling og hurtigere sygdomsprogression samt mutation, der skaber mere potent virus som de hidtil kendte mediciner ikke reagerer imod.<ref name="pmid15995957" /> Pr. 2005 var der kun 16 registrerede tilfælde af superinfektion på verdensplan. == Symptomer == Sygdomsforløbet for en HIV-smittet person går typisk igennem fire faser. Der kan dog hos enkelte patienter være afvigelser, fx fravær af primærinfektion eller hurtig progression af symptomatisk fase .<ref>Wilkins E. Human immunodeficiency virus infection and the human acquired immunodeficiency syndrome. I: Boon N, Colledge N, Walker B (Red). Davidson's principles & practice of medicine. 20. udg. Edinburgh: Churchill Livingstone/ Elsevier; 2006. p. 377-402.</ref>. === Stadium 1: Primær-infektion === Linje 109: == Prognose == Når de AIDS-definerende sygdomme opstår, vil de fleste patienter dø inden for 2 år, hvis ikke de sættes i antiviral behandling <ref name=":1">Rang H, Dale M, JM R, et al. HIV and AIDS. I: Rang H, Dale M, JM R, et al (Red). Rang and Dale's pharmacology. 6.th. udg. London: Churchill Livingstone/Elsevier; 2007. p.681-690.</ref>. Et review af otte kohortestudier fandt, at overlevelsen efter udvikling af AIDS var mellem 6-19 måneder, med et gennemsnit på 10 måneder. De største risikofaktorer var alder, lavt CD4-tal og høj mængde virus i blodet.<ref>Zwahlen M, Egger M. Progression and mortality of untreated HIV-positive individuals living in resource-limited settings: update of literature review and evidence synthesis [Internet]. Switzerland: Institute of Social and Preventive Medicine, University of Berne; 2006; Tilgængelig fra: http://data.unaids.org/pub/Periodical/2006/zwahlen_unaids_hq_05_422204_ 2007_en.pdf; Tilgået 14.05.2014.</ref>. De fleste af studierne var imidlertid udført i afrikanske lande, hvor forventet levealder i forvejen er betydeligt lavere end i Danmark og hvor tilgængeligheden af antiviral behandling er dårligere. Det er derfor tvivlsomt om resultaterne kan generaliseres. Med antiviral behandling vil overlevelsen hos nogle patienter være lige så god, som raske. Men behandlingen vil være livslang og medfører bivirkninger.<ref name=":1" />. == Påvisning (hiv-test) == Linje 309: Nøjagtig viden om, hvor HIV stammer fra og hvorledes det har udviklet sig til at blive den største trussel mod folkesundheden i menneskehedens historie, findes ikke. Men det antages med en rimelig høj grad af sikkerhed, at virusset stammer fra [[Belgisk Congo]] omkring [[1930]], ved at virusset SIV blev overført fra chimpanser til mennesker.<ref>[http://news.bbc.co.uk/2/hi/health/5012268.stm BBC: «hiv origin 'found in wild chimps'»]</ref> AIDS blev første gang identificeret i [[Haiti]] i [[1966]]. Til USA kom det i [[1970]]. I 1970'erne opdagede afrikanske læger epidemiske forekomster af opportunistiske infektioner og afmagringssyndrom uden forklarlig årsag, men de første tilfælde er kendt tilbage til 1950'erne. Dette fænomen, vakte dog ikke interesse blandt forskere. Det første tilfælde af AIDS i Danmark var sandsynligvis hos en 47-årig kirurg i 1977. Hun havde arbejdet i Afrika siden 1972, primært i Zaïre, og var i løbet af 1976 begyndt at få diare, vægttab og gentagne lungebetændelser. I sommeren 1977 blev hun fløjet til Danmark, hvor man på Righospitalet konstaterede ''pneumocystis caranii'' infektion i lungerne. Efter gentagne infektionssygdomme døde hun i december 1977. Det menes, at patienten var blevet smittet i forbindelse med operationer under uhygiejniske forhold. På det tidspunkt var sygdommen stort set ukendt i vesten og det var derfor først i 1983, at tropemedicineren Ib Bybjerg konkluderede, at patienten med stor sandsynlighed havde haft AIDS .<ref name=":0">Bybjerg IC. AIDS in a Danish surgeon (Zaire, 1976). ''The Lancet'', Vol 321 (8330) 23 apr 1983; p 925.</ref>. I 1981 registrerede man så en pludselig høj forekomst af opportunistiske infektioner, usædvanlige former af [[kræft]] og afmagringssyndrom blandt en gruppe homoseksuelle mænd i [[San Francisco]]. Snart efter blev der rapporteret lignende tilfælde i [[New York City\|New York]] og [[London]]. I [[1982]] sås det samme fænomen blandt [[Hæmofili\|blødere]] i USA og i Haiti og blandt homoseksuelle mænd i mange vesteuropæiske lande. De første organisationer til at bekæmpe den nye sygdom var det samme år blevet etablerede i USA og Storbritannien. Navnet AIDS blev indført, efter at benævnelsen GRID ([[Homoseksualitet\|Gay]]-relateret infektionssygdom) en kort tid havde været anvendt. I april 1983 ~~foreslår~~foreslog den danske speciallæge i tropemedicin, Ib Bybjerg, som den første, at AIDS kunne være forårsaget af en virus, som stammede fra Afrika og var kommet til Amerika via Haiti .<ref name=":0" />. Hans hypotese viste sig senere, i store træk, at være korrekt. I [[1983]] hævdede to uafhængige forskergrupper ledet af henholdsvis [[Robert Gallo]] og [[Luc Montagnier]], at et nyt retrovirus var fundet i aids-patienter.<ref>RC Gallo, PS Sarin, EP Gelmann, M Robert-Guroff, E Richardson, VS Kalyanaraman, D Mann, GD Sidhu, RE Stahl, S Zolla-Pazner, J Leibowitch, and M Popovic (1983). "Isolation of human T-cell leukemia virus in acquired immune deficiency syndrome (aids)". Science 220: 865–867. doi:10.1126/science.6189183</ref><ref>F Barre-Sinoussi, JC Chermann, F Rey, MT Nugeyre, S Chamaret, J Gruest, C Dauguet, C Axler-Blin, F Vezinet-Brun, C Rouzioux, W Rozenbaum, and L Montagnier (1983). "Isolation of a T-lymphotropic retrovirus from a patient at risk for acquired immune deficiency syndrome (aids)". Science 220: 868–870. doi:10.1126/science.6601823</ref> Gallo hævdede at viruset havde stor lighed med en gruppe retrovirus, HTLV, som hans forskergruppe allerede havde isoleret og som er årsag til [[leukæmi]]. Gallo gav det nye virus navnet HTLV-III. Montagnier vidste dog, at [[protein]]kernen i det nye virus, han havde isoleret fra aids-patienter med hævede lymfeknuder, var immunologisk forskellig fra HTLV, og gav viruset i stedet navnet LAV (Lymfadenopati Associated Virus).<ref>Basavapathruni, A; Anderson, KS (December 2007). "Reverse transcription of the hiv-1 pandemic". The FASEB Journal 21 (14): 3795–3808. doi:10.1096/fj.07-8697rev. PMID 17639073</ref> Rivalisering mellem Gallo og Montagnier har siden givet anledning til betydelige kontroverser inden aids-forskningen. I [[2008]] modtog Montagnier [[Nobelprisen]] i medicin for hans arbejde, mens Gallo ikke blev anerkendt på lige fod.<ref>"The Nobel Prize in Physiology or Medicine 2008". Nobel Foundation. [http://nobelprize.org/nobel_prizes/medicine/laureates/2008/index.html Retrieved October 28, 2009.]</ref>

Human immundefektvirus: Forskelle mellem versioner