Eugenik: Forskelle mellem versioner

Begrebet eugenik har siden [[1945]] haft en ubehagelig klang. I racepolitikken, der var en vigtig del af den [[nazisme|nazistiske]] [[ideologi]], lå et ønske om forædling af det tyske folk. Dette skulle ske ved eugenik, der betød, at man [[sterilisation|steriliserede]], [[kastration|kastrerede]] eller dræbte mennesker, der var uønskede – herunder [[handicap]]pede, [[homoseksuel]]le, [[jøde]]r og [[sigøjner]]e. I juli [[1933]] indførte Tyskland en lov, der skulle forhindre "arvesygt afkom". Dermed kunne man gennem tvang sterilisere arveligt syge, og loven ramte blinde, døve, misdannede, [[Epilepsi|epileptikere]], [[Schizofreni|schizofrene]] og [[Alkoholisme|alkoholikere]]. Bare i [[1934]] blev der foretaget henved 56.000 tvangssteriliseringer, og alt i alt menes op imod 400.000 personer, dvs 0,7% af den daværende tyske befolkning, at være blevet tvangssteriliseret. Den 15. september [[1935]] blev "[[Nürnberglovene|Lov til beskyttelse af det tyske blod og den tyske ære]]" vedtaget. Denne pålagde forlovede at gennemgå en lægeundersøgelse, før de lov til at gifte sig, så man fik bekræftet om de nu også kunne påregnes at få raske børn, og dermed tilladelse til at indgå [[ægteskab]]. <ref>Karl Chr. Lammers: ''Nazismens epoke'' (s. 284-5), forlaget Schønberg, 2003, ISBN 87-570-1646-1</ref>