Sainte-Laguës metode: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Brug i Danmark. Kilder.
Ref manglede url
Linje 103:
 
== Brug i Danmark ==
I Danmark er Sainte-Laguës metode brugt ved [[folketingsvalg]] siden 1920 til at fordele tillægsmandater på de tre landsdele (Hovedstaden, Sjælland-Syddanmark og Midtjylland-Nordjylland). Metoden sikrer en god geografisk spredning af mandaterne.<ref name="ØIM">{{Cite web | url=https://valg.oim.dk/media/20483/det-danske-valgsystem-valg-til-folketinget.pdf |title=Det danske valgsystem. Valg til Folketinget. | date=2018 | accessdate=5. junii 2019 | publisher=Økonomi- og Indenrigsministeriet}}</ref>
 
En variant af Sainte-Laguës metode hvor første divisor var 1,4 i stedet for 1 blev brugt til at fordele kredsmandater til Folketinget i perioden 1953-2007. Når den første divisor var større end 1, blev det sværere for små partier at få deres første kredsmandat i en storkreds, men metoden gav ellers generelt flere mandater til små partier end d'Hondts metode som brugtes 1920-1953 og igen fra 2007.<ref name="KRS-AÅ"/> Den modificerede Sainte-Laguës metode blev indført i 1953 for at undgå at store partier fik flere kredsmandater end hvad der svarede til deres samlede stemmetal, hvilket havde været et problem tidligere, og kunne blive et endnu større problem idet antallet af kredsmandater samtidig blev øget fra 105 til 135, og antallet tillægsmandater formindsket fra 44 til 40.<ref name="ØIM" /> Den d'Hondske metode blev genindført i 2007 for at den nye kredsinddeling i forbindelse med [[strukturreformen]] hvor antallet af storkredse blev nedsat fra 17 til 10 med flere kredsmandater i hver storkreds, ikke skulle gøre det lettere for små partier at opnå deres første kredsmandat, og derved blive berettiget til at indgå i fordelingen af tillægsmandater, end tidligere.<ref name="ØIM" />