Versionen fra 7. jan. 2019, 13:05 redigér Steenthbot (diskussion \| bidrag) Botter, Undtaget fra IP-blokering 751.521 edits m Robotassisteret flertydig: Anden Republik - Ændrede link(s) til Anden franske republik ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 5. jun. 2019, 10:03 redigér fjern redigering Villy Fink Isaksen (diskussion \| bidrag) Kontooprettere, Patruljanter 83.262 edits Flertydige WL: leder → Regeringschef; Help needed: Flertal Gå til næste forskel →
Linje 8: En valghandling forløber normalt efter faste retningslinjer med lovmæssige [[valgmetode]]r. Begrebet anvendes om: * Valg af medlemmer til den [[lovgivende forsamling]] for en i [[valglov]]en eller i [[forfatning]]en angivet periode. [[Demokrati]]ske valg anvendes til at udpege [[politik\|politiske]] [[beslutningstagen\|beslutningstagere]] og [[~~leder~~Regeringschef\|ledere]]e eller [[politisk parti\|politiske partier]] til at repræsentere folket i en regering. * Valg af medlemmer til ledige poster i private eller erhvervsmæssige [[organisation]]er besættes.<ref> f.eks. til bestyrelser i [[Aktieselskab]]er,sportsklubber og frivillige organisationer.</ref> Linje 129: Åbenheden i et demokrati betyder, at det i mange stater er muligt for vælgerne at stemme for demokratiets afskaffelse.{{kilde mangler\|dato=november 2015\|november 2015}} Demokratier har mange gange fejlet igennem historien fra det [[Antikken\|antikke]] [[Grækenland]] over det 18. og 19. århundredes [[Frankrig]] (under den [[Anden franske republik\|Anden Republik]]) ledet af [[Napoleon 3.]] og i det 20. århundredes Tyskland, hvor [[NSDAP\|nazisterne]] oprindeligt kom til via demokratiske midler via et [[flertal]]svalg{{dn\|dato=juni 2019}}). I de fleste [[udviklingsland]]e i dag er demokratierne stadig skrøbelige og ustabile, og ofte kollapser de under [[militærkup]] eller andre former for diktaturer. Tænkere som [[Aristoteles]] og mange andre har udtrykt, at demokratier er naturligt ustabile og vil kollapse hurtigt.{{kilde mangler\|dato=november 2015\|november 2015}} For at sikre at ingen enkelt instans får for megen magt, har mange lande en [[forfatning]]sbestemt [[magtdeling]]. Den oftest brugte er [[magtens tredeling]], hvor magten er del i [[lovgivende magt\|lovgivende]], [[dømmende magt\|dømmende]] og [[udøvende magt]]. Ligeledes har mange lande forskellige metoder til at undgå, at der er let at ændre forfatningen. Ofte skal to på hinanden følgende forsamlinger i parlamentet stemme for en ændring, før den kan vedtages, men de enkelte metoder varierer fra forfatning til forfatning.{{kilde mangler\|dato=november 2015\|november 2015}}

Valg: Forskelle mellem versioner