|
[[Fil:Iceage time-slice hg.png|thumb|Jordens middeltemperatur vist over forskellige tidsintervaller.]]
[[Fil:Milankovitch Variations.png|thumb|Jordens glaciation/temperatur som funktion af bl.a. excentricitet og [[præcession]].]]
hund
'''Istid''' er et [[glaciologi]]sk [[begreb]], der betegner, at større dele af [[Jorden]]s overflade har arktisk eller subarktisk [[klima]].
<br />
Under istiderne sker der ophobning af store mængder af [[vand]] i [[gletsjer]]ne, hvilket får hav-niveauet til at falde ([[eustasi]]). Idet istiderne er [[global]]e [[fænomen]]er, hersker der under istiderne kolde forhold også i områder tættere på [[geografisk ækvator|ækvator]], end vi for eksempel oplever nu. Istider er desuden karakteriseret ved, at der forekommer gletsjere nærmere ækvator, end vi kender det i dag, men ikke nødvendigvis at der findes tykke lag is.
Det er også væsentligt at huske, at afkølingen nedsætter [[fordampning]]en fra verdenshavene. Det medfører, at luften indeholder betydeligt mindre [[vanddamp]], og derfor bliver [[nedbør]]smængden mindre under istiderne. Da en stor del af nedbøren yderligere falder som [[sne]], der ikke uden videre deltager i [[vandets kredsløb]], bliver istiderne til markante tørkeperioder for de is-frie områder, f.eks. kan det vises, at øen [[Korsika]], der ligger langt ude i Middelhavet, har været landfast med Europa i flere omgange under istiderne. Hver gang er der indvandret kulde- og tørketålende plantearter, der endnu i dag har [[population]]er på de høje bjerge midt på øen.
Istidsperioderne er ikke gennemgående lige kolde, men [[temperatur]]erne kan, regionalt og globalt, variere meget. I de koldere perioder rykker iskapperne frem, mens de trækker sig tilbage i de lidt mildere perioder. Dermed kan et område blive dækket af is i flere omgange under en enkelt istid, f.eks blev [[Danmark]] delvis dækket af is 3 til 4 gange under [[seneste istid]], [[Weichsel-istiden]], der fandt sted mellem 110.000 og 15.000 år før nu. Den sydvestlige del af [[Jylland]] formodes at have været is-frit under hele sidste istid.
I runde tal har der i de sidste omtrent 2,6 millioner år været ca. 15 kolde perioder (istider) hver med en længde på omkring 100.000 år{{kilde mangler|dato=Uge 2, 2011}}. Istiderne var afbrudt af [[mellemistid]]erne (interglacialer) på ca. 10.000 til 15.000 års længde. I [[Danmark]] har man spor af 4 – muligvis 5 istider med isdække.
I [[Jordens geologiske historie|Jordens nyere geologiske historie]] kaldes [[Epoke (geologi)|epoken]] med istider og [[mellemistid]]er for [[Pleistocæn]]. Den nuværende mellemistid efter den sidste istid kaldes Flandern, og er synkron med epoken [[Holocæn]]. Tiden siden starten af de seneste istider (for 2,6 mio. år siden) kaldes [[Kvartær]].
Der har gennem [[geologi]]sk tid været flere [[glaciation]]er. I Sen [[Ordovicium]] dækkede den Hirnantiske Istid det nuværende [[Sahara]]. Der er [[indikation]]er af, at Jorden i løbet af [[Prækambrium]] har været helt dækket af is gennem længere tid, den såkaldte "[[Snowball Earth]]"-teori. Som klodens [[geografi]] er nu, udgør istiderne det normale mønster. De klimabetingelser, vi oplever i dag, hører til undtagelserne, da Jorden i 75 % af kvartærtiden har været istid.
Dette skyldes, at det [[arktisk]]e [[verdenshav]] har så lille en forbindelse med de varme tropiske have. Derfor hænger istiderne sandsynligvis sammen med [[pladetektonik]]ken, altså kontinenternes bevægelser på klodens overflade. Kun når kontinenternes placering hindrer en udveksling mellem koldt og varmt vand, vil der opstå istider. Og kun når kontinenterne ligger tæt nok på polerne, vil der dannes langtidsholdbare iskapper.
== Pleistocæne istider og mellemistidsfaser ==
De angivne tidsintervaller er ca. tider for Danmark, men man skal være opmærksom på, at tiderne er behæftet med en betydelig usikkerhed – især for perioderne ældre end ''Eem''. Man skal også være opmærksom på, at Danmark ingenlunde har været isdækket hele tiden i istiderne – store dele af istidsperioderne har Danmark været mere eller mindre isfrit men har haft et meget koldt klima med arktisk eller subarktisk vegetation og fauna.
For de korresponderende istider i [[Alperne]] og [[Nord-Amerika]] skal man være opmærksom på, at der kun er tale om et delvist sammenfald. Der er tale om korrespondance i rækkefølgen, mens tidspunkterne, for hvornår Alperne og især Nord-Amerika blev ramt af istiderne, kan variere ganske betydeligt. I alle tilfælde skal man være opmærksom på, at der er tale om ændringer i klimaet, der sker over tusinder af år. De angivne perioder er dem, der er definerende for perioden – de er ikke nødvendigvis udtryk, for hvornår istiden præcis ramte (eller ikke ramte) et givent område.<ref>http://www.quaternary.stratigraphy.org.uk/charts/chartversions/POSTERSTRAT_v2010(2).jpg</ref>
{| cellpadding="2" border="2" class="wikitable"
| colspan="3" align="center" | '''Betegnelse'''
| rowspan="2" |
| rowspan="2" | '''Periode''' (år f.v.t)
|-
| '''Nordeuropa''' || '''Alperne''' || '''Nordamerika'''
|-
| [[Weichsel-istiden|Weichsel]] || Würm || Wisconsin || istid (seneste) || 115.000 - 9.600
|-
| [[Eem-mellemistiden|Eem]] || || || mellemistid || 128.000 - 115.000
|-
| [[Saale-istiden|Saale]] || Riss|| Illinois|| istid || 386.000 - 128.000
|-
| [[Holsten-mellemistiden|Holsten]] || || Yarmouth || mellemistid || 418.000 - 386.000
|-
| [[Elster-istiden|Elster]] || Mindel || Kansas|| istid || 465.000 - 418.000
|-
| [[Cromer-mellemistiden|Cromer]] || || || mellemistid || 850.000 - 465.000
|-
| [[Bavel-komplekset]] || || || - || 1.030.000 - 850.000
|-
| [[Menap-istiden|Menap]] || Günz || Nebraskan || istid || 1,2 - 1,03 mio.
|-
| [[Waal-mellemistiden|Waal]] || || || mellemistid || 1,45 - 1,2 mio.
|-
| [[Eburon-istiden|Eburon]] || || || istid || 1,8 - 1,45 mio.
|-
| [[Tegelen-mellemistiden|Tegelen]] || || || mellemistid || 2,4 - 1,8 mio.
|-
| [[Prætegelen-istiden|Prætegelen]] || || || istid || 2,588 - 2,4 mio.
|}
For Holsten til Prætegelen er anvendt tider fra [[:en:List of geochronologic names|List of geochronologic names]], tider der stemmer godt overens med "Naturen i Danmark – Geologien"<ref>Larsen, Gunnar & Sand-Jensen, Kaj: "''Naturen i Danmark – Geologien''", 2006, Gyldendals Forlag, ISBN 87-02-03027-6</ref>. For Saale stemmer tiden kun med "Naturen i Danmark – Geologien".
== Kilder/referencer ==
{{reflist}}
== Se også ==
* [[Gaia-teorien]]
* [[stratigrafi]]
* [[Milanković-cykler]]
== Eksterne henvisninger ==
{{Commonscat|Ice age}}
* [http://www.sciencedaily.com/releases/2005/04/050428180401.htm 2005-05-01, sciencedaily: Ice Age Ocean Circulation Reacted To, Did Not Cause, Climate Change At Glacial Boundaries]
* [[:en:List of geochronologic names]]
* Animation fra GEUS: [https://www.youtube.com/watch?v=cb5gBY_Jo9s&list=LLi43RDv-A9fr0KplyKzfeAw Istiden i Danmark de seneste 140.000 år]
{{Autoritetsdata}}
[[Kategori:Istider og mellemistider| ]]
| 