Forskel mellem versioner af "Fodbold"

42 bytes tilføjet ,  for 1 år siden
→‎Regler: retter
m
(→‎Regler: retter)
== Regler ==
[[Fil:Abseits.png|thumb|[[Offside]]: Den forreste røde spiller befinder sig i en offside-position.]]
Der er 17 regler i [[fodboldlov]]en. Reglerne gælder i alle slags fodbold, selv om grupper som juniorer,<ref>{{Kilde nyheder| title = Visning af lov|work=Sjællands Boldspil-Unions hjemmeside|url=http://www.sbu.dbu.dk/law/lawShow.aspx?lawid=92|accessdate=2010-01-15}}</ref> seniorer, kvinder og fysisk handicappede i mindre grad kan have deres egne regler. Reglerne er ofte bredt indrammet, hvilket giver stor fleksibilitet i spillet. Sammen med de 17 regler, gælder der også andre regler, som skal være med til regulere spillet. Fodboldloven udgives af [[FIFA]] (oversat til dansk af [[DBU]]), men styres af [[International Football Association Board]], ikke FIFA selv.<ref>{{Kilde nyheder | title = Laws of the Game|work = FIFA | url = http://www.fifa.com/worldfootball/lawsofthegame.html| accessdate = 2007-09-02 }}</ref> Den mest komplekse af reglerne er [[offside]]. Offside-reglen begrænser angribernes mulighed for at være foran (når man er tættest på modstanderens mållinje) bolden, den næstsidste forsvarer (som kan være målmanden) og midterlinjen,<ref name="Glif s. 11">Glifford. ''Fodbold'', s. 11</ref> men gælder kun, så længe spilleren er i aktivt spil.<ref>Saunder, s. 40</ref>
 
=== Spillere, udstyr ===
En normal voksenfodboldkamp består af to perioder på hver 45 minutter, kendt som halvlege. Hver halvleg kører uden afbrydelser, når bolden er ude af spil. Der er normalt et kvarters pause mellem halvlegene.<ref>Glifford. ''Fodbold'', s. 8</ref> Slutningen på kampen kaldes fuldtid.
 
Dommeren er den officielle tidskontrollør under kampen og giver en erstatning for den tabte tid under udskiftninger, skadede spiller eller andre afbrydelser. Den tillagte tid kaldes for ''tillægstid'' og bestemmes alene af dommeren. Dommeren bestemmer også selv, hvornår kampen slutter. Dommeren viser hvor mange tillægsminutter han/hun lægger til ved slutningen af en halvleg. Den fjerde dommer viser så spillerne og tilskuerne dette ved at vise et (elektronisk) skilt med dette nummer. Den signalerede tillægstid kan udvides af dommeren.<ref>{{cite web |url=http://www.fifa.com/flash/lotg/football/en/Laws7_02.htm |publisher=FIFA |title=Laws of the game (Law 7.2–The duration of the match) |accessdate=2007-09-24}}</ref> Tillægstid blev introduceret på grund af et uheld, der skete i 1891 i en fodboldkamp mellem [[Stoke City F.C.]] og [[Aston Villa]]. Der stod 1-0 og med kun to minutter tilbage fik Stoke et straffespark. Villas målmand sparkede bolden ud af banen, og da bolden blev hentet tilbage, var de 90 minutter gået og spillet var slut.<ref>[[The Sunday Times]] ''Illustrated History Of Football'' Reed International Books Limited 1996. S. 11 ISBN 1-85613-341-9</ref>
 
I ligaer kan fodboldkampe ende uafgjort, men i nogle [[elimineringsturnering]]er (vind-eller-forsvind-konkurrencer) lægger man to halvlege på 15 minutter til, hvis stillingen ender uafgjort.<ref name="DSD"/> Hvis spillet stadig er uafgjort, spilles en [[straffesparkskonkurrence]], der skal afgøre, hvilket hold der går videre i turneringen. Mål, der scores ved ekstratid, tæller med i den endelige score, men straffespark bruges kun til at afgøre hvilket hold, der går videre i turneringen (hvor mål i en straffesparkskonkurrence ikke tæller med i den endelige score).
 
I konkurrencer med [[to-delt kamp|to-delte kampe]] konkurrerer hvert hold på hjemmebane en gang, hvor den højeste samlede score fra begge fodboldkampe bestemmer, hvilket hold, der går videre. Hvis begge hold står lige er det [[reglen om udebanemål]], der bestemmer vinderen, som er det hold, der har scoret flest mål på udebane. Hvis dette resultat også er det samme, tæller straffespark normalt, selv om nogle konkurrencer kræver, at fodboldkampen skal spilles om.
 
I slutningen af 1990'erne og starten af 2000'erne eksperimenterede [[IFAB]] med at finde en vinder inden straffesparkskonkurrencen, som ofte blev anset for at være en dum måde at afgøre en fodboldkamp på. Disse regler gjaldt, at ekstra spilletid blev afsluttet hurtigere, ved at det første mål i ekstratid blev scoret (''[[golden goal]]'') eller hvis et hold førte ved slutningen af første halvleg i ekstra spilletid (''[[silver goal]]''). Golden goal blev brugt ved VM i fodbold i [[VM i fodbold 1998|1998]] og [[VM i fodbold 2002|2002]]. Den første VM-kamp der blev afgjort ved golden goal var [[Frankrigs fodboldlandshold|Frankrigs]] sejr over [[Paraguay fodboldlandshold|Paraguay]] i 1998. [[Tysklands fodboldlandshold|Tyskland]] var det første land der scorede golden goal i en stor konkurrence og slog [[Tjekkiets fodboldlandshold|Tjekkiet]] i finalen i [[EM i fodbold 1996]]. Silver goal blev brugt i [[EM i fodbold 2004]]. Begge disse forsøg er blevet stoppet af IFAB.<ref>{{cite web | title = Time running out for silver goal | work = Reuters| url = http://www.rediff.com/sports/2004/jul/02silver.htm | author = Collett, Mike | date = 2004-07-02 | accessdate =2007-10-07}}</ref>
=== Bold i og ude af spil ===
[[Fil:Shunsuke1 20080622.jpg|thumb|En spiller der er ved at tage frispark. Det andet hold har lavet en "mur", som skal stoppe bolden.]]
De storegældende tilstandespilsituationer i fodbold er "bold i spil" og "bold ude af spil". I begyndelsen af hver halvleg, indtil halvlegen slutter, er bolden altid i spil, undtagen når den forlader banen eller spillet stoppes af dommeren. Når bolden er ude af spil, sættes spillet i gang med én af disse otte metoder, alt efter fra hvordan bolden røg ud.
* Give bold op: efter et mål af modstander-holdet eller ved en halvlegs start.<ref name="Regel8"/>
* [[Indkast]]: når bolden helt har krydset sidelinjen: bolden gives til det hold, som ikke sidst ramte bolden.<ref>{{cite web |url=http://www.dbujylland.dk/uddannelse_og_traening/traeneruddannelse/Links_litteratur/~/media/Files/DBU_Broendby/fodboldloven/082010_dbu-fodboldloven-1011-indhold_CHH_low/082010_dbu-fodboldloven-1011-indhold_CHH_low.pdf |publisher=DBU Jylland |title=§15 Indkast
 
=== Forseelser ===
{{dobbelt billede|right|Yellow card.svg|60|Red card.svg|60|Spillere advares med et gult kort (to gule kort giver et rødt kort) og udvises med et rødt kort. Disse kort blev første gang brugt ved [[VM i fodbold 1970]] og er brugt lige siden.}}
En forseelse sker, når en spiller begår en forseelse ifølge fodboldloven, ligegyldigt om bolden er i spil eller ej. Forseelserne findes i regel 12 og inkluderer:
* Sparker eller forsøger at sparke en modspiller
* Spænder ben eller forsøger at spænde ben for en modspiller
* Tager fodboldtrøjen af under fodboldkampen, fx efter målscoring
* Trodser dommerens instrukser eller irettesættelser
Sker en af ovenstående hasarderet, hensynsløst eller med unødig stor kraft, dømmes [[frispark|direkte frispark]]. Der dømmes også direkte frispark, hvis man holder en modstander, spytter efter en modstander eller forsætligt spiller bolden med hånden eller armen.<ref name="Regel13"/>
 
Dommeren kan straffe en spillers eller udskifters forseelse med en advarsel (gult kort) og udvisning (rødt kort). Det andet gultgule kort i samme fodboldkamp til sammen spiller giver et rødt kort og dermed en udvisning. En spiller, der har fået et gult kort, nedskrives i dommerens notesbog.<ref>Hornby, s. 14</ref>
[[Fil:Ryan Valentine scores.jpg|thumb|left|En spiller scorer på et straffespark efter en forseelse er begået i straffesparksfeltet]]
 
En spiller får et straffespark, hvis en forseelse er begået i straffesparksfeltet. Hvis en spiller er blevet udvist, kan ingen udskifter erstatte den. Forseelser kan ske til enhver tid og når reglementerede forseelser begås, kan de forklares bredt. F.eks. er straf ved "usportslig opførsel" brugt ved de fleste begivenheder, der bryder med spillets ånd, selv om de ikke tages som nogen bestemt forseelse. En dommer kan give et gult eller rødt kort til en spiller, udskifter eller udskiftet spiller. Ikke-spillere som trænere og støtteteam kan ikke få gult eller rødt kort, men kan blive bortvist fra det tekniske område, hvis de ikke opfører sig efter reglerne, og som dommeren dikterer.<ref name="Regel14"/>
 
Dommeren må fortsætte spillet selvom en forseelsen er begået, såfremt holdet, forseelsen er begået imod, kan få en fordel ud af det, det vil som oftest sige en målchance. Det kaldes fordelsreglen.<ref name="Glif s. 11"/> Dommeren kan give straffen alligevel, hvis fordelen ikke opstår iinden for en kort periode. Selv hvis straffen ikke gives på grund af fordelen, kan vedkommende der lavede forseelsen stadig straffes ved spillets næste stop.<ref>{{cite web |url=http://www.fodbolddommer.dk/docebo/doceboCms/index.php?mn=docs&op=download&pi=54_203&id=130.|format = PDF |title=Fordelsreglen
|accessdate=2010-01-15}}</ref>
 
13.655

redigeringer