Nihilisme: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering
m →‎Friedrich Nietzsche: rette "vilbage" til "tilbage"
Linje 44:
====Friedrich Nietzsche====
Som student var [[Friedrich Nietzsche|Nietzsche]] begejstret for [[Ludwig Feuerbach]] og tiden op til Martsrevolutionen,<ref>Brev Raimund Granier, September 1865; citeret efter Curt Paul Janz, ''Nietzsche,'' Band I, S. 164</ref> men vendte sig efteråret 1865 væk herfra og til [[Arthur Schopenhauer|Schopenhauer]]s filosofi, fordi han før var var blevet konfronteret med Stirners nihilisme.<ref>Bernd A. Laska: ''Nietzsches initiale Krise.'' In: Germanic Notes and Reviews, vol. 33, n. 2, fall/Herbst 2002, S. 109–133 ([http://www.lsr-projekt.de/nietzsche.html online])</ref> [[Friedrich Nietzsche]] („Intet“ er det sidste ord i [[Arthur Schopenhauer]]s hovedværk ''[[Verden som vilje og forestilling]].)'' henviste under sin brug af ordet til Turgenjev, i forbindelse med de "[[russisk nihilisme|russiske nihilister]], og han mente hermed tabet af værdi af de øverste, meningsgivende, værdier i et samfund. I Nietzsches bog [[Hinsides godt og ondt]] optræder en "kvindelig russisk nihilist", der taler om en pessimisme, der ikke blot siger nej, men snarere "gør" nej."<ref>''Jenseits von Gut und Böse'', Sechstes Hauptstück: ''Wir Gelehrten'', Nr. 208</ref>
For Nietzsche er nihilismen den overbevisning, at der ingen absolutte sandheder og værdier finder. Heraf udstrømmer en tro på den absolutte værdiløshed og meningsløshed.<ref>Friedrich Nietzsche: Nachlass Sommer 86 – Herbst 87, 5 [71], Sämtliche Werke. Kritische Studienausgabe in 15 Bänden, Hrsg. Colli/Montinari, 1980, Band 12, 313</ref> Han betragter nihilismen som et resultat af en historisk proces, der er foregået fra oldtidens Grækenland til [[kristendommen]]. Tabet af gudstro fører til en destruktion af verdensopfattelsen og dermed ''entwertung aller bisherigen Werte'', at alle hidtidige værdier mister deres værdi.<ref>Elisabeth Kuhn: Stichwort „Nihilismus“, in: Henning Ottmann (Hrsg.): Nietzsche-Handbuch, Metzler, Stuttgart 2011, S. 293–298.</ref> [[Immanuel Kant|Kant]]s filosofi indledte religionens og den metafysiske tros endeligt, hvilket betyder at også naturvidenskaben mister sit fundament, og at der ikke mere findes nogen absolut sandhed, eller nogen målestok for moralen. Alligevel ville nihilismen i sin fuldkomne form være en virkeliggørelse af bestræbelsen efter sandhed.<ref>Friedrich Nietzsche: Genealogie der Moral, Abschnitt 27</ref> Nietzsche mener vi kun kan få meningen vilbagetilbage ved at finde nye værdier, der ikke kommer fra fornuften, men i stedet fra en villet accept af verden.<ref>Wolfgang Röd: Friedrich Nietzsche. Abschnitt 7: Der Nihilismus, in: Rainer Turnher, Wolfgang Röd, Heinrich Schmiedinger: Lebensphilosophie und Existenzphilosophie (Die Philosophie des ausgehenden 19. und 20. Jahrhunderts 3), Geschichte der Philosophie, hrsg. Von Wolfgang Röd, Band XIII, Beck, München 2002, 100-104</ref> I stedet for gud som verdens grundlag opstiller Nietzsche tanken om [[den evige tilbagekomst af det samme]], at alt allerede er sket uendeligt mange gange og vil gentage sig i det uendelige. Den, det lykkes at skabe nye værdier gennem en [[omvurderng af alle værdier]] er fremtidens menneske, [[overmenneske]]t, der både er Antikrist, overvinder af gud såvel som antinihilist og betinger af intet.<ref>Elisabeth Kuhn: Stichwort „Nihilismus“, in: Henning Ottmann (Hrsg.): Nietzsche-Handbuch, Metzler, Stuttgart 2011, 293–298, hier S. 297.</ref> Det nye menneske drives af [[vilje til magt|viljen til magt]], udtrykt i begrebet ''amor fati'' (kærlighed til skæbnen.)<ref>Wolfgang Röd: Friedrich Nietzsche. Abschnitt 7: Der Nihilismus, in: Rainer Turnher, Wolfgang Röd, Heinrich Schmiedinger: Lebensphilosophie und Existenzphilosophie (Die Philosophie des ausgehenden 19. und 20. Jahrhunderts 3), Geschichte der Philosophie, hrsg. Von Wolfgang Röd, Band XIII, Beck, München 2002, S. 100–104, hier S. 104.</ref>
 
====Heidegger====