Offentlighedsloven: Forskelle mellem versioner

Loven omfatter dokumenter, som alle dele af [[det offentlige|den offentlige forvaltning]] har udarbejdet. Man har dog ikke ret til aktindsigt i oplysninger om enkeltpersoners private og [[økonomi]]ske forhold, med mindre man selv er omtalt i sagen. Det kan også jf. lovens § 4, stk. 3 kræves, at den der ansøger om aktindsigt er i stand til at identificere den sag eller det dokument, der ønskes aktindsigt i. Det betyder, at journalister skal have et vist forhåndskendskab for at kunne søge aktindsigt. Forvaltningens interne arbejdsdokumenter er heller ikke omfattet af loven.

Retten til aktindsigt omfatter ikke sager inden for strafferetsplejen jf. § 2, stk. 1. Desuden skal man være opmærksom på undtagelserne i lovens §§ 12 og 13, der blandt andet beskytter private virksomheders tekniske og økonomiske forhold (med henblik på at forhindre at aktindsigt bruges til konkurrenceforvridning), herudover beskyttes også statens sikkerhed, økonomiske forhold og forholdet til andre lande.

I 2002 nedsatte Justitsministeriet en Offentlighedslovskommission, som skulle komme med forslag til en ny offentlighedslov.<ref>[{{dødt link|inline=ja|url=http://www.rn.dk/Regionen/Politik/Forretningsudvalget/referater/2010-03/14786D8}} Region Nordjylland – "Orientering om høringssvar om offentlighedsloven", Marts 2010]</ref> Justitsminister [[Lars Barfoed]] fremsatte den [[8. december]] [[2010]] forslaget til en ny offentlighedslov i [[Folketinget]]. Forslaget indeholder blandt andet den ændring, at man fremover skal kunne søge aktindsigt i selskaber, hvor det offentlige ejer mere end 75%. Hastigheden i behandlingen af aktindsigt forøges også, i det et svar skal gives indenfor 7 dage, i stedet for de nuværende 10. Justitsministeren udtalte selv i en kronik i ''[[Jyllands-Posten]]'' samme dag om det nye lovforslag: "Det overordnede sigte er at udvide offentlighedens grundlæggende princip om åbenhed i den offentlige forvaltning og demokratisk kontrol med forvaltningen og samtidig tilpasse loven til nutidens samfundsforhold.".<ref>[http://jp.dk/opinion/kronik/article2270325.ece Kronik af Lars Barfoed i ''Jyllands-Posten'', "Moderne offentlighedslov", 8. december 2010.]</ref>

Barfoed udtalte sig om offentlighedsloven i et interview i dagbladet ''[[Information]]'' den [[20. december]]. Han sagde bl.a. omkring argumentet for fratagelse af ministerbetjening fra aktindsigt: "Vi kan bare konstatere, at det er en besværlighed, at man ikke kan gøre sig nogle frie tanker i styrelserne og sende dem ind til departementet, uden det er underlagt aktindsigt", samt at "det er et ønske, der er vokset frem gennem lang tid. Det er ikke noget, jeg har fundet på nu.". Adspurgt om, hvordan undtagelsen vil være en fordel for borgerne, svarer Barfoed, at det ville være en fordel "på den måde, at det fører til nogle bedre, mere kvalificerede overvejelser, uden man bliver kigget over skuldrene.".<ref>[http://www.information.dk/254359 ''Information'', "Barfoed åbner for forhandling om ministerbetjening", 20. december 2010]</ref>

Især §24 har også efterfølgende været genstand for kritik fra flere sider. Redaktør på ''Information'' [[Christian Jensen (journalist, født 1972)|Christian Jensen]] udtaler, at forslaget betyder "en alarmerende indskrænkning af pressens muligheder for at kontrollere statsmagten og gå ministrene efter i sømmene."<ref>[http://www.information.dk/248063 Leder i ''Information'', "Pressefrihed", 18. oktober 2010]</ref>. Journalisterne [[Lars Rugaard]] og [[Erik Valeur (journalist)|Erik Valeur]] har udgivet bogen ''Ministerbetjening – En journalistisk hvidbog om ministerbetjening'', hvor de opstiller en liste over vigtige journalistiske historier, som ikke ville have blevet til noget under en ny offentlighedslov. Eksemplerne tæller bl.a. afsløringen af at daværende socialminister havde [[Henriette Kjær]] afgivet forkerte oplysninger hvor mange flere handicappede, der fik betalt en personlig hjælper, historien om daværende sundhedsminister [[Lars Løkke Rasmussen]]s overbetaling til privathospitalerne, historien om at aktiveringsindsatsen blev flyttet på forkert grundlag, at [[Arbejdsmarkedsstyrelsen]] korrigerede rapport samt baggrunden for [[Tuneserloven]].<ref>[http://journalisten.dk/sygehus-sagen-var-aldrig-afsloret-med-ny-offentlighedslov ''Journalisten'', "Sygehus-sagen var aldrig afsløret med ny offentlighedslov", 5. november 2010].</ref>

Også forskere har kritiseret lovforslaget. Professor i offentlig forvaltning på [[Aalborg Universitet]] [[Henning Jørgensen (samfundsforsker)|Henning Jørgensen]] mener, at loven er "et demokratisk tilbageskridt". Og historieprofessor [[Poul Villaume]] anser, at forslaget ville kunne bremse hans egen forskning.<ref>[{{dødt link|inline=ja|url=http://vtu.dk/nyheder/nyheder-udefra/2010/ny-offentlighedslov-lukker-doere-for-forskerne/}} VTU – "Ny offentlighedslov lukker døre for forskerne", 30. marts 2010]</ref>

[[Socialistisk Folkeparti|SFs]] retspolitiske ordfører, [[Meta Fuglsang]] udtaler til fagbladet ''[[Journalisten]]'' om forslaget: "Formålet med ændringen af offentlighedsloven er at give mere åbenhed. Og så rører man ved det helt centrale om ministerbetjening. Det, synes jeg, er et paradoks.".<ref>[http://journalisten.dk/sf-forslaget-til-ny-offentlighedslov-er-paradoksalt ''Journalisten'', "SF: Forslaget til ny offentlighedslov er paradoksalt", 8. december 2010].</ref>

Mediejuristen [[Oluf Jørgensen]], der var medlem af Offentlighedslovskommissionen, forsvarede i november 2009 i ''Information'' begrænsningen af indsigt i ministerbetjening med, at "Ansatte skal kunne forberede sager uden frygt for, at deres foreløbige tanker offentliggøres. Der skal være plads til at tænke, at tænke forkert og at drøfte sager med kolleger under forberedelsen uden at risikere, at idéer og skitser kan komme på avisernes forsider. Det er den vigtigste begrundelse for den gældende undtagelse for interne dokumenter. Samme hensyn ligger bag Offentlighedskommissionens forslag om at udvide undtagelsen med ministerbetjening på tværs af ‘Slotsholmens’ myndigheder. Det skal være sådan, at en ansat i et ministerium, der har fået en sag på sit bord, roligt kan sendeensende en stribe mail rundt til kolleger i andre ministerier og styrelser for at få gode idéer.".<ref>[http://www.information.dk/216933 ''Information'', "Undtagelse til ministerbetjening er velbegrundet", 29. november 2009.]</ref> I november 2010 udtalte Oluf Jørgensen sig til ''Journalisten'', og her udtrykte han kritik overfor det nye lovgivningsforslag.<ref>[http://journalisten.dk/morklaegning ''Journalisten'', "Mørklægning", 5. november 2010.]</ref>

Desuden fremkom Oluf Jørgensen med en yderligere kritik af resten af offentlighedsloven.<ref>[http://www.information.dk/253806 ''Information'', "Justistsministeren udvander offentlighedslov", 14. december 2010].</ref> Ifølge ham havde det endelige lovforslag, der blev fremlagt i Folketinget, udvandet de væsentlige udvidelser i borgernes rettigheder som lovkommissionen havde foreslået. Han fremhæver bl.a., at dokumenter først skal journaliseres når de er i "endelig form", og udelukker dermed udkast, som udvalget ellers havde foreslået.<ref>Lovudkast L-90, 2.3.2.10.</ref>, desudenDesuden at justitsministeren kan undtage private aktører, der har fået udliciteret offentlige ydeligelser fra aktindsigt<ref>Lovforslag L-90, ''Bemærkninger til §5''.</ref> samt kommissionens forslag om, at der skulle være ret til udtræk fra offentlige databaser, hvis det kunne foretages "ved enkle kommandoer" var blevet yderligere skærpet til "få og enkle kommandoer".<ref>Lovforslag L-90, ''Bemærkninger til §7''.</ref>

På grund af den offentlige kritik af især ministerbetjeningsparagraffen, meldte [[Liberal Alliance]] og [[Dansk Folkeparti]] den 9. december ud, at de ikke kunne garantere at stemme for loven i dens daværende udformning.<ref>[http://www.berlingske.dk/politik/flertallet-vakler-bag-offentlighedslov ''Berlingske'', "Flertallet vakler bag offentlighedslov", 9. december 2010]</ref> Lars Barfoed genåbnede derfor den 14. december forhandlingerne om loven, på trods af at den allerede var blevet fremsat i Folketinget, og udtalte at "Det er klart min hensigt, at vi skal have en bred aftale omkring det her."<ref>[http://www.information.dk/telegram/253770 ''Information'', "Regeringen genåbner offentlighedslov", 14. december]</ref> Retsordførerne for Folketingets partier mødtes til teknisk gennemgang af loven den [[12. januar]] [[2011]], og en ny førstebehandling af loven til dagen efter.<ref>[http://www.information.dk/254485 ''Information'', "Ny offentlighedslov må ikke 'lukke butikken'", 21. december 2010]</ref>

Loven om aktindsigt i miljøoplysninger, der implementerer FNs Århuskonvention og EU-direktivet om aktindsigt i miljøoplysninger, stiller borgere og presse væsentligt bedre end med såvel den gamle som den nye offentlighedslov.

Miljøoplysningsloven er ledsaget af bekendtgørelsen om aktiv formidling af miljøoplysninger, der pålægger offentlige myndigheder, at ordne miljøoplysninger så de umiddelbart kan offentliggøres på Internettet.

Justitsminister Morten Bødskov (S) har med lovforslag L146 foreslået, at miljøoplysningslovens henvisninger til offentlighedsloven, fortsat skal være henvisninger til den gamle lov fra 1985. Det betyder, at den forkætrede §24 i den nye offentlighedslov om ministerbetjening ikke vil gælde i forbindelse med miljøoplysninger.

De markante forskelle i rettigheder bliver omtalt i Folketingets Ombudsmands brev af 2. april 2013 til Folketingets Retsudvalg .<ref>[http://www.ft.dk/samling/20121/lovforslag/l144/bilag/13/1233876.pdf ''Retsudvalget'', "(L144 bilag 13)"]</ref>. Folketingets Ombudsmand henviser i sit brev til sagen borgeres aktindsigt i databasen over landbrugets forbrug af veterinærmedicin, Vetstat, som han fandt er omfattet af miljøoplysningsloven begreb om foranstaltninger, hvorfor de aktindsigtssøgende havde ret til ubegrænset adgang til databasen <ref>[http://www.ombudsmanden.dk/find/udtalelser/beretningssager/alle_bsager/2011-14-5 ''Folketingets Ombudsmand'' "Oplysningerne i Vetstat er miljøoplysninger"]</ref>.

Efter nedlæggelsen af [[Irak- og Afghanistankommissionen]] i 2015, benyttede [[Værnsfælles Forsvarskommando]]en loven med tilbagevirkende kraft, til at mørkelægge et "centralt notat", der kunne berige indsigten i den tidligere regerings aftale med det kontroversielle amerikanske sikkerhedsfirma, tidligere kendt som [[Academi|Blackwater]] under [[Irakkrigen]].<ref>{{Cite news | author = Matias Seidelin | title = Ny lov mørklægger centralt Blackwater-dokument | publisher = [[Jyllands-Posten]] | date = {{date|2015-7-8}} | url = http://jyllands-posten.dk/indland/ECE7859096/Ny-lov-m%C3%B8rkl%C3%A6gger-centralt-Blackwater-dokument/ | accessdate = {{date|2015-7-10}}}}</ref>