Sognekommuner i Danmark (før 1970): Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Udtrykket sognekommune først indført i 1867. Kilde ændret.
m →‎Historie: Grammatik
Linje 36:
# Det offentlige kunne eje ejendom eller ejendomsrettigheder og kræve vederlag for at overlade udnyttelsen til private.
# Kommunen kunne selv drive virksomhed — under det frie markeds vilkår eller med eneret — og tage betaling for, hvad virksomheden ydede. Denne virksomhed var ofte gas-, elektricitets- og vandværker, idet kommunen derved opnåede den ekstra fordel selv at blive i stand til fastlægge fordelingsnettets udformning og derved blandt andet kunne sikre vand til brandvæsenet, gas og elektricitet til gadebelysning og forsyning af offentlige institutioner og private hjem.
# Endelig kunne kommunekommunen opkræve skatter, hvis hovedkendemærke var, at de ikke var vederlag for nogen øremærket tjeneste fra det offentliges side og af den grund måtte have præg af tvangsbidrag til samfundshusholdningen.
 
I [[1925]] blev det gjort frivilligt og fra [[1938]] lovpligtigt for sognekommuner med byer med mere end 1000 indbyggere at udarbejde en byplan (kommuneplan). Bestemmelsen i byplanloven fra 1938 berørte ved lovens vedtagelse i alt omkring 230 sognekommuner<ref>Gaardmand, s. 24</ref>.
 
I [[1933]] gennemførtes to nye love om den kommunale styrelse, ''lov nr. 87 af 25. marts 1933 om købstadskommunernes styrelse'' og ''lov nr. 88 af 25. marts 1933 om landkommunernes styrelse''. Købstadskommunallovens § 34 stk. 2 bestemte for [[Frederiksberg kommune]], at den skulle anses for en købstad og forvaltes efter bestemmelserne i loven, dog under hensyn til visse særlige bestemmelser fastlagt i en særlig vedtægt vedtaget af Frederiksberg kommunalbestyrelse og stadfæstet af [[indenrigsminister]]en. Tilsvarende blev det i lovens § 34 stk. 3 bestemt, at lignende bestemmelser kunne gøres gældende for [[Gentofte Kommune|Gentofte kommune]] (ved regler fastlagt af indenrigsministeren og efter indhentet erklæring fra [[Københavns amtsråd]]) i det omfang, at dette måtte anses foreneligt med kommunens tilhørsforhold til [[Københavns amtsrådskreds]] med de tilpasninger, der efter forholdene måtte anses for hensigtsmæssige. Vedtægten, der fastlagde disse, blev stadfæstet i 1934, hvorefter Gentofte kommune i styrelsesmæssig henseende fik en købstadslignende stilling. Tilsvarende regler blev ved ''lov nr. 181 af 20. maj 1952 om ændringer i de københavnske omegnskommuners styrelse m.v.'' udvidet til også at omfatte en række københavnske omegnskommuner, nemlig Ballerup-Måløv, Birkerød, Brøndbyvester-Brøndbyøster, Dragør, Farum, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Herstedøster-Herstedvester, Hvidovre, Høje Tåstrup, Hørsholm, Lyngby-Tårbæk, Rødovre, Store Magleby, Søllerød, Tårnby, Vallensbæk og Værløse kommuner<ref>betænkning 161, s. 107</ref>.
 
== Sognekommunernes nedlæggelse ==
Uden for [[Københavns Omegns Storkreds|Københavns Omegn]] eksisterede sognekommunerne frem til 1970. I de nye storkommuner, der blev dannede i 1970, blev de kommunale kerneopgaver fra sogneforstanderskabernes tid typisk delt mellem tre udvalg: