Sognekommuner i Danmark (før 1970): Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Udtrykket sognekommune først indført i 1867. Kilde ændret. |
LostPast (diskussion | bidrag) m →Historie: Grammatik |
||
Linje 36:
# Det offentlige kunne eje ejendom eller ejendomsrettigheder og kræve vederlag for at overlade udnyttelsen til private.
# Kommunen kunne selv drive virksomhed — under det frie markeds vilkår eller med eneret — og tage betaling for, hvad virksomheden ydede. Denne virksomhed var ofte gas-, elektricitets- og vandværker, idet kommunen derved opnåede den ekstra fordel selv at blive i stand til fastlægge fordelingsnettets udformning og derved blandt andet kunne sikre vand til brandvæsenet, gas og elektricitet til gadebelysning og forsyning af offentlige institutioner og private hjem.
# Endelig kunne
I [[1925]] blev det gjort frivilligt og fra [[1938]] lovpligtigt for sognekommuner med byer med mere end 1000 indbyggere at udarbejde en byplan (kommuneplan). Bestemmelsen i byplanloven fra 1938 berørte ved lovens vedtagelse i alt omkring 230 sognekommuner<ref>Gaardmand, s. 24</ref>.
I [[1933]] gennemførtes to nye love om den kommunale styrelse, ''lov nr. 87 af 25. marts 1933 om købstadskommunernes styrelse'' og ''lov nr. 88 af 25. marts 1933 om landkommunernes styrelse''. Købstadskommunallovens § 34 stk. 2 bestemte for [[Frederiksberg kommune]], at den skulle anses for en købstad og forvaltes efter bestemmelserne i loven, dog under hensyn til visse særlige bestemmelser fastlagt i en særlig vedtægt vedtaget af Frederiksberg kommunalbestyrelse og stadfæstet af [[indenrigsminister]]en. Tilsvarende blev det i lovens § 34 stk. 3 bestemt, at lignende bestemmelser kunne gøres gældende for [[Gentofte Kommune|Gentofte kommune]] (ved regler fastlagt af indenrigsministeren og efter indhentet erklæring fra [[Københavns amtsråd]]) i det omfang, at dette måtte anses foreneligt med kommunens tilhørsforhold til [[Københavns amtsrådskreds]] med de tilpasninger, der efter forholdene måtte anses for hensigtsmæssige. Vedtægten, der fastlagde disse, blev stadfæstet i 1934, hvorefter Gentofte kommune i styrelsesmæssig henseende fik en købstadslignende stilling. Tilsvarende regler blev ved ''lov nr. 181 af 20. maj 1952 om ændringer i de københavnske omegnskommuners styrelse m.v.'' udvidet til også at omfatte en række københavnske omegnskommuner, nemlig Ballerup-Måløv, Birkerød, Brøndbyvester-Brøndbyøster, Dragør, Farum, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Herstedøster-Herstedvester, Hvidovre, Høje Tåstrup, Hørsholm, Lyngby-Tårbæk, Rødovre, Store Magleby, Søllerød, Tårnby, Vallensbæk og Værløse kommuner<ref>betænkning 161, s. 107</ref>.
== Sognekommunernes nedlæggelse ==
Uden for [[Københavns Omegns Storkreds|Københavns Omegn]] eksisterede sognekommunerne frem til 1970. I de nye storkommuner, der blev dannede i 1970, blev de kommunale kerneopgaver fra sogneforstanderskabernes tid typisk delt mellem tre udvalg:
|