|
[[Fil:Trockenklimate.png|thumb|Kort over jordens ørkenområder (med gult).]]
fffffffffffffffffffffuuuuuuuuuuuuuuuuccccccccccccccccccckkkkkkkkkkkkkkkkkkk det her er noget ubrugeligt lort som man aldrig kommer til at bruge din skøge af en klam kælling luder
Jordens ørkener er betingede af klimatiske faktorer, der optræder på alle fastlande i bestemte egne. Ved alle fastlandes vestkyster vil man se regnfattige egne nå helt ud til havet under vendekredsene og dér danne adskillelsen mellem det tropiske sommerregnsbælte og det subtropiske vinterregnsområde<ref name="Salm845"/>, således i [[Amerika]] egnene om [[Colorado River|Colorado-floden]]s munding og [[Atacama]]-ørkenen, i [[Afrika]] [[Sahara]] og [[Kalahari]], i [[Australien]] [[Great Sandy Desert]].<ref name="Salm846">[http://runeberg.org/salmonsen/2/25/0864.html Vahl, s. 846]</ref> I de større fastlande strækker disse tørre strækninger sig fra kysten langt ind i landet og bøjer sig efterhånden mere og mere mod nord, hvor de kan nå helt op i det koldttempererede bælte, således [[Great American Desert]] i [[Utah]] og [[Gobi-ørkenen|Gobi]] i [[Mongoliet]]. Derimod når de aldrig ud til fastlandenes østsider. Årsagen til ørkener er dels det høje lufttryk med nedstigende luftbevægelse, der findes omkring vendekredsen, dels de i disse egne herskende, mod [[ækvator]] rettede, tørre vinde, hvis tørhed langs vestkysterne endog forøges af kolde havstrømme. Da der på fastlandenes østsider hersker [[monsun]]vinde, som veksler med årstiderne, er nedbøren her mere rigelig. Inden for disse regnfattige områder findes klimatiske ørkener på steder, hvor nedbøren er ganske minimal og ofte udebliver i mange år. På sådanne steder er alt land næsten uden planter, klippe og ler lige så vel som sand. Sådanne virkelige ørkenstrækninger forekommer uden for Sahara kun over små strækninger, fx i [[Atacama]] i [[Sydamerika]], kyststrækningen [[Nanub]] i [[Sydafrika]], [[Peshan]] i Centralasien. På steder, hvor der dog falder nogen regn hvert år, er i reglen kun flyvesand helt planteløst, mens de øvrige arter af jordbund er bevokset med busksteppe. I enkelthederne har terrænforholdene stor betydning for udbredelsen af ørken og steppe inden for disse områder, idet bakker og bjerge begunstiger dannelsen af regn og derfor er dækket af steppe eller stedvis endog af skov, mens sletter, særlig når de på alle sider omgives af bjerge, er meget tørre og ørkenagtige.<ref name="Salm846"/>
== Klima ==
Klimaet i ørkener er naturligvis meget forskelligt, alt efter om ørkenen ligger mod syd nær ved grænsen for det tropiske bælte eller mod nord ved grænsen af nåleskovsbæltet. Et fælles træk er dog luftens store tørhed og den skyfri himmel, hvoraf følger store svingninger i temperaturen såvel i løbet af døgnet som fra dag til dag. Forskellen mellem årstiderne er meget stor i forhold til breddegraden, og varmeforholdene er i det hele taget meget foranderlige. I ørkenegnene er målt temperaturer, der langt overskrider de højeste temperaturer, som er målt i det tropiske bælte. Varmegrader på over 50°C er iagttaget i de fleste ørkenområder. Til gengæld er der i ørkener målt frosttemperaturer langt syd for vendekredsen. Vindstyrken er meget variabel. Vindstille veksler med blæst, der ofte udvikler sig til storme. Regnen er overalt i ørkenen ganske upålidelig og kan helt udeblive i enkelte år. De årstider, da sandsynligheden for lidt regn er størst, er meget forskellige alt efter beliggenheden. I nærheden af den tropiske zone er udsigten til regn størst om sommeren, ved grænsen af det subtropiske vinterregnsområde om vinteren, i den koldt tempererede zone om foråret og sommeren.<ref name="Salm846">[http://runeberg.org/salmonsen/2/25/0864.html Vahl, s. 846]</ref>
== Jordbund ==
|
