Rådgivende provinsialstænderforsamlinger: Forskelle mellem versioner

* Den Rådgivende Stænderforsamling for [[Holsten]] med mødested i [[Itzehoe]].

 

 

== Lovgivningen bag de rådgivende stænderforsamlinger ==

 

Umiddelbart efter nytår modtog de to centrale regeringskontorer, Danske Kancelli og Det slesvig-holstensk-lauenburgske Kancelli to overensstemmende reskripter, der pålagde dem at udarbejde udkast til en lov om rådgivende stænder. I ordren til Det slesvig-holstensk-lauenburgske Kancelli hed det direkte, at den preussiske stænderordning fra 1823 skulle tages til forbillede. Efter behandlingen i statsrådet udstedtes den 28. maj 1831 to anordninger om de rådgivende stænderforsamlinger, en for kongeriget og en for hertugdømmerne. Den videre behandling af forslaget blev nu henlagt til en stænderkomité bestående af de to kancelliers præsidenter P. Chr. Stemann og Otto Moltke samt generalprokurører A. S. Ørsted og J. P. Høpp. Efter knap et års forberedelse kunne hertugdømmernes erfarne mænd mødes den 30. april 1832 og kongerigets oplyste mænd den 10. juli 1832. Efter fornyet behandling i stænderkomiteen og statsrådet kunne man endelig den 15. maj 1834 udstede fire forordninger, en for hver Stænderforsamling, der sammen med anordningerne af maj 1831 blev det retslige grundlag for de rådgivende stænderforsamlinger.

 

=== Stænderforfatningen ===

Den 15. maj 1834 udsendte kongen de endelige forordninger med bestemmelser om indretningen af stænderforsamlingerne, herunder valgret og valgbarhed. Under hensyn til adskillelsen mellem Slesvig og Holsten blev der givet en forordning for hver Stænderforsamling. Forordningerne for Østifternes Stænderforsamlig omfattede 89 paragraffer, og Nørrejylland omfattede 87, men forordningerne de for Slesvigske og Holstenske Stænderforsamlinger hver omfattede 82 paragraffer.<ref>Hans Jensen 1931: De danske Stænderforsamlingers Historie 1830-1848. Første del, s. 269.</ref>

 

== Valg til stænderforsamlingerne 1834-48 ==

Stænderforsamlingernes deputerede blev valgt for 6 år i deres respektive valgdistrikt. Valghandlingen blev ikke gennemført samlet på samme dato, men blev afholdt i de respektive valgdistrikter på datoer spredt udover nogle få måneder.<ref>Hans Jensen 1931: De danske Stænderforsamlingers Historie 1830-1848. Første del, s. 259-314.</ref>

 

Der blev afholdt valg til de fire stænderforsamlinger tre gange mellem 1834 og 1848. Første valg blev gennemført fra september 1834 til januar 1835 for valgperioden 1835-40, anden valg blev gennemført fra september 1840 til januar 1841 for valgperioden 1841-46 og tredje valg blev gennemført fra slutningen af 1846 til begyndelsen af 1847 for valgperioden 1847-52.

 

=== Valgret og valgbar ===

=== Forsamlingernes sammensætning og valgdistrikter ===

Kongeriget og hertugdømmerne var inddelt valgdistrikter for hver af de tre valgklasser: Godsejerne og ejendomsbesidderne i købstæderne (med en grundværdi over 4.000 rigsdaler i København og over 1.000 rigsdaler i de øvrige købstæder) samt de mindre landejendomsbesiddere, både selvejerbønder (som ejede mindst 4 tdr. hartkorn) og fæstebønder (med mindst 5 tdr. hartkorn).<br />

 

==== Øerne ====

 

Mindre landejendomsbesiddere udgjorde 20 valgdistrikter, som tilsammen valgte 20 deputerede samt tilsvarende antal suppleanter.

 

==== Nørrejylland ====

 

Mindre landejendomsbesiddere udgjorde 22 valgdistrikter, som tilsammen valgte 22 deputerede samt tilsvarende antal suppleanter.

 

==== Slesvig ====

 

Mindre landejendomsbesiddere udgjorde 17 valgdistrikter, som tilsammen valgte 17 deputerede samt tilsvarende antal suppleanter.

 

==== Holsten ====

 

Mindre landejendomsbesiddere udgjorde 17 valgdistrikter, som tilsammen valgte 17 deputerede samt tilsvarende antal suppleanter.

 

== Den Kongelige Kommissarius ==

Den kongelig kommissarius ved Stænderforsamlingerne i Itzehoe og Slesvig var [[Johann Paul Høpp]] frem til 1838, [[Heinrich Anna Reventlow-Criminil]] i 1840 og Josef Reventlow-Criminil i 1842 og 1842. Josef Reventlow-Crimini fortsatte som sådan ved forsamlingen i Itzehoe i 1846, mens [[L.N. Scheele]] dette år blev kongelig kommissarius i Slesvig.<ref>Hans Jensen 1934: De danske Stænderforsamlingers Historie 1830-1848. Anden del, s. 84-85.</ref>

 

 

== Stænderforsamlingernes varighed ==

* Nørrejyllands stænderforsamling i Viborg: 11. april 1836 til 30. juli 1836 [111 dage].

* Slesvigske stænderforsamling i Slesvig: 11. april 1836 til 30. juli 1836 [111 dage].

 

'''1838'''

* Nørrejyllands stænderforsamling i Viborg: 21. maj til 25. august [97 dage].

* Slesvigske stænderforsamling i Slesvig: 21. maj til 25. august [97 dage].

 

'''1840'''

* Nørrejyllands stænderforsamling i Viborg: 14. oktober til 19. december [67 dage].

* Slesvigske stænderforsamling i Slesvig: 14. oktober til 22. december [70 dage].

 

'''1842'''

* Nørrejyllands stænderforsamling i Viborg: 12. oktober til 20. december [70 dage].

* Slesvigske stænderforsamling i Slesvig: 12. oktober til 21. december [71 dage].

 

'''1844'''

* Nørrejyllands stænderforsamling i Viborg: 9. juli til 11. september [65 dage].

* Slesvigske stænderforsamling i Slesvig: 9. juli til 9. september [63 dage].

 

'''1846'''

* Nørrejyllands stænderforsamling i Viborg: 21. oktober til 22. december [63 dage].

* Slesvigske stænderforsamling i Slesvig: 21. oktober til 14. december [55 dage].

 

'''1848'''

* Nørrejyllands stænderforsamling i Viborg: 13. til 23 juni [11 dage].

* Slesvigske stænderforsamling i Slesvig: Ikke gennemført pga. oprøret i Rendsborg i marts 1848, som førte til Treårskrigen 1848-50.<br />

== De første stænderforsamlinger 1835–36 ==

I de første stænderforsamlinger [[1835]]–[[1836|36]] blev kravet om afløsning af hoveriet rejst fra bondeside, og i [[1838]] opfordrede kongen i overensstemmelse med stænderforsamlingerne til en frivillig afvikling og dette skete også i et betydeligt omfang. I 1835 var omtrent halvdelen af alle fæstegodser hoverifrie, og udviklingen fortsatte i de følgende år og styrkedes i 1850 ved en lov, der gav jordejeren eller en tredjedel af de hoverigørende fæstere ret til at kræve hoveriet afløst mod en pengeydelse.<ref>Nævnte lovbestemmelser <!-- på ovenstående to sider --> er læst på [http://www.arhuslokalhistorie.dk arhuslokalhistorie.dk] samt [http://www.danskekonger.dk Danske konger][http://www.danskekonger.dk Danske konger]</ref>

I [[1840'erne]] skete også en omfattende afvikling af det offentlige hoveri. Fæstebønderne kunne nu igangsætte deres egne gårde, og gjorde dette med iver, da de nu var frie og kunne styre deres egne foretagender.

Desuden oprettedes den kongelige [[kreditkasse]], der hermed gav samtlige fæstebønder muligheden for selveje. Et positivt afkast af dette var nye former for afgrøder og nyudviklede landbrugsredskaber, der effektiviserede yderligere.<ref>Materiale fra [http://www.aarhuslokalhistorie.dk AarhusLokalhistorie.dk]</ref>

 

== Stænderforsamlingernes betydning ==

 

På trods af mange begrænsninger fik forsamlingerne reelt en stor betydning for udviklingen i retning af demokrati, fordi de satte tidens store politiske spørgsmål om trykkefrihed og social ulighed på dagsordenen og med stigende skarphed rejste krav om en fri forfatning. Formidlet af Stændertidende og den begyndende politiske presse modnedes stænderforsamlingernes krav langsomt til et folkeligt ønske om enevældens afskaffelse og indførelse af en fri forfatning.

 

== Noter ==