Versionen fra 24. maj 2019, 10:23 redigér KnudW (diskussion \| bidrag) Tjekbrugere, Administratorer 109.525 edits sidste ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 12. jun. 2019, 09:21 redigér fjern redigering Williams1998 (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 459 edits →‎Udslidt Tag: Visuel redigering Gå til næste forskel →
Linje 49: \|-valign="top" \| <gallery mode="packed" heights="160px"> File:Hans Andersen Brendekilde, Aksesamlere Raagelund, 1883, FKM157, Brandts.png\|Hans Andersen Brendekilde, ''Aksesamlere, Raagelund'', 1883, [[Brandts]] Fil:H. A. Brendekilde - Fortrykt (1887).jpg\|H.A. Brendekilde, ''Fortrykt'', 1887, Brandts Linje 61: \|-valign="top" \| <gallery mode="packed" heights="160px"> Fil:H.A. Brendekilde, En landevej, 1893, Kms1468, Statens Museum for Kunst.tif\|thumb\|left\|H.A. Brendekilde, ''En landevej, 1893, [[Statens Museum for Kunst]]. Fil:H.A. Brendekilde, Kain med ramme, 1896, Frimurerlogen Cimbria, Aalborg.jpg\|thumb\|left\|H.A. Brendekilde, ''Kain'' / ''Kain ved sit arbejde i marken efter at have ihjelslået sin broder Abel'', 1896, Frimurerlogerne, Saxogade 15, Aalborg Linje 73: Brendekilde er især kendt for sine malerier, men har også lavet glaskunst og keramik og desuden udskåret rammer til nogle af sine malerier. === Udslidt === <gallery mode="packed" heights="280px"> H. A. Brendekilde - Udslidt (1889).jpg\|H.A. Brendekilde, ''Udslidt'', 1889, [[Brandts]] </gallery> I 1889 udstiller Brendekilde ''Udslidt'' på [[Exposition Universelle (1889)\|verdensudstilling]] i [[Paris]]. Her har Danmark og Norge udstillingslokaler ved siden af hinanden, i Norges lokaler udstiller [[Edvard Munch]] maleriet ''Morgen''. Ralph Sonne argumenterer i sin bog ''H.A. Brendekilde - Værk og betydning i dansk kunst- og kulturhistorie'' for, at Munch er inspireret af Brendekildes ''Udslidt'' til ''[[Skriget]]''.{{sfn\|Sonne\|2018\|p= 139-143}} Idet Brendekildes ''Udslidt'' med kvinden der skriger er malet fire år før Edvard Munchs ''Skrik'', og idet Munch maler flere skitser til ''Skrik'' umiddelbart efter Verdensudstillingen i Paris. Skitser der minder påfaldende om skikkelserne på Brendekildes ''Stensamlere'' og ''Udslidt''. Ralph Sonne dokumenterer således i sit arbejde, at ''Udslidt'' er det første maleri i moderne malerkunst, hvor en rigtig levende person skriger. Endvidere dokumenteres det i bogen, at ''Udslidt'' er malet på Fyn nord for Raagelund ud fra et tidligere, mindre maleri af ''Stensamlere'', og må opfattes som et revolutionsbillede. Alt i alt nogle helt nye fund og i denne forbindelse også fundet af et foto af den oprindelige ramme, som Brendekilde skar omkring Udslidt. En stribe af nye oplysninger, der viser, at ''Udslidt'' er et absolut mesterværk langt forud for sin tid også internationalt set. Det erser også ud til, at Brendekilde har inspireret [[Gustav Vigeland]] til hans skrigende skulpturer ''Redsel'' (1892) og ''Mann'' (1893) samt ikke mindst Finlands nationalmaleri: [[Akseli Gallen-Kallela]], ''Lemminkäinens moder'' (1897). Brendekilde er en helt central billedkunstner, når det gælder skildringen af landbolivet 1882-1920-erne. Han hører til [[det moderne gennembrud]], den del man ofte omtaler som det folkelige gennembrud, ligesom sin gode ven L.A. Ring og forfattere som [[Martin Andersen Nexø]], [[Jeppe Aakjær]] og [[Johan Skjoldborg]]. Folk der alle sammen er født under fattige kår på landet.<ref>[http://www.henrikpontoppidan.dk/text/seclit/secartikler/rosdahl/sonne.html Rosdahl om Ralph Sonnes "Brendekilde"]</ref> === Sædemanden === <gallery mode="packed" heights="280px"> Sædemanden.png\|H.A. Brendekilde, ''Sædemanden'', 1914, privateje </gallery> Linje 90: === Glaskunst === [[Fil:H.A. Brendekilde, Originalttegning til Fyns Glasværk, 1901-1904, Brandts.tif\|thumb\|left\|H.A. Brendekilde, Originalttegning til [[Fyns Glasværk]], 1901-1904, Brandts]] Brendekilde var tilknyttet Fyens Glasværk fra 1901-1904, hvor han var på glasværkets lønningsliste.{{sfn\|Hvidberg-Hansen\|Andersen\|Rehde Nielsen\|Schou-Christensen\|2004\|p= 11}} Han var en af de første kunstnere, der arbejdede med glas i Danmark, af andre kan ~~der~~ nævnes [[C.F. Liisberg]] og [[Knud Larsen (maler)\|Knud Erik Larsen]], der også udførte enkelte arbejder for Fyen Glasværk omkring 1900. Brendekilde designede mere end 125 emner med botaniske motiver og fugle til vaser, lampefødder, kander med mere.{{sfn\|Sonne\|2018\|p= 52}} {{-}} === Keramik === [[File:H.A. Brendekilde, Agnette og Havmanden, 1893, Næstved Museum.jpg\|thumb\|left\|H.A. Brendekilde og Kählers værksted, ''Agnete og Havmanden'', 1893, Næstved Museum<br>Foto Jens Olsen, Museum Sydøstdanmark ]] Brendekilde kontakter Kählers værksted i Næstved og bliver værkstedet første kunstner med tilknytning dertil. Brendekilde forsyner vaser, krukker med mere med dekorationer i form af figurmalerier eller med små skulpturer, blandt andet snegle, måger, havfruer og havmænd. Han farvelægger også dem også med glasur, ~~brændningen~~brændingen står værkstedet for.{{sfn\|Sonne\|2018\|p= 43}} {{-}} Linje 147: \|-valign="top" \| <gallery mode="packed" heights="160px"> Fil:H. A. Brendekilde - De første Anemoner (1889).jpg\|''De første anemoner'', 1889, privateje Fil:H. A. Brendekilde - En forårsdag (1890s).jpg\|''En forårsdag'', o. 1890

H.A. Brendekilde: Forskelle mellem versioner