Skillingsvise: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Nordfra (diskussion | bidrag) m →Noter |
Nordfra (diskussion | bidrag) |
||
Linje 26:
Først mod slutningen af 1500-tallet kom de første danske og svenske; i Norge ikke før i 1800-tallet. Særlig udbredt var "riddervisen" ''Hjalmar og Hulda'', oprindeligt digtet af [[Wilhelmina Stålberg]] i [[1843]], om Hjalmar, der kommer hjem fra krigen og opdager at Hulda, der har sværget ham troskab, skal giftes med Sebastian den samme dag.<ref>https://sv.wikisource.org/wiki/Hjalmar_och_Hulda</ref> Svig i kærlighed var et yderst populært emne i skillingsviserne, samt kærlighed over [[Stænder|standsgrænserne]], som den gang satte strenge rammer for, hvem man kunne gifte sig med. Visen om [[Elvira Madigan]] og hendes "''grymmer död''" huskes endnu og er indspillet med [[Sven-Bertil Taube]].<ref>https://www.youtube.com/watch?v=m00dYON1TdQ</ref> Sproget i viserne var opstyltet og efterstræbte de "højlitterære" formler, som den egentlige digtning for længst havde forladt.<ref>Ingrid Semmingsen (red.): "Det genfødte Norge", ''Norges kulturhistorie'', bind 4 (s. 225), forlaget Aschehoug, Oslo 1984</ref>
Blant kendte danske forfattere af skillingsviser: [[H.C. Andersen]], [[Erik Bøgh]], [[Sigvard Lykke]], [[Matthias Seest]], [[M. Gjørup]], [[J. Helms]], [[H.P. Holst]], [[B.S. Ingemann]], [[Carl Ploug]], [[Adolph von der Recke]] og [[Julius Strandberg]]. En af de flittigste leverandører var [[cand.theol.]] J.C. Brestrup, der med udgivelser som ''En lystig nye Vise, hvori tilstræklig bevises [[Fanden]]s Tilværelse, idet han ved [[Kusk|Kudskens]] Feiltagelse spillede tvende [[Forelskelse|forelskede]] et forbandet Puds, som Visen nærmere omtaler'',<ref>https://books.google.no/books/about/En_lystig_nye_Vise_hvori_tilstræklig_be.html?id=fGsvnQAACAAJ&redir_esc=y</ref> udtalte: "''Dagens tildragelser gav mig anledning til at skrive adskillige viser, hvormed jeg kom temmelig i vinden, og fik mig derved adskilige spyfluer på halsen, som jeg dog bortviskede med [[Satire|satiriske]] fejekoste. Om vinteren kom en horevært og tog anledning af mine visers påfalende afsætning til at…indbyde mig til at træde i kompagniskab med ham.''"
I Danmark og Norge havde de fleste skillingstryk et opbyggeligt indhold - i modsætning til i [[Sverige]], hvor der ret tidligt trykkes viser med verdsligt indhold, såsom ''Vasa-visan'' om [[dalkarl]]enes indsats under [[Stockholm]]s [[belejring]] [[1521]]-23. Visen blev digtet ved [[Gustav Vasa]]s [[kancelli]] omkring ti år senere for at mane til nationalt samhold mod Danmark. I [[Danmark-Norge]] foretrak man at indoktrinere [[almue]]n til lydighed mod [[øvrighed]]en via kirke og tro; i tvillingeriget repræsenterede national [[propaganda]] jo snarere en fare for splid mellem Danmark og Norge. I 1600-tallet omtaltes også oppbyggelige sange, vi ville kalde [[salme]]r, som "viser".
Linje 34:
::''Hand leder mig ud paa Engen den grønne
::''oc min [[Sjæl]] læsker hand met Vandit det skjønne.
Når fiskerne fra [[Nordland]] havde solgt
== Nyhedsviser ==
| |||