Dyrehavsbakken: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Jørgen (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved 82.102.20.170, fjerner ændringer fra 212.112.141.164 (diskussion | bidrag) Tag: Tilbagerulning |
|||
Linje 22:
'''Dyrehavsbakken''' (i daglig tale '''Bakken''') er verdens ældste eksisterende [[forlystelsespark]]. Den ligger i [[Dyrehaven]] ved [[Klampenborg]] ca. 10 km nord for [[København]].
Der er 33 kørende [[forlystelse]]r (2013) og en friluftsscene med bl.a. musikalsk
Området sorterer under [[Jægersborg Statsskovdistrikt]] og er underlagt Dyrehavens [[Naturfredning|fredning]], hvilket sætter rammerne for varigheden af sæsonen, og hvor højt der må bygges.
== Bakkens åbning ==
Hvert år markeres Bakkens åbning og lukning med et [[motorcykel]]optog fra [[Nørrebro (København)|Nørrebro]] til [[Klampenborg]]. Traditionen blev startet af Bjørn Andersen i 1965. Motorcykeloptoget var i starten kun for de vilde engle, men senere kom almindelige motorcyklister med i optoget. Der er 5.-7.000 motorcykler med i optoget i dag.<ref name="Motorcykeoptog">{{cite web|url=http://www.bakken.dk/pressebilleder/pressemeddelelser/motorcykeloptog_til_bakken_110308.html|title=Motorcykeloptog til Bakken|accessdate=26. marts 2009}}</ref>
== Historie ==
[[Fil:A Troup of Performers Arriving at the Fair at Dyrehavsbakken Near the Deer Park, North of Copenhagen, KMS8662.jpg|thumb|''En gøglertrup ankommer til Dyrehavsbakken''. maleri af [[C.A. Lorentzen]] fra omkring år 1800. Fra [[Statens Museum for Kunst]].]]
[[Fil:Dyrehavsbakken i 1800-tallet.png|thumb|Dyrehavsbakken i 1800-tallet]]
{{uddybende|Kirsten Piils Kilde}}
Dyrehavsbakken opstod i 1583 som markedsplads ved den kongelige [[Dyrehaven|dyrehave]]. Sammen med [[Kirsten Piils kilde]] gjorde det området til et yndet udflugtsmål for københavnere igennem århundreder. Om [[sommer]]en slog [[gøgler]]e deres [[telt]]e op på [[markedsplads]]en og underholdt med deres løjer. I [[1800]] bragte den engelske artistfamilie [[Price (slægt)|Price]] [[Pjerrot]]figuren med sig. Han er blevet stedets varemærke, og ingen kan i dag forestille sig Bakken uden.
Skuespillerinden [[Johanne Luise Heiberg|Johanne Luise Pätges]] (senere fru Heiberg) debuterede på Bakken.
I den danske litteratur findes levende billeder af det tidlige 1800-tals Dyrehavsbakke i [[Adam Oehlenschläger|Oehlenschlägers]] [http://www.kalliope.org/digt.pl?longdid=oehl2002020301 ''Sanct Hansaften-Spil'' (1802)] og i [[Johan Ludvig Heiberg|Heibergs]] ''Recensenten og Dyret'' (1826) - og den 'kildemarkedsplads', der nævnes i forspillet til Christian Winthers 'Hjortens Flugt' (1855) er - omend uhistorisk i versromanens 'tid' - en beskrivelse netop af det farverige liv på Dyrehavsbakken.
I begyndelsen af [[1900-tallet]] forsvandt teltene til fordel for faste træskure og større etablissementer. Men foreningen for dem, der driver forretning på Dyrehavsbakken, og som blev stiftet i [[1885]], hedder stadig ''"Teltholderforeningen"'', til trods for at Cirkusrevyen i dag er de eneste, der faktisk har et telt.
I 2018 åbner Dyrehavsbakken op for første gang nogensinde i efterårsferien og i juleperioden.<ref>https://www.bakken.dk/om-os/presserum/pressemeddelelse-bakken-abner-til-efterar-og-jul/</ref>
== Kørende forlystelser ==
[[Fil:Pjerrots hus.jpg|thumb|Pjerrots hus hører til de mindstes favoritter.]]
[[Fil:Rodeobanen.jpg|thumb|Rodeobanen, ikke at forveksle med radiobilerne.]]
[[Fil:Bræddehytten.jpg|thumb|Bræddehytten, et af Bakkens mange spisesteder.]]
| |||