Versionen fra 26. mar. 2019, 16:15 redigér Steenthbot (diskussion \| bidrag) Botter, Undtaget fra IP-blokering 751.528 edits m bot: indsæt skabelon autoritetsdata; kosmetiske ændringer ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 14. jun. 2019, 10:27 redigér fjern redigering Jens Linde (diskussion \| bidrag) 2 edits m Korrigering af oplysninger og tilføjelse af kilde Tag: Visuel redigering: Skiftede Gå til næste forskel →
Linje 1: '''Tungetale''' eller '''glossolali''' betegner helt eller delvist uforståelige lyde, som uden for kristne sammenhænge frembringes i en art [[religion\|religiøs]] ekstase, og som ofte tolkes som en [[guddom]]s tale gennem den eksalterede. Glossolali kendes fra mange kulturer og religioner verden over, men i [[Danmark\|dansk]] primært i form af den tungetale, der praktiseres i visse kristne bevægelser, særligt [[pinsebevægelsen]]. Tungetale i kristen sammenhæng frembringes ikke under ekstase, men er et særligt bønnesprog, som den bedende til hver en tid kan vælge at slå over i - som hvis en dansker valgte at bede på engelsk. [[Fil:Duccio di Buoninsegna 018.jpg\|thumb\|[[Jesu disciple\|Disciplene]] med ildtunger, fyldt af [[Den Hellige Ånd]]. Kirkemaleri fra [[Siena]] udført af Duccio di Buoninsegna omkring år 1310.]] Linje 8: I kristendommen kendes tungetale særligt fra [[Pinsekirken]], men også fra [[Apostolsk Kirke]] og andre "[[karisma]]tiske" kristne kredse (også indenfor folkekirken), der opfatter tungetale som en naturlig følge af den "dåb ved [[Helligånden]]", som enhver troende bør efterstræbe. Denne forestilling baseres på [[Paulus' Første Brev til Korintherne\|1. Korintherbrev]] kap. 12-14, hvor [[Paulus]] nævner evnen til at tale i tunger som en nådegave, der på grund af Helligåndens udgydelse er udbredt i menigheden. Tungetalen siges her at være uforståelig for andre end [[Gud (monoteistisk)\|Gud]], hvorfor den kun tjener til opbyggelse for den, der taler i tunger, hvorfor Paulus kritiserer dens brug i forsamlingssammenhæng, hvis ikke der samtidig er en person, der har nådegaven til at tolke tungetale, så den kan komme de forsamlede til gavn. ~~Ifølge~~I enDet ~~anden~~Nye ~~gængs~~Testamente ~~opfattelse~~- erog i karismatiske, kirkelige erfaringer i det hele taget<ref>Læs fx side 16-17 - "Da Per talte oldpersisk" - i dette kristne magasin, som har et tema om tungetale: https://issuu.com/domino-online/docs/domino-juni-2011</ref> - optræder tungetale dog ikke ~~blot~~kun som uforståelig tale, men kan også give sig udtryk deri, at den tungetalende faktisk ved Helligåndens mellemkomst taler et fremmed [[sprog]], som han ikke ellers kan tale. EnDette ~~sådan~~kan ~~opfattelse~~man ~~finder~~blandt ~~sit~~andet ~~grundlag i beretningen~~læse om ~~"pinseunderet"~~ i [[Apostlenes Gerninger]] kap. 2:2-4, hvor [[Jesus af Nazareth\|Jesu]] [[Jesu disciple\|disciple]] er forsamlede efter hans død: "''Og med ét kom der fra himlen en lyd som af et kraftigt vindstød, og den fyldte hele huset, hvor de sad. Og tunger som af ild viste sig for dem, fordelte sig og satte sig på hver enkelt af dem. Da blev de alle fyldt af Helligånden, og de begyndte at tale på andre tungemål, alt efter hvad Ånden indgav dem at sige.''" <ref>{{Bib\|Apostlenes Gerninger\|apg\|2\|2}}</ref> == Beretning fra en tungetalende pinseven ==

Tungetale: Forskelle mellem versioner